M’Cheyne Bible Reading Plan

25 Herren talede til Moses og sagde: ² Sig til Israeliterne, at de skal bringe mig en Offerydelse; af enhver, som i sit Hjerte føler sig tilskyndet dertil, skal I tage min Offerydelse. ³ Og Offerydelsen, som I skal tage af dem, skal bestå af Guld, Sølv, Kobber, ⁴ violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn, Byssus, Gedehår, ⁵ rødfarvede Væderskind, Tahasjskind, Akacietræ, ⁶ Olie til Lysestagen, vellugtende Stoffer til Salveolien og Aøgelsen, ⁷ Sjohamsten og Ædelsten til Indfatning på Efoden og Brystskjoldet. ⁸ Og du skal indrette mig en Helligdom, for at jeg kan bo midt iblandt dem. ⁹ Du skal indrette Boligen og alt dens Tilbehør nøje efter det Forbillede, jeg vil vise dig.

¹⁰ Du skal lave en Ark af Akacietræ, halvtredje Alen lang, halvanden Alen bred og halvanden Alen høj, ¹¹ og overtrække den med pu1t Guld; indvendig og udvendig skal du overtrække den og sætte en gylden Krans rundt om den; ¹² og du skal støbe fire Guldringe til den og sætte dem på dens fire Fødder, to Ringe på hver Side at den. ¹³ Så skal du lave Bærestænger af Akacietræ og overtrække dem med Guld, ¹⁴ og du skal stikke Stængerne gennem Ringene på Arkens Sider, for at den kan bæres med dem; ¹⁵ Stængerne skal blive i Ringene, de må ikke tages ud. ¹⁶ Og i Arken skal du nedlægge Vidnesbyrdet, som jeg vil give dig. ¹⁷ Så skal du lave et Sonedække af purt Guld, halvtredje Alen langt og halvanden Alen bredt; ¹⁸ og du skal lave to Keruber af Guld, i drevet Arbejde skal du lave dem, ved begge Ender af Sonedækket. ¹⁹ Den ene Kerub skal du anbringe ved den ene Ende, den anden Kerub ved den anden; du skal lave Keruberne således, at de er i eet med Sonedækket ved begge Ender. ²⁰ Og Keruberne skal brede deres Vinger i Vejret, således at de dækker over Sonedækket med deres Vinger, og de skal vende Ansigtet mod hinanden; nedad mod Sonedækket skal Kerubernes Ansigter vende. ²¹ Og Sonedækket skal du lægge over Arken, men i Arken skal du lægge Vidnesbyrdet, som jeg vil give dig. ²² Der vil jeg mødes med dig, og fra Sonedækket, fra Pladsen mellem de to Keruber på Vidnesbyrdets Ark, vil jeg meddele dig alle de Bud, jeg har at give dig til Israeliterne.

²³ Fremdeles skal du lave et Bord at Alkacietræ, to Alen langt, en Alen bredt og halvanden Alen højt, ²⁴ og overtrække det med purt Guld og sætte en gylden Krans rundt om det. ²⁵ Og du skal sætte en Liste af en Hånds Bredde rundt om det og en gylden Krans rundt om Listen. ²⁶ Så skal du lave fire Guldringe og sætte dem på de fire Hjørner ved dets fire Ben; ²⁷ lige ved Listen skal Ringene sidde til at stikke Bærestængerne i, så at man kan bære Bordet. ²⁸ Og du skal lave Bærestængerne af Akacietræ og overtrække dem med Guld, og med dem skal Bordet bæres. ²⁹ Og du skal lave de dertil hørende Fade og Kander, Krukker og Skåle til at udgyde Drikoffer med; af purt Guld skal du lave dem. ³⁰ På Bordet skal du altid have Skuebrød liggende for mit Åsyn.

