M’Cheyne Bible Reading Plan

Dronningen af Saba besøger kong Salomon

10 Da dronningen af Saba^[a] hørte om den visdom, Herren havde givet Salomon, fik hun lyst til at udfordre ham med nogle svære spørgsmål. ² Hun ankom til Jerusalem med et stort følge og en lang karavane af kameler belæsset med aromatiske stoffer, ædelsten og store mængder guld. Under sit besøg hos kong Salomon stillede hun ham alle de spørgsmål, hun kunne komme i tanke om. ³ Salomon besvarede alle hendes spørgsmål—ikke et eneste var for vanskeligt for ham. ⁴ Da dronningen således personligt oplevede hans visdom og med egne øjne så det prægtige palads, ⁵ den fornemme mad, de mange hoffolk, som spiste med ved bordet, tjenerne, der serverede, deres prægtige klæder, hans mundskænke og de mange brændofre, han ofrede i Herrens hus, blev hun meget betaget og udbrød:

⁶ „Jeg er dybt imponeret! De rapporter, jeg modtog i mit eget land om din store visdom og dine bedrifter, var altså sande. ⁷ Jeg troede ellers ikke på dem, men nu har jeg med mine egne øjne set meget, meget mere, end hvad jeg dengang hørte om. Din visdom og rigdom overgår langt de vildeste rygter! ⁸ Hvor er dine folk og tjenere heldige, at de kan lytte til din visdom hver eneste dag. ⁹ Lovet være Herren, din Gud, som fandt behag i dig og satte dig på Israels trone. Det er på grund af din Guds evige kærlighed til Israel, at han gjorde dig til konge over dem, for du regerer med retfærdighed.”

¹⁰ Derpå forærede hun kongen 4 tons guld, store mængder aromatiske stoffer og mange ædelsten. De kostbarheder, kong Salomon fik foræret, var uden sidestykke.

¹¹ I den forbindelse skal det nævnes, at kong Hirams skibe ud over at bringe guld fra Ofir hjem til kong Salomon også bragte store mængder kostbart træ og ædelsten. ¹² Det kostbare træ brugte Salomon til at lave rækværk i tempelkomplekset og i sit palads, samt til lyrer og harper. Aldrig har man set magen til en så fornem levering af kostbart træ.

¹³ Salomon gav til gengæld dronningen af Saba alt, hvad hun bad om og kunne ønske sig, foruden de gaver, han selv forærede hende. Derpå rejste hun sammen med sit følge tilbage til sit land.

Salomons rigdom

¹⁴ Hvert år udvandt kong Salomon ca. 23 tons^[b] guld fra sine guldminer. ¹⁵ Dertil kom indtægter fra handelsafgifter, told og skat fra de arabiske vasalkonger og landets egne guvernører. ^16-17 Salomon fik lavet 200 store, guldbelagte skjolde, hvor der gik knap 7 kilo^[c] guld til hvert skjold, og 300 mindre skjolde, hvortil der gik halvandet kilo guld. Alle disse skjolde satte han op som udsmykning i „Libanonskovhallen”.

¹⁸ Han fik også lavet en overdådig elfenbenstrone, belagt med rent guld. ¹⁹ Seks brede trin førte op til selve tronstolen, som havde en rundet ryg foroven og armlæn på begge sider. Ved hver side stod en forgyldt løve. ²⁰ For enderne af hvert trin stod der også en løve, så der var 12 løver i alt på tronens trappe. Intet sted i verden fandtes en trone som Salomons.

²¹ Alle kong Salomons drikkebægre var af rent guld, og spisestellet i „Libanonskovhallen” var også af rent guld. Intet af det var af sølv, for sølv blev ikke regnet for noget på den tid. ²² Salomon havde selv nogle store Tarshish-skibe^[d] ligesom kong Hiram. Hvert tredje år vendte disse skibe hjem med store ladninger af guld, sølv, elfenben, aber og påfugle.

²³ Kong Salomon var således visere og rigere end nogen anden konge på jorden. ²⁴ Stormænd fra alverdens lande søgte audiens hos ham for at få del i hans gudgivne visdom, ²⁵ og de bragte ham år efter år fornemme gaver i form af guld- og sølvting, kostbart klæde, våben, aromatiske stoffer, heste og muldyr.

