M’Cheyne Bible Reading Plan

Salomons koner forleder ham til afgudsdyrkelse

11 Ud over den egyptiske prinsesse, som Kong Salomon havde giftet sig med, følte han sig tiltrukket af kvinder fra fremmede folkeslag, og han giftede sig med en masse moabitiske, ammonitiske, edomitiske, sidonitiske og hittitiske kvinder. ² Herren havde ellers udtrykkeligt advaret sit folk imod blandede ægteskaber, for de fremmede kvinder ville få israelitterne til at dyrke deres afguder i stedet for Herren. Men Salomon gjorde det alligevel, for de var så tiltrækkende. ³ Han havde efterhånden 700 koner med fyrstelig rang og 300 medhustruer—og disse kvinder stjal i den grad hans hjerte, at han glemte Herrens advarsler. ⁴ Da Salomon blev ældre, begyndte han at dyrke de andre folkeslags afguder og fulgte ikke længere Herren af hele sit hjerte, som hans far havde gjort. ⁵ Salomon dyrkede blandt andet den sidoniske gudinde Astarte, og den afskyelige, ammonitiske gud Milkom. ⁶ Salomon gjorde nu, hvad der var ondt i Herrens øjne, og han fulgte ikke Herren af hele sit hjerte, som hans far havde gjort det. ⁷ Han byggede endda et alter på Olivenbjerget øst for Jerusalem til ære for den ækle, moabitiske gud Kemosh og den lige så ækle, ammonitiske gud Milkom. ⁸ Han byggede altre til alle sine udenlandske koner, så de havde et sted, hvor de kunne bringe ofre til deres forskellige guder.

⁹ Herren blev vred på Salomon, fordi han var ulydig og oprørsk, på trods af at Herren havde åbenbaret sig for ham hele to gange. ¹⁰ Salomon havde fået en klar befaling om ikke at dyrke andre guder, men han havde overtrådt denne befaling. ¹¹ „Siden du har brudt pagten og overtrådt mine befalinger, vil jeg tage kongeriget fra dig og din slægt og give det til en af dine embedsmænd,” sagde Herren til ham. ¹² „Men på grund af Davids trofasthed vil det ikke ske i din egen levetid, men din søn vil miste kongemagten. ¹³ For Davids skyld, og for min udvalgte by Jerusalems skyld, vil din søn dog få lov til at regere over en enkelt stamme.”

Salomon begynder at få fjender

¹⁴ Herren tillod nu, at edomitten Hadad begyndte at gøre oprør mod Salomon. Hadad var fra kongefamilien i Edom. ¹⁵ Mange år tidligere, mens Davids hær var i krig med edomitterne, var Joab taget af sted med en hærafdeling for at begrave de israelitiske krigere, der var faldet i slaget. I den forbindelse dræbte de alle de mænd, der var tilbage i Edom. ^16-18 Det tog Joab og hans mænd seks måneder at udrydde dem, men Hadad, der på det tidspunkt kun var en lille dreng, var flygtet sammen med nogle få kongelige embedsmænd ad vejen sydpå mod Egypten. Fra Midjan fortsatte de til Paran, hvor andre sluttede sig til og fulgtes med dem til Egypten, hvor kongen sørgede for mad til dem. Han gav Hadad et hus at bo i og et jordstykke at dyrke afgrøder på.

¹⁹ Hadad voksede således op i Egypten og blev en af kongens nærmeste venner; og kongen gav ham sin svigerinde, en søster til dronning Takpenes, til kone. ²⁰ Hun fødte ham en søn ved navn Genubat, som blev opdraget ved hoffet sammen med kongens egne børn.

²¹ Da Hadad senere fik at vide, at David og Joab begge var døde, bad han kongen om tilladelse til at vende tilbage til Edom.

²² „Hvorfor?” spurgte kongen. „Hvad mangler du her? Er der noget i vejen?”

„Nej,” svarede Hadad, „men jeg vil alligevel gerne hjem til Edom.”