³¹ Fremdeles skal du lave en Lysestage af purt Guld, i drevet Arbejde skal Lysestagen, dens Fod og selve Stagen, laves, således af dens Blomster med Bægere og Kroner er i eet med den. ³² Seks Arme skal udgå fra Lysestagens Side, tre fra den ene og tre fra den anden Side. ³³ På hver af Armene, der udgår fra Lysestagen, skal der være tre mandelblomstlignende Blomster med Bægere og Kroner, ³⁴ men på selve Stagen skal der være fire mandelblomstlignende Blomster med Bægere og Kroner, ³⁵ et Bæger under hvert af de tre Par Arme, der udgår fra Lysestagen. ³⁶ Bægrene og Armene skal være i eet med den, så at det hele udgør eet drevet Arbejde af purt Guld. ³⁷ Og du skal lave syv Lamper til den og sætte disse Lamper på den, for at de kan lyse Pladsen foran op. ³⁸ Dens Lampesakse og Bakker skal være af purt Guld. ³⁹ Der skal bruges en Talent purt Guld til den og til alt dette Tilbehør. ⁴⁰ Se til, at du udfører det efter det Forbillede, som vises dig på Bjerget.

4 Da Herren nu erfarede, at Farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere Disciple og døbte flere end Johannes ² (skønt Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple): ³ da forlod han Judæa og drog atter bort til Galilæa. ⁴ Men han måtte rejse igennem Samaria. ⁵ Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav sin Søn Josef. ⁶ Og der var Jakobs Brønd. Jesus satte sig da, træt af Rejsen, ned ved Brønden; det var ved den sjette Time. ⁷ En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger til hende: "Giv mig noget at drikke!" ⁸ Hans Disciple vare nemlig gåede bort til Byen for at købe Mad. ⁹ Da siger den samaritanske Kvinde til ham: "Hvorledes kan dog du, som er en Jøde, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget at drikke?" Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritanere. ¹⁰ Jesus svarede og sagde til hende: "Dersom du kendte Guds Gave, og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand." ¹¹ Kvinden siger til ham: "Herre! du har jo intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand? ¹² Mon du er større end vor Fader Jakob, som har givet os Brønden, og han har selv drukket deraf og hans Børn og hans Kvæg?" ¹³ Jesus svarede og sagde til hende: "Hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igen. ¹⁴ Men den, som drikker af det Vand, som jeg giver ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg giver ham, skal blive i ham en Kilde af Vand, som fremvælder til et evigt Liv." ¹⁵ Kvinden siger til ham: "Herre! giv mig dette Vand, for at jeg ikke skal tørste og ikke komme hid for at drage op." ¹⁶ Jesus siger til hende: "Gå bort, kald på din Mand, og kom hid!" ¹⁷ Kvinden svarede og sagde: "Jeg har ingen Mand." Jesus siger til hende: "Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand. ¹⁸ Thi du har haft fem Mænd; og han, som du nu har, er ikke din Mand. Det har du sagt sandt." ¹⁹ Kvinden siger til ham: "Herre! jeg ser, at du er en Profet. ²⁰ Vore Fædre have tilbedt på dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede." ²¹ Jesus siger til hende: "Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da det hverken skal være på dette Bjerg eller i Jerusalem, at I tilbede Faderen. ²² I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi Frelsen kommer fra Jøderne. ²³ Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Ånd og Sandhed; thi det er sådanne Tilbedere, Faderen vil have. ²⁴ Gud er Ånd, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Ånd og Sandhed." ²⁵ Kvinden siger til ham: "Jeg ved, at Messias kommer (hvilket betyder Kristus); når han kommer, skal han kundgøre os alle Ting." ²⁶ Jesus siger til hende: "Det er mig, jeg, som taler med dig." ²⁷ Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: "Hvad søger du?" eller: "Hvorfor taler du med hende?" ²⁸ Da lod Kvinden sin Vandkrukke stå og gik bort til Byen og siger til Menneskene der: ²⁹ "Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han skulde være Kristus?" ³⁰ De gik ud af Byen og kom gående til ham. ³¹ Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: "Rabbi, spis!" ³² Men han sagde til dem, jeg har Mad at spise, som I ikke kende." ³³ Da sagde Disciplene til hverandre: "Mon nogen har bragt ham noget at spise?" ³⁴ Jesus siger til dem: "Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning. ³⁵ Sige I ikke: Der er endnu fire Måneder, så kommer Høsten? Se, jeg siger eder, opløfter eders Øjne og ser Markene; de ere allerede hvide til Høsten. ³⁶ Den, som høster, får Løn og samler Frugt til et evigt Liv, så at de kunne glæde sig tilsammen, både den, som sår, og den, som høster. ³⁷ Thi her er det Ord sandt: En sår, og en anden høster. ³⁸ Jeg har udsendt eder at høste det, som I ikke have arbejdet på; andre have arbejdet, og I ere gåede ind i deres Arbejde." ³⁹ Men mange af Samaritanerne fra den By troede på ham på Grund af Kvindens Ord, da hun vidnede: "Han har sagt mig alt det, jeg har gjort." ⁴⁰ Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos dem; og han blev der to Dage. ⁴¹ Og mange flere troede for hans Ords Skyld. ⁴² Og til Kvinden sagde de: "Vi tro nu ikke længer for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt, og vi vide, at denne er sandelig Verdens Frelser."

