Chronological

¹¹ Kong Hiram af Tyrus sendte kong David en masse cedertræ som venskabsgave. Samtidig sendte han tømrere og stenhuggere, der skulle hjælpe med at bygge et flot palads til ham. ¹² Da forstod David, at Herren havde valgt ham til konge og styrket hans kongemagt for sit udvalgte folks skyld.

Davids sønner, født i Jerusalem

¹³ Efter at David var flyttet fra Hebron til Jerusalem, tog han flere koner og medhustruer, og han fik mange sønner og døtre. ¹⁴ Her følger navnene på de sønner, der blev født i Jerusalem: Shammua, Shobab, Natan, Salomon, ¹⁵ Jibhar, Elishua, Nefeg, Jafia, ¹⁶ Elishama, Eljada og Elifelet.

David besejrer filistrene

¹⁷ Da filistrene hørte, at David også var blevet kronet til konge over Nordriget, mobiliserede de deres styrker og tog af sted for at tage ham til fange. Men David fik meddelelse om det og tog ned til sin klippeborg. ¹⁸ Filistrenes hær kom og slog lejr i Refaimdalen.

¹⁹ Da spurgte David Herren til råds: „Skal jeg gå ud og kæmpe imod dem? Vil du give mig sejr over dem?”

Herren svarede: „Ja, jeg vil udlevere dem til dig.”

²⁰ Derefter rykkede David ud og besejrede dem. „Det var Herren, der gjorde det!” erklærede han. „Herren brød gennem fjendens slagrækker som en flodbølge!” Derfor kaldte han stedet for Ba’al-Peratzim.^[a]

²¹ De flygtende filistre havde efterladt deres afgudsbilleder på slagmarken, og David konfiskerede dem.

²² Men filistrene kom tilbage og slog atter lejr i Refaimdalen. ²³ David rådførte sig igen med Herren, og svaret lød: „Undgå et frontalt angreb! Gå bag om fjenden og slå til ud for baka-træerne.^{[b] 24} Så snart du hører lyden af taktfaste skridt i toppen af træerne, skal du gå til angreb, for det betyder, at Herren selv er gået i forvejen for at tilintetgøre fjendens hær.”

²⁵ David gjorde, som Herren havde sagt, og hans hær huggede filistrene ned fra Gibeon og helt til Gezer.

David henter arken og fører den til Jerusalem

6 Derefter udvalgte David 30.000 af Israels bedste krigere ² og gik i spidsen for dem til Ba’ala^[c] i Judas stammeområde for at bringe den almægtige Herres Ark hjem—han, der troner mellem keruberne. ^3-4 Arken, der i lang tid havde stået i Abinadabs hus på højen, blev anbragt på en ny oksekærre, som blev styret af Abinadabs to sønner, Uzza og Ahjo. Uzza gik ved siden af arken og Ahjo foran. ⁵ David og Israels øvrige ledere dansede og sang af alle kræfter til Herrens ære til musik fra lyrer, harper, tamburiner, kastagnetter og bækkener.

⁶ Men da de nåede til Nakons tærskeplads, snublede okserne, og Uzza rakte hånden ud for at støtte Guds Ark. ⁷ Da blev Herren vred og straffede Uzza, fordi han ikke viste ærefrygt for Guds Ark, som ikke måtte røres, og han døde på stedet. ⁸ David var oprørt over, at Herren havde straffet Uzza så hårdt. Derfor kaldte han stedet for „Peretz-Uzza”,^[d] hvilket det hedder den dag i dag.

⁹ Episoden gjorde, at David blev bange for Herren. „Hvordan tør jeg bringe Herrens Ark hjem til mig?” sagde han. ¹⁰ Derfor ombestemte han sig, og i stedet for at føre Herrens Ark ind i Davidsbyen, lod han den indtil videre opbevare hos Obed-Edom fra Gat. ¹¹ Der stod den i tre måneder, og Herren velsignede Obed-Edom og hans familie.

¹² Da David hørte, at Herrens Ark havde bragt velsignelse til Obed-Edoms familie og ejendom, arrangerede han et festligt optog for at føre arken op til Davidsbyen. ¹³ Så snart de, som bar Herrens Ark, havde gået seks skridt, gjorde de holdt, mens der blev ofret en tyr og en fedekalv. ¹⁴ David var begejstret og dansede uhæmmet for Herren, iført en præstedragt. ¹⁵ Sådan førte David og israelitterne under jubelråb og trompetfanfarer Herrens Ark op til Davidsbyen.

