M’Cheyne Bible Reading Plan

Abija som konge over Juda

15 Abija kom til magten i Juda i kong Jeroboam af Israels 18. regeringsår, ² og han regerede i Jerusalem i tre år.^[a] Hans mor hed Ma’aka og var barnebarn^[b] af Absalom. ³ Han syndede nøjagtig som sine forgængere, for han var ikke af hjertet overgivet til Herren, sådan som David var. ⁴ Men for Davids skyld gav Herren ham alligevel en søn, der kunne overtage tronen i Juda og lade Jerusalem bestå. ⁵ For David havde adlydt Gud livet igennem, bortset fra affæren med hittitten Urias.

⁶ Under hele sin opvækst oplevede Abija ikke andet end fjendtligheder mellem Jeroboam og Rehabeam, ⁷ og da han selv blev konge, brød krigen ud for alvor. Resten af Abijas bedrifter er nedskrevet i Judas kongers krønikebog. ⁸ Da han døde, blev han begravet i familiegravstedet i Davidsbyen, og hans søn Asa overtog tronen efter ham.

Asa som konge over Juda

⁹ Asa blev konge over Juda i kong Jeroboam af Israels 20. regeringsår, ¹⁰ og han regerede i Jerusalem i 41 år. Hans „mor”^[c] hed Ma’aka og var barnebarn af Absalom. ¹¹ Asa gjorde, hvad der var godt i Herrens øjne—ligesom hans forfar David. ¹² Han landsforviste de mandlige og kvindelige prostituerede, som holdt til ved offerstederne på højene, og han fjernede alle de afgudsstøtter, som hans forfædre havde opstillet der. ¹³ Han fratog tilmed Ma’aka hendes privilegier som enkedronning, fordi hun havde ladet opstille et modbydeligt frugtbarhedssymbol for gudinden Ashera. Han huggede afgudsbilledet i stykker og brændte det i Kedrondalen. ¹⁴ Det lykkedes ham ikke at udrydde alle offerhøjene i landet, men ønsket om at gøre Herrens vilje kendetegnede hele hans liv. ¹⁵ I templet samlede han alle de kostbarheder, som hans far havde indviet til Herren, sammen med de sølv- og guldkar, han selv skænkede.

Israel optrapper krigen med Juda

¹⁶ Kong Asa af Juda lå i konstant krig med Israel i hele sin regeringsperiode, og situationen forværredes, da Basha blev konge i Israel. ¹⁷ Kong Basha drog straks i krig mod Juda. Han indtog og befæstede byen Rama i grænseområdet mellem de to riger og blokerede dermed de vigtigste handelsveje til og fra Judas rige.

¹⁸ Da tog kong Asa alt det guld og sølv, der var tilbage i Herrens hus og kongepaladset og befalede nogle af sine mænd at bringe det til den aramæiske konge, Ben-Hadad, som havde residens i Damaskus (han var søn af Tabrimmon, som var søn af Hezjon). De overbragte samtidig følgende besked fra kong Asa: ¹⁹ „Jeg sender dig hermed en gave af sølv og guld. Lad os slutte pagt med hinanden, som vores fædre gjorde. Jeg beder dig om at opsige din pagt med kong Basha af Israel. Så vil han forhåbentlig opgive blokaden af mit land.”

²⁰ Ben-Hadad gik nu med til at sende sin hær mod en række af Israels byer, og han indtog Ijjon, Dan, Abel-Bet-Ma’aka, området omkring Galilæasøen og samtlige byer i Naftalis land. ²¹ Da kong Basha fik det at vide, indstillede han arbejdet med at befæste Rama og trak sig tilbage til hovedstaden, Tirtza.

²² Derefter sendte kong Asa en bekendtgørelse ud i hele Juda med en opfordring til alle, der kunne krybe og gå, om at være med til at nedbryde Ramas fæstningsværker, så både stenene og tømmeret kunne genbruges andre steder. Det blev så brugt til at befæste de strategiske byer Geba i Benjamins land og Mitzpa.

²³ Resten af Asas bedrifter, hans erobringer og de byer, han befæstede, kan man læse om i Judas kongers krønikebog. På sine gamle dage fik han en alvorlig sygdom i benene. ²⁴ Efter sin død blev han begravet i Davidsbyen, hvor de andre konger lå begravet, og hans søn Joshafat efterfulgte ham som konge i Juda.

Nadab som konge over Israel

²⁵ I mellemtiden var Jeroboams søn Nadab blevet konge i Israel. Det skete i kong Asa af Judas andet regeringsår, og han regerede to år.^{[d] 26} Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, for han fulgte i sin fars fodspor og fortsatte den afgudsdyrkelse, hans far havde indført. ^27-31 Basha, som var søn af Ahija af Issakars stamme, lavede en sammensværgelse imod ham og myrdede ham under belejringen af filisterbyen Gibbeton.

