M’Cheyne Bible Reading Plan

Salomon bygger templet

6 I Salomons fjerde regeringsår, i måneden ziv, det vil sige årets anden måned,^[a] påbegyndte han tempelbyggeriet—480 år efter, at Israels folk havde forladt Egypten. ² Templet blev 27 m langt, 9 m bredt og 13,5 m højt. ³ Foran indgangen til templet blev der bygget en forhal, 9 m på den lange led svarende til templets bredde og 4,5 m på den korte led. ⁴ Hele vejen rundt på tempelbygningen var der smalle vinduesåbninger.

^5-6 Rundt langs templets ydermur byggede Salomon en række mindre rum i tre etager. Stueetagen var 2,25 m bred, førstesalen var 2,7 m bred, og andensalen var 3,15 m bred. De bjælker der dannede gulv og loft, hvilede på nogle fremspring i tempelmuren, således at man ikke behøvede at bryde hul i muren for at lave denne tilbygning.

⁷ Tempelbygningens sten var blevet færdighugget i stenbruddet, hvilket betød, at bygningen blev rejst i stilhed uden støj fra hamre, mejsler eller andre jernredskaber.

⁸ Der var kun adgang til den udvendige tilbygning gennem en dør, der vendte mod syd, og trapper førte op til første og anden sal.

⁹ Templets tag bestod af tværbjælker og planker af cedertræ. ¹⁰ Det var også tværbjælker og planker af cedertræ, der forbandt tilbygningen med templet. Hver etage i tilbygningen var 2,25 m høj.

^11-12 Herren talte til Salomon om det tempel, han var i færd med at bygge. „Hvis du nøje følger mine instrukser og adlyder mine befalinger,” sagde han, „vil jeg opfylde det løfte, jeg gav din far, David. ¹³ Jeg vil tage bolig iblandt mit folk Israel og ikke forlade dem.”

¹⁴ Da selve tempelbygningen var færdig, fortsatte Salomon med den indvendige indretning. ¹⁵ Væggene blev beklædt med cedertræspaneler fra gulv til loft, og gulvbrædderne var af cyprestræ. ^16-22 Der blev lavet et inderrum på 9 m gange 9 m gange 9 m. Det var det allerhelligste rum. Også det rum blev beklædt på alle sider med cedertræsplanker. Det største rum i templet, som kaldtes det hellige, blev således 18 m langt. Cedertræspaneler dækkede alle murene fuldstændigt, og de blev dekoreret med udskårne figurer af blomsterknopper og udsprungne blomster.

I templets inderste rum, det allerhelligste, blev pagtens ark anbragt. Røgelsesalteret, som skulle stå foran indgangen til det allerhelligste rum, blev lavet af cedertræ. Templets indersider blev derefter belagt med rent guld, både i det hellige og det allerhelligste. Også cedertræsalteret blev belagt med guld.

^23-28 I det allerhelligste rum anbragte Salomon to keruber, udskåret af vildt oliventræ. De var 4,5 m høje. Hver vinge var 2,25 m lang, og hver kerubs vingefang var således 4,5 m. De to keruber var nøjagtig ens, og de var begge belagt med guld. De var anbragt således, at deres udbredte vinger tilsammen nåede fra væg til væg, og det sted, hvor deres vingespidser rørte hinanden, var nøjagtig midt i rummet.

²⁹ Figurer, der skulle forestille keruber, palmetræer og blomster, var sirligt udskåret i panelerne i begge tempelrum, ³⁰ og selv gulvet i begge rum blev belagt med guld.

^31-32 Salomon lod fremstille to dørfløje af vildt oliventræ til at lukke af for det allerhelligste rum, og rammen omkring døråbningen blev lavet med en gavl, så den var en femkant.^[b] Dørene blev udsmykket med udskårne keruber, palmetræer og blomster, og det hele blev belagt med guld.

³³ Ved indgangen til det hellige rum lod han også lave en dørramme af vildt oliventræ, men den var firkantet. ³⁴ Der blev lavet to fløjdøre af cyprestræ, hvor hver fløj havde to dørflader, som drejede på hængsler. ³⁵ På fløjdørene lod han udskære keruber, palmetræer og blomster, som blev belagt med guld.

³⁶ Han lod bygge en mur rundt om den indre forgård med tre lag sten og et lag cedertræsbjælker.

³⁷ Tempelbyggeriet startede som sagt i årets anden måned i Salomons fjerde regeringsår, ³⁸ og det var færdigt til mindste detalje i bul måned, det vil sige den ottende måned, i Salomons 11. regeringsår. Det tog altså godt syv år at opføre templet.

