Chronological

Tempelvagterne

26 Blandt tempelvagterne var der følgende ledere: Fra Koras^[a] slægt var der Meshelemja, en søn af Kore, som var efterkommer af Asaf. ^2-3 Meshelemja havde syv sønner: Zekarja, Jediael, Zebadja, Jatniel, Elam, Johanan og Eljoenaj.

^4-5 Desuden var der Obed-Edom og hans otte sønner: Shemaja, Jozabad, Joa, Sakar, Netanel, Ammiel, Issakar og Peulletaj.

^6-7 Shemaja, Obed-Edoms ældste søn, havde fire sønner: Otni, Refael, Obed og Elzabad, som var dygtige og højt ansete i deres slægt. Deres slægtninge Elihu og Semakja var også meget dygtige.

⁸ Af Obed-Edoms familie blev 62 udvalgt, alle yderst kvalificerede til tjenesten.

⁹ Af Meshelemjas familie blev der i alt udpeget 18 dygtige mænd.

^10-11 Fra Meraris slægt var der Hosa og hans sønner Shimri, Hilkija, Tebalja og Zekarja. Shimri blev af sin far udvalgt som overhoved, skønt han ikke var den ældste. Af Hosas familie blev i alt 13 mænd udpeget til tempelvagter.

¹² Tempelvagterne blev inddelt i skiftehold, som fik navn efter deres slægtsoverhoved, og ligesom de øvrige levitter havde de deres særlige opgaver i templet. ¹³ Det blev afgjort ved lodtrækning, hvilken af templets forskellige porte de hver især fik ansvar for at holde vagt ved, og der blev ikke taget hensyn til mændenes alder. ^14-15 Ansvaret for østporten tilfaldt Meshelemja og hans hold. Hans ældste søn, Zekarja, der besad usædvanlig visdom, fik ansvar for nordporten. Obed-Edom og hans hold fik tildelt sydporten, mens hans sønner fik ansvaret for forrådskamrene. ¹⁶ Shuppim og Hosa fik tildelt portkomplekset mod vest og Shalleketporten ved vejen, der gik stejlt opad. Den ene vagt afløste den anden på faste tidspunkter.^[b]

¹⁷ Hver dag var der seks vagter ved østporten, fire ved nordporten, fire ved sydporten og to ved forrådskamrene. ¹⁸ Desuden var der hver dag seks vagter ved portkomplekset mod vest, fire ved porten ud til vejen og to i portrummet. ¹⁹ Opgaven med at holde vagt ved templets porte tilfaldt altså medlemmer af Koras og Meraris slægter.

De ansvarlige for templets skatte

²⁰ En anden gruppe levitter fik overdraget ansvaret for de skatte, der blev opbevaret i templet, både gaver, der blev bragt som ofre, og krigsbytte, som blev overdraget til templet.

^21-22 Familieoverhovederne Zetam og Joel fik ansvaret for de gaver, der blev givet til templet. De var sønner af Jehieli, som gennem Ladan nedstammede fra Gershon.^[c]

²³ Fra de fire slægter, der nedstammede fra Kehats sønner, Amram, Jitzhar, Hebron og Uzziel, blev der udtaget følgende ledere:

²⁴ Først var der Shubael, som nedstammede fra Gershom, en søn af Moses fra Amrams slægt. Han fik det øverste ansvar for samtlige tempelskatte.

^25-26 Dernæst Shelomot, som nedstammede fra Amram gennem Moses’ anden søn, Eliezer, og gennem dennes efterkommere Rehabja, Jeshaja, Joram og Zikri. Shelomot og hans familie fik ansvaret for alt det krigsbytte, som kong David og hærens officerer bragte til Herrens hus som gaver. ²⁷ En del af krigsbyttet blev gemt til at reparere templet med.^{[d] 28} De fik også overdraget det krigsbytte, som tidligere var blevet bragt som gaver til Herrens hus af Samuel, Saul, Abner og Joab.

Administrative ledere indsættes

²⁹ Kenanja og hans slægt blev udpeget til administrative ledere og dommere i Israel. De nedstammede fra Kehats søns Jitzhar.

³⁰ Hashabja, som var efterkommer af Kehats søn Hebron, og 1700 af hans slægt, alle dygtige mænd, fik ansvar for at forvalte alle religiøse og offentlige sager i den del af Israel, der lå vest for Jordanfloden.

^31-32 I den anden del af Israel—i området øst for Jordanfloden, hvor Rubens, Gads og Manasses halve stamme boede—fik 2700 dygtige mænd af Hebrons slægt ansvaret for religiøse og offentlige sager. De stod under ledelse af Jerija, som ifølge slægtsregistrene var overhoved for alle familier fra Hebrons slægt. I kong Davids 40. regeringsår søgte man i slægtsregistrene og fandt frem til alle disse dygtige mænd fra Hebrons slægt, som boede omkring Jazer i Gilead.

Hærens øverste officerer

27 Den israelitiske hær var inddelt i 12 divisioner med 24.000 soldater i hver. Hver division havde en øverstkommanderende, en næstkommanderende og en række officerer af forskellig rang. Hver division blev indkaldt til aktiv tjeneste en måned om året.

^2-3 Det følgende er en liste over cheferne for de 12 divisioner, samt deres tjenestemåned: I årets første måned: Jashobeam, Zabdiels søn, der tilhørte Peretz’ slægt. ⁴ Anden måned: Dodaj, en efterkommer af Ahoa. Hans næstkommanderende var Miklot. ^5-6 Tredje måned: Benaja, ypperstepræsten Jojadas søn, der var den mest ansete blandt „De Tredive”. Hans søn Ammizabad var næstkommanderende. ⁷ Fjerde måned: Asael, Joabs bror. Hans søn Zebadja overtog ledelsen efter sin fars død. ⁸ Femte måned: Shamhut fra Jizrachs^[e] slægt. ⁹ Sjette måned: Ira, Ikkesh’ søn fra Tekoa. ¹⁰ Syvende måned: Heletz fra Pelon, af Efraims slægt. ¹¹ Ottende måned: Sibbekaj fra Husha, af Zerachs slægt. ¹² Niende måned: Abiezer fra Anatot i Benjamins stammeområde. ¹³ Tiende måned: Maharaj fra Netofa, også af Zerachs slægt. ¹⁴ Ellevte måned: Benaja fra Piraton, af Efraims stamme. ¹⁵ Tolvte måned: Heldaj fra Netofa, af Otniels slægt.

Stammelederne

^16-22 De øverste ledere i de forskellige stammer i Israel var følgende: For Rubens stamme: Eliezer, søn af Zikri; for Simeons stamme: Shefatja, søn af Ma’aka; for Levis stamme: Hashabja, søn af Kemuel; for Arons slægt: Zadok; for Judas stamme: Elihu, en bror til kong David; for Issakars stamme: Omri, søn af Mikael; for Zebulons stamme: Jishmaja, søn af Obadja; for Naftalis stamme: Jerimot, søn af Azriel; for Efraims stamme: Hosea, søn af Azazja; for Manasses halve stamme mod vest: Joel, søn af Pedaja; for Manasses halve stamme i Gilead: Jiddo, søn af Zekarja; for