M’Cheyne Bible Reading Plan

2 Når nogen vil frembære et Afgrødeoffer som Offergave for Herren, skal hans Offergave bestå af fint Hvedemel, og han skal hælde Olie derover og komme Røgelse derpå. ² Og han skal bringe det til Arons Sønner, Præsterne; og Præsten skal tage en Håndfuld af Melet og Olien og al Røgelsen, det, som skal ofres af Afgrødeofferet, og bringe det som Røgoffer på Alteret, et Ildoffer til en liflig Duft for Herren; ³ men Resten af Afgrødeofferet skal tilfalde Aron og hans Sønner som en højhellig Del af Herrens Ildofre.

⁴ Men når du som Offergave vil bringe et Afgrødeoffer af Bagværk fra Bagerovnen, skal det bestå af fint Hvedemel, usyrede Kager, rørte i Olie, og usyrede Fladbrød, smurte med Olie. ⁵ Er derimod din Offergave et Afgrødeoffer, bagt på Plade, så skal det bestå af usyret fint Hvedemel, rørt i Olie; ⁶ du skal bryde det i Stykker og hælde Olie derover. Det er et Afgrødeoffer. ⁷ Men er din Offergave et Afgrødeoffer, bagt i Pande, skal det tilberedes af fint Hvedemel med Olie. ⁸ Det Afgrødeoffer, der tilberedes af disse Ting, skal du bringe Herren; man skal bringe det til Præsten, og han skal bære det hen til Alteret; ⁹ og Præsten skal af Afgrødeofferet udtage det, som skal ofres deraf, og bringe det som Røgoffer på Alteret, et Ildoffer til en liflig Duft for Herren. ¹⁰ Men Resten af Afgrødeofferet skal tilfalde Aron og hans Sønner som en højhellig Del af Herrens Ofre.

¹¹ Intet Afgrødeoffer, som I bringer Herren, må tilberedes syret; thi Surdejg eller Honning må I aldrig bringe som Røgoffer, som Ildoffer for Herren. ¹² Kun som Offergave af Førstegrøde må I frembære disse Ting for Herren, men de må ikke komme på Alteret til en liflig Duft. ¹³ Og du skal komme Salt i enhver Afgrødeoffergave, du frembærer, du må ikke undlade at komme din Guds Pagts Salt i dit Afgrødeoffer, men du skal frembære Salt med enhver af dine Offergaver.

¹⁴ Dersom du vil frembære Herren et Afgrødeoffer af Førstegrøden, skal det, du frembærer som Afgrødeoffer af din Førstegrøde, være friske Aks, ristede over Ilden, knuste, af nyhøstet Korn; ¹⁵ og du skal hælde Olie derover og komme Røgelse derpå. Det er et Afgrødeoffer, ¹⁶ Al Røgelsen og det, som skal ofres af de knuste Aks og Olien, skal Præsten bringe som Røgoffer, et Ildoffer for Herren.

3 Men er hans Offergave et Takoffer, så skal det, hvis han bringer det af Hornkvæget, være et lydefrit Han eller Hundyr, han bringer Herren. ² Han skal lægge sin Hånd på sin Offergaves Hoved og slagte Dyret ved Indgangen til Åbenbaringsteltet; og Arons Sønner, Præsterne, skal sprænge Blodet rundt om på Alteret. ³ Så skal han af Takofferet som Ildoffer for Herren frembære Fedtet, der dækker Indvoldene, og alt Fedtet på Indvoldene, ⁴ begge Nyrerne med det Fedt. som sidder på dem ved Lændemusklerne, og Leverlappen, som han skal skille fra ved Nyrerne. ⁵ Og Arons Sønner skal bringe det som Røgoffer på Alteret oven på Brændofferet på Brændet, der ligger på Ilden, et Ildoffer til en liflig Duft for Herren.

