M’Cheyne Bible Reading Plan

Konflikten mellem kong Ahazja og Elias

1 Efter kong Ahabs død gjorde Moab oprør mod Israels overherredømme. ² Det var, mens Ahazja var konge over Israel.

En dag var Ahazja så uheldig at falde ud af vinduet fra øverste etage i sit palads i Samaria. Han var døden nær, og han sendte derfor nogle folk af sted til Ekron for at spørge filistrenes gud, Ba’al-Zebub, om han ville overleve.

³ I mellemtiden havde Herrens engel sagt til profeten Elias fra Tishbe: „Først skal du gå sendebudene fra Samarias konge i møde og stille dem følgende spørgsmål: ‚Findes der ingen Gud i Israel, siden I skal hen og spørge filistrenes gud, Ba’al-Zebub, til råds?’ ⁴ Derefter skal du sige til dem: ‚Gå tilbage til kongen med følgende budskab fra Herren: Du kommer ikke til at rejse dig fra den seng, du ligger i, for du skal dø.’ ” Elias tog straks af sted, traf kongens sendebud og overbragte sit budskab.

⁵ Sendebudene opgav med det samme rejsen og vendte tilbage til kongen, som blev meget overrasket over at se dem så hurtigt.

„Hvorfor er I allerede tilbage?” spurgte han.

⁶ De svarede: „Vi mødte en mand, som sagde, at vi skulle overbringe kongen følgende besked: ‚Hvorfor sender du bud til Ba’al-Zebub, filistrenes gud? Findes der ingen Gud i Israel? Fordi du har handlet sådan, kommer du ikke til at rejse dig fra din seng, for du skal dø.’ ”

⁷ „Hvem var det, der sagde sådan?” spurgte kongen. „Hvordan så han ud?”

⁸ „Det var en mand med en lodden kappe^[a] og et læderbælte om livet.”

„Det må være profeten Elias,” udbrød kongen ⁹ og sendte straks en officer og 50 soldater af sted for at arrestere ham. De fandt ham siddende på toppen af en klippe. Officeren sagde til ham: „Du Guds profet, kongen befaler, at du kommer med os.”

¹⁰ Men Elias svarede: „Så sandt jeg er Guds profet, skal der falde ild ned fra himlen og fortære dig og dine 50 soldater.” Så fór Guds ild ned og dræbte dem alle.

¹¹ Derpå sendte kongen endnu en officer og 50 soldater af sted for at arrestere ham. „Du Guds profet,” råbte officeren til Elias, „kongen befaler, at du øjeblikkelig kommer ned.”

¹² Men Elias svarede som før: „Så sandt jeg er Guds profet, skal der falde ild ned fra himlen og fortære dig og dine 50 soldater.” Igen fór Guds ild ned og dræbte dem alle.

¹³ Endnu en gang sendte kongen en officer og 50 soldater af sted. Men denne officer faldt på knæ foran Elias og tryglede ham: „Du Guds profet, skån mig og mine 50 kammerater. ¹⁴ Vær barmhjertig imod os, så Guds ild ikke dræber os, som det skete med de andre.”

¹⁵ Da sagde Herrens engel til Elias: „Vær ikke bange, men følg med dem.” Så fulgte han med dem til kongens palads.

¹⁶ „Hvorfor i alverden sendte du bud til Ba’al-Zebub, filistrenes gud?” spurgte Elias, da de var nået frem til kongen. „Findes der måske ingen Gud i Israel, du kan spørge til råds? Fordi du gjorde det, siger Herren til dig, at du aldrig vil komme til at rejse dig fra din seng, for du skal dø.”

¹⁷ Kort efter døde kong Ahazja, sådan som Herren havde forudsagt gennem Elias, og hans bror Joram blev konge efter ham, for Ahazja havde ingen sønner til at overtage magten. Det skete i kong Joram af Judas andet regeringsår—den Joram, som var søn af Joshafat. ¹⁸ Resten af kong Ahazjas liv og virke er beskrevet i Israels kongers krønikebog.

