M’Cheyne Bible Reading Plan
Atalja overtager magten i Juda
11 Dengang Atalja, som var mor til kong Ahazja af Juda, hørte, at hendes søn var død, satte hun sig for at udrydde samtlige medlemmer af kongefamilien. 2 Men Ahazjas søster, Josheba, fjernede i al hemmelighed Ahazjas yngste søn, Joash, som kun var et spædbarn, fra de øvrige prinser, som skulle dræbes. Josheba gemte både ham og hans amme i et soveværelse. 3 Drengen blev derefter holdt skjult på tempelområdet i de seks år, Atalja regerede i Juda.
Joash udråbes til konge
4 I Ataljas syvende regeringsår indkaldte præsten Jojada de ledende officerer fra paladsgarden og den kongelige livvagt til et møde i templet, og efter at de højtideligt havde lovet Jojada fuld troskab, førte han kronprinsen, Joash, frem for dem 5 og gav dem følgende instrukser: „Næste sabbat når I møder til tjeneste, skal en tredjedel af jer holde vagt ved det kongelige palads. 6 En anden tredjedel skal holde vagt ved Sur-porten, mens den sidste tredjedel skal holde vagt ved livvagtens barak. 7 De andre to grupper, som egentlig ikke skulle gøre tjeneste på næste sabbat, skal stille sig op ved indgangen til templet for at beskytte kongen. 8 På den dag skal I alle fungere som kongens livvagt og holde jeres våben parate. Dræb enhver, der sætter sig op imod jer. Slip ikke kongen af syne på noget tidspunkt.”
9 Officererne fulgte nøje Jojadas instrukser. De kom samtidig med det skiftehold, som normalt skulle begynde tjeneste på sabbatten, og sluttede sig til det skiftehold, der var færdig med tjenesten. 10 Derpå udrustede Jojada officererne med de spyd og skjolde, som havde tilhørt kong David og blev opbevaret i templets våbenhus. 11 De bevæbnede vagter tog opstilling i en lang række fra forgårdens sydside frem til alteret foran indgangen og videre til nordsiden. På den måde forhindrede de folk i at nærme sig tempelindgangen, hvor kongen ville komme til syne.
12 Da alt var klar, førte Jojada prinsen ud og satte kongekronen på hans hoved. Han gav ham også en kopi af lovbogen, hvorefter han salvede ham til konge. Folket klappede og råbte: „Længe leve kong Joash.”
Ataljas død
13 Da dronning Atalja hørte støjen fra menneskemængden, skyndte hun sig over til templet. 14 Dér fik hun øje på den nykronede konge, der stod ved søjlen foran tempelindgangen, som det var skik ved en kroningsceremoni. De ledende officerer og en række trompetblæsere stod ved siden af kongen. De blæste i deres trompeter, mens folket jublede.
Atalja rev i vrede og fortvivlelse sit tøj i stykker og skreg: „Det er højforræderi!”
15 „Før hende uden for templet!” råbte Jojada til officererne for livvagten. „Dræb hende ikke på tempelområdet, men slå enhver ned, der forsøger at komme hende til undsætning.” 16 Så greb de hende og førte hende ud gennem den port, som hestene bruger til at komme ind på paladsets område. Der slog de hende ihjel.
Jojadas reformer
17 Jojada fik kongen og hele folket til at indgå en troskabspagt med Herren: Både kongen og folket skulle altid tilhøre Herren og være hans folk. Han sørgede også for, at folket lovede deres konge troskab. 18 Derefter gik hele forsamlingen i samlet trop til ba’alstemplet og rev det ned. De ødelagde altrene og afgudsbillederne og dræbte ba’alspræsten Mattan foran alteret, og Jojada satte vagter ved Herrens tempel. 19-20 Dernæst førte han sammen med officererne, livvagten og hele folket den unge konge ud af templet, forbi vagtstuen og ind i paladset, hvor kongen satte sig på tronen.
Alle var glade og lykkelige, og livet i byen gik sin daglige, stille gang efter Ataljas død.
Joash sætter templet i stand
12 1-2 Joash blev konge over Judas rige i kong Jehu af Israels syvende regeringsår. Han var syv år gammel på det tidspunkt, og han regerede i Jerusalem i 40 år. Hans mor hed Zibja og var fra Be’ersheba. 3 Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, så længe præsten Jojada levede og kunne rådgive ham. 4 Dog udryddede han ikke offerstederne på højene rundt omkring i landet, og derfor fortsatte folket med at brænde ofre der.