¹⁶ Men da processionen nåede ind til Davidsbyen, og Davids kone Mikal, Sauls datter, fra sit vindue så kong David hoppe rundt og danse for Herren, følte hun foragt for ham.

¹⁷ Herrens Ark blev anbragt i det telt, som David havde ladet indrette til den. Derefter ofrede han brændofre og takofre til Herren, ¹⁸ og han velsignede folket i Herren den Almægtiges navn. ¹⁹ Så gav han hver af de tilstedeværende, både mænd og kvinder, en gave bestående af et brød, en daddelkage og en rosinkage, og de gik alle hver til sit.

²⁰ Da David vendte hjem for at velsigne sin familie, kom Mikal ham i møde og udbrød forarget: „Som Israels konge dog tog sig værdigt ud i dag! Hvad skulle det gøre godt for at danse halvnøgen omkring for øjnene af byens kvinder? Sikken tåbelig opførsel!”

²¹ David svarede: „Jeg dansede for Herren, som udvalgte mig til konge i stedet for din far og hans slægt, og som gjorde mig til leder for sit folk Israel. ²² Og jeg vil blive ved med at danse til Guds ære, også selvom det er ydmygende, og du foragter mig for det. Men de kvinder, du nævnte, respekterer mig faktisk for at vise min glæde!”

²³ Mikal, Sauls datter, forblev barnløs hele sit liv.

David henter pagtens ark^(A)

13 Efter at David havde rådført sig med sin militære ledelse og alle sine officerer, ² sagde han til den store forsamling af krigere, der var kommet fra alle Israels stammer:

„Hvis I mener, det er rigtigt, og at det er Guds vilje, så lad os sende bud ud over hele Israels land om, at alle stammeledere skal komme herned til os. Der skal også sendes besked til præsternes og levitternes ledere i de byer, de har fået tildelt at bo i. ³ Når alle lederne er samlet, vil vi så hente Guds Ark, for lige siden Saul blev konge, har man ikke taget Herren med på råd.”

⁴ Davids forslag blev enstemmigt vedtaget, for de mente alle, at det var det rigtige at gøre.

⁵ På den måde fik David samlet hele Israels folk fra nord til syd, så de kunne være med til at hente Guds Ark i Kirjat-Jearim. ⁶ Derefter drog David af sted i spidsen for den store skare til Kirjat-Jearim, som også kaldes Ba’ala, i Judas stammeområde for at hente Gud Herrens Ark—den Gud, som troner mellem keruberne. ⁷ Arken, der i lang tid havde stået i Abinadabs hus, blev anbragt på en ny oksekærre—og Uzza og Ahjo styrede okserne. ⁸ David og Israels øvrige ledere dansede og sang af alle kræfter til Guds ære til musik fra lyrer, harper, tamburiner, bækkener og trompeter.

⁹ Men da de nåede til tærskepladsen ved Kidon, snublede okserne, og Uzza rakte hånden ud for at støtte arken. ¹⁰ Da blev Herren vred og straffede Uzza, fordi han ikke viste ærefrygt for arken, som ikke måtte røres, og han døde på stedet. ¹¹ David var oprørt over, at Herren havde straffet Uzza så hårdt. Derfor kaldte han stedet for „Peretz-Uzza”,^[a] hvilket det hedder den dag i dag.

¹² Episoden gjorde, at David blev bange for Gud. „Hvordan tør jeg så bringe Guds Ark hjem til mig?” sagde han. ¹³ Derfor ombestemte han sig, og i stedet for at føre arken ind i Davidsbyen, lod han den indtil videre opbevare hos Obed-Edom fra Gat. ¹⁴ Der stod den i tre måneder—og Herren velsignede Obed-Edom og hans familie.

David befæster sin position som konge^(B)

14 Kong Hiram af Tyrus sendte kong David en masse cedertræ som venskabsgave. Samtidig sendte han stenhuggere og tømrere, der skulle hjælpe med at bygge et flot palads til ham. ² Da forstod David, at Herren havde valgt ham til konge og styrket hans kongemagt for sit udvalgte folks skyld.

