M’Cheyne Bible Reading Plan

23 Du må ikke udsprede falske Rygter. Gør ikke fælles Sag med den, der har Uret, ved at optræde som uretfærdigt Vidne. ² Du må ikke følge Mængden i, hvad der er ondt, eller i dit Vidnesbyrd for Retten tage Hensyn til Mængden, så du bøjer Retten. ³ Du må ikke tage Parti for den ringe i hans Retssag. ⁴ Når du træffer din Fjendes Okse eller Æsel løbende løse, skal du bringe dem tilbage til ham. ⁵ Når du ser din Uvens Æsel segne under sin Byrde, må du ikke lade ham i Stikken, men du skal hjælpe ham med at læsse Byrden af. ⁶ Du må ikke bøje din fattige Landsmands Ret i hans Retssag. ⁷ Hold dig fra en uretfærdig Sag; og den, som er uskyldig og har Ret. må du ikke berøve Livet; nej, du må ikke skaffe den Ret, som har Uret. ⁸ Tag ikke mod Bestikkelse, thi Bestikkelse gør den seende blind og fordrejer Sagen for dem, der har Ret. ⁹ Undertryk ikke den fremmede; I ved jo, hvorledes den fremmede er til Mode, thi I,var selv fremmede i Ægypten.

¹⁰ Seks År igennem skal du tilså dit Land og indsamle dets Afgrøde; ¹¹ men i det syvende skal du lade det hvile og ligge urørt, så at de fattige i dit Folk kan gøre sig til gode dermed, og Markens vilde Dyr kan æde, hvad de levner; ligeså skal du gøre med din Vingård og dine Oliventræer. ¹² I seks Dage skal du gøre dit Arbejde, men på den syvende skal du hvile, for at dine Okser og Æsler kan få Hvile og din Trælkvindes Søn og den fremmede hvile ud. ¹³ Hold eder alt, hvad jeg siger eder, efterrettelig; du må ikke nævne andre Guders Navn, det må ikke høres i din Mund. ¹⁴ Tre Gange om Året skal du holde Højtid for mig. ¹⁵ Du skal fejre de usyrede Brøds Højtid; i syv Dage skal du spise usyret Brød, som jeg har pålagt dig, på den fastsatte Tid i Abib Måned, thi i den Måned vandrede du ud af Ægypten, Man må ikke stedes for mit Åsyn med tomme Hænder. ¹⁶ Fremdeles skal du fejre Højtiden for Høsten, Førstegrøden af dit Arbejde, af hvad du sår i din Mark, og Højtiden for Frugthøsten ved Årets Udgang, når du har bjærget Udbyttet af dit Arbejde hjem fra Marken. ¹⁷ Tre Gange om Året skal alle dine Mænd stedes for den Herre Herrens Åsyn. ¹⁸ Du må ikke ofre Blodet af mit Slagtoffer sammen med syret Brød. Fedtet fra min Højtid må ikke gemmes til næste Morgen. ¹⁹ Du skal bringe det første, Førstegrøden af din Jord, til Herren din Guds Hus. Du må ikke koge et Kid i dets Moders Mælk.

²⁰ Se, jeg sender en Engel foran dig for at vogte dig undervejs og føre dig til det Sted, jeg har beredt. ²¹ Tag dig vel i Vare for ham og adlyd ham; vær ikke genstridig imod ham, thi han skal ikke tilgive eders Overtrædelser, efterdi mit Navn er i ham. ²² Når du adlyder ham og gør alt, hvad jeg siger, vil jeg være dine Fjenders Fjende og dine Modstanderes Modstander, ²³ Ja, min Engel skal drage foran dig og føre dig til Amoriterne, Hetiterne, Perizziterne, Kana'anæerne, Hivviterne og Jebusiterne, og jeg vil udrydde dem. ²⁴ Du må ikke tilbede eller dyrke deres Guder eller følge deres Skikke; men du skal nedbryde dem og sønderslå deres Stenstøtter. ²⁵ I skal dyrke Herren eders Gud, så vil jeg velsigne dit Brød og dit Vand og holde Sygdomme borte fra dig. ²⁶ Utidige Fødsler eller Ufrugtbarhed skal ikke forekomme i dit Land, og dine Dages Mål vil jeg gøre fuldt. ²⁷ Jeg vil sende min Rædsel foran dig og bringe Bestyrtelse over alle de Folk, du kommer til, og jeg vil drive alle dine Fjender på Flugt for dig. ²⁸ Jeg vil sende Gedehamse foran dig, og de skal drive Hivviterne, Kana'anæerne og Hetiterne bort foran dig. ²⁹ Men jeg vil ikke drive dem bort foran dig i et og samme År, for at Landet ikke skal lægges øde, og for at Markens vilde Dyr ikke skal tage Overhånd for dig; ³⁰ lidt efter lidt vil jeg drive dem bort foran dig, indtil du bliver så talrig, at du kan tage Landet i Besiddelse. ³¹ Jeg vil lade dine Landemærker nå fra det røde Hav til Filisternes Hav, fra Ørkenen til Floden, thi jeg giver Landets Indbyggere i eders Hånd, så du kan drive dem bort foran dig. ³² Du må ikke slutte Pagt med dem eller deres Guder. ³³ De må ikke blive boende i dit Land, for at de ikke skal forlede dig til Synd imod mig, til at dyrke deres Guder, så det bliver dig til en Snare!