^23-24 Rezon, Eljadas søn, var en anden af Salomons fjender, som Gud gav indflydelse og magt. Rezon var en af kong Hadadezer af Zobas officerer, men dengang David besejrede Zobas hær, var Rezon flygtet sammen med en del andre krigere. Han samlede efterhånden en røverbande omkring sig. Senere indtog de Damaskus, hvor Rezon blev udråbt til konge. ²⁵ I hele Salomons levetid var Rezon en af de værste fjender af Israels folk, som han nærede et stort had til. Han skabte problemer for Salomon, fordi han havde kontrol over nabolandet Aram, mens Hadad skabte problemer for Israel sydfra.

²⁶ En anden trussel mod Salomon var Jeroboam, Nebats søn, som stammede fra byen Zereda i Efraim. Hans mor var en enke ved navn Zerua. Jeroboam var en af Salomons embedsmænd, men havde gjort oprør imod kongen. ^27-28 Det følgende er grunden til, at han gjorde oprør: Salomon havde netop udbygget fæstningsanlægget i Jerusalem og repareret skaderne i den gamle bydels mur, som hans far David havde bygget. Jeroboam var en lovende ung mand, og da kong Salomon bemærkede hans dygtighed og arbejdsomhed, satte han ham i spidsen for arbejdsstyrkerne i Manasse og Efraim. ²⁹ En dag, da Jeroboam var på vej ud af Jerusalem, kom profeten Ahija fra Shilo ham i møde. Ahija havde en ny kjortel på, og han standsede Jeroboam på vejen. Der var ingen andre i nærheden. ³⁰ Ahija rev sin nye kjortel i 12 stykker, ³¹ hvorefter han sagde til Jeroboam: „Tag ti af de her stykker, for Herren, Israels Gud, siger: ‚Jeg vil rive riget ud af Salomons hånd og give de ti af stammerne til dig. ³² Men jeg vil tillade ham at beholde en enkelt stamme for min tjener Davids skyld og Jerusalems skyld—den by jeg har udvalgt frem for alle andre byer i landet. ³³ Det gør jeg, fordi Salomon har svigtet mig ved at dyrke andre guder ved siden af mig—guder som Astarte, sidoniernes gudinde, og Kemosh, Moabs gud, og ammonitternes gud, Milkom. Han har ikke adlydt mig og gjort hvad ret er—han har ikke handlet efter mine befalinger, som hans far gjorde. ³⁴ Jeg vil dog ikke tage riget fra ham med det samme. For min udvalgte tjener Davids skyld, som adlød mine befalinger og forskrifter, vil jeg lade Salomon beholde magten indtil sin dødsdag. ³⁵ Men derefter vil jeg tage riget fra hans søn og give de ti stammer til dig. ³⁶ Dog får sønnen lov at beholde én stamme, for at Davids efterkommere stadig kan regere i Jerusalem—byen jeg har udvalgt for at herliggøre mit navn. ³⁷ Jeg vil gøre dig til konge over Nordriget, og du skal få lov at herske over alt, hvad du har lyst til. ³⁸ Hvis du adlyder mig og handler i overensstemmelse med mine bud, som min tjener David gjorde, så vil jeg velsigne dig, og dine efterkommere skal så altid regere over de ti stammer. Jeg gav engang David et tilsvarende løfte, ³⁹ men på grund af Salomons synd må jeg straffe Davids efterkommere—dog ikke for altid.’ ”

⁴⁰ Da Salomon fik at vide, hvad Ahija havde sagt, forsøgte han at myrde Jeroboam, men Jeroboam søgte tilflugt hos kong Shishak i Egypten. Der blev han, til Salomon døde.

⁴¹ Hvad der ellers er at fortælle om Salomon og hans visdom, er nedskrevet i Salomons krønike. ⁴² Han regerede over hele Israels folk i 40 år med Jerusalem som hovedstad. ⁴³ Da han døde, blev han begravet i Davidsbyen, hvor hans far også lå begravet. Hans søn Rehabeam overtog derefter tronen.