Indledende hilsen

1 Dette brev er fra Paulus, Silas og Timoteus til menigheden i Thessaloniki, der tilhører Gud, vores Far, og Herren Jesus Kristus. ² Nåde være med jer og fred fra Gud Fader og Herren Jesus Kristus.

Når Jesus kommer igen, vil han straffe de vantro og belønne de troende

³ Vi har god grund til altid at takke Gud for jer, kære venner, fordi jeres tro på ham og jeres kærlighed til hinanden bliver ved at vokse. Og det gælder hver eneste af jer. ⁴ Derfor er vi stolte af jer og fortæller med glæde de andre menigheder om jeres udholdenhed og tro midt i alle de forfølgelser og prøvelser, I skal igennem. ⁵ Jeres tro og udholdenhed viser, at det er helt retfærdigt, når Gud til sin tid vil regne jer for værdige til at få del i hans rige. I må lide nu, fordi I hører Guds rige til, ⁶ men Gud vil straffe dem, der forfølger jer. Også på det punkt er hans dom retfærdig. ⁷ I, derimod, vil sammen med os opleve fred og hvile, når Herren Jesus kommer fra Himlen med sine mægtige engle. ⁸ Med flammende ild vil han udføre den retfærdige dom over alle, der ikke vil anerkende Gud eller adlyde budskabet om Jesus, vores Herre. ⁹ Den slags mennesker må betale prisen for deres ulydighed, nemlig evig undergang og adskillelse fra Herren. De får aldrig del i hans herlighed og magt. ¹⁰ Men den dag Jesus kommer, vil han blive hyldet og beundret af alle dem, der hører ham til og tror på ham. Og dem hører I med til, fordi I troede på det vidnesbyrd om Gud, som vi bragte jer.

¹¹ Det er med tanke på den kommende herlighed, at vi altid beder for jer. Vi beder om, at Gud vil hjælpe jer til at ære ham ved at leve sådan, som han har kaldet jer til. Vi beder om, at han ved sin kraft vil hjælpe jer til at gøre det gode og handle i tro. ¹² På den måde vil I bringe ære til Jesus, vores Herre, og han vil bringe ære til jer. Det sker ved, at I oplever nåden fra Gud og Herren Jesus Kristus i jeres liv.

Skriften på væggen

5 Kong Belshazzar af Babylonien holdt engang en stor fest for 1000 af sine højtstående embedsmænd, og de tog rigeligt for sig af de våde varer. ² Påvirket af vinen gav Belshazzar ordre til, at man skulle hente de guld- og sølvbægre, som hans berømte forgænger, Nebukadnezar, havde taget som krigsbytte fra templet i Jerusalem, så han selv, hans embedsmænd, hans koner og medhustruer kunne drikke af dem. ^3-4 Guld- og sølvbægrene, der stammede fra templet i Jerusalem, blev så hentet, og kongen, hans embedsmænd, hans koner og medhustruer drak af dem, alt imens de skålede for deres afguder af guld og sølv, bronze og jern, træ og sten.

⁵ Men pludselig kom en menneskehånd til syne, og den skrev noget på paladsets væg lige over for lysestagen. Da kongen så hånden, der skrev, ⁶ blev han bleg som et lagen. Han var så skrækslagen, at hans knæ rystede, og hans ben dårligt kunne bære ham. ⁷ „Få fat i alle mine astrologer, præster, spåmænd og vismænd!” råbte han. Og da de ankom til paladset, sagde han til dem: „Den, der kan læse skriften på væggen og forklare, hvad det betyder, skal blive klædt i kongelige purpurklæder, få en guldkæde om halsen og blive udnævnt til rigets tredjemægtigste mand.”

⁸ Alle kongens vismænd strømmede nu ind i salen, men ingen af dem kunne læse skriften eller forklare betydningen. ⁹ Det gjorde kong Belshazzar endnu mere bange. Også embedsmændene var lamslåede.

