M’Cheyne Bible Reading Plan

Jehu bliver konge over Nordriget

9 I mellemtiden havde Elisa kaldt en af profeteleverne til sig. „Gør dig klar til at tage til Ramot-Gilead,” sagde han, „og tag den her flaske med olivenolie med dig. ² Når du kommer frem, skal du opsøge Jehu, søn af Joshafat og sønnesøn af Nimshi. Tag ham afsides fra de andre ³ og hæld olivenolien over hans hoved. Fortæl ham, at Herren har udvalgt ham til at være konge over Israel—og løb så for livet.”

⁴ Profeteleven gjorde, som Elisa havde sagt. Da han kom til Ramot-Gilead, ⁵ fandt han Jehu siddende uden for huset i selskab med flere andre officerer fra hæren.

„Hr. officer,” sagde han, „jeg har en besked til Dem.”

„Hvem af os?” spurgte Jehu.

„Dem, herre.”

⁶ Så rejste Jehu sig og fulgte ham ind i huset. Den unge mand hældte straks olivenolien over Jehus hoved og sagde: „Herren, Israels Gud, siger: ‚Jeg salver dig hermed til konge over mit folk Israel. ⁷ Du skal udrydde Ahabs slægt og således hævne de mord på profeterne og andre mennesker, som Jezabel har på samvittigheden. ⁸ Hele Ahabs slægt skal du udrydde—hver eneste mandsperson, der er tilbage, uden undtagelse, ⁹ for jeg vil tilintetgøre Ahabs slægt, som jeg tilintetgjorde Jeroboams slægt og Bashas slægt. ¹⁰ Hundene skal æde Jezabels lig i Jizre’el, og ingen skal begrave hende.’ ” Efter at have afleveret sit budskab åbnede profeteleven døren og løb bort.

¹¹ Da Jehu kom tilbage til de andre officerer, spurgte en af dem: „Hvad ville den idiot? Er der noget på færde?”

„Åh, I ved jo hvordan den slags fyre snakker,” svarede Jehu.

¹² „Kom nu,” svarede de. „Hvad sagde han?”

Så fortalte han dem, hvad profeteleven havde sagt, og at han var blevet salvet til konge over Israel. ¹³ Straks smed officererne deres kapper på trappen og stillede Jehu derop, mens de blæste i hornene og råbte: „Længe leve kong Jehu.”

Jehu slår Joram og Ahazja ihjel

^14-15 Jehu begyndte nu at tænke på, hvordan han kunne overrumple kong Joram af Israel. Kongen var stadig på rekreation i Jizre’el, efter at han var blevet såret ved Ramot-Gilead i slaget mod kong Hazael af Aram. Jehu sagde nu til sine medofficerer: „Hvis I vil have mig til konge, må I for alt i verden love mig ikke at lade nogen slippe til Jizre’el og fortælle kong Joram, hvad der er sket her i dag.” ¹⁶ Så sprang Jehu op i sin vogn og kørte fra Ramot-Gilead til Jizre’el for at finde den sårede kong Joram, som på det tidspunkt havde besøg af kong Ahazja af Juda.

¹⁷ Da udkigsposten i vagttårnet ved Jizre’el fik øje på Jehu og hans følge, meldte han: „En stor flok mennesker er i sigte.”

„Send straks en rytter af sted, så vi kan få at vide, om det er venner eller fjender, der kommer,” befalede kong Joram. ¹⁸ Straks blev en ryttersoldat sendt af sted.

„Kongen vil vide, om du er ven eller fjende,” sagde soldaten til Jehu. „Har du fredelige hensigter?”

Jehu svarede: „Det kommer ikke dig ved, men hvis du selv vil have fred, så slut dig til mig.” Soldaten drejede så hesten omkring og sluttede sig til Jehus følge.

Udkigsposten meldte nu tilbage til kongen, at rytteren ikke kom tilbage. ¹⁹ Da sendte kongen endnu en rytter af sted. Også han forlangte i kongens navn at få at vide af Jehu, om han var ven eller fjende.

Og Jehu svarede som før: „Det kommer ikke dig ved, men hvis du selv vil have fred, så slut dig til mig.”

²⁰ „Heller ikke den anden rytter kommer tilbage,” meldte udkigsposten til kongen. „Det må være Jehu, der er på vej. Han kører i fuld fart.”

²¹ „Hurtigt, gør vognen klar!” befalede kong Joram. Derefter kørte han og kong Ahazja af Juda af sted i hver sin vogn for at møde Jehu, og de mødte ham ved Nabots mark.