5-6 En dag sagde kong Joash til præsterne: „Tempelbygningen trænger til en gennemgribende restaurering. De penge, som folk bringer til Herrens hus som frivillige gaver eller som indløsning for det førstefødte, der tilhører Herren, skal I derfor bruge til at bekoste istandsættelsen af templet.”
7 Men i kong Joash’ 23. regeringsår var præsterne endnu ikke begyndt på arbejdet. 8 Derfor kaldte han Jojada og de øvrige præster sammen. „Hvorfor har I ikke sørget for restaureringen af templet?” spurgte han. „Nu er det slut med at bruge midlerne på jer selv og jeres egne formål. Fra nu af skal alle pengene gå til templet.”
9 Men præsterne bad om at blive fritaget for ansvaret for restaureringen. Til gengæld gik de med til ikke længere at modtage penge direkte fra folket. 10 Jojada borede derefter et hul i låget på en stor kiste og placerede kisten til højre for alteret, når man går ind i templet, og de præster, der fungerede som dørvogtere, sørgede for, at alle de guld- og sølvstykker, som folk kom med, blev lagt i denne kiste. 11 Hver gang kisten var fuld, blev pengene lagt i poser og vejet af statssekretæren og ypperstepræsten i fællesskab. 12 Derefter blev pengene overdraget til arbejdsformændene, som udbetalte løn til træskærerne, bygningshåndværkerne, 13 murerne og stenhuggerne. Nogle af pengene blev brugt til materialerne af træ og sten. Samtlige reparationsudgifter blev betalt med disse penge. 14-15 Men pengene blev ikke brugt til indkøb af sølvbaljer, vægesakse, stænkeskåle, trompeter eller andre guld- og sølvgenstande. 16 Man krævede ikke af arbejdsformændene, at de fremlagde regnskab for forvaltningen af pengene, for det var helt igennem ærlige mennesker. 17 Men de penge, som kom ind gennem skyldofre og forsoningsofre, blev ikke lagt i kisten. Dem kunne præsterne bruge til deres egne behov.
Resten af Joash’ tid som konge i Juda
18 På det tidspunkt gik kong Hazael af Aram til angreb på filisterbyen Gat, og det lykkedes ham at erobre byen, hvorefter han marcherede mod Jerusalem. 19 Da tog kong Joash alle de hellige tempelredskaber, som var blevet skænket af ham selv og hans forfædre, Joshafat, Joram og Ahazja, dem der før ham havde været konger i Juda, og sendte dem sammen med alt det guld, der fandtes i templets skatkammer og i det kongelige palads, til kong Hazael. Det var nok til, at den aramæiske konge afblæste angrebet på Jerusalem.
20 Resten af Joash’ livshistorie og de bedrifter han udførte, er beskrevet i Judas kongers krønikebog. 21 Der blev begået forræderi imod ham, idet nogle af hans egne embedsmænd myrdede ham, engang han opholdt sig i Jerusalems fæstningsbygning, som ligger ved vejen ned til Silla. 22 Attentatmændene var Jozakar, Shimats søn, og Jozabad, Shomers søn. Kongen blev begravet i Davidsbyen, og hans søn Amatzja efterfulgte ham på tronen.
Om at tjene Jesus med trofasthed og udholdenhed
2 Timoteus, min søn, hent din styrke fra den nåde, som Jesus Kristus giver. 2 Alt, hvad du har hørt mig undervise om i mange vidners nærvær, skal du give videre til trofaste mennesker, som er kvalificerede til selv at undervise andre.
3 Som en god soldat, der kæmper for Jesus Kristus, må du være parat til at lide ondt ligesom vi andre. 4 En soldat i tjeneste vil gerne gøre den, der har hvervet ham, tilfreds. Derfor kan han ikke være opslugt af dagliglivets gøremål. 5 Og idrætsfolk må følge spillets regler, hvis de skal vinde sejrskransen. 6 Den landmand, som har slidt i marken, må være den første til at få del i høsten. 7 Tænk over det, jeg siger. Herren vil give dig indsigt i alle de her ting.
8 Glem aldrig essensen af min forkyndelse: Jesus Kristus er Davidssønnen, og han blev oprejst fra de døde. 9 Det er, fordi jeg har forkyndt dette glædelige budskab, at jeg må lide og sidder i lænker, som om jeg var en forbryder. Men Guds ord kan man ikke standse med lænker. 10 Jeg er parat til at udholde det alt sammen for de udvalgtes skyld, så de må opnå frelsen i Jesus Kristus og den evige herlighed, som følger med. 11 Tro mig:
Er vi døde med ham, skal vi leve med ham.