²⁶ Salomon anskaffede sig masser af stridsvogne og heste. Han havde 1400 stridsvogne og 12.000 heste, som han stationerede i de dertil indrettede vognbyer og i selve Jerusalem. ²⁷ Salomons rigdom betød, at sølv blev lige så almindeligt i Jerusalem som stenene i byens gader, og det kostbare cedertræ blev lige så almindeligt som morbærfigentræ fra de vestlige bakkeskråninger. ²⁸ Salomons heste blev importeret fra Egypten og Kilikien, hvor hans opkøbere konstant var på udkig. ²⁹ En egyptisk stridsvogn leveret i Jerusalem kostede syv kilo sølv, og en hest kostede godt halvandet kilo sølv. En del af disse heste og vogne blev solgt videre til de hittitiske og aramæiske konger.

Indledende hilsen

1 Kære ledere og medhjælpere i menigheden og alle i Filippi, som hører Jesus Kristus til. Dette brev er fra Paulus og Timoteus, Jesu Kristi tjenere. ² Nåde være med jer og fred fra Gud, vores Far, og Herren Jesus Kristus.

Taksigelse og bøn for filipperne

^3-4 Hver gang jeg tænker på jer, fyldes mit hjerte med glæde, og når jeg beder for jer, gør jeg det med tak til Gud. ⁵ I har jo været med til at sprede det glædelige budskab om Kristus lige fra det øjeblik, I tog imod det, og I gør det stadig. ⁶ Det var Gud, som begyndte sit gode værk i jer, og jeg er overbevist om, at han også vil fuldføre det. Han vil fortsat arbejde med jer indtil den dag, hvor Jesus Kristus kommer igen.

⁷ Det er kun naturligt, at jeg tænker sådan om jer, for I har vist stor hengivenhed over for mig.^[a] Og I har stået sammen med mig, både når jeg har været i fængsel, og når jeg har forsvaret og begrundet det glædelige budskab om nåden. ⁸ Gud ved, hvor meget jeg længes efter jer alle, og hvor højt jeg elsker jer med Jesu Kristi kærlighed.

⁹ Jeg beder om, at jeres kærlighed må blive ved med at vokse, og at I må få stadig større åndelig forståelse og dømmekraft, ¹⁰ så I kan skønne, hvad der er det væsentlige og træffe de rigtige valg. Jeg beder om, at I på dommens dag må kunne stå med en ren og uplettet samvittighed ¹¹ og med rige resultater af de gode gerninger, som Kristus har udført gennem jer til ære og pris for Gud.

Paulus’ fangenskab standser ikke forkyndelsen af Kristus

¹² Jeg er glad for at kunne fortælle jer, kære venner, at det, der er sket med mig, faktisk har bevirket, at budskabet om Kristus er nået endnu længere ud. ¹³ Alle her omkring—og det gælder også soldaterne i garnisonen—er klar over, at jeg sidder i fængsel, fordi jeg tjener Kristus. ¹⁴ Desuden har mit fangenskab givet mange af de kristne her større tillid til Gud, så de nu frimodigt forkynder Guds ord uden frygt.

¹⁵ Selvom der er nogle, der taler om Kristus, fordi de er misundelige på mig og gerne vil skabe vanskeligheder for mig, er der andre, der har gode motiver. ¹⁶ De sidstnævnte forkynder Ordet af kærlighed, og de ved, at jeg er her, fordi Herren har givet mig den opgave at forsvare budskabet om Jesus. ¹⁷ De første derimod har ikke rene motiver, men taler om Kristus med baggrund i rivalisering og ønsker dermed at give mig endnu flere problemer her i fængslet. ^18-19 Men hvilket motiv de end har, så bliver det gode budskab om Kristus altså fortalt—og det vil jeg glæde mig over.

Jeg glæder mig også over, at I beder for mig, for jeg er sikker på, at ved jeres bøn og ved den hjælp, Jesu Kristi Ånd giver mig, vil jeg komme sejrrig igennem denne prøvelse. ²⁰ Det er mit håb og min faste overbevisning, at jeg ikke på nogen måde skal komme til at svigte Kristus, men at han nu som altid må blive æret ved, at jeg frimodigt forkynder det budskab, han har givet mig. Hvad enten jeg skal dø i tjenesten for ham, eller jeg får lov at leve, vil jeg altid ære ham. ²¹ Så længe jeg lever, lever jeg for Kristus. Og når jeg dør, bliver det endnu bedre. ²² Men siden der er gode resultater af mit arbejde her på jorden, ved jeg snart ikke, hvad jeg helst vil. ²³ På en måde foretrækker jeg at dø og derefter være sammen med Kristus, for det ville være herligt. ²⁴ Men så længe der endnu er brug for mig på jorden, er jeg parat til at blive. ²⁵ Derfor tror jeg også, at jeg skal blive her endnu en tid til glæde for jer og for at hjælpe jer til at vokse i troen. ²⁶ Når jeg så besøger jer en gang til, får I endnu mere grund til at lovprise Jesus Kristus for, hvad han udretter gennem min tjeneste.