De øvrige enkeltheder om Nadab og hans bedrifter er nedskrevet i Israels kongers krønikebog.

Basha som konge i Israel

Da Basha havde dræbt kong Nadab, tog han selv magten i Israel. Det skete i kong Asa af Judas tredje regeringsår.

Han dræbte straks alle kong Jeroboams efterkommere og udryddede dermed kongefamilien, sådan som Herren havde forudsagt gennem profeten Ahija fra Shilo, for Jeroboam havde jo fremkaldt Herrens, Israels Guds, vrede ved at synde og lede resten af Israels folk ud i synd.

³² Kong Asa af Juda og kong Basha af Israel lå i konstant krig med hinanden. ³³ Basha blev som sagt konge i Asas tredje regeringsår, og han regerede i 24 år ud fra Tirtza. ³⁴ Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne ved at fortsætte med den afgudsdyrkelse, som Jeroboam havde indført i Israel.

Paulus kæmper i bøn for menighederne

2 Jeg vil gerne have, at I skal vide, hvor svær en åndelig kamp jeg kæmper både for jer, for menigheden i Laodikea og for alle de andre, som jeg aldrig har mødt personligt. ² Jeg beder om, at I må blive knyttet sammen i kærlighed og styrkes i jeres tro med en åndelig rigdom af indsigt og overbevisning. Derved vil I bedre kunne fatte det mysterium fra Gud, som Kristus nu har åbenbaret. ³ Det er jo hos ham, at alle visdommens og kundskabens kostelige skatte ligger gemt. ⁴ Det siger jeg for at advare jer imod dem, der vil prøve at bedrage jer med veltalenhed og falske argumenter. ⁵ Selvom jeg opholder mig langt borte fra jer, tænker jeg meget på jer, og jeg glæder mig over at høre, at I står sammen i jeres fællesskab og har en stærk tro på Kristus.

Lev jeres liv i lydighed mod Kristus i stedet for religiøse regler

⁶ Nu, hvor Jesus Kristus er jeres Herre, skal I leve i lydighed mod ham. ⁷ Stå fast i troen og søg jeres åndelige næring og styrke fra ham, sådan som I har lært, og vær altid fyldt med tak til Gud.

⁸ Pas på, at I ikke bliver fanget ind af forførende filosofier og indholdsløse ideologier, der ikke er baseret på Kristus, men på menneskelige traditioner og religiøse regler. ⁹ For i Kristus er hele Guds væsen åbenbaret i menneskelig skikkelse, ¹⁰ og alt, hvad I har brug for, kan I få fra ham. Han er den højeste hersker, og alle andre magter og myndigheder i universet er underlagt ham.^[a]

¹¹ I behøver ikke at blive omskåret for at blive regnet med til Guds folk. Nej, ved jeres tro på Kristus er I åndeligt talt blevet omskåret. I tog afsked med det gamle liv, ¹² da I blev begravet i dåbens vand, ligesom Kristus blev begravet, og I stod op fra dåben til et nyt liv sammen med Kristus, fordi I tror på den Guds kraft, der oprejste ham fra de døde. ¹³ Engang var I åndeligt talt døde og levede i synd og umoralitet, men Gud har givet jer et nyt liv, ligesom Kristus fik et nyt liv. Gud tilgav os alle vores overtrædelser, ¹⁴ og anklageskriftet imod os, som byggede på lovens krav, tilintetgjorde han ved at fastgøre det til korset. ¹⁵ Han besejrede ondskabens magter og myndigheder og fratog dem grundlaget for at anklage os, da han offentligt ydmygede dem ved sin sejr på korset.

¹⁶ I skal derfor ikke føle fordømmelse, hvis nogen kritiserer jer for, hvad I spiser og drikker, eller hvis nogen anklager jer for ikke at overholde de ugentlige, månedlige eller sæsonbestemte jødiske højtider. ¹⁷ Disse lovbud og højtider var påbudt, fordi de pegede hen på noget, som senere skulle ske. De var som skyggen af en fremtidig virkelighed, og den virkelighed er kommet med Kristus. ¹⁸ Lad ikke nogen tage den sejr fra jer, som Kristus har vundet. Følg ikke de folk, som insisterer på ydre religiøs fromhed, som tilbeder englene, som fordyber sig i deres egne drømme og syner, og som praler med deres menneskelige visdom. ¹⁹ De underordner sig ikke Kristus, som dog er menighedens hoved, hvorfra hele legemet styres og vokser, mens alle dele og forbindelsesled udfører hver deres opgave.

