M’Cheyne Bible Reading Plan

16 Profeten Jehu, Hananis søn, kom til Basha med et ord fra Herren:

² „Jeg løftede dig op fra støvet og gjorde dig til konge over mit folk Israel. Men du følger i Jeroboams fodspor og lokker mit folk til synd, så de gør oprør mod mig. ³ Jeg vil snart udrydde dig og din slægt fuldstændigt, akkurat som det skete med Jeroboams slægt. ^4-7 Dem fra din slægt, som bliver dræbt i byen, vil hundene æde, og dem, som bliver dræbt på landet, vil fuglene æde!” Herren udtalte denne dom over Basha og hans slægt, fordi Basha havde gjort ham vred ved at følge i Jeroboams fodspor og gøre oprør mod Herren, og fordi han havde udryddet Jeroboams slægt. Bashas øvrige bedrifter står nedskrevet i Israels kongers krønikebog. Da Basha døde, blev han begravet i Tirtza, og hans søn Ela overtog kongetronen.

Diverse onde konger i Israel

⁸ Ela, Bashas søn, kom til magten i kong Asa af Judas 26. regeringsår, men han kom kun til at regere i to år.^{[a] 9} Zimri, der stod i spidsen for halvdelen af vogntropperne, lavede en sammensværgelse imod ham. En dag, da kong Ela var på besøg hos sin hofmarskal, Artza, i residensbyen Tirtza, og var blevet godt beruset, ¹⁰ trængte Zimri ind i huset og myrdede ham. Mordet fandt sted i kong Asa af Judas 27. regeringsår. Derefter udråbte Zimri sig selv til Israels nye konge. ¹¹ Han dræbte straks hele kongefamilien, det vil sige alle mandspersoner, som kunne true hans regime. Selv deres slægtninge og venner dræbte han, så der ikke var nogen til at tage blodhævn. ¹² Bashas slægt var nu udryddet, som Herren havde sagt gennem profeten Jehu, ¹³ og det var fordi Basha og hans søn Ela havde forledt hele Israels folk til oprør mod Herren ved deres afgudsdyrkelse. ¹⁴ Resten af Elas livshistorie og hans bedrifter er nedskrevet i Israels kongers krønikebog.

^15-16 Zimri beholdt dog kun kongemagten i syv dage. De israelitiske soldater var på det tidspunkt i færd med at belejre filisterbyen Gibbeton. Da de hørte, at Zimri havde gjort oprør imod kongen og dræbt ham, valgte de straks Omri, hærens øverstkommanderende, til konge. ¹⁷ Omri opgav så belejringen af Gibbeton og med hele Israels hær belejrede han hovedstaden Tirtza, hvor Zimri befandt sig. ¹⁸ Da Zimri indså, at han intet kunne stille op, gik han ind i kongepaladset og satte ild til det. Sådan omkom han, ¹⁹ fordi han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne og fortsatte i samme spor som Jeroboam, der havde indført afgudsdyrkelse i Israel. ²⁰ Resten af Zimris bedrifter og detaljer om hans oprør mod kongen er nedskrevet i Israels kongers krønikebog.

²¹ Befolkningen delte sig nu i to lejre, den ene var loyal over for Omri, den anden udråbte Tibni, søn af Ginat, til konge. ²² Men Omris hær var den stærkeste, så i løbet af få år blev Tibnis hær besejret. Efter at Tibni var død, blev Omri konge over hele Nordriget.

²³ Det var i kong Asa af Judas 31. regeringsår, at Omri officielt blev konge over hele Nordriget. Han regerede i alt i 12 år—de første seks år i Tirtza. ²⁴ Han købte en bakketop af en mand ved navn Shemer for 70 kilo sølv og byggede en by der, som blev hans nye hovedstad. Han kaldte byen Samaria^[b] til ære for Shemer.

²⁵ Men Omri var værre end nogen anden konge før ham. ²⁶ Han fortsatte i det spor, Jeroboam var slået ind på, da han fik Israels folk til at gøre oprør mod Herren, deres Gud, gennem deres tåbelige afgudsdyrkelse. ²⁷ Resten af Omris bedrifter er nedskrevet i Israels kongers krønikebog. ²⁸ Da Omri døde, blev han begravet i Samaria, og hans søn Ahab blev konge efter ham.

