Chronological

Salomon beder om visdom

3 Salomon gik derefter i forbund med Egypten ved at gifte sig med en datter af den egyptiske konge. Han førte hende til Davidsbyen og boede med hende der, indtil Herrens hus, hans eget palads og bymuren blev færdigbygget.

² Da Herrens hus endnu ikke var bygget, udførte folket deres ofringer rundt omkring på landets offerhøje. ³ Salomon elskede Herren og fulgte nøje de anvisninger, hans far havde givet ham, men han fortsatte dog med at ofre dyr og brænde røgelse på de gamle offerhøje.

⁴ En dag tog Salomon til Gibeon for at ofre, for det store alter^[a] fandtes der, og han bragte tusind brændofre på alteret. Mens han var i Gibeon, ⁵ viste Herren sig for ham i en drøm om natten og sagde: „Bed om hvad du vil, og jeg vil give det til dig!”

⁶ Salomon svarede: „Du har været umådelig god imod min far, fordi han var både trofast, retskaffen og oprigtig i sit forhold til dig. At du gav ham en søn til at følge ham på tronen er et udtryk for din trofasthed imod ham. ⁷ Herre, min Gud, nu har du gjort mig til konge i min fars sted, men jeg er ung og uerfaren. ⁸ Det forventes af mig, at jeg skal regere dit udvalgte folk—et folk så stort, at det ikke kan tælles. ⁹ Giv mig derfor et lydhørt hjerte, så jeg kan lede dit folk, så jeg kan skelne mellem, hvad der er rigtigt og forkert. For hvem kan magte at regere over dit mægtige folk?”

¹⁰ Herren syntes godt om Salomons ønske ¹¹ og svarede: „Fordi du bad om evne til at træffe de rigtige beslutninger og ikke om rigdom til dig selv, et langt liv, eller død over dine fjender, ¹² vil jeg opfylde din bøn: Jeg vil give dig større visdom end nogen anden nogen sinde har haft eller vil få. ¹³ Men jeg vil også give dig, hvad du ikke bad om—nemlig rigdom og berømmelse. Så længe du lever, vil ingen af alle verdens konger kunne måle sig med dig. ¹⁴ Og hvis du adlyder mine love og forordninger, sådan som din far gjorde, vil jeg give dig et langt liv i tilgift.”

¹⁵ Så vågnede Salomon og blev klar over, at han havde drømt; og han vendte tilbage til Jerusalem og gik ind i teltet med Herrens Ark. Foran arken ofrede han brændofre og takofre til Gud, og bagefter holdt han en fest for alle sine embedsmænd.

Et eksempel på Salomons visdom

¹⁶ En dag søgte to prostituerede audiens hos kongen. De ville have ham til at fælde dom i en bestemt sag.

¹⁷ „Herre,” sagde den første, „vi to bor i samme hus, og for nylig fødte jeg et barn, mens hun var til stede. ¹⁸ To dage senere fødte hun også et barn. Der var ingen andre end os i huset, så der var ingen vidner. ¹⁹ Men hendes dreng døde midt om natten, fordi hun kom til at ligge på ham. ²⁰ Mens jeg stadig lå og sov, stod hun op og tog min søn, som lå ved min side, og lagde ham over i sin egen seng. Derefter anbragte hun sin egen døde søn hos mig. ²¹ Tidligt om morgenen stod jeg op for at amme mit barn, men så opdagede jeg, at drengen var død! Men da jeg så nøje på ham, kunne jeg se, at den døde dreng slet ikke var min søn.”

²² „Det passer ikke!” protesterede den anden kvinde. „Det er min søn, der lever, og din, der er død!”

„Nej,” svarede den første kvinde, „den døde dreng er din, og den levende er min!” Sådan blev de ved med at skændes et stykke tid.

²³ Da sagde kongen: „I kan åbenbart ikke blive enige. ²⁴ Hent mig lige et sværd!” Så blev der hentet et sværd, ²⁵ og kongen gav følgende ordre: „Tag det levende barn og hug det midt over, så kan hver af kvinderne få halvdelen!”

²⁶ Men hende, der var mor til barnet, holdt jo af det og råbte: „Åh nej, herre, dræb ikke barnet! Så giv det hellere til hende!” Men den anden kvinde sagde: „Nej, hvis ingen af os kan få barnet, er det bedre at hugge det midt over!”

²⁷ Da faldt kongens dom: „Slå ikke barnet ihjel,” befalede han, „men giv det til den kvinde, som ønskede at skåne det; for det er hende, der er mor til barnet.”

²⁸ Rygtet om kongens kloge dom spredtes hurtigt ud over landet, og det skabte respekt omkring ham, for alle var forbløffet over den visdom, Gud havde givet Salomon.

Salomons embedsmænd

4 Salomon var konge over hele Israels folk, ² og det følgende er en liste over hans højeste embedsmænd:

Azarja, søn af Zadok, var præst ved helligdommen; ³ Elihoref og Ahija, Shishas sønner, var statssekretærer; Joshafat, søn af Ahilud, havde ansvaret for de historiske arkiver; ⁴ Benaja, søn af Jojada, var øverstbefalende for hæren; Zadok og Ebjatar var præster; ⁵ Azarja, søn af Natan, havde opsyn med alle distriktsguvernørerne; Zabud, søn af Natan, var hofpræst og kongens personlige rådgiver; ⁶ Ahishar var hofmarskal; Adoniram, søn af Abda, havde opsyn med alle slaverne.