12 Holder vi ud, skal vi regere med ham.
Fornægter vi ham, vil han også fornægte os.
13 Er vi troløse, forbliver han dog trofast,
for han kan ikke fornægte sin egen natur.
Undgå meningsløse diskussioner
14 Det skal du minde folk om, og du skal formane de genstridige i Guds navn. Sig til dem, at de ikke må føre nytteløse diskussioner—det virker blot ødelæggende på tilhørerne. 15 Sørg for at holde dig selv på ret kurs i forhold til det sande budskab, så du til sin tid kan stå frem for Gud som en, der ikke behøver at skamme sig over sit arbejde. 16 Hold dig fra den tåbelige og tomme snak, der kun fører mennesker bort fra Gud. 17 Den slags er som kræft, der æder om sig. Hymenæus og Filetus er eksempler på folk, 18 som er kommet bort fra sandheden. De ødelægger troen hos nogle ved at hævde, at de dødes opstandelse allerede har fundet sted. 19 Men sandheden er baseret på et solidt fundament, som Gud selv har lagt, og det fundament har følgende indskrift: „Herren kender dem, der hører ham til,” og: „Alle, der vedkender sig Herren, skal tage afstand fra det onde.”[a]
20 I et fornemt hjem findes der skåle af guld og sølv, men også nogle af træ og ler. De fine skåle bruges, når der er fest, mens de billige bruges til daglig. 21 De, der holder sig fra nytteløse diskussioner og falsk lære, er som rene skåle, der altid er klar til brug, og som husets herre kan anvende til mange gode formål.
22 Flygt fra de ting, som frister unge mennesker, og stræb efter hæderlighed, trofasthed, kærlighed og fred ligesom alle de andre, der tror på og beder til Herren af et rent hjerte.
23 Endnu en gang siger jeg til dig, at du skal holde dig fra de dumme, ja tåbelige diskussioner. Du ved, at det kun fører til skænderier, 24 og en Herrens tjener skal ikke skændes med nogen. Han bør være venlig mod alle, dygtig til at lære fra sig og udholdende i modgang. 25 Han skal irettesætte sine modstandere med nænsomhed. Måske de så med Guds hjælp vil ændre mening og komme til erkendelse af sandheden. 26 Måske de vil komme til fornuft og blive friet ud af den fælde, Djævelen har fanget dem i for at få dem til at gøre, hvad han vil.
Israels fangenskab samt et løfte om genoprettelse
3 Så sagde Herren til mig: „Gå igen hen og forelsk dig i en kvinde, som har en elsker og er utro over for sin mand. For på samme måde viser jeg min kærlighed til Israel, selvom de har været mig utro og givet sig hen til afguderne, som de elsker at give rosinkager.”
2 Så købte jeg hende for 15 sølvstykker og halvanden tønde byg.[a] 3 Derpå sagde jeg til hende: „Du skal vente på mig i lang tid, og du må ikke være mig utro med andre mænd eller drive prostitution. Så vil jeg også være tro over for dig.” 4 På samme måde skal Israel i lang tid være uden konge eller fyrste, uden ofringer til Herren eller til afguderne, uden præstetjeneste eller afgudsdyrkelse. 5 Senere vil de igen søge Herren, deres Gud, og ønske sig en konge som David. Til den tid vil de komme til Herren med ærefrygt og modtage hans velsignelse.
Herren anklager Israel
4 Israelitter, hør, hvad Herren har at sige. Han fører sag imod jer, for der er hverken sandhed, troskab eller kendskab til Gud i jeres land. 2 I sværger og lyver, myrder, stjæler og er utro. Overalt er der vold, det ene mord følger det andet. 3 Landet lider, og livet sygner hen. Dyr, fugle og fisk går til grunde.