²⁰ Da I nu ligesom Kristus er løst fra jeres gamle liv og dermed ikke længere er underlagt denne verdens religiøse regler, hvorfor så blive ved med at gå op i lovbud som f.eks: ²¹ „Det må du ikke bruge”, eller: „Den slags er det forbudt at spise” eller: „Det må du ikke røre.” ²² Alle de ting, I ikke må røre, er jo bare almindelige ting, som har en kort levetid og er beregnet til at blive brugt. En sådan lære med bud og regler bygger på mennesketanker. ²³ Det kan lyde vældig fromt, og man kan fristes til at tro, at den slags ydre religiøsitet, påtaget ydmyghed og asketiske påbud er udtryk for sand visdom, men i virkeligheden er de uden værdi og effekt over for hjertets ondskab.

Udstykning af landet

45 Herren fortsatte: „Når I deler landet mellem Israels stammer, skal I først give mig et område, som skal være min hellige del af landet. Området skal være 12,5 km langt og 10 km bredt. Det skal betragtes som hellig jord.

² Af den jord skal et kvadratisk stykke, der er 250 m på hver led, bruges til tempelområdet, og der skal være et åbent areal på 25 m hele vejen rundt om. ³ Mit hellige land skal deles i to halvdele på langs, så hver del er 5 km bredt. I den øverste halvdel skal templet bygges ⁴ og præsterne, som forretter tjeneste i helligdommen, skal også have deres hjem der.

⁵ Den anden halvdel skal tilhøre levitterne, som arbejder i templet, og de kan bygge deres landsbyer der. ⁶ Syd for den hellige jord skal der afsættes et stykke land 2,5 km bredt og 12,5 km langt til en by, som er folkets fælles ejendom.

⁷ Desuden skal der afsættes et landområde til landets regent uden for den hellige jord og byen, således at regentens landområde strækker sig helt ud til havet mod vest og til landegrænsen mod øst. ⁸ Når landets regenter får deres eget landområde, skal de ikke længere undertrykke og udbytte mit folk. Resten af landet tilhører de forskellige stammer i Israel. ⁹ For Gud Herren siger til Israels regenter: Nu kan det være nok! Hold op med at undertrykke mit folk! Vær retfærdige og ærlige og lad være med at drive mit folk fra hus og hjem!

Regler for ofringerne

¹⁰ I skal være et folk, der lægger vægt på retfærdigheden. I skal have vægte, som vejer korrekt, og rummål, som måler præcist. ¹¹ En homer skal være jeres standardenhed for rummål. En efa bruges til at måle korn og en bat til at måle væsker, og de skal hver være en tiendedel af en homer.^{[a] 12} Jeres standardenhed for vægt skal være en sølvshekel. En shekel skal være lig med 20 gera, og 50 shekel skal være lig med en mina.^{[b] 13-17} Landets regent er forpligtet til at skaffe de syndofre, brændofre, afgrødeofre, drikofre og takofre, der skal bruges i forbindelse med højtiderne, både nymånefesterne, sabbatsdagene og de øvrige religiøse fester, så der kan skaffes soning for hele Israels folk. Men hele folket skal være med til af skaffe det, der skal bruges til ofringerne, så de alle kan få soning for deres synd. Derfor skal I bringe følgende afgifter til regenten: En sjettedel efa af hver homer hvede og byg I høster; en tiendedel bat af hver kor olivenolie (en kor er lig med 10 bat) og et lam for hver 200 får eller geder.”

¹⁸ Gud Herren siger: „På den første dag i den første måned skal der slagtes en ungtyr uden fysiske skavanker, så templet kan blive renset for synd. ¹⁹ Præsten skal tage noget af blodet fra syndofferet og smøre det på templets dørstolper, på altersoklens fire hjørner og på dørkarmene af de porte, der fører ind til den indre forgård. ²⁰ Det samme skal gøres på den syvende dag i samme måned for at skaffe soning for dem, der har syndet af vanvare eller af uvidenhed. På den måde skal I skaffe soning for templet.

²¹ På den 14. dag i den første måned skal I fejre påsken som en højtid, man valfarter til. Og i de følgende syv dage må I kun spise usyrnet brød. ²² På selve påskedagen skal regenten ofre en ung tyr for at skabe forsoning for sin egen og hele folkets synd. ²³ De følgende syv dage skal han hver dag ofre et brændoffer til Herren, som skal bestå af syv unge tyre og syv væddere uden fysiske defekter. Derudover skal der hver dag ofres en gedebuk som syndoffer. ²⁴ Endvidere skal regenten ofre 20 liter^[c] korn for hver tyr og for hver vædder og 4 liter^[d] olivenolie for hver mængde korn.

²⁵ På den 15. dag i den syvende måned begynder løvhyttefesten, og regenten skal, i den uge festen varer, sørge for alt, hvad der skal bruges i form af syndofre, brændofre, afgrødeofre og olie, akkurat som under påskefesten.”

Herren er en god og retfærdig konge

Lovsang på vej til templet

100 En takkesang.

Et kongeligt løfte om retfærdighed

101 En sang af David.