¹⁰ Ved al den råben og ståhej kom enkedronningen ind i festsalen. „Deres Majestæt længe leve!” sagde hun. „Du behøver ikke at se så bleg og forskræmt ud! ¹¹ Der er en mand her i dit rige, som har de hellige guders ånd i sig. Han er så fyldt med viden, visdom og indsigt, at man skulle tro, han var en gud. Derfor gjorde kong Nebukadnezar ham til overhoved for alle astrologerne, præsterne, spåmændene og vismændene i Babylonien. ¹² Hans navn er Daniel, eller Belteshazzar, som Nebukadnezar plejede at kalde ham. Få fat i ham, for han er fyldt med overnaturlig kundskab og indsigt. Han kan tyde drømme, løse gåder og opklare indviklede mysterier. Han skal nok fortælle dig, hvad skriften betyder.”

¹³ Daniel blev straks hentet og ført frem for kongen. „Er du den Daniel, som kong Nebukadnezar førte hertil som fange fra Juda?” spurgte Belshazzar. ¹⁴ „Det siges, at gudernes ånd bor i dig, og at du har enestående viden, indsigt og visdom. ¹⁵ Alle mine vismænd og astrologer har været her og forsøgt at læse skriften på væggen dér, så de kunne fortælle mig, hvad der står, men de var ikke i stand til det. ¹⁶ Men jeg hører, at du kan tyde drømme og løse indviklede mysterier. Hvis du kan læse skriften og fortælle mig betydningen af ordene, vil jeg klæde dig i kongelige purpurklæder og hænge en guldkæde om din hals, og du skal blive rigets tredjemægtigste mand.”

¹⁷ „Jeg skal gerne læse skriften for Deres Majestæt og forklare, hvad den betyder,” svarede Daniel. „Men behold blot Deres gaver eller giv dem til en anden. ¹⁸ Lyt til mine ord, Deres Majestæt! Den almægtige Gud gav i sin tid Deres forgænger Nebukadnezar magt og herredømme, ære og herlighed. ¹⁹ Alverdens folkeslag levede i frygt for ham, for han henrettede eller benådede folk efter forgodtbefindende. Han forfremmede nogle og fratog andre deres stilling, akkurat som han havde lyst til. ²⁰ Men da han blev hovmodig, stolt og indbildsk, stødte Gud ham fra tronen og fratog ham al ære og værdighed. ²¹ Han blev udstødt af menneskenes samfund og levede som et dyr hos vildæslerne. Han spiste græs som kvæget og levede under åben himmel, indtil han langt om længe erkendte, at den almægtige Gud er herre over alle jordiske konger, og at Gud udvælger, hvem han vil, til at herske og regere.

²² Deres Majestæt, De ved, hvad der skete med Nebukadnezar, men alligevel har De ikke ydmyget Dem for Himlens Gud! ²³ Tværtimod har De vist foragt for ham! De beordrede, at man skulle hente sølv- og guldbægrene fra hans tempel, og sammen med Deres embedsmænd, koner og medhustruer drak De af dem og skålede for Deres afguder af guld og sølv, bronze og jern, træ og sten, afguder, som hverken kan høre eller se eller fatte noget som helst. Men den Gud, som har magten over Deres liv og fremtid, viste De ingen ære! ²⁴ Derfor sendte han hånden, der skrev ordene på væggen. ²⁵ Der står: MENÉ, MENÉ, TEKÉL og PARSÍN^[a]

²⁶ MENÉ (talt) betyder: Gud har talt Deres riges dage og gjort ende på dem.

²⁷ TEKÉL (vejet) betyder: De er blevet vejet på Guds vægt og fundet for let.

²⁸ PARSÍN (delt) betyder: Deres rige skal deles mellem Medien og Persien.”

²⁹ På Belshazzars befaling blev Daniel derefter klædt i kongelige purpurklæder, en guldkæde blev hængt om hans hals, og han blev udnævnt til rigets tredjemægtigste mand. ³⁰ Allerede samme nat blev kong Belshazzar dræbt.

Den mægtige konge

110 En sang af David.

Herrens storhed og mægtige undere