M’Cheyne Bible Reading Plan

Salomons embedsmænd

4 Salomon var konge over hele Israels folk, ² og det følgende er en liste over hans højeste embedsmænd:

Azarja, søn af Zadok, var præst ved helligdommen; ³ Elihoref og Ahija, Shishas sønner, var statssekretærer; Joshafat, søn af Ahilud, havde ansvaret for de historiske arkiver; ⁴ Benaja, søn af Jojada, var øverstbefalende for hæren; Zadok og Ebjatar var præster; ⁵ Azarja, søn af Natan, havde opsyn med alle distriktsguvernørerne; Zabud, søn af Natan, var hofpræst og kongens personlige rådgiver; ⁶ Ahishar var hofmarskal; Adoniram, søn af Abda, havde opsyn med alle slaverne.

⁷ Salomons 12 distriktsguvernører havde ansvar for at opkræve skat til kongens hof. Hvert distrikt havde ansvar for at sende forsyninger til kongen og hans hof én måned om året. ⁸ Det følgende er en liste over distriktsguvernørerne og de områder, de havde ansvar for:

Hurs søn var guvernør over Efraims bjergland; ⁹ Dekers søn over Makatz-Sha’albim, Bet-Shemesh og Elon-Bet-Hanan; ¹⁰ Heseds søn over byerne Arubbot og Soko samt hele Hefer-området; ¹¹ Abinadabs søn, som var gift med Salomons datter Tafat, over Dors højland; ¹² Ba’ana, Ahiluds søn, over byerne Ta’anak og Megiddo samt hele området omkring Bet-Shan, som ligger ved Zaretan neden for Jizre’elsletten og op til Abel-Mehola og Jokmeam området; ¹³ Gebers søn over Ramot-Gilead, Jairs landsbyer (opkaldt efter Manasses søn Jair) og Argob-området i Bashan, i alt 60 større befæstede byer med portslåer af bronze; ¹⁴ Ahinadab, Iddos søn over Mahanajim-området; ¹⁵ Ahima’atz, der var gift med Basemat—en anden af Salomons døtre—over Naftalis land; ¹⁶ Ba’ana, Hushajs søn, over Ashers land med byen Alot; ¹⁷ Joshafat, Paruas søn, over Issakars land; ¹⁸ Shimi, Elas søn, over Benjamins land; ¹⁹ Geber, Uris søn, over Gilead-området med den del, der havde tilhørt amoritterkongen Sihon og kong Og af Bashan. Der var kun én garnison i hele det område.

Israels og Judas storhedstid

²⁰ Under kong Salomon oplevede Juda og Israel en vældig opblomstring. Befolkningstallet voksede stærkt, og alle havde nok at spise og var glade og tilfredse.

5 Kong Salomon havde herredømmet over alle landene fra Eufratfloden i nord til den egyptiske grænse mod syd,^[a] inklusive filistrenes land. De lande, han havde underlagt sig, betalte skat til ham og var loyale over for ham hele hans liv.

² Hoffets daglige fødevareforbrug bestod af 30 sække^[b] fint hvedemel, 60 sække usigtet mel, ³ ti stykker fedekvæg, 20 stykker græskvæg, 100 stykker småkvæg og fra tid til anden hjorte, gazeller, rådyr og fede gæs. ⁴ Salomon regerede over en række vasalstater fra Tifsa ved Eufratfloden mod nord til Gaza mod syd, og han havde fred til alle sider. ⁵ Så længe Salomon levede, havde Israels befolkning fred lige fra Dan i nord til Be’ersheba i syd, og alle kunne i ro og mag dyrke deres figentræer og vinplanter.

⁶ Salomon havde 4000^[c] heste til at trække sine stridsvogne og 12.000 rideheste til sine ryttere. ⁷ Hver måned sørgede distriktsguvernørerne for mad til Salomon og hans hof ⁸ samt for byg og hø til hestene i de kongelige stalde.

⁹ Gud gav Salomon usædvanlig visdom og indsigt og en omfattende viden på mange felter— ¹⁰ ja, i visdom overgik han langt Østens og Egyptens vismænd. ¹¹ Selv Etan fra Zerachs slægt kunne ikke måle sig med ham—og langt mindre Mahols sønner Heman, Kalkol og Darda. Hans berømmelse nåede langt ud over rigets grænser til de omkringliggende nationer. ¹² Han forfattede 3000 ordsprog og skrev 1005 sange. ¹³ Han havde en bred viden om pattedyr, fugle, krybdyr og fisk, og han vidste alt om planter lige fra Libanons store cedre til den lille ysop, der vokser i sprækker i muren. ¹⁴ Konger fra mange lande sendte deres folk til ham for at få råd og vejledning.