⁷ Salomons 12 distriktsguvernører havde ansvar for at opkræve skat til kongens hof. Hvert distrikt havde ansvar for at sende forsyninger til kongen og hans hof én måned om året. ⁸ Det følgende er en liste over distriktsguvernørerne og de områder, de havde ansvar for:

Hurs søn var guvernør over Efraims bjergland; ⁹ Dekers søn over Makatz-Sha’albim, Bet-Shemesh og Elon-Bet-Hanan; ¹⁰ Heseds søn over byerne Arubbot og Soko samt hele Hefer-området; ¹¹ Abinadabs søn, som var gift med Salomons datter Tafat, over Dors højland; ¹² Ba’ana, Ahiluds søn, over byerne Ta’anak og Megiddo samt hele området omkring Bet-Shan, som ligger ved Zaretan neden for Jizre’elsletten og op til Abel-Mehola og Jokmeam området; ¹³ Gebers søn over Ramot-Gilead, Jairs landsbyer (opkaldt efter Manasses søn Jair) og Argob-området i Bashan, i alt 60 større befæstede byer med portslåer af bronze; ¹⁴ Ahinadab, Iddos søn over Mahanajim-området; ¹⁵ Ahima’atz, der var gift med Basemat—en anden af Salomons døtre—over Naftalis land; ¹⁶ Ba’ana, Hushajs søn, over Ashers land med byen Alot; ¹⁷ Joshafat, Paruas søn, over Issakars land; ¹⁸ Shimi, Elas søn, over Benjamins land; ¹⁹ Geber, Uris søn, over Gilead-området med den del, der havde tilhørt amoritterkongen Sihon og kong Og af Bashan. Der var kun én garnison i hele det område.

Israels og Judas storhedstid

²⁰ Under kong Salomon oplevede Juda og Israel en vældig opblomstring. Befolkningstallet voksede stærkt, og alle havde nok at spise og var glade og tilfredse.

Salomon beder Gud om visdom^(A)

1 Salomon, kong Davids søn, styrkede sit greb om magten i Israel, for Herren, hans Gud, hjalp ham og gjorde ham til en mægtig konge. ² Han sammenkaldte alle officererne i hæren, dommerne, stammelederne og slægtsoverhovederne, ³ og gik i spidsen for dem til offerhøjen i Gibeon, for dér stod åbenbaringsteltet, som Herrens tjener Moses havde ladet fremstille i ørkenen. ⁴ Pagtens ark stod dog i Jerusalem i det telt, som kong David havde rejst, dengang han hentede arken fra Kirjat-Jearim. ⁵ Men det bronzealter, som Betzalel, søn af Uri, som var søn af Hur, havde lavet, stod stadig foran det gamle åbenbaringstelt. Derfor tog Salomon og Israels ledere derhen for at søge Herren og bringe ofre til ham. ⁶ Salomon ofrede tusind brændofre på alteret.

⁷ Samme nat viste Gud sig for Salomon i en drøm og sagde: „Bed om, hvad du vil, og jeg vil give det til dig!”

⁸ Salomon svarede: „Du har været umådelig god imod min far, David, og nu har du gjort mig til hans efterfølger. ⁹ Jeg beder om din hjælp, så dit løfte til min far kan gå i opfyldelse, for du har gjort mig til konge over et folk så talrigt som jordens støv. ¹⁰ Giv mig da den visdom og indsigt, der skal til for at regere dem på den rette måde, for hvem kan i egen kraft regere over dit mægtige folk?”

¹¹ Gud svarede: „Fordi dit største ønske er at hjælpe dit folk, og fordi du ikke bad om personlig rigdom og ære eller død over dine fjender eller et langt liv, men du bad om visdom og indsigt til at regere mit folk, som jeg gjorde dig til konge over, ¹² så vil jeg give dig den visdom og indsigt du bad om. Men jeg giver dig mere end det! Jeg giver dig også større rigdom og ære, end nogen konge har haft før dig, eller nogen konge siden skal få.”

¹³ Den næste dag vendte Salomon tilbage til Jerusalem, og han regerede med visdom over Israel i mange år.

Salomons rigdom^(B)

¹⁴ Salomon anskaffede sig masser af stridsvogne og heste. Han havde 1400 stridsvogne og 12.000 heste, som han stationerede i de dertil indrettede vognbyer og i selve Jerusalem. ¹⁵ Salomons rigdom betød, at guld og sølv blev lige så almindeligt et syn i Jerusalem som stenene i byens gader, og det kostbare cedertræ blev lige så almindeligt som morbærfigentræ fra de vestlige bakkeskråninger. ¹⁶ Salomons heste blev importeret fra Egypten og Kilikien, hvor hans opkøbere konstant var på udkig. ¹⁷ En egyptisk stridsvogn leveret i Jerusalem kostede syv kilo sølv, og en hest kostede godt halvandet kilo sølv. En del af disse heste og vogne blev solgt videre til de hittitiske og aramæiske konger.

Tempelbyggeriet forberedes^(C)

¹⁸ Salomon gav nu ordre til at igangsætte byggeriet af Herrens hus og sit eget palads.

Lovprisning af den ideelle konge

72 En sang til Salomon.^[a]

Amen, amen.