M’Cheyne Bible Reading Plan

16 Herren talede til Moses, efter at Døden havde ramt Arons to Sønner, da de trådte frem for Herrens Åsyn og døde, ² og Herren sagde til Moses: Sig til din Broder Aron, at han ikke til enhver Tid må gå ind i Helligdommen inden for Forhænget foran Sonedækket på Arken, ellers skal han dø, thi jeg kommer til Syne i Skyen over Sonedækket. ³ Kun således må Aron komme ind i Helligdommen: Med en ung Tyr til Syndoffer og en Væder til Brændoffer; ⁴ han skal iføre sig en hellig Linnedkjortel, bære Linnedbenklæder over sin Blusel, omgjorde sig med et Linnedbælte og binde et Linned Hovedklæde om sit Hoved; det er hellige Klæder; og han skal bade sit Legeme i Vand, før han ifører sig dem. ⁵ Af Israeliternes Menighed skal han tage to Gedebukke til Syndoffer og en Væder til Brændoffer. ⁶ Så skal Aron ofre sin egen Syndoffertyr og skaffe sig og sit Hus Soning. ⁷ Derefter skal han tage de to Bukke og stille dem frem for Herrens Åsyn ved Indgangen til Åbenbaringsteltet. ⁸ Og Aron skal kaste Lod om de to Bukke, et Lod for Herren og et for Azazel; ⁹ og den Buk, der ved Loddet tilfalder Herren, skal Aron føre frem og ofre som Syndoffer; ¹⁰ men den Buk, der ved Loddet tilfalder Azazel, skal fremstilles levende for Herrens Åsyn, for at man kan fuldbyrde Soningen over den og sende den ud i Ørkenen til Azazel.

¹¹ Aron skal da føre sin egen Syndoffertyr frem og skaffe sig og sit Hus Soning og slagte sin egen Syndoffertyr. ¹² Derpå skal han tage en Pandefuld Gløder fra Alteret for Herrens Åsyn og to Håndfulde stødt, vellugtende Røgelse og bære det inden for Forhænget. ¹³ Og han skal komme Røgelse på Ilden for Herrens Åsyn, så at Røgelsesskyen skjuler Sonedækket oven over Vidnesbyrdet, for at han ikke skal dø. ¹⁴ Så skal han tage noget af Tyrens Blod og stænke det med sin Finger fortil på Sonedækket, og foran Sonedækket skal han syv Gange stænke noget af Blodet med sin Finger. ¹⁵ Derefter skal han slagte Folkets Syndofferbuk, bære dens Blod inden for Forhænget og gøre med det som med Tyrens Blod, stænke det på Sonedækket og foran Sonedækket. ¹⁶ Således skal han skaffe Helligdommen Soning for Israeliternes Urenhed og deres Overtrædelser, alle deres Synder, og på samme Måde skal han gøre med Åbenbaringsteltet, der har sin Plads hos dem midt i deres,Urenhed. ¹⁷ Intet Menneske må komme i Åbenbaringsteltet, når han går ind for at skaffe Soning i Helligdommen, før han går ud igen. Således skal han skaffe sig selv, sit Hus og hele Israels Forsamling Soning. ¹⁸ Så skal han gå ud til Alteret, som står for Herrens Åsyn, og skaffe det Soning; han skal tage noget af Tyrens og Bukkens Blod og stryge det rundt om på Alterets Horn, ¹⁹ og han skal syv Gange stænke noget af Blodet derpå med sin Finger og således rense det og hellige det for Israeliternes Urenheder. ²⁰ Når han så er færdig med at skaffe Helligdommen, Åbenbaringsteltet og Alteret Soning, skal han føre den levende Buk frem. ²¹ Aron skal lægge begge sine Hænder på Hovedet af den levende Buk og over den bekende alle Israeliternes Misgerninger og alle deres Overtrædelser, alle deres Synder, og lægge dem på Bukkens Hoved og så sende den ud i Ørkenen ved en Mand, der holdes rede dertil. ²² Bukken skal da bære alle deres Misgerninger til et øde Land, og så skal han slippe Bukken løs i Ørkenen.

²³ Derpå skal Aron gå ind i Åbenbaringsteltet, afføre sig Linnedklæderne, som han tog på, da han gik ind i Helligdommen, og lægge dem der; ²⁴ så skal han bade sit Legeme i Vand på et helligt Sted, iføre sig sine sædvanlige Klæder og gå ud og ofre sit eget Brændoffer og Folkets Brændoffer og således skaffe sig og Folket Soning. ²⁵ Og Syndofferets Fedt skal han bringe som Røgoffer på Alteret. ²⁶ Men den, som fører Bukken ud til Azazel, skal tvætte sine Klæder og bade sit Legeme i Vand; derefter må han komme ind i Lejren. ²⁷ Men Syndoffertyren og Syndofferbukken, hvis Blod blev båret ind for at skaffe Soning i Helligdommen, skal man bringe uden for Lejren, og man skal brænde deres Hud og deres Kød og Skarn. ²⁸ Og den, der brænder dem, skal tvætte sine Klæder og bade sit Legeme; derefter må han komme ind i Lejren. ²⁹ Det skal være eder en evig gyldig Anordning. Den tiende Dag i den syvende Måned skal I faste og afholde eder fra alt Arbejde, både den indfødte og den fremmede, der bor iblandt eder. ³⁰ Thi den Dag skaffes der eder Soning til eders Renselse; fra alle eders Synder renses I for Herrens Åsyn. ³¹ Det skal være eder en fuldkommen Hviledag, og I skal faste: det skal være en evig gyldig Anordning. ³² Præsten, som salves og indsættes til at gøre Præstetjeneste i. Stedet for sin Fader, skal skaffe Soning, han skal iføre sig Linnedklæderne, de hellige Klæder, ³³ og han skal skaffe det Allerhelligste Soning; og Åbenbaringsteltet og Alteret skal han skaffe Soning; og Præsterne og alt Folkets Forsamling skal han skaffe Soning. ³⁴ Det skal være eder en evig gyldig Anordning, for at der kan skaffes Israeliterne Soning for alle deres Synder een Gang om Året. Og Aron gjorde som Herren bød Moses.