Kristi tjenersind—jeres forbillede

2 Betyder det noget for jer at blive mindet om, hvad Kristus har gjort for os, at blive trøstet og opmuntret, at opleve Åndens fællesskab og at mærke den indbyrdes kærlighed og omsorg? ² Hvis de ting betyder noget for jer, så gør min glæde fuldkommen ved at praktisere dem. Stå sammen i kærlighed og vær ét i sjæl og sind. ³ Gør intet ud fra selviske motiver eller personlige ambitioner. Vær ydmyge og se op til hinanden, så I giver andre mere ære end jer selv. ⁴ Sørg ikke bare for jeres egne behov, men tænk også på de andres. ⁵ Lad Jesus Kristus være jeres forbillede og efterlign hans indstilling:

Vær forbilleder i at gøre Guds vilje med glæde

¹² Kære venner! Da jeg var hos jer, adlød I altid omhyggeligt mine anvisninger. Nu, hvor jeg er langt borte, skal I i endnu højere grad lade Gud få lov at fortsætte sit frelsesværk i jeres liv, idet I adlyder ham med dyb ærefrygt. ¹³ Det er jo Gud selv, som giver jer lyst og styrke til at adlyde ham og gøre hans vilje. ¹⁴ Gør det alt sammen uden beklagelser eller indvendinger, ¹⁵ så I kan stå som uangribelige forbilleder, Guds uskyldsrene børn. Midt i den fordærvede og forvildede verden skal I være som strålende lys, der skinner for dem, der lever i mørket. ¹⁶ Når I således lever i overensstemmelse med livets ord, kan jeg på dommens dag glæde mig over, at det ikke var forgæves, jeg kom til jer og arbejdede så hårdt for jeres skyld. ¹⁷ Og skulle mit arbejde for at bringe jer til troen resultere i, at jeg må lide døden, så vil jeg alligevel glæde mig over det og glæde mig sammen med jer. ¹⁸ På samme måde bør I også være glade—og glæde jer sammen med mig.

Paulus sender Epafroditus af sted med brevet og lover at sende Timoteus senere

¹⁹ Jeg håber, at Herren Jesus vil gøre det muligt for mig snart at sende Timoteus til jer, så jeg kan blive opmuntret ved at høre, hvordan I har det. ²⁰ Ingen af mine andre medarbejdere har en så oprigtig omsorg for jer som Timoteus. ²¹ De fleste mennesker synes, det er vigtigere at sørge for deres egne behov end at tjene Jesus Kristus. ²² I ved, at Timoteus er som en søn for mig, og at han har stået sin prøve ved at arbejde sammen med mig, når jeg har forkyndt om Jesus. ²³ Jeg regner med at sende ham til jer, så snart jeg er klar over, hvad der skal ske med mig her, ²⁴ og jeg har den tillid til Herren, at jeg også selv snart kan få mulighed for at besøge jer.

²⁵ Jeg har valgt at sende Epafroditus tilbage til jer med dette brev. I sendte ham jo til mig, for at han skulle hjælpe mig med mine behov, og han har været en kær medarbejder og kampfælle for mig. ²⁶ Men han længes meget efter jer, og han er urolig, fordi I hørte, at han var syg. ²⁷ Og syg det var han, ja døden nær, men Gud forbarmede sig over ham, og dermed også over mig, så jeg ikke skulle opleve den ene sorg efter den anden. ²⁸ Derfor er jeg ekstra opsat på at sende ham af sted nu med brevet, for jeg ved, at I vil blive meget glade for at se ham. Og jeg vil have den bekymring mindre. ²⁹ Tag med glæde imod ham som en Herrens tjener. Mennesker som ham skal I vise stor respekt, ³⁰ for han satte livet på spil og var døden nær i tjenesten for Kristus. Det, som I ikke kunne gøre for mig, fordi I var langt borte, det gjorde han.

