M’Cheyne Bible Reading Plan

Ahija udtaler Guds dom over Jeroboam og Nordriget

14 Så skete det, at Jeroboams søn Abija blev alvorligt syg. ² Jeroboam sagde derfor til sin kone: „Forklæd dig godt, så ingen kan se, at du er min kone, og gå hen til profeten Ahija i Shilo—ham, som forudsagde, at jeg ville blive konge. ³ Tag en gave med til ham—ti brød, nogle figenkager og en krukke honning—så han kan fortælle dig, hvad der vil ske med drengen.”

⁴ Så forklædte hun sig og tog af sted til Ahijas hus i Shilo. Profeten var meget gammel, og han havde mistet synet på grund af alderdom. ⁵ Men Herren sagde til ham: „Jeroboams kone kommer for at søge råd om sin søn, der er syg. Hun er forklædt.” Og Herren gav ham besked om, hvad han skulle sige til hende, når hun kom.

⁶ Så da Ahija hørte fodtrin uden for døren, råbte han: „Kom ind, Jeroboams kone! Hvorfor har du forklædt dig?” Så tilføjede han: „Jeg har dårligt nyt til dig. ⁷ Herren, Israels Gud, siger til din mand: ‚Jeg gjorde dig til konge over Nordriget, selv om du ikke var af kongeslægt. ⁸ Jeg tog herredømmet ud af hænderne på Davids slægt og gav det til dig. Men du har ikke adlydt mig, sådan som min tjener David gjorde, for han adlød mig af hele sit hjerte og ønskede at gøre min vilje. ⁹ Du, derimod, har gjort mere ondt end dine forgængere! Du har lavet afguder og støbt guldkalve! Du har krænket og forkastet mig. ¹⁰ Derfor vil jeg straffe dig. Hver eneste mand og dreng i din slægt vil jeg udrydde. Ja, jeg vil snart udrydde din slægt, som man brænder affald og intet bliver tilbage. ¹¹ Dem fra din slægt, der bliver dræbt i byen, skal hundene æde, og dem, som bliver dræbt på landet, skal fuglene æde.’

¹² Gå du nu hjem, Jeroboams kone! Så snart du kommer tilbage til byen, vil din søn dø, ¹³ og hele Nordriget vil sørge over ham. Men den søn bliver den eneste i din familie, som får en ordentlig begravelse, for han er den eneste af jer, som Herren, Israels Gud, ser noget godt i. ¹⁴ Efter Jeroboams død vil Herren lade en anden mand komme til magten i Nordriget, som vil udrydde resten af Jeroboams slægt. ¹⁵ Siden hen vil Herren straffe hele Nordriget. Som et siv, der rykkes op og rives med af en kraftig vandstrøm, sådan vil Israels folk blive rykket op fra det frugtbare land, deres forfædre fik i eje, og de vil ende ovre på den anden side af Eufratfloden, for de har vakt Herrens vrede ved at dyrke afguder og opstille Asherapæle. ¹⁶ Ja, han vil lade Israel sejle sin egen sø, fordi Jeroboam syndede og fik hele folket til at følge sit dårlige eksempel.”

¹⁷ Efter at have fået dette budskab vendte Jeroboams kone tilbage til Tirtza, som var Nordrigets hovedstad, og i samme øjeblik hun trådte over dørtærsklen, døde drengen. ¹⁸ Der blev straks udråbt landesorg, sådan som Herren havde forudsagt gennem profeten Ahija.

¹⁹ Hvad Jeroboam ellers foretog sig—hans krigsbedrifter og øvrige politiske virke—er nedskrevet i Israels kongers krønikebog.^{[a] 20} Han regerede i 22 år, og da han døde, overtog hans søn Nadab tronen.

Judas folk begynder også at dyrke afguder

²¹ I mellemtiden regerede Rehabeam, Salomons søn, i Juda. Han var 41 år gammel, da han overtog tronen, og han regerede i Jerusalem, Herrens udvalgte by, i 17 år. Hans mor hed Na’ama og var ammonit.