Ahab som konge i Israel

²⁹ Ahab blev konge i Israel i kong Asa af Judas 38. regeringsår. Han regerede i 22 år med Samaria som hovedstad. ³⁰ Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne i endnu højere grad end sine forgængere. ³¹ Ikke alene fortsatte han i Jeroboams spor og dyrkede de afguder, han havde indført, men han giftede sig endog med Jezabel, sidonierkongen Et-Ba’als datter, og indførte derved ba’aldyrkelsen i Israel! ³² Først byggede han et tempel og et alter for Ba’al i Samaria. ³³ Derpå lavede han andre afguder og et frugtbarhedssymbol for Asheragudinden. Derved provokerede han Herren, Israels Gud, med sit oprør, og det mere end nogen anden konge i Israel før ham.

³⁴ Det var på kong Ahabs tid, at en mand ved navn Hiel fra Betel formastede sig til at genopbygge Jeriko. Mens han lagde byens nye fundament, døde hans ældste søn Abiram, og da han gjorde byporten færdig, døde hans yngste søn Segub. Derved opfyldtes den forbandelse, som Josva i sin tid havde udtalt.^[c]

3 Nu, hvor I ligesom Kristus er blevet oprejst til et nyt liv, skal I lægge vægt på de værdier, som kommer ovenfra, hvor Kristus sidder på tronen ved Guds højre hånd. ² Læg vægt på den himmelske verdens værdier, ikke de jordiske. ³ Jeres gamle liv er forbi, og jeres kommende liv ligger gemt hos Gud, hvor Kristus er. ⁴ Når Kristus bliver åbenbaret i sin herlighed, vil jeres kommende liv blive synligt, og I vil opnå den samme herlighed, som Kristus har.

⁵ Alt det i jeres gamle liv, som hører denne verden til, skal I derfor overgive til døden: seksuel synd, urene tanker, skammelige lidenskaber og ondt begær, samt pengegriskhed, som er en form for afgudsdyrkelse. ⁶ Gud vil straffe de ulydige mennesker, der lever sådan. ⁷ I levede også engang i ulydighed mod Gud, ⁸ men nu skal I lægge al den slags fra jer. Undgå vredesudbrud, hidsighed, sjofelheder, samt ondskabsfulde og hånlige ord. ⁹ Lyv ikke for hinanden. I har jo aflagt den gamle livsstil med alle dens onde gerninger, ¹⁰ og I har iført jer det nye liv, som vokser og fornyes i takt med jeres forståelse af Gud, så I kommer til at ligne ham mere og mere. ¹¹ Det har ikke noget at sige, om man er græker eller jøde, omskåret eller uomskåret, fremmed eller udlænding, slave eller fri. Nu er det Kristus, det drejer sig om. Han er grundlaget for alle ting, og han virker i og gennem os alle.

¹² Som Guds udvalgte, elskede og hellige børn skal I iklæde jer det liv, han gav jer. Vær barmhjertige, venlige, ydmyge, imødekommende og tålmodige. ¹³ Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, så snart der er noget at tilgive. Som Herren tilgav jer, skal I også tilgive hinanden. ¹⁴ Frem for alt skal jeres liv være præget af kærlighed, som er det bedste middel til at knytte os sammen.

¹⁵ Lad den fred, som kommer fra Kristus, kontrollere jeres tanker. I blev jo kaldet til at leve i fred som lemmer på samme legeme. Vær altid taknemmelige. ¹⁶ Lad Kristi ord få lov at fylde meget i jeres liv, så I kan undervise og vejlede hinanden med hans visdom. Syng lovsange, salmer og åndelige sange med taknemmelighed i hjertet til Gud. ¹⁷ Lad alt, hvad I siger og gør, være motiveret af lydighed mod Kristus og taknemmelighed til Gud, Faderen, for alt, hvad I har fået gennem Kristus.

De indbyrdes relationer i hjem og samfund^(A)

¹⁸ En gift kvinde skal underordne sig sin mand, som det passer sig for dem, der hører Herren til. ¹⁹ Manden skal elske sin kone og må ikke blive bitter på hende.

²⁰ Børn skal adlyde deres forældre i alle ting, for det glæder Herren. ²¹ Forældre må ikke være hårdhændede over for deres børn, så de mister modet.

²² I, som er slaver, skal i alle forhold være lydige mod jeres jordiske herrer og ikke kun arbejde, når der bliver holdt øje med jer. Gør jeres arbejde helhjertet og til ære for Herren. ²³ Hvad I end gør, så læg hele jeres sjæl i det, som om det var Herren selv og ikke mennesker, I arbejdede for. ²⁴ I ved jo, at I vil modtage jeres løn fra Herren engang. Kristus er jeres sande Herre. ²⁵ Men de, der gør andre uret, skal få deres straf, og så er det lige meget, hvilken status de har haft.