³ Efter at David var flyttet til Jerusalem, tog han flere koner, og han fik mange sønner og døtre. ⁴ Her følger navnene på de sønner, der blev født i Jerusalem: Shammua, Shobab, Natan, Salomon, ⁵ Jibhar, Elishua, Elpelet, ⁶ Noga, Nefeg, Jafia, ⁷ Elishama, Be’eljada og Elifelet.

David besejrer filistrene^(C)

⁸ Da filistrene hørte, at David var blevet kronet til konge over Israel, mobiliserede de deres styrker og tog af sted for at tage ham til fange. Men David fik meddelelse om det og samlede sin egen hær imod dem. ⁹ Filistrenes hær kom og invaderede Refaimdalen. ¹⁰ Da spurgte David Gud til råds: „Skal jeg gå ud og kæmpe imod dem? Vil du give mig sejr over dem?”

Herren svarede: „Ja, jeg vil udlevere dem til dig.”

¹¹ Derefter rykkede David ud og besejrede dem. „Det var Gud, der gjorde det!” erklærede han. „Gud brød gennem fjendens slagrækker som en flodbølge!” Derfor kaldte han stedet for Ba’al-Peratzim.^[b]

¹² De flygtende filistre havde efterladt deres afgudsbilleder på slagmarken, og David gav ordre til, at de skulle brændes.

¹³ Men filistrene kom tilbage og invaderede endnu engang dalen. ¹⁴ David rådførte sig igen med Gud, og svaret lød: „Undgå et frontalt angreb! Gå bag om fjenden og slå til ved baka-træerne.^{[c] 15} Så snart du hører lyden af taktfaste skridt i toppen af træerne, skal du gå til angreb, for det betyder, at Gud selv er gået i forvejen for at tilintetgøre fjendens hær.”

¹⁶ David gjorde, som Gud havde sagt, og hans hær huggede filistrene ned fra Gibeon og helt til Gezer. ¹⁷ Davids ry spredtes nu vidt omkring. Herren sørgede for, at alle de omkringboende folkeslag fik stor respekt for kong David.

David fører arken til Jerusalem^(D)

15 Efter at David havde bygget et stort palads til sig selv i Davidsbyen, indrettede han et telt, hvor Guds Ark kunne stå. ² Derpå sagde han: „Kun levitterne må røre Guds Ark, for det er dem, Herren en gang for alle har udvalgt til at bære arken og gøre tjeneste for ham.”

³ Derefter samlede David alle Israels ledere i Jerusalem, for at de skulle overvære højtideligheden, når arken blev ført ind i det telt, som var indrettet til den. ⁴ Følgende præster og levitter var til stede: ⁵ Fra Kehats slægt: 120 mænd anført af Uriel; ⁶ fra Meraris slægt: 220 mænd anført af Asaja; ⁷ fra Gershons slægt: 130 mænd anført af Joel; ⁸ fra Elitzafans slægt: 200 mænd anført af Shemaja; ⁹ fra Hebrons slægt: 80 mænd anført af Eliel; ¹⁰ og fra Uzziels slægt: 112 mænd anført af Amminadab.

¹¹ David tilkaldte nu ypperstepræsterne Zadok og Ebjatar samt de levitiske ledere Uriel, Asaja, Joel, Shemaja, Eliel og Amminadab.

¹² „I er overhoveder for de levitiske slægter,” sagde han til dem. „Sørg nu for, at I selv og jeres folk gennemgår renselsesritualet, så I kan føre Herrens, Israels Guds, Ark ind i teltet. ¹³ Sidste gang, da I ikke var med, straffede Herren os, fordi vi ikke rådførte os med ham om, hvordan arken skulle flyttes.”

¹⁴ Derefter gennemgik præsterne og levitterne renselsesritualet, så de kunne flytte Israels Guds Ark på den rigtige måde. ¹⁵ På den måde blev levitterne klar til at kunne løfte Guds Ark op i bærestængerne og bære den på skuldrene, sådan som Herren havde befalet Moses.