Kæmp for troens sag

²⁷ Men hvad der end sker, så skal I leve på en sådan måde, at I ærer Kristus ved det. Hvad enten jeg kommer og besøger jer, eller jeg må nøjes med at høre om jer, forventer jeg, at I står side om side i samme ånd og kæmper for troens sag. ²⁸ I skal ikke være bange for, hvad jeres modstandere kan finde på at gøre. For dem er jeres tro jo et klart fingerpeg om, at de går fortabt, men at I vil få det evige liv. Det er alt sammen med i Guds plan. ²⁹ Af Guds nåde har I ikke alene fået lov at tro på Kristus, men I har også fået lov at lide for ham, ³⁰ mens I fortsat kæmper den samme kamp, som I engang så mig stå i, og som I nu hører, at jeg stadig står i.

Ezekiels syn af et nyt tempel

40 På den tiende dag i den første måned i det 25. år af vores eksil, 14 år efter Jerusalems fald, kom Herrens kraft over mig, og han førte mig i ånden helt til Jerusalem. ² I mit syn ankom jeg til Israel og blev anbragt på et højt bjerg, hvorfra jeg foran mig^[a] så noget, der lignede en by. ³ Jeg fik øje på en mand, der lyste som skinnende bronze. Han stod ved den østlige port i muren omkring tempelpladsen, og i hånden holdt han en målesnor og en målestok. ⁴ „Du menneske,” sagde han til mig. „Hold øjne og ører åbne og læg nøje mærke til alt, hvad jeg viser dig. Du er blevet ført hertil, for at jeg kan vise dig mange ting. Bagefter skal du fortælle det hele til Israels folk.”

⁵ Jeg kunne se muren hele vejen rundt om tempelområdet, og manden målte murens højde og bredde, der svarede præcis til længden af hans målestok, som var 3 m.

⁶ Manden kaldte mig nu hen til østporten i muren. Vi gik op ad trappen, hvorefter han målte tærsklen i portåbningen. Den havde målestokkens længde og var altså 3 meter bred. ⁷ Inden for porten kom vi forbi nogle vagtrum, som alle var 3 gange 3 m, og imellem rummene var der 2,5 m. Dernæst kom vi til tærsklen til den modsatte port, den som førte ind mod templets ydre forgård. Den var også 3 m bred. ⁸ Så målte han forhallen før porten, og den var 4 m. ⁹ Dens søjler var en meter brede og den vendte ind mod templet. ¹⁰ Af vagtrum var der tre på hver side af passagen mellem den ydre og indre port, og de havde samme mål. Og søjlerne på hver side havde også alle samme mål. ¹¹ Indgangspartiet i portåbningen mod øst var 5 m bredt, og passagen imellem portene var 6,5 m bred. ¹² Foran hvert af vagtrummene ud mod passagen var der stenbænke, som var en halv meter bred og en halv meter høj. ¹³ Derefter målte manden bredden af hele portkomplekset fra ydermuren af vagtrummet på den ene side til ydermuren af vagtrummet, der lå lige overfor på den anden side. Den var 12,5 m. ¹⁴ Søjlerne ved forhallen blev anslået til at være 30 m høje,^[b] og forhallen vendte som sagt ud mod templets ydre forgård. ¹⁵ Der var i alt 25 m fra den ene ende af portkomplekset til den anden. ¹⁶ Der var gittervinduer i vagtrummene og i murene imellem rummene. Alle søjler var dekoreret med palmemotiver.

^17-18 Manden førte mig nu videre ind i den ydre forgård, hvor der var 30 rum bygget op ad muren mod nord, øst og syd. Forgården var belagt med fliser i to niveauer. Det nederste niveau gik fra ydermuren og indad i en bredde, der svarede til portkompleksernes længde. Det øverste niveau dækkede resten af forgården ind til indermuren. ¹⁹ Så målte han afstanden fra porten til den ydre forgård til porten til den indre forgård. Afstanden mellem de to portkomplekser var 50 m, og det gjaldt både mod øst og nord.

²⁰ Han førte mig derefter hen til portkomplekset mod nord og målte både dets længde og bredde. ²¹ Det havde også tre vagtrum på hver side, og målene var de samme som for portkomplekset mod øst, 25 m i længden og 12,5 m i bredden. ²² Også vinduer, forhal, søjler og palmemotiver var som i østporten. En trappe med syv trin førte op til den ydre portindgang, og forhallen vendte ind mod den ydre forgård. ²³ Overfor det ydre portkompleks lå der både mod nord og øst et indre portkompleks, som førte ind til den indre forgård. Afstanden mellem de ydre og indre portkomplekser var 50 m.