2 Og på den tredje Dag var der et Bryllup i Kana i Galilæa; og Jesu Moder var der. ² Men også Jesus og hans Disciple bleve budne til Brylluppet. ³ Og da Vinen slap op, siger Jesu Moder til ham: "De have ikke Vin." ⁴ Jesus siger til hende: "Kvinde! hvad vil du mig? min Time er endnu ikke kommen." ⁵ Hans Moder siger til Tjenerne: "Hvad som han siger eder, det skulle I gøre." ⁶ Men der var der efter Jødernes Renselsesskik fremsat seks Vandkar af Sten, som rummede hvert to eller tre Spande. ⁷ Jesus siger til dem: "Fylder Vandkarrene med Vand; " og de fyldte dem indtil det øverste. ⁸ Og han siger til dem: "Øser nu og bærer til Køgemesteren; " og de bare det til ham. ⁹ Men da Køgemesteren smagte Vandet, som var blevet Vin, og ikke vidste, hvorfra det kom (men Tjenerne, som havde øst Vandet, vidste det), kalder Køgemesteren på Brudgommen og siger til ham: ¹⁰ "Hvert Menneske sætter først den gode Vin frem, og når de ere blevne drukne, da den ringere; du har gemt den gode Vin indtil nu." ¹¹ Denne Begyndelse på sine Tegn gjorde Jesus i Kana i Galilæa, og han åbenbarede sin Herlighed; og hans Disciple troede på ham.

¹² Derefter drog han ned til Kapernaum, han og hans Moder og hans Brødre og hans Disciple, og de bleve der ikke mange Dage.

¹³ Og Jødernes Påske var nær, og Jesus drog op til Jerusalem. ¹⁴ Og han fandt siddende i Helligdommen dem, som solgte Okser og Får og Duer, og Vekselerne. ¹⁵ Og han gjorde en Svøbe af Reb og drev dem alle ud af Helligdommen, både Fårene og Okserne, og han spredte Vekselerernes Småpenge og væltede Bordene. ¹⁶ Og han sagde til dem, som solgte duer: "Tager dette bort herfra; gører ikke min Faders Hus til en Købmandsbod!" ¹⁷ Hans Disciple kom i Hu, at der er skrevet: "Nidkærheden for dit Hus vil fortære mig." ¹⁸ Da svarede Jøderne og sagde til ham: "Hvad viser du os for et Tegn, efterdi du gør dette?" ¹⁹ Jesus svarede og sagde til dem: "Nedbryder dette Tempel, og i tre Dage vil jeg oprejse det." ²⁰ Da sagde Jøderne: "I seks og fyrretyve År er der bygget på dette Tempel, og du vil oprejse det i tre Dage?" ²¹ Men han talte om sit Legemes Tempel. ²² Da han så var oprejst fra de døde, kom hans Disciple i Hu, at han havde sagt dette; og de troede Skriften og det Ord, som Jesus havde sagt. ²³ Men da han var i Jerusalem i Påsken på Højtiden, troede mange på hans Navn, da de så hans Tegn, som han gjorde. ²⁴ Men Jesus selv betroede sig ikke til dem, fordi han kendte alle, ²⁵ og fordi han ikke havde nødig, at nogen skulde vidne om Mennesket; thi han vidste selv, hvad der var i Mennesket.

41 Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den? ² Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen? ³ Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt. ⁴ Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser? ⁵ Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel. ⁶ Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten; ⁷ de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem; ⁸ de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre. ⁹ Dens Nysen fremkalder strålende Lys, som Morgenrødens Øjenlåg er dens Øjne. ¹⁰ Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem. ¹¹ Em står ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel. ¹² Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab. ¹³ Styrken bor på dens Hals, og Angsten hopper foran den. ¹⁴ Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke; ¹⁵ fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten. ¹⁶ Når den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling går de af Skræk. ¹⁷ Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevåben, Spyd eller Pil. ¹⁸ Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ; ¹⁹ Buens Søn slår den ikke på Flugt, Slyngens Sten bliver Strå for den, ²⁰ Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd. ²¹ På Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens; ²² Dybet får den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden; ²³ bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhår. ²⁴ Dens Lige findes ikke på Jord, den er skabt til ikke at frygte. ²⁵ Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.