19 Til Sangmesteren. En Salme af David.

² Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk. ³ Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide. ⁴ Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres, ⁵ når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt; ⁶ som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane, ⁷ rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød.

⁸ Herrens Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, Herrens Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis, ⁹ Herrens Forskrifter er rette, glæder Hjertet, Herrens Bud er purt, giver Øjet Glans, ¹⁰ Herrens Frygt er ren, varer evigt, Herrens Lovbud er Sandhed, rette til Hobe, ¹¹ kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft. ¹² Din Tjener tager og Vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.

¹³ Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst! ¹⁴ Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder. ¹⁵ Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker nå frem for dit Åsyn, Herre, min Klippe og min Genløser!

30 Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen; ² thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig; ³ Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende. ⁴ Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo. ⁵ Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham. ⁶ Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner. ⁷ Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør: ⁸ Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød, ⁹ at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er Herren?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men. ¹⁰ Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde. ¹¹ Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder, ¹² en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig, ¹³ en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod. ¹⁴ en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund. ¹⁵ Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok: ¹⁶ Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok. ¹⁷ Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde. ¹⁸ Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke: ¹⁹ Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde. ²⁰ Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!" ²¹ Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære: ²² En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt, ²³ en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue. ²⁴ Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd: ²⁵ Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren; ²⁶ Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper; ²⁷ Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række; ²⁸ Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser. ²⁹ Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang: ³⁰ Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen; ³¹ en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær. ³² Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund! Thi Tryk på Mælk giver Ost, Tryk på Næsen Blod og Tryk på Vrede Trætte.

1 Paulus, Kristi Jesu Apostel efter Befaling af Gud, vor Frelser, og Kristus Jesus, vort Håb, ² til Timotheus, sit ægte Barn i Troen: Nåde, Barmhjertig Fred fra Gud Fader og Kristus Jesus vor Herre!

³ Det var derfor, jeg opfordrede dig til at blive i Efesus, da jeg drog til Makedonien, for at du skulde påbyde visse Folk ikke at føre fremmed Lære ⁴ og ikke at agte på Fabler og Slægtregistre uden Ende, som mere fremme Stridigheden end Guds Husholdning i Tro. ⁵ Men Påbudets Endemål er Kærlighed af et rent Hjerte og af en god Samvittighed og af en uskrømtet Tro, ⁶ hvorfra nogle ere afvegne og have vendt sig til intetsigende Snak, ⁷ idet de ville være Lovlærere uden at forstå, hverken hvad de sige, eller hvorom de udtale sig så sikkert. ⁸ Men vi vide, at Loven er god, dersom man bruger den lovmæssigt, ⁹ idet man veed dette, at Loven ikke er sat for den retfærdige, men for lovløse og ulydige, ugudelige og Syndere, ryggesløse og vanhellige, for dem, som øve Vold imod deres Fader og Moder, for Manddrabere, ¹⁰ utugtige, Syndere imod Naturen, Menneskerøvere, Løgnere, Menedere, og hvad andet der er imod den sunde Lære, ¹¹ efter den salige Guds Herligheds Evangelium, som er blevet mig betroet.

¹² Jeg takker ham, som gjorde mig stærk, Kristus Jesus, vor Herre, fordi han agtede mig for tro, idet han satte mig til en Tjeneste, ¹³ skønt jeg forhen var en Bespotter og en Forfølger og en Voldsmand; men der blev vist mig Barmhjertighed, thi jeg gjorde det vitterligt i Vantro, ¹⁴ Ja, vor Herres Nåde viste sig overvættes rig med Tro og Kærlighed i Kristus Jesus. ¹⁵ Den Tale er troværdig og al Modtagelse værd, at Kristus Jesus kom til Verden for at frelse Syndere, iblandt hvilke jeg er den største" ¹⁶ Men derfor blev der vist mig Barmhjertighed, for at Jesus Kristus kunde på mig som den første vise hele sin Langmodighed, til et Forbillede på dem, som skulle tro på ham til evigt Liv. ¹⁷ Men Evighedens Konge, den uforkrænkelige, usynlige, eneste Gud være Pris og Ære i Evighedernes Evigheder! Amen.

¹⁸ Dette Påbud betror jeg dig, mit Barn Timotheus, ifølge de Profetier, som tilforn ere udtalte over dig, at du efter dem strider den gode Strid, ¹⁹ idet du har Tro og en god Samvittighed, hvilken nogle have stødt fra sig og lidt Skibbrud på Troen; ²⁰ iblandt dem ere Hymenæus og Aleksander, hvilke jeg har overgivet til Satan, for at de skulle tugtes til ikke at bespotte.