²² „Er der fred ved fronten, Jehu?” spurgte kong Joram.

Jehu svarede: „Hvordan skulle der kunne være fred, så længe din mors trolddomskunster og afgudsdyrkelse stadig florerer i landet?”

²³ Da vendte Joram vognen med det samme og flygtede, mens han råbte til kong Ahazja: „Det er mytteri, Ahazja!” ²⁴ Jehu greb hurtigt sin bue, spændte den til bristepunktet og ramte kong Joram i ryggen. Pilen borede sig ind mellem skulderbladene og videre ind i hjertet. Øjeblikkeligt segnede Joram om i sin stridsvogn, død på stedet.

²⁵ Jehu befalede sin næstkommanderende, Bidkar, at smide liget ud af vognen dér på Nabots mark og sagde til ham: „Kan du huske, dengang vi red side om side i Ahabs livvagt, og vi hørte den profeti, der blev udtalt over Ahabs slægt? Herren sagde: ²⁶ ‚På Nabots jord vil jeg straffe ham for mordene på Nabot og hans sønner.’ Kast ham derfor ud på marken. Så bliver Herrens ord opfyldt nu.”

²⁷ Da kong Ahazja af Juda så, hvad der skete, flygtede han i sin vogn i retning mod Bet-ha-Gan, men Jehu og hans folk satte efter ham, idet Jehu råbte: „Han skal ikke få lov at slippe.” Så skød de efter ham og sårede ham på vej op mod Gurpasset nær byen Jibleam. Det lykkedes ham at nå frem til Megiddo, men der døde han. ²⁸ Hans folk kørte ham derefter til Jerusalem, hvor han blev begravet sammen med sine forfædre i Davidsbyen. ²⁹ Således døde kong Ahazja. Han blev konge over Juda i kong Joram af Israels 11. regeringsår.

Jezabels skæbne

³⁰ Jehu kørte videre til Jizre’el, hvor Ahab havde bygget sit kongelige palads. Da Jezabel hørte, at han var kommet, pyntede hun sig, lagde øjenskygge på og ordnede sit hår. Fra paladsets vindue holdt hun øje med, hvad der gik for sig i gaderne, ³¹ og da Jehu kørte ind gennem byens port, råbte hun ned til ham: „Kommer du med fred, du, der har myrdet din egen herre, som Zimri gjorde?”

³² Jehu kiggede op og fik øje på Jezabel i vinduet. Så råbte han op mod paladsets mure: „Hvem af jer deroppe holder med mig?” Straks kiggede to-tre hoffolk ud af et vindue.

³³ „Smid hende herned,” råbte Jehu til dem.

Så smed de hende ud ad vinduet, og hendes blod sprøjtede op på slotsmuren og på de heste, der trampede hen over hende. ³⁴ Jehu gik så ind i paladset, og da han havde spist og drukket, sagde han til hoffolkene: „I må hellere gå ud og begrave den forbandede kvinde. Hun er trods alt af kongelig herkomst.” ³⁵ Men da de gik ud for at begrave hende, fandt de kun hendes kranium og hendes hænder og fødder, ³⁶ og da de fortalte det til Jehu, udbrød han: „Det stemmer med, hvad Herren sagde, for han fortalte profeten Elias, at hundene skulle æde hendes krop i Jizre’el, ³⁷ og hun vil komme ud som ekskrementer på marken uden for Jizre’el. Dermed er der ingen, som kan udpege hendes grav og sige: ‚Der ligger Jezabel.’ ”

Om forholdet mellem slaver og deres herrer

6 En kristen slave skal vise sin herre respekt, for at Guds navn og det kristne budskab ikke skal få et dårligt ry. ² Er slavens herre også troende, må slaven ikke vise ham mindre respekt, fordi de som kristne står lige. Tværtimod, så bør slaven udføre sit arbejde endnu bedre, for den, der nyder godt af hans veludførte arbejde, er en kristen, som er elsket af Gud.