²² Men under kong Rehabeam opførte Judas folk sig ikke bedre end Nordrigets folk under Jeroboam. De var tilsvarende ulydige imod Herren og provokerede ham med deres synd—ja, de syndede endnu værre end deres forfædre. ²³ De byggede afgudsaltre, rejste frugtbarhedssymboler og Asherapæle på alle høje bakker og under de store, skyggefulde træer. ²⁴ Den religiøse prostitution blomstrede på disse afgudshøje, og både mænd og kvinder var prostituerede. Judæerne blev efterhånden lige så perverse, som de folkeslag, Herren i sin tid havde jaget ud af landet for at skaffe plads til sit folk.

Egypterkongen plyndrer templets og paladsets guldskatte

²⁵ I Rehabeams femte regeringsår angreb kong Shishak af Egypten Jerusalem og erobrede byen. ²⁶ Egypterkongen plyndrede både Herrens hus og kongens palads og ribbede byen for kostbarheder, blandt andet de guldskjolde, som Salomon havde ladet fremstille. ²⁷ Bagefter fik Rehabeam lavet nogle efterligninger i bronze, som paladsgarden så brugte, ²⁸ hver gang de eskorterede kongen til templet. Derefter blev de hængt tilbage i depotet, hvor de blev opbevaret.

Rehabeam dør og efterfølges på tronen af sin søn

²⁹ Hvad der ellers skete under kong Rehabeams regeringstid er nedskrevet i Judas kongers krønikebog. ³⁰ Der var til stadighed fjendtligheder mellem Rehabeam og Jeroboam. ³¹ Da Rehabeam døde, blev han begravet i familiegravstedet i Davidsbyen. Hans mor var fra Ammon og hed Na’ama, og hans søn Abija blev konge efter ham.

Indledende hilsen

1 ^1-2 Kære trofaste medkristne i Kolossæ. Dette brev er fra Paulus, der ved Guds vilje er blevet apostel i tjenesten for Jesus Kristus, og fra Timoteus, min medarbejder. Nåde være med jer og fred fra Gud, vores Far.

Taksigelse og bøn for menigheden

³ Når vi beder for jer, takker vi altid Gud, vores Herres Jesu Kristi Far. ⁴ Vi har jo hørt om jeres tro på Jesus som Messias og om jeres kærlighed til alle, der tror på ham, ⁵ en kærlighed, som næres af forventningen om den herlighed, der venter jer i Himlen, sådan som I har hørt gennem det sande budskab om evigt liv ved tro på Kristus. ^6-7 Fra den dag Epafras, vores elskede medarbejder, bragte jer budskabet, og I oplevede Guds nåde, har det båret frugt i jeres liv, ligesom det gør i resten af verden. Epafras er en Kristi tjener og beder trofast for jer. ⁸ Det er ham, der har fortalt os om jeres kærlighed, som er en frugt af Guds Ånd. ⁹ Derfor er vi også blevet ved med at bede for jer, lige siden vi først hørte om jer, for vi ønsker, at I må få visdom og åndelig indsigt, så I fuldt ud kan forstå, hvad der er Guds vilje, ¹⁰ så I kan leve sådan, at det ærer og glæder Herren. Det gør I ved at udføre alle slags gode gerninger og stadig vokse i jeres forståelse af Gud. ¹¹ Så vil han styrke jer på alle måder ved sin fantastiske kraft, så I kan holde ud under al modgang og med glæde ¹² være taknemmelige over, at vores himmelske Far har givet jer adgang til alt det, han har til sine børn, dem, der lever i lyset. ¹³ Han har jo frigjort os fra mørkets magt og ført os ind i sin elskede Søns rige. ¹⁴ På grund af Jesu død blev alle vores synder tilgivet, og vi blev erklæret skyldfri.