¹⁶ David gav de levitiske ledere ordre til at organisere et orkester og et kor, som kunne synge af hjertens fryd og spille på lyrer, harper og bækkener. ¹⁷ Levitternes ledere udpegede følgende musikere som ledere: Heman, Joels søn; Asaf, Berekjas søn; og Etan, Kushajas søn fra Meraris slægt.^[d]

¹⁸ Følgende mænd blev udpeget som deres medhjælpere: Zekarja, Ja’aziel, Shemiramot, Jehiel, Unni, Eliab, Benaja, Ma’aseja, Mattitja, Elifelehu, Mikneja og tempelvagterne Obed-Edom og Jeiel.

¹⁹ Heman, Asaf og Etan fik til opgave at slå på bronzebækkenerne. ²⁰ Zekarja, Aziel, Shemiramot, Jehiel, Unni, Eliab, Ma’aseja og Benaja skulle spille på harpe, ²¹ og Mattitja, Elifelehu, Mikneja, Obed-Edom, Jeiel og Azazja skulle spille på lyre. ²² Kenanja blev udpeget som instruktør for musikerne, for det var han særlig uddannet til.

^23-24 Berekja, Elkana, Obed-Edom og Jehija skulle holde vagt omkring arken, og præsterne Shebanja, Joshafat, Netanel, Amasaj, Zekarja, Benaja og Eliezer skulle blæse i trompet foran Guds Ark.

²⁵ Under stor jubel gik David nu i spidsen for Israels ledere og officerer til Obed-Edoms hus for at føre Herrens Pagts Ark til Jerusalem. ²⁶ Da levitterne nu kunne bære Herrens Pagts Ark uden problemer, ofrede man i taknemmelighed til Gud syv unge tyre og syv væddere. ²⁷ Både David, de levitter, der bar arken, deres leder, Kenanja, og sangerne var iført dragter af fintvævet linned. David bar desuden en efod af linned, den særlige præstedragt. ²⁸ Under stor festjubel førte Israels ledere derpå Herrens Pagts Ark til Jerusalem til akkompagnement af vædderhorn og trompeter, bækkener, harper og lyrer.

²⁹ Men da processionen nåede ind til Davidsbyen, og Davids kone Mikal, Sauls datter, fra sit vindue så kong David hoppe rundt og danse af glæde, følte hun foragt for ham.

16 Guds Ark blev anbragt i det telt, som David havde ladet indrette til den. Derefter ofrede man brændofre og takofre til Gud, ² og David velsignede folket i Herrens navn. ³ Så gav han hver af de tilstedeværende, både mænd og kvinder, en gave bestående af et brød, en daddelkage og en rosinkage.

David etablerer lovsang til Herren

⁴ David udpegede nogle af levitterne til at stå foran Herrens Ark og takke og lovprise Israels Gud. ⁵ Asaf ledte lovsangen og spillede på bækken. Zekarja, Ja’aziel, Shemiramot, Jehiel, Mattija, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Jeiel spillede på harpe og lyre, ⁶ mens præsterne Benaja og Jahaziel blæste trompet foran Guds Pagts Ark.

⁷ David gav fra den dag af Asaf og hans medhjælpere^[e] ansvaret for at synge lovsange til Herren. De sang følgende sang:

Hele folket råbte „Amen” og lovpriste Herren.

³⁷ David indsatte således Asaf og hans levitiske medhjælpere til dagligt at synge og spille lovsange foran Herrens Pagts Ark. ³⁸ De blev assisteret af Obed-Edom, Jedutuns søn, og 68 levitter fra hans slægt. Obed-Edom fik også ansvaret for at holde vagt ved teltet sammen med Hosa.

³⁹ Ofringerne i den gamle helligdom på højen ved Gibeon fortsatte som hidtil. David udvalgte præsten Zadok og en gruppe af de øvrige præster til at stå for ofringerne der. ⁴⁰ Hver morgen og aften skulle de ofre brændofre for Herren på det alter, som var indviet til formålet, og i det hele taget nøje følge alle de forskrifter, som Herren havde pålagt Israels folk, og som var nedskrevet i lovbogen. ⁴¹ Desuden blev Heman, Jedutun og flere andre udvalgt til at tage sig af lovsangstjenesten dér og synge om Herrens evige trofasthed. ⁴² Med deres trompeter, bækkener og øvrige musikinstrumenter akkompagnerede de lovsangen til Gud. Jedutuns sønner og slægtninge skulle holde vagt.

⁴³ Da højtideligheden var overstået og folket gået hver til sit, gik David hjem for at velsigne sin familie.