Paulus’ særlige opgave er at forkynde budskabet for ikke-jøder

3 Jeg, Paulus, sidder nu i fængsel, fordi jeg tjener Jesus Kristus og har forkyndt budskabet om ham for jer og andre ikke-jøder. ² Som I ved, har Gud i sin nåde givet mig den opgave at bringe budskabet om ham til de ikke-jødiske folkeslag. ³ Jeg har allerede kort omtalt den frelsesplan, som hidtil har været et mysterium for jøderne, men som Gud har åbenbaret for mig. ⁴ Når I læser det, jeg her skriver, kan I forstå, at Gud har givet mig indsigt i sin plan angående Messias. ⁵ Han indviede ikke de tidligere generationer i denne plan, men nu har han gennem Helligånden åbenbaret den for sine hellige apostle og profeter. ⁶ Planen går ud på, at også de, som ikke er jøder, nu ved tro på Kristus kan få del i Guds løfter. De bliver en del af Kristi legeme og får deres andel i alt det, Gud har lovet at give sine børn.

⁷ Gud greb ind i mit liv med sin vældige kraft, og i sin nåde gav han mig det privilegium at tjene ham ved at forkynde det glædelige budskab om Jesus. ⁸ Tænk engang! Jeg, som er den ringeste af alle Guds børn, har fået lov til at fortælle alle folkeslagene om de ufattelige, åndelige rigdomme, de har adgang til gennem Kristus. ⁹ Gud, som er alle tings skaber, har haft sin frelsesplan klar fra tidernes morgen, men først nu er den blevet åbenbaret, og det blev min opgave at klargøre denne plan for alle^[a] mennesker. ¹⁰ Gennem effektueringen af den plan er menigheden i stand til at demonstrere de mange facetter af Guds fantastiske visdom over for de himmelske magter og autoriteter. ¹¹ Hele denne evige plan har sit centrum i Jesus Kristus, vores Herre, og det er ham, der førte planen ud i livet. ¹² Alle vi, som tror på ham, kan nu frimodigt og tillidsfuldt komme frem for Gud. ¹³ Derfor skal I ikke tabe modet over det, jeg må lide for jeres skyld. I skal hellere føle jer beæret over, at jeg er villig til at lide for at bringe jer ikke-jøder det glædelige budskab.

Paulus beder for menigheden

¹⁴ Når jeg tænker på storheden og visdommen i Guds frelsesplan, må jeg bøje mine knæ for Faderen i taknemmelighed og lovprisning. ¹⁵ Han er et forbillede for ethvert faderforhold i Himlen og på jorden. ¹⁶ Jeg beder om, at Gud ved sin Helligånd og i kraft af sin mægtige herlighed vil give jer stor indre styrke, ¹⁷ og om, at jeres tro på Kristus må være af en sådan art, at han kan have fast bopæl i jeres hjerter. Jeg beder også om, at I må blive fast forankret i hans kærlighed, ¹⁸ så I sammen med alle de andre kristne kan forstå, hvor bred og lang og høj og dyb den er.

¹⁹ Jeg beder om, at I virkelig må kunne tage imod Kristi kærlighed, der overgår menneskelig fatteevne, så I fuldt ud kan opleve alt det, Gud har til jer.

Afsluttende lovprisning

^20-21 Gud virker gennem os med sin kraft og kan gøre meget mere, end vi beder om eller forstår. Lad os som hans menighed til enhver tid, både nu og i al evighed, give ham ære for, hvad han har gjort muligt gennem Jesus, som er Messias. Amen.

Det gamle er forbi

36 Du menneske, giv Israels bjergland følgende budskab fra mig:

² Jeres fjender siger: ‚De ældgamle helligsteder tilhører nu os.’ ³ Fra alle sider har jeres fjender angrebet jer og raseret jeres land. De har hånet jer og ført jer bort som slaver. ⁴ Men hør, hvad Herren siger til jer, Israels bjergland, til højene og bakkerne, til floderne og dalene, til de øde ruiner og forladte byer, der blev plyndret og forhånet af alle folkeslagene rundt omkring jer: ⁵ Min vrede er blusset op imod de andre folkeslag, især imod Edom, fordi de med skadefryd og foragt besatte mit land og plyndrede det.