Tempelbyggeriet forberedes

¹⁵ Kong Hiram af Tyrus var en god ven af David. Da han hørte, at Davids søn Salomon var blevet konge i Israel, sendte han en delegation af sted med lykønskninger. ¹⁶ Salomon sendte følgende brev med tilbage til kong Hiram: ¹⁷ „Du ved, hvordan David blev angrebet fra alle sider af nabolandene, så han ikke var i stand til at bygge det hus, som han ønskede at bygge for Herren, sin Gud. Men Herren hjalp ham til at besejre alle hans modstandere. ¹⁸ Nu har Herren, min Gud, skaffet mig ro. Ingen fjender truer udefra, og ingen oprører undergraver riget indefra. ¹⁹ Derfor har jeg planer om at bygge Herren, min Gud, et hus, for Herren sagde til min far: ‚Din søn, som jeg vil gøre til konge efter dig, skal bygge mit hus!’ ²⁰ Gør mig nu den tjeneste at hjælpe mig med det projekt: Send skovarbejdere til Libanons bjerge, så de kan hugge cedertræ til mig. Jeg vil så sende folk af sted, som kan hjælpe dem. Men der er ingen, der kan hugge tømmer så godt som jer sidoniere. Jeg vil naturligvis betale dine folk, hvad du forlanger.”

²¹ Hiram blev så begejstret for Salomons brev, at han udbrød: „Lovet være den Gud, der har givet David sådan en vis søn til at herske over Israels mægtige folk!” ²² Derpå sendte han svar tilbage til Salomon: „Jeg har modtaget dit brev og vil gøre, hvad du bad mig om. Vi kan levere både cedertræ og cypres. ²³ Mine folk skal nok sørge for transporten af tømmeret fra Libanons bjerge ud til Middelhavet, hvor de vil binde tømmeret sammen til flåder og fragte det langs kysten til det sted, du ønsker. Der vil flåderne så blive skilt ad igen, og du kan fragte tømmeret videre. Hvad betaling for tømmeret angår, bedes du sende mig fødevarer til mit hof.”

²⁴ På den måde fik Salomon fat i alt det ceder- og cyprestræ, han havde brug for, ²⁵ og som betaling sendte han årligt 20.000 sække hvede og 200 ankre^[d] olivenolie til kong Hirams hof.

²⁶ Herren gav Salomon stor visdom, som han havde lovet, og Hiram og Salomon indgik en formel fredsaftale.

²⁷ Salomon udskrev 30.000 mænd fra hele Israel til træfældningsarbejdet ²⁸ og sendte dem holdvis til Libanon—10.000 ad gangen—således at hvert hold arbejdede en måned i Libanon og havde to måneders orlov hjemme. Adoniram havde overopsyn med arbejdslejren.

²⁹ Desuden udskrev Salomon 80.000 mænd til at hugge stenblokke i de nærliggende bjerge, 70.000 mænd til at transportere stenene, ³⁰ og 3600^[e] arbejdsformænd. ³¹ Stenhuggerne brød store klippeblokke løs til templets fundament. Det var et yderst kostbart projekt. ³² Salomons og Hirams folk fik hjælp af eksperter fra Gebal^[f] til den videre forarbejdning af både stenblokke og tømmer.

Fra død til liv

2 Engang var I åndeligt set døde på grund af jeres synd og oprør mod Gud. ² I fulgte strømmen og lod jer lede af tidsånden. I fulgte herskeren over de onde åndsmagter, den ånd, som stadig styrer dem, der lever i oprør mod Gud. ³ Sådan har vi været alle sammen. Vores livsstil afspejlede de lidenskaber, der beherskede os, og vi gjorde alt, hvad vores lyster og tanker lokkede os til. Af natur var vi som alle andre under Guds vrede og dom.

^4-5 Men Gud er fuld af barmhjertighed. I sin store kærlighed gav han os, som var åndeligt døde midt i vores synder, et helt nyt liv sammen med Kristus—men husk, at det kun er ved hans nåde, I fik del i det evige liv! ⁶ Ikke alene har vi fået et nyt liv gennem Kristus, men vi har fået plads ved siden af ham i den himmelske verden. ⁷ Hvad Kristus har gjort for os, vil for altid være en demonstration af Guds fantastiske nåde og godhed. ⁸ Ved Guds nåde er I frelst i kraft af jeres tro på Kristus. Det er ikke jeres egen fortjeneste, men en gave fra Gud. ⁹ Det er ikke en belønning for gode gerninger, og derfor er der heller ingen, der har noget at prale af. ¹⁰ Gud har gjort os til det, vi er. Vi er nye skabninger i Jesus Kristus, så vi kan gøre de gode gerninger, som Gud i forvejen har lagt til rette for os.