Anklagen mod præsteskabet
4 „Det er præsterne, der bærer den største skyld,” siger Herren. „Lad være med at skyde skylden på alle andre, for hvordan kan folket være bedre end deres præster? 5 I svigter både dag og nat, og det samme gør profeterne. I har ødelagt jeres eget folk. 6 Mit folk går til grunde, fordi de ikke anerkender mig som deres Gud, og det er jeres skyld, præster! I nægter at anerkende mig, derfor nægter jeg også at anerkende jer som mine præster. Og fordi I har glemt at følge mine befalinger, vil jeg også glemme at velsigne jeres efterkommere. 7 Jo flere præster der er, desto mere gør I oprør imod mig. I foretrækker de afskyelige afguder frem for min herlighed. 8 I lever af mit folks syndofre og håber derfor, at de vil synde noget mere. 9 Derfor må jeg straffe både præsterne og folket for deres onde handlinger. 10 Selv om I spiser af syndofrene, vil I aldrig blive mætte. I dyrker frugtbarhedsgudinderne, men får ikke flere børn af den grund. Mit folk har forladt mig og vendt sig til afguderne.
Anklagen mod afgudsdyrkelse og religiøs prostitution
11 Vin fordrejer folks forstand. 12 Tænk, de rådspørger en afgud af træ! De søger svar fra en kæp! Afgudsdyrkelsens ånd har ført dem på afveje. De er utro over for deres Gud. 13 De ofrer til afguder på hver en høj og brænder røgelse i den behagelige skygge fra store træer. Jeres døtre deltager i den religiøse prostitution, og jeres svigerdøtre begår ægteskabsbrud. 14 Men skal jeg straffe dem? Det er jo mændene, der forlanger prostitution i forbindelse med deres afgudsofre. Ja, et folk uden forstand ender i forfald.
Advarsel til Juda om ikke at blive revet med
15 Det er slemt nok, at I er mig utro, israelitter. Lad være at drage Juda med ind i det. Gå ikke til Gilgal eller til Betel, Ondskabens Hus.[b] Lad være med at sværge ved den levende Gud. 16 Israel er oprørsk som en egenrådig kvie, men snart sender jeg den på græs som et lam på en vidtstrakt mark.[c] 17 Israels folk har knyttet sig til afguderne. Hold jer fra dem! 18 De drikker sig fulde og finder en skøge. De elsker deres skamløshed. 19 De er fanget ind af en forførende ånd, og deres afgudsofre bringer dem kun skam.
Om at følge Guds bud under modstand
121 Jeg forsøger altid at gøre det rigtige.
Lad ikke mine fjender få bugt med mig.
122 Jag de stolte og overmodige mennesker væk,
så de ikke har mulighed for at skade mig.
123 Jeg er træt af at vente på, at du redder mig,
selv om jeg ved, at du altid holder dine løfter.
124 Jeg ved, at din kærlighed omslutter mig,
lær mig at kende din vilje.
125 Jeg er din tjener, giv mig forstand
til at fatte dine formaninger.
126 Jeg græmmes, når de gudløse overtræder dine bud.
Herre, hvornår griber du ind?
127 Jeg foretrækker din lov
frem for guld og grønne skove.
128 Jeg hader løgn og bedrag,
men elsker at adlyde dine bud.
Velsignelsen ved at adlyde Guds vilje
129 Din vejledning er vidunderlig,
jeg ønsker at rette mig efter den.
130 Dit ord bringer lys, når det bliver forstået,
selv begyndere kan fatte det.
131 Dit ord skaber en længsel i mig,
jeg kan aldrig få nok af det.
132 Din nåde og barmhjertighed gør mig godt,
du er god mod alle, som elsker dig.
133 Dit ord viser mig den vej, jeg skal gå,
så jeg ikke bliver overrumplet af det onde.
134 Der er mennesker, som vil føre mig på vildspor.
Hjælp mig til at holde fast ved dine bud.
135 Du velsigner mig med dit nærvær.
Hjælp mig at tjene dig bedre.
136 Der er mange, der ikke holder dine bud,
derfor strømmer tårerne ned over mine kinder.
Ordet står fast for evigt
137 Du er en god Gud, Herre,
alle dine love er retfærdige.
138 Dine principper er fuldkomne,
og din trofasthed er stor.
139 Der er mange, som ignorerer din vejledning,
og det skærer mig i hjertet at se det.
140 Dit ord er ædelt som renset sølv,
derfor elsker jeg det så højt.
141 Der er ikke noget særligt ved mig,
men jeg forsømmer ikke at adlyde dine bud.
142 Din retfærdighed varer evigt,
din lov vil altid være sand.
143 Det sker, at jeg tynges af bekymring og uro,
men dine bud gør mig glad igen.
144 Din lov står altid ved magt,
lad mig forstå den bedre dag for dag.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.