11 Gid I vilde finde eder i en Smule Dårskab af mig! Dog, I gør det Jo nok. ² Thi jeg er nidkær for eder med Guds Nidkærhed; jeg har jo trolovet eder med een Mand for at fremstille en ren Jomfru for Kristus. ³ Men jeg frygter for, at ligesom Slangen bedrog Eva ved sin Træskhed, således skulle eders Tanker fordærves og miste det oprigtige Sindelag over for Kristus. ⁴ Thi dersom nogen kommer og prædiker en anden Jesus, som vi ikke prædikede, eller I få en anderledes Ånd, som I ikke fik, eller et anderledes Evangelium, som I ikke modtoge, da vilde I kønt finde eder deri. ⁵ Thi jeg mener ikke at stå tilbage i noget for de såre store Apostle. ⁶ Er jeg end ulærd i Tale, så er jeg det dog ikke i Kundskab; tværtimod på enhver Måde have vi lagt den for Dagen for eder i alle Stykker.

⁷ Eller gjorde jeg Synd i at fornedre mig selv, for at I skulde ophøjes, idet jeg forkyndte eder Guds Evangelium for intet? ⁸ Andre Menigheder plyndrede jeg, idet jeg tog Sold af dem for at tjene eder, og medens jeg var nærværende hos eder og kom i Trang, faldt jeg ingen til Byrde; ⁹ thi min Trang afhjalp Brødrene, da de kom fra Makedonien, og i alt har jeg holdt og vil jeg holde mig uden Tynge for eder. ¹⁰ Så vist som Kristi Sandhed er i mig, skal denne Ros ikke fratages mig i Akajas Egne. ¹¹ Hvorfor? mon fordi jeg ikke elsker eder? Gud ved det. ¹² Men hvad jeg gør, det vil jeg fremdeles gøre, for at jeg kan afskære dem Lejligheden, som søge en Lejlighed, til at findes os lige i det, hvoraf de rose sig. ¹³ Thi sådanne ere falske Apostle, svigefulde Arbejdere, som påtage sig Skikkelse af Kristi Apostle. ¹⁴ Og det er intet Under; thi Satan selv påtager sig Skikkelse af en Lysets Engel. ¹⁵ Derfor er det ikke noget stort, om også hans Tjenere påtage sig Skikkelse som Retfærdigheds Tjenere; men deres Ende skal være efter deres Gerninger.

¹⁶ Atter siger jeg: Ingen må agte mig for en Dåre; men hvis så skal være, så tåler mig endog som en Dåre, for at også jeg kan rose mig en Smule. ¹⁷ Hvad jeg nu taler, taler jeg ikke efter Herrens Sind, men som i Dårskab, idet jeg så tillidsfuldt roser mig. ¹⁸ Efterdi mange rose sig med Hensyn til Kødet, vil også jeg rose mig. ¹⁹ Gerne finde I eder jo i Dårerne, efterdi I ere kloge. ²⁰ I finde eder jo i, om nogen gør eder til Trælle, om nogen æder eder op, om nogen tager til sig, om nogen ophøjer sig, om nogen slår eder i Ansigtet. ²¹ Med Skamfuldhed siger jeg det, efterdi vi have været svage; men hvad end nogen trodser på (jeg taler i Dårskab), derpå trodser også jeg. ²² Ere de Hebræere? Jeg også. Ere de Israeliter? Jeg også. Ere de Abrahams Sæd? Jeg også. ²³ Ere de Kristi Tjenere? Jeg taler i Vanvid: jeg er det mere. Jeg har lidt langt flere Besværligheder, fået langt flere Slag, været hyppigt i Fængsel, ofte i Dødsfare. ²⁴ Af Jøder har jeg fem Gange fået fyrretyve Slag mindre end eet. ²⁵ Tre Gange er jeg bleven pisket, een Gang stenet, tre Gange har jeg lidt Skibbrud, et Døgn har jeg tilbragt på Dybet; ²⁶ ofte på Rejser, i Farer fra Floder, i Farer iblandt Røvere, i Farer fra mit Folk, i Farer fra Hedninger, i Farer i By, i Farer i Ørken, i Farer på Havet, i Farer iblandt falske Brødre; ²⁷ i Møje og Anstrengelse, ofte i Nattevågen, i Hunger og Tørst, ofte i Faste, i Kulde og Nøgenhed; ²⁸ foruden hvad der kommer til, mit daglige Overløb, Bekymringen for alle Menighederne. ²⁹ Hvem er skrøbelig, uden at også jeg er det? hvem bliver forarget, uden at det brænder i mig? ³⁰ Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Magtesløshed. ³¹ Gud og den Herres Jesu Fader, som er højlovet i Evighed, ved, at jeg ikke lyver. ³² I Damaskus holdt Kong Aretas's Statholder Damaskenernes Stad bevogtet for at gribe mig; ³³ men jeg blev igennem en Luge firet ned over Muren i en Kurv og undflyede af hans Hænder.