⁴³ Men efter de to Dage gik han derfra til Galilæa. ⁴⁴ Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver æret i sit eget Fædreland. ⁴⁵ Da han nu kom til Galilæa, toge Galilæerne imod ham, fordi de havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem på Højtiden; thi også de vare komne til Højtiden. ⁴⁶ Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort Vandet til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Søn lå syg i Kapernaum. ⁴⁷ Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var Døden nær. ⁴⁸ Da sagde Jesus til ham: "Dersom I ikke se Tegn og Undergerninger, ville I ikke tro." ⁴⁹ Embedsmanden siger til ham: "Herre! kom, før mit Barn dør." ⁵⁰ Jesus siger til ham: "Gå bort, din Søn lever." Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort. ⁵¹ Men allerede medens han var på Hjemvejen, mødte hans Tjenere ham og meldte, at hans Barn levede. ⁵² Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: "I Går ved den syvende time forlod Feberen ham." ⁵³ Da skønnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde til ham: "Din Søn lever;" og han troede selv og hele hans Hus. ⁵⁴ Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen fra Judæa til Galilæa.

1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge. ² Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale, ³ tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind; ⁴ de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt; ⁵ den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst; ⁶ de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.

⁷ Herrens Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt. ⁸ Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring. ⁹ thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals. ¹⁰ Min Søn, sig nej, når Syndere lokker! ¹¹ Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand! ¹² Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven. ¹³ Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov. ¹⁴ Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!" ¹⁵ - min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti; ¹⁶ thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod. ¹⁷ Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne; ¹⁸ de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv. ¹⁹ Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.

²⁰ Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten; ²¹ oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene: ²² Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab? ²³ Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord: ²⁴ Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det, ²⁵ men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer, ²⁶ derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer, ²⁷ når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer. ²⁸ Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde, ²⁹ fordi de hadede Kundskab og ikke valgte Herrens Frygt; ³⁰ mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse. ³¹ Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd; ³² thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang; ³³ men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.

13 Det er nu tredje Gang, jeg kommer til eder. På to og tre Vidners Mund skal enhver Sag stå fast. ² Jeg har sagt det forud og siger det forud, ligesom da jeg anden Gang var nærværende, således også nu fraværende til dem, som forhen have syndet, og til alle de øvrige, at, om jeg kommer igen, vil jeg ikke skåne, ³ efterdi I fordre Bevis på, at Kristus taler i mig, han, som ikke er magtesløs over for eder, men er stærk iblandt eder. ⁴ Thi vel blev han korsfæstet i Magtesløshed, men han lever ved Guds Kraft; også vi ere svage i ham, men vi skulle leve med ham ved Guds Kraft over for eder. ⁵ Ransager eder selv, om I ere i Troen; prøver eder selv! Eller erkende I ikke om eder selv, at Jesus Kristus er i eder? ellers ere I udygtige. ⁶ Men jeg håber, at I skulle kende, at vi ere ikke udygtige. ⁷ Men vi bede til Gud om, at I intet ondt må gøre; ikke for at vi må vise os dygtige, men for at I må gøre det gode, vi derimod stå som udygtige. ⁸ Thi vi formå ikke noget imod Sandheden, men for Sandheden. ⁹ Thi vi glæde os, når vi ere magtesløse, og I ere stærke; dette ønske vi også, at I må blive fuldkommengjorte. ¹⁰ Derfor skriver jeg dette fraværende, for at jeg ikke nærværende skal bruge Strenghed, efter den Magt, som Herren har givet mig til Opbyggelse, og ikke til Nedbrydelse.

¹¹ I øvrigt, Brødre! glæder eder, bliver fuldkommengjorte, lader eder formane, værer enige, værer fredsommelige; og Kærlighedens og Fredens Gud skal være med eder. ¹² Hilser hverandre med et helligt Kys! Alle de hellige hilse eder. ¹³ Den Herres Jesu Kristi Nåde og Guds Kærlighed og den Helligånds Samfund være med eder alle!