Jøder og ikke-jøder føjes sammen til en ny bolig for Gud

¹¹ I ved, at jøderne altid har betragtet sig selv som Guds særlige folk, og I andre blev ikke regnet for noget, fordi I ikke har det ydre tegn, som omskærelsen er, og derfor ikke hørte med til Guds folk. ¹² I levede engang uden kendskab til den Messias, som skulle komme, og havde ikke adgang til de fordele, jøderne havde som Guds folk. I stod som fremmede over for de løfter, Gud havde givet i sine pagter. I levede uden håb og havde ingen Gud, I kunne vende jer til for at få hjælp. ¹³ Men nu er det anderledes. Nu tilhører I Jesus, som er Messias. I, som engang var langt borte fra Gud, er nu kommet tæt på ham, for Messias døde jo også for jeres skyld.

¹⁴ Det er ham, der har skabt fred mellem os. Ved sin lidelse og død gjorde han de to parter til ét og nedbrød den mur af fjendskab, der tidligere adskilte os. ¹⁵ Han afskaffede den jødiske lov med dens bud og forskrifter for at kunne gøre de to parter til ét og skabe en helt ny menneskehed, der ved tro på ham har fundet fred. ¹⁶ Hans mål var at forsone begge parter med Gud gennem sin død på korset, fjerne det gamle fjendskab mellem os og gøre os til ét. ¹⁷ Han kom med budskabet om fred både til os jøder, der kendte Gud i forvejen, og til jer, som var langt borte fra Gud. ¹⁸ I kraft af at høre Kristus til har begge parter nu adgang til Faderen gennem én og samme Helligånd. ¹⁹ Altså er I ikke længere fremmede og udenforstående, men hører med til Guds nye folk.

²⁰ Guds menighed er ligesom en bygning, der bliver opført på et solidt fundament, som lægges af apostlene og profeterne med Jesus Kristus som den altafgørende hjørnesten. ²¹ I kraft af at Jesus er menighedens Herre, sammenføjes de forskellige dele af bygningen og opbygges til et helligt Guds tempel. ²² Og i kraft af ham er I også blevet en del af den bygning, der er en ny, åndelig bolig for Gud.

Dom over Edom

35 Herren sagde til mig: ² „Du menneske, ret blikket mod Seirs bjerg og profetér imod Edoms folk:

³ Jeg er imod jer, Seirs stolte bjerge. Jeg løfter min hånd for at straffe jer og gøre jeres land til en ødemark. ⁴ Jeg jævner jeres byer med jorden og lægger hele landet øde, så I kan forstå, at jeg er Herren.

⁵ I har altid hadet mit folk, Israel. I overfaldt dem og sablede dem ned, dengang jeg var nødt til at straffe dem. ⁶ Så sandt jeg lever, siger Herren: I elsker at se blod, og I skal få blod at se, for nu kommer turen til jer. ⁷ Jeg gør Seirs bjerge til ødemark og udrydder folket, som færdes der. ⁸ Jeg sørger for, at bjergsider, dale og vandløb bliver fyldt med lig. ⁹ Landet bliver en ødemark for evigt, og ingen skal bo i byerne igen. Da skal I indse, at jeg er Herren.

¹⁰ I rykkede ud mod Israel og Juda for at erobre dem, selvom I vidste, at jeg var deres Gud. ¹¹ Så sandt jeg lever, vil jeg straffe jer på grund af jeres vrede, had og jalousi, og I skal erkende, at det er mig, Herren, som griber ind og dømmer jer. ¹² Da skal I indse, at jeg hørte hvert eneste hånende ord, I udtalte imod Israels bjerge, da I mente, at de lå øde hen, og at I derfor havde ret til at besætte dem. ¹³ I hånede mig med de mange ord, I udtalte imod mig. Men jeg hørte det alt sammen.

¹⁴ Gud Herren siger: Hele verden vil fryde sig over jeres undergang. ¹⁵ I frydede jer over Israels sørgelige skæbne. Nu er det min tur til at fryde mig over jeres, for I vil blive udryddet, alle I folk i Seirs bjerge og i hele Edom. Da skal I indse, at jeg er Herren.

Landets genopbygning

85 Til korlederen: En sang af en af Koras efterkommere.