²⁴ Derefter førte han mig videre til portkomplekset mod syd. Der var også en forhal og søjler, som han målte, og det var de samme mål som før. ²⁵ Hele portkomplekset var 25 m langt og 12,5 m bredt som de andre, og der var vinduer i væggene og i forhallen som i de andre. ²⁶ Der var syv trappetrin op til den ydre indgang, forhallen vendte ind mod den ydre forgård, og der var palmemotiver på søjlerne. ²⁷ Overfor det ydre sydlige portkompleks lå det indre sydportkompleks, som førte ind til den indre forgård. Afstanden mellem de to portkomplekser var 50 m.

²⁸ Så førte han mig gennem det indre sydportkompleks ind i den indre forgård. Undervejs målte han portkomplekset, og det havde samme mål som de andre. ²⁹ Vagtrummene, søjlerne og forhallen havde nøjagtig samme mål som i de ydre porte, og der var vinduer i væggene og i forhallen. Portkomplekset var 25 m langt og 12,5 m bredt. ³⁰ Hver forhal i de tre portkomplekser omkring den indre gård var 12,5 m i bredden og 2,5 m dyb. ³¹ Otte trappetrin førte op til portens indgang, forhallen vendte ud mod den ydre forgård, og der var palmemotiver på søjlerne.

³² Derpå førte han mig hen til det indre østlige portkompleks. Dets mål svarede til de øvrige portes: ³³ Vagtrummene, søjlerne og forhallen var de samme, og der var vinduer i væggene og i forhallen. Portkomplekset var 25 m langt og 12,5 m bredt. ³⁴ Forhallen vendte ud mod den ydre forgård, og der var palmemotiver på søjlerne. Også her var der otte trappetrin.

³⁵ Så førte han mig til det indre nordlige portkompleks, hvis mål svarede til de øvrige portes. ³⁶ Vagtrummene, søjlerne og forhallen var nøjagtig som de andre, og portkomplekset var 25 m langt og 12,5 m bredt. ³⁷ Forhallen vendte ud mod den ydre forgård, og der var palmemotiver på søjlerne. Også her førte otte trappetrin op til porten.

³⁸ Der ved det indre nordportkompleks^[c] så jeg tæt ved søjlerne til forhallen et rum med en dør. Rummet var beregnet til at vaske offerkødet, før det blev lagt på alteret. ³⁹ I forhallen stod der på hver side af midtergangen to borde, der blev brugt til at lægge kødet fra de slagtede offerdyr på, hvad enten det var brændofre, syndofre eller skyldofre. ⁴⁰ Uden for forhallen var der tilsvarende to borde på hver side af indgangen. ⁴¹ I alt var der altså otte borde, som blev brugt til at lægge de slagtede offerdyr på,^[d] fire borde inde i forhallen og fire borde udenfor. ⁴² Ved siden af trappetrinene op til porten stod der fire borde af tilhugne sten, hvorpå man opbevarede knivene og de øvrige redskaber, der blev brugt ved slagtningen. Stenbordene var 75 gange 75 cm med en højde på 50 cm. ⁴³ På ydermuren af portkomplekset var der fastgjort en lang række kroge af en håndsbreds længde til brug ved parteringen af offerdyrene. Efter parteringen og afvaskningen blev de udskårne stykker anbragt på bordene.

⁴⁴ Derpå førte han mig ind i den indre forgård, og jeg så, at der var bygget to rum til præsterne. Det ene lå tæt ved nordporten og havde indgang mod syd, og den anden lå tæt ved sydporten og havde indgang mod nord.

⁴⁵ Manden forklarede mig, at rummet ved nordporten skulle bruges af de præster, der havde ansvar for den daglige tjeneste i templet, ⁴⁶ mens rummet ved sydporten var for de præster, der skulle forrette altertjenesten, altså Zadoks efterkommere, de eneste levitter, der måtte nærme sig Herren og udføre denne tjeneste.

⁴⁷ Derefter målte han den indre forgård: Den var 50 m på hver led. Alteret stod foran tempelbygningen. ⁴⁸ Så førte han mig hen til selve tempelbygningens forhal. Den havde to enorme søjler hver på 2,5 gange 2,5 m. Indgangen var 7 m bred og de to sidemure var hver 1,5 m brede. ⁴⁹ Forhallen målte 10 m gange 5,5 m. En trappe førte op til forhallen, og der var søjler på begge sider af trappen.

I Herrens varetægt