46 Gud Herren siger: „Østporten i den indre forgård skal holdes lukket på ugens seks arbejdsdage, men på sabbatsdagen og under nymånefesterne skal den være åben. ² Regenten skal gå hen til portkompleksets forhal og stille sig i portåbningen. Mens præsten ofrer hans brændoffer og takoffer, skal han bøje sig ned og tilbede Herren i indgangspartiet. Derefter skal han vende om og gå samme vej tilbage. Porten skal holdes åben indtil aften. ³ På sabbatsdagen og under nymånefesterne skal de, der er kommet for at tilbede Herren, stille sig op ved østporten.

⁴ Det brændoffer, som regenten skal ofre til Herren på sabbatsdagen, skal bestå af seks lam og en vædder, alle uden fysiske defekter. ⁵ Sammen med vædderen skal han bringe et afgrødeoffer på 20 liter mel. Sammen med lammene kan han ofre så meget mel, han ønsker. For hver 20 liter mel skal der være 4 liter olivenolie. ⁶ På nymånedagen skal han ofre en ung tyr, seks lam og en vædder, alle uden fysiske skavanker. ⁷ Sammen med tyren skal han bringe 20 liter mel som afgrødeoffer. Det samme gælder for vædderen, men sammen med lammene kan han ofre så meget mel, han vil. For hver 20 liter mel skal der være 4 liter olivenolie. ⁸ Når regenten kommer til templet, skal han gå hen til den indre forgårds østport og opholde sig i forhallen, og han skal gå ud samme vej. ⁹ Men når folket kommer i stort tal for at tilbede Herren under de store årlige fester, skal de, der går ind gennem nordporten til den ydre forgård, gå ud gennem sydporten, og de, der kommer ind gennem sydporten, skal gå ud gennem nordporten. De må ikke gå ud den samme vej, de kom ind, men de skal bruge den modsatte port. ¹⁰ Regenten skal gå ind og gå ud sammen med folket.

¹¹ Ved de store, årlige fester skal regenten ofre 20 liter mel sammen med hver tyr og hver vædder. For lammenes vedkommende kan han ofre så meget, han ønsker. For hver 20 liter mel skal der være 4 liter olivenolie. ¹² Når regenten bringer særlige, frivillige brændofre og takofre til Herren, skal østporten ind til den indre forgård åbnes, og dyrene skal ofres på samme måde som på sabbatsdagen. Derpå skal han vende om og gå tilbage ad samme vej, han kom ind, og porten skal lukkes, lige så snart hans ofring er forbi.

¹³ Hver morgen skal der ofres et etårs lam uden defekter som brændoffer til Herren. ^14-15 Der skal også bringes et afgrødeoffer på 4 liter fint mel og en liter^[a] olivenolie til at blande i melet. Denne ordning skal gælde i al fremtid: Hver morgen skal der ofres et lam og et afgrødeoffer med olivenolie.”

¹⁶ Gud Herren siger: „Hvis regenten forærer et stykke af sin jord til en af sine sønner, skal jordstykket for altid tilhøre sønnen og hans efterkommere. ¹⁷ Men hvis han forærer et stykke jord til en af sine tjenere, må tjeneren kun råde over jorden indtil frigivelsesåret. Derefter skal jorden atter tilhøre regenten. Kun de gaver, som regenten giver sine egne sønner, skal forblive i sønnernes eje. ¹⁸ En regent må aldrig tiltvinge sig andres ejendom. Hvis han vil forære sine sønner noget jord, skal det tages af hans egen jord. Ingen i mit folk må tvinges bort fra deres ejendom.”

¹⁹ Derefter førte manden mig hen til indgangen til præsternes værelser i den nordlige del af den ydre forgård. Indgangen lå vest for den nordlige port ind til den indre forgård. Han viste mig det område, som lå mellem vestmuren og bygningen med værelserne ²⁰ og sagde til mig: „Her kan præsterne koge kødet fra skyldofrene og syndofrene og bage brød af melet fra afgrødeofrene, så de ikke skal bære de hellige offergaver tværs over den ydre forgård og risikere, at folket kommer i nærheden af det hellige.”

^21-22 Derpå førte han mig rundt i den ydre forgård. I hvert af forgårdens fire hjørner var der et indhegnet rum, som var 20 m langt og 15 m bredt. De var alle lige store. ²³ Hele vejen rundt langs muren var der ligesom en hylde af sten med ildsteder foran på jorden. ²⁴ Han forklarede mig, at disse køkkenrum skulle tempeltjenerne bruge, når de kogte kødet fra folkets slagtofre.

Bøn om Herrens indgreb

102 Fra en, der lider, men beder om og forventer Herrens hjælp.