Advarsler mod en forkert undervisning om falske værdier

Du skal undervise om de her ting, Timoteus, og styrke menigheden. ³ Hvis nogle folk kommer med en forkert undervisning, og hvis de ikke vil holde sig til den sunde lære, vi har fra Jesus Kristus, og den undervisning, der fremmer gudsfrygten, ⁴ så er de hovmodige og forstår ikke, hvad de udtaler sig om. De er syge efter at diskutere og slås om ord, og det fører bare til misundelse og strid, fornærmelser og ondsindede angreb på folks personlighed. ⁵ Der vil konstant være sammenstød mellem mennesker, der har mistet deres dømmekraft, som har fjernet sig fra sandheden og mener, at gudsfrygt skal give økonomisk udbytte. ⁶ Gudsfrygt giver faktisk et stort udbytte, men kun hvis man samtidig kan leve nøjsomt. ⁷ Vi havde jo ikke noget med os, da vi blev født, og vi kan ikke tage noget med os, når vi skal herfra. ⁸ Vi skal være glade og tilfredse, når vi har mad at spise og tøj at tage på. ⁹ De, der vil være rige, falder let i fristelser og går i Djævelens fælde. De får alle slags tåbelige og skadelige ønsker og vaner, som styrter mennesker i ødelæggelse og fortabelse. ¹⁰ Kærlighed til penge fører til alt muligt ondt. Nogle er på grund af kærlighed til penge faret vild fra troen og har påført sig selv stor smerte.

¹¹ Flygt fra den slags fristelser, du Guds mand. Stræb i stedet efter altid at gøre det rette. Øv dig i gudsfrygt, tro,^[a] kærlighed, udholdenhed og nænsomhed. ¹² Kæmp for troens gode sag. Hold fast ved det evige liv, som Gud har kaldet dig til, og som du har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners nærvær. ^13-14 Ind for Guds ansigt, han, som giver alle ting liv, og med tanke på Jesus Kristus, som aflagde den gode bekendelse foran Pontius Pilatus, formaner jeg dig til at leve i lydighed mod det, du har fået befaling om. Lad din livsførelse være uplettet og uangribelig lige til den dag, da vores Herre, Jesus Kristus, vender tilbage. ¹⁵ Når tiden er inde, vil Gud lade Kristus komme til syne i al sin herlighed:

¹⁷ Sig til de rige, at de ikke må være overmodige og sætte deres lid til de usikre penge. De skal i stedet sætte deres lid til den Gud, som i rigt mål giver os alt muligt, vi kan glæde os over. ¹⁸ Sig til dem, at de skal bruge deres penge til at gøre godt med. De bør være rige på gode gerninger, gavmilde og altid parate til at dele med andre. ¹⁹ På den måde bruger de deres rigdom til at lægge et godt fundament for evigheden, og dermed får de fat i det virkelige liv.

Afsluttende formaning og hilsen

²⁰ Timoteus, værn om den tjeneste, Gud har betroet dig. Hold dig fra tåbelige og nytteløse diskussioner med dem, der ud fra deres såkaldte kundskab gerne vil modsige dig. ²¹ Ved at følge den slags kundskab er nogle kørt af sporet med deres tro.

Guds nåde være med jer!

Israels utroskab samt et løfte om genoprettelse

1 ^1-2 Hoseas, Be’eris søn, modtog følgende profetiske budskaber fra Herren, mens henholdsvis Uzzija, Jotam, Ahaz og Hizkija var konge i Juda. Herren begyndte at tale til Hoseas, mens Jeroboam II, søn af Joash, var konge i Israel. Han sagde: „Gå hen og gift dig med en prostitueret, som har uægte børn. Det er et billede på Israels folk, som er mig utro, idet de har forladt mig for at tilbede fremmede guder.”

³ Så giftede Hoseas sig med Gomer, en datter af Diblajim. Hun blev gravid og fødte ham en søn. ⁴ Da sagde Herren til Hoseas: „Kald din søn Jizre’el, for jeg vil snart straffe Jehus efterkommere for massakren ved byen Jizre’el og gøre ende på Israels rige. ⁵ På Jizre’els slette vil de lide nederlag.”

⁶ Snart fik Gomer endnu et barn, og denne gang var det en datter. Herren sagde til Hoseas: „Kald hende Nådesløs, for jeg vil ikke længere vise nåde over for Israel. Jeg kan ikke blive ved med at se igennem fingre med deres utroskab. ⁷ Derimod vil jeg vise nåde over for Judas folk og redde dem fra deres fjender. Det er ikke på grund af deres militære styrke, jeg giver dem sejr, men fordi jeg er deres Gud.”

⁸ Efter at Gomer havde vænnet Nådesløs fra, blev hun gravid igen og fødte endnu en søn. ⁹ Og Herren sagde: „Kald ham Ikke-Mit-Folk, for Israel er ikke mit folk, og jeg er ikke deres Gud.

En ren samvittighed

Bøn om hjælp og genoprettelse

Herrens evige ord