Lovprisning af Guds frelsesplan og Guds Søn

¹⁵ Vi kan se den usynlige Gud ved at se hans Søn, som er Herre over alt det skabte. ¹⁶ Alt i himlen og på jorden blev til og eksisterer ved hans medvirken og for hans skyld, både det synlige og det usynlige, inklusive alt, som har magt og autoritet i den åndelige verden. ¹⁷ Han var til før alt andet, og alt eksisterer i kraft af ham. ¹⁸ Han er leder^[a] for menigheden, som er hans legeme. Han er alle tings begyndelse. Han var den første til at opstå fra de døde og har førstepladsen på alle områder. ¹⁹ Det var nemlig Guds plan og vilje at åbenbare hele sit guddommelige væsen gennem sin Søn, ²⁰ og Gud skabte gennem hans død på korset mulighed for fred og forsoning mellem sig selv og alt på jorden og i himlen.

Hold fast ved troen uden vaklen

²¹ I, der engang var langt borte fra Gud og fjendtligt indstillede over for ham midt i jeres onde handlinger, ²² er nu blevet forsonet med ham. Gennem sin død skabte Kristus forsoning mellem jer og Gud, så I kan se frem til at stå foran ham fuldt ud accepterede, skyldfri og hævet over enhver anklage, ²³ hvis I altså bliver grundfæstet og styrket i troen, så I kan stå fast og ikke miste det håb, I modtog gennem budskabet om Kristus. Det budskab er nået ud over hele verden, og jeg, Paulus, har investeret mit liv i at forkynde det overalt.

Gennem lidelser til herlighed

²⁴ Jeg har måttet lide meget, fordi jeg har forkyndt budskabet om Kristus for jer ikke-jøder. Men jeg glæder mig midt i det hele. Kristus måtte jo også lide meget, og jeg fortsætter blot, hvor han slap, til gavn for menigheden, som er hans legeme. ^25-26 Jeg blev tjener for Guds menighed for at udføre den opgave, som Gud har givet mig med henblik på jer. Jeg er med til at gøre den plan til virkelighed, som har været et mysterium gennem tiderne og ikke blev forstået af de tidligere generationer, men nu er blevet åbenbaret for hans hellige tjenere. ²⁷ Gud besluttede at vise os, hvor stor en rigdom der ligger i, at budskabet om frelse også gælder for ikke-jøder. Det betyder, at Kristus nu bor i jer, og det giver jer et stærkt håb om en herlig fremtid. ²⁸ Når vi fortæller jer om Kristus, gør vi det med al den visdom, vi har fået fra Gud. Vi underviser og retleder jer alle sammen med det formål, at hver enkelt af jer må nå frem til fuld modenhed i Kristus. ²⁹ Det er det mål, jeg arbejder og kæmper for med Guds kraft, som virker mægtigt i mig.

Den lukkede østport

44 Derefter førte manden mig tilbage til den ydre østport, men den var nu lukket. ² „Denne port skal forblive lukket,” sagde Herren. „Intet menneske må gå igennem den, for Herren, Israels Gud, kom ind gennem denne port, og derfor skal den fra nu af være lukket. ³ Kun folkets leder^[a] må sidde inden for denne port og spise brød for Herrens ansigt. Han må dog ikke gå igennem døren i porten, men skal gå ind og ud gennem forhallen i portkomplekset.”

Templets og præsternes hellighed

⁴ Så førte manden mig gennem nordporten ind i den indre forgård og hen foran templet. Jeg så, at Herrens herlighed fyldte templet, og jeg kastede mig ned med ansigtet mod jorden i tilbedelse. ⁵ „Du menneske,” sagde Herren. „Hold øjne og ører åbne og læg nøje mærke til alt, hvad jeg siger om alle lovene og forskrifterne for templet. Jeg vil fortælle dig, hvem der må få adgang til templet. ⁶ Sig så til mit oprørske folk: Hør, hvad Herren siger, Israel! Nu er det nok med jeres afskyelige handlinger. ⁷ I lod uomskårne og vantro fremmede komme ind og vanhellige min helligdom, alt imens I tilberedte min mad, mit fedt og mit blod. I har brudt min pagt ved alle jeres afskyelige handlinger. ⁸ I har ikke overholdt de love, jeg gav jer angående de hellige offergaver, for I har ansat fremmede folk til at udføre tempeltjenesten.