Det hellige og det allerhelligste

41 Derefter førte han mig videre hen til selve tempelhallen, og han målte de to dørstolper, som døren sad fast i. De var hver 3 m brede. ² Døren var 5 m bred og væggene på begge sider af døren var 2,5 m brede. Tempelhallen var indvendig 20 m lang og 10 m bred.

³ Så gik han hen til indgangen til det inderste rum. Dørstolperne ved den indgang var hver en meter brede. Døren var 3 m bred og væggene på begge sider af døren var hver 3,5 m brede. ⁴ Det inderste rum var 10 m på hver led. „Rummet her er det allerhelligste,” forklarede han.

⁵ Så gik han udenfor igen og målte tempelhallens mur: Den var 3 m tyk. Der var en tilbygning med rum hele vejen rundt om templets yderside mod syd, vest og nord. Hvert rum var 2 m bredt. ^6-7 Tilbygningen havde tre etager, og der var 30 rum på hver etage. Tempelhallens mur var bredest forneden og gik en tak indad to gange, så tilbygningens støttebjælker havde en hylde at hvile på. Bjælkerne var altså ikke bygget ind i tempelmuren, men lå på en afsats. Derfor var tilbygningens midterste etage bredere end den nederste, og den øverste var lige så meget bredere igen i forhold til den midterste. Der var trapper fra nederste etage gennem den midterste til den øverste etage.

⁸ Rundt om hele templet var der bygget et fundament, som var 3 m højt, og tilbygningen med de mange rum var bygget oven på det fundament. ⁹ Tilbygningens ydermur var 2,5 m tyk, og uden for muren var der et åbent stykke som en terrasse. ¹⁰ Hele vejen rundt var der et åbent stykke på 10 m, indtil man kom til de andre værelser.^{[a] 11} Der var to døre i tilbygningen, hvoraf en vendte mod nord og en mod syd. Dørene åbnede ud mod den åbne terrasse, som var 2,5 m bred.

¹² Vest for tempelhallen var der en baggård, hvori der lå en bygning, som var 35 m bred og 45 m lang, og dens mure var på alle sider 2,5 m tykke. ¹³ Derpå målte manden længden fra øst til vest af tempelhallen plus tilbygningen. Den var 50 m. Og han målte længden af baggården med dens bygning og mur. Den var også 50 m. ¹⁴ Derpå målte han bredden fra syd til nord af tempelhallen plus den indre forgård. Den var også 50 m. ¹⁵ Han havde nu målt baggården og dens bygning med dens balkoner.

Både det ydre og indre rum i tempelhallen samt forhallen var indvendig beklædt med træpaneler. ¹⁶ Træpanelerne gik fra gulvet op til vinduerne, som der var gitter for.^{[b] 17} Væggen over døren ind til det allerhelligste var også beklædt med paneler. ^18-20 Alle væggene var udsmykket med udskårne billeder af keruber og palmer fra gulvet til op over dørene. Der var skiftevis en kerub og en palme hele vejen rundt på templets indervæg. Keruberne havde to ansigter. Deres menneskeansigt så i retning af palmen på den ene side, mens deres løveansigt så i retning af palmen på den anden side.

²¹ Dørstolperne ved indgangen til det ydre rum i tempelhallen var firkantede, og det samme gjaldt dørstolperne ind til det indre rum. ²² Foran indgangen til det indre rum stod røgelsesalteret. Det var 1,5 m højt, 1 m bredt og 1 m langt. Dets hjørner, fodstykke og sider var helt igennem af træ. „Dette alter viser, at Herren er nær,” forklarede manden.

^23-24 Både indgangen til det ydre og indre rum i templet havde dobbelte fløjdøre, ²⁵ der ligesom væggene var udsmykket med keruber og palmemotiver. Over indgangen til forhallen var der desuden et udhæng af træ. ²⁶ Der var også palmemotiver på forhallens vægge rundt omkring vinduerne.

Lovsang i Guds hus

92 En sang til sabbatten.

Herren er Konge