⁶ Profetér derfor til Israels høje og bakker, dets floder og dale: Jeg er vred, fordi Israel har lidt under andre folkeslags hån og spot. ⁷ Derfor lover jeg højtideligt, at de skal få igen med samme mønt. ⁸ Men træerne i Israels bjergland skal skyde nye grene og bugne af frugt, for mit folk skal snart vende hjem. ⁹ Jeg er med jer og velsigner jer. Jorden skal igen opdyrkes og tilsås. ¹⁰ Israels befolkning skal vokse, og de ødelagte byer skal genopbygges og bebos. ¹¹ Både mennesker og husdyr skal vokse i antal. Israels land skal igen befolkes og blive frodigere end nogen sinde før. Da skal I indse, at jeg er Herren. ¹² Mit folk skal igen tage landet i besiddelse, og der skal være mad nok til, at ingen dør af sult. ¹³ Gud Herren siger: Nabolandene hånede jer ved at sige, at jeres land var så goldt, at det førte til død. ¹⁴ Men nu skal det være slut med sult og død, siger Herren. ¹⁵ De skal ikke længere få grund til at håne jer, for Israels land skal brødføde mit folk.”

En ny ånd kommer til

¹⁶ Herren sagde til mig: ¹⁷ „Du menneske, dengang Israels folk endnu boede i deres eget land, gjorde de det urent ved deres onde handlinger. Rituelt set var deres opførsel lige så uren som menstruationsblod. ¹⁸ De forurenede landet med mord og modbydeligt afguderi i en sådan grad, at jeg måtte straffe dem hårdt. ¹⁹ Jeg sendte dem i eksil i fjerne lande som straf for deres ondskab og afgudsdyrkelse. ²⁰ Efter at jeg havde sendt dem i landflygtighed, vanærede andre folkeslag mit hellige navn ved at sige: ‚Israel kalder sig Guds folk, men deres Gud kunne ikke redde dem fra at blive sendt i eksil.’ ²¹ Men jeg vil ikke have mit gode navn og rygte spoleret rundt omkring i verden.

²² Sig derfor til Israels folk: Hør, hvad Herren siger: Jeg vil føre jer hjem igen, ikke fordi I fortjener det, men for mit eget hellige navns skyld, som har fået et dårligt ry over hele verden på grund af jer. ²³ Jeg vil genoprette mit gode navn og rygte, og når folkeslagene ser min magt udfolde sig, vil de erkende, at jeg er Herren. ²⁴ Jeg vil samle jer sammen fra alle de forskellige lande og føre jer tilbage til Israels land, ²⁵ og jeg vil rense jer for jeres afgudsdyrkelse og rituelle urenhed ved at stænke vand på jer. ²⁶ Jeg vil forandre jer indefra ved at give jer et helt nyt hjerte, der længes efter at gøre det rigtige, og en ny ånd i jeres indre, så I lærer at tænke på en helt ny måde. Jeg vil tage jeres gamle og stædige stenhjerte ud og give jer et nyt og lydigt hjerte. ²⁷ Jeg vil give jer min Ånd, så I adlyder mine love og gør, hvad jeg befaler jer.

²⁸ Da skal I bo i det land, jeg gav jeres forfædre. I skal være mit folk, og jeg vil være jeres Gud. ²⁹ Jeg vil rense jer for jeres synd og sørge for, at høsten ikke slår fejl, og at der ikke mere kommer hungersnød i landet. ³⁰ Jeres frugtplantager og kornmarker skal give en rigelig høst, og aldrig mere skal nabofolkene se ned på jer på grund af hungersnød. ³¹ Da vil I skamme jer, når I tænker tilbage på jeres dårlige opførsel og onde handlinger. ³² Husk, at det ikke er for jeres skyld, at jeg griber ind, det er for mit eget omdømmes skyld. Åh Israel, mit folk, hvor burde I dog skamme jer over al den ondskab, I har begået, siger Herren.

³³ Når jeg har renset jer for jeres synd, vil jeg føre jer hjem til Israel og genopbygge landets ruinbyer. ³⁴ Jorden skal igen opdyrkes, efter at den i mange år har ligget brak. ³⁵ Når jeg fører jer hjem, vil folkeslagene udbryde: ‚Se! Dette gudsforladte land er blevet frugtbart som Edens have. De ødelagte byer, der længe lå som forladte ruiner, er nu genopbygget, befæstet og beboet.’ ³⁶ Så vil de nationer, som endnu er tilbage, erkende, at det er mig, Herren, som står bag genopbygningen af ruinerne og tilplantningen af det hærgede land. Det er et løfte fra mig, Herren, og det vil ske, som jeg har sagt.

^37-38 Herren siger: Jeg vil høre Israels folks bønner og gøre dem så talrige som fåreflokkene, der strømmer gennem Jerusalems gader ved højtiderne. Så talrige vil jeg lade dem blive i byerne, som før lå i ruiner. Når det sker, skal alle indse, at jeg er Herren.”

En bøn om hjælp

86 En bøn af David.