⁹ Men jeg, Herren, siger jer: Intet uomskåret og vantro menneske må gå ind i min helligdom. Det gælder alle de fremmede, som bor iblandt jer. ¹⁰ Levitterne, der vendte sig fra mig, da Israels folk begyndte at dyrke afguder, skal straffes for deres utroskab. ¹¹ De kan få lov at være tempelvagter og portnere, og de kan få lov at hjælpe folk med at slagte offerdyrene. ¹² Men fordi de hjalp med at slagte offerdyr til afguderne og var med til at føre mit folk på afveje, så sværger jeg på, at de skal få deres straf. ¹³ De får ikke lov at fungere som præster, og de får heller ikke lov til at røre ved nogen af de hellige ting. De må bære skammen for den synd, de har begået. ¹⁴ De må nøjes med at udføre de praktiske opgaver i templet. ¹⁵ Men de levitter af Zadoks slægt, som trofast fortsatte deres tjeneste i mit tempel, selv om resten af folket vendte sig til afguderne, de skal være mine præster. De skal stå for mit ansigt og ofre fedtet og blodet fra offerdyrene, siger Gud Herren. ¹⁶ De skal have fri adgang til min helligdom og træde hen til alteret for at tjene mig. Ja, de skal sørge for, at alle forskrifterne nøje overholdes.

¹⁷ De må ikke gå i tøj af uld, men skal være iført linnedklæder, når de opholder sig i templet eller den indre forgård. ¹⁸ Også deres turbaner og deres undertøj skal være af linned, for de må ikke have noget tøj på, som får dem til at svede. ¹⁹ Før de vender tilbage til den ydre forgård og blander sig med den menige befolkning, skal de skifte til deres eget tøj og efterlade de indviede klæder i de hellige værelser, for ingen almindelige mennesker har lov til at røre de hellige klæder.

²⁰ De må hverken lade deres hår vokse langt eller rage det af, men de skal sørge for jævnligt at blive klippet. ²¹ Ingen præst må drikke vin, lige før han skal gøre tjeneste i helligdommen, ²² og han må kun gifte sig med en israelitisk jomfru eller en præsteenke. Han må ikke gifte sig med en fraskilt eller en almindelig enke.

²³ Præsterne skal lære mit folk, hvad der er helligt, og hvad der ikke er helligt, hvad der er rent, og hvad der er urent.

²⁴ Præsterne skal varetage opgaven som dommere i retssager blandt mit folk, og de skal træffe afgørelser baseret på min lov. De skal adlyde mine love og forskrifter for de religiøse højtider og sørge for, at sabbatsdagen holdes hellig.

²⁵ En præst må ikke gøre sig uren ved at komme i nærheden af et lig, medmindre det drejer sig om hans far eller mor, en søn eller datter, en bror eller en ugift søster. ²⁶ Er han blevet uren, skal han gennemgå renselsesceremonien, og derefter skal der gå yderlige syv dage, før han kan betragtes som ren igen. ²⁷ Den dag, han vender tilbage til tempeltjenesten i den indre forgård og i helligdommen, skal han bringe et syndoffer, siger Gud Herren.

²⁸ Præsterne får ikke tildelt nogen jord eller ejendom i Israel, for jeg vil selv sørge for deres behov. De skal være helt afhængige af mig. ²⁹ Præsterne skal leve af de offergaver, som folket bringer til templet: afgrødeofrene, syndofrene og skyldofrene. ³⁰ Den første del af afgrøden og alle de ofre og afgifter, som tilhører mig, skal gå til præsterne. Også det første groftmalede mel af kornhøsten skal I give til præsterne, så jeg kan velsigne jeres hjem. ³¹ Præsterne må ikke spise kød af selvdøde dyr eller af fugle eller dyr, der er blevet dræbt af andre dyr.”

Guds hellighed og magt

Lovsang til Gud for hans frelse