⁶ Men hvis hans Offergave, der bringes som Takoffer til Herren. tages af Småkvæget, skal det være et lydefrit Han eller Hundyr, han bringer. ⁷ Er den Offergave, han vil bringe. et Lam, skal han bringe det hen for Herrens Åsyn ⁸ og lægge sin Hånd på sin Offergaves Hoved og slagte Dyret foran Åbenbaringsteltet, og Arons Sønner skal sprænge Blodet deraf rundt om på Alteret. ⁹ Så skal han af Takofferet som Ildoffer for Herren frembære Fedtet, hele Fedthalen, skilt fra Rygraden, Fedtet, som dækker Indvoldene, og alt Fedtet på Indvoldene, ¹⁰ begge Nyrerne med det Fedt, som sidder på dem ved Lændemusklerne, og Leverlappen, som han skal skille fra ved Nyrerne. ¹¹ Og Præsten skal bringe det som Røgoffer på Alteret, Ildofferspise for Herren.

¹² Men hvis hans Offergave er en Ged, skal han bringe den hen for Herrens Åsyn ¹³ og lægge sin Hånd på dens Hoved og slagte den foran Åbenbaringsteltet, og Arons Sønner skal sprænge Blodet rundt om på Alteret. ¹⁴ Så skal han deraf frembære som sin Offergave, som et Ildoffer for Herren, Fedtet, det dækker Indvoldene, og alt Fedtet på Indvoldene, ¹⁵ begge Nyrerne med det Fedt, som sidder på dem ved Lændemusklerne, og Leverlappen, som han skal skille fra ved Nyrerne. ¹⁶ Og Præsten skal bringe det som Røgoffer på Alteret, Ildofferspise til en liflig Duft. Alt Fedt skal være Herrens. ¹⁷ En evig Anordning skal det være for eder fra Slægt til Slægt, hvor I end bor: Intet Fedt og intet Blod må I nyde!

21 Siden åbenbarede Jesus sige atter for Disciplene ved Tiberias Søen; men han åbenbarede sig således. ² Simon Peter og Thomas, hvilket betyder Tvilling, og Nathanael fra Kana i Galilæa og Zebedæus's Sønner og to andre af hans, Disciple vare sammen. ³ Simon Peter siger til dem: "Jeg går ud at fiske." De sige til ham: "Også vi gå med dig." De gik ud og gik om Bord i Skibet, og den Nat fangede de intet. ⁴ Men da det nu blev Morgen, stod Jesus ved Søbredden; dog vidste Disciplene ikke, at det var Jesus. ⁵ Jesus siger da til dem: "Børnlille! have I noget at spise?" De svarede ham: "Nej." ⁶ Men han sagde til dem: "Kaster Garnet ud på højre Side af Skibet, så skulle I finde." Da kastede de det ud, og de formåede ikke mere at drage det for Fiskenes Mængde. ⁷ Den Discipel, som Jesus elskede, siger da til Peter: "Det er Herren." Da Simon Peter nu hørte, at det var Herren, bandt han sin Fiskerkjortel om sig (thi han var nøgen), og kastede sig i Søen. ⁸ Men de andre Disciple kom med Skibet, thi de vare ikke langt fra Land, kun omtrent to Hundrede Alen, og de slæbte efter sig Garnet med Fiskene. ⁹ Da de nu kom i Land, se de der en Kulild og Fisk ligge derpå og Brød. ¹⁰ Jesus siger til dem: "Bringer hid af de Fisk, som I nu fangede." ¹¹ Simon Peter steg op og trak Garnet på Land, fuldt af store Fisk, et Hundrede og tre og halvtredsindstyve, og skønt de vare så mange, sønderreves Garnet ikke. ¹² Jesus siger til dem: "Kommer og holder Måltid! Men, ingen af Disciplene vovede at spørge ham: "Hvem er du?" thi de vidste, at det var Herren. ¹³ Jesus kommer og tager Brødet og giver dem det, ligeledes også Fiskene. ¹⁴ Dette var allerede den tredje Gang, at Jesus åbenbarede sig for sine Disciple, efter at han var oprejst fra de døde.

¹⁵ Da de nu havde holdt Måltid, siger Jesus til Simon Peter: "Simon, Johannes's Søn, elsker du mig mere end disse?" Han siger til ham: "Ja, Herre! du ved,at jeg har dig kær." Han siger til ham: "Vogt mine Lam!" ¹⁶ Han siger atter anden Gang til ham: "Simon, Johannes's Søn, elsker du mig?" Han siger til ham: "Ja, Herre! du ved, at jeg har dig kær." Han siger til ham: "Vær Hyrde for mine Får!" ¹⁷ Han siger tredje Gang til ham: "Simon, Johannes's Søn, har du mig kær?" Peter blev bedrøvet, fordi han tredje Gang sagde til ham: "Har du mig kær?" Og han sagde til ham: "Herre! du kender alle Ting, du ved, at jeg har dig kær." Jesus siger til ham: "Vogt mine Får! ¹⁸ Sandelig, sandelig, siger jeg dig, da du var yngre, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du vilde; men når du bliver gammel, skal du udrække dine Hænder, og en anden skal binde op om dig og føre dig derhen, hvor du ikke vil." ¹⁹ Men dette sagde han for at betegne, med hvilken Død han skulde herliggøre Gud. Og da han havde sagt dette, siger han til ham: "Følg mig!"

²⁰ Peter vendte sig og så den Discipel følge, som Jesus elskede, og som også lå op til hans Bryst ved Nadveren og sagde: "Herre! hvem er den, som forråder dig?" ²¹ Da nu Peter så ham, siger han til Jesus: "Herre! men hvorledes skal det gå denne?" ²² Jesus siger til ham: "Dersom jeg vil, at han skal blive, indtil jeg kommer, hvad vedkommer det dig? Følg du mig!" ²³ Så kom da dette Ord ud iblandt Brødrene: "Denne Discipel dør ikke;" og Jesus havde dog ikke sagt til ham, at han ikke skulde dø, men: "Dersom jeg vil, at han skal blive, indtil jeg kommer, hvad vedkommer det dig?" ²⁴ Dette er den Discipel, som vidner om disse Ting og har skrevet dette; og vi vide, at hans Vidnesbyrd er sandt.

²⁵ Men der er også mange andre Ting, som Jesus har gjort, og dersom de skulde skrives enkeltvis. mener jeg, at ikke hele Verden kunde rumme de Bøger, som da bleve skrevne.

18 Særlingen søger et påskud, med vold og magt vil han strid. ² Tåben ynder ej Indsigt, men kun, at hans Tanker kommer for Lyset. ³ Hvor Gudløshed kommer, kommer og Spot, Skam og Skændsel følges. ⁴ Ord i Mands Mund er dybe Vande, en rindende Bæk, en Visdomskilde. ⁵ Det er ilde at give en skyldig Medhold, så man afviser skyldfris Sag i Retten. ⁶ Tåbens Læber fører til Trætte, hans Mund råber højt efter Hug, ⁷ Tåbens Mund er hans Våde, hans Læber en Snare for hans Liv. ⁸ Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Bugen. ⁹ Den, der er efterladen i Gerning, er også Broder til Ødeland. ¹⁰ Herrens Navn er et stærkt Tårn, den retfærdige løber derhen og bjærges. ¹¹ Den riges Gods er hans faste Stad, og tykkes ham en knejsende Mur. ¹² Mands Hovmod går forud for Fald, Ydmyghed forud for Ære. ¹³ Om nogen svarer, førend han hører, regnes det ham til Dårskab og Skændsel. ¹⁴ Mands Mod udholder Sygdom, men hvo kan bære en sønderbrudt Ånd? ¹⁵ Den forstandiges Hjerte vinder sig Kundskab, de vises Øre attrår Kundskab. ¹⁶ Gaver åbner et Menneske Vej og fører ham hen til de store. ¹⁷ Den, der taler først i en Trætte har Ret, til den anden kommer og går ham efter. ¹⁸ Loddet gør Ende på Trætter og skiller de stærkeste ad. ¹⁹ Krænket Broder er som en Fæstning, Trætter som Portslå for Borg. ²⁰ Mands Bug mættes af Mundens Frugt, han mættes af Læbernes Grøde. ²¹ Død og Liv er i Tungens Vold, hvo der tøjler den, nyder dens Frugt. ²² Fandt man en Hustru, fandt man Lykken og modtog Nåde fra Herren. ²³ Fattigmand beder og trygler, Rigmand svarer med hårde Ord. ²⁴ Med mange Fæller kan Mand gå til Grunde, men Ven kan overgå Broder i Troskab.

1 Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, og Broderen Timotheus. ² til de hellige og troende Brødre i Kristus i Kolossæ: Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader!

³ Vi takke Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader altid, når vi bede for eder, ⁴ da vi have hørt om eders Tro på Kristus Jesus og den Kærlighed, som I have til alle de hellige ⁵ på Grund af det Håb, som er henlagt til eder i Himlene, om hvilket I forud have hørt i Evangeliets Sandheds Ord, ⁶ der er kommet til eder, ligesom det også er i den hele Verden, idet det bærer Frugt og vokser, ligesom det også gør iblandt eder fra den Dag, I hørte og erkendte Guds Nåde i Sandhed, ⁷ således som I have lært af Epafras, vor elskede Medtjener som er en tro Kristi Tjener for eder, ⁸ han, som også gav os eders Kærlighed i Ånden til Kende.

⁹ Derfor have også vi fra den Dag, vi hørte det, ikke ophørt at bede for eder og begære, at I måtte fyldes med Erkendelsen af hans Villie i al Visdom og åndelige Indsigt ¹⁰ til at vandre Herren værdigt, til alt Velbehag, idet I bære Frugt og vokse i al god Gerning ved Erkendelsen af Gud, ¹¹ idet I styrkes med al Styrke efter hans Herligheds Kraft til al Udholdenhed og Tålmodighed med Glæde ¹² og takke Faderen, som gjorde os dygtige til at have Del i de helliges Arvelod i Lyset, ¹³ han, som friede os ud af Mørkets Magt og satte os over i sin elskede Søns Rige,

¹⁴ i hvem vi have Forløsningen, Syndernes Forladelse, ¹⁵ han, som er den usynlige Guds Billede, al Skabnings førstefødte; ¹⁶ thi i ham bleve alle Ting skabte i Himlene og på Jorden, de synlige og de usynlige, være sig Troner eller Herredømmer eller Magter eller Myndigheder. Alle Ting ere skabte ved ham og til ham; ¹⁷ og han er forud for alle Ting, og alle Ting bestå ved ham. ¹⁸ Og han er Legemets Hoved, nemlig Menighedens, han, som er Begyndelsen, førstefødt ud af de døde, for at han skulde blive den ypperste i alle Ting; ¹⁹ thi det behagede Gud, at i ham skulde hele Fylden bo, ²⁰ og ved ham at forlige alle Ting med sig, være sig dem på Jorden eller dem i Himlene, idet han stiftede Fred ved hans Kors's Blod. ²¹ Også eder, som fordum vare fremmedgjorte og fjendske af Sindelag i eders onde Gerninger, ²² har han dog nu forligt i sit Køds Legeme ved Døden for at fremstille eder hellige og ulastelige og ustraffelige for sit Åsyn, ²³ så sandt I blive i Troen, grundfæstede og faste, uden at lade eder rokke fra Håbet i det Evangelium, som I have hørt, hvilket er blevet prædiket i al Skabningen under Himmelen, og hvis Tjener jeg Paulus er bleven.

²⁴ Nu glæder jeg mig over mine Lidelser for eder, og hvad der fattes i Kristi Trængsler, udfylder jeg i mit Kød for hans Legeme, som er Menigheden, ²⁵ hvis Tjener jeg er bleven efter den Guds Husholdning, som blev given mig over for eder, nemlig fuldelig at forkynde Guds Ord, ²⁶ den Hemmelighed, der var skjult igennem alle Tider og Slægter, men nu er bleven åbenbaret for hans hellige, ²⁷ hvem Gud vilde tilkendegive, hvilken Rigdom på Herlighed iblandt Hedningerne der ligger i denne Hemmelighed, som er Kristus i eder, Herlighedens Håb, ²⁸ hvem vi forkynde, idet vi påminde hvert Menneske og lære hvert Menneske med al Visdom, for at vi kunne fremstille hvert Menneske som fuldkomment i Kristus; ²⁹ hvorpå jeg også arbejder, idet jeg kæmper ifølge hans Kraft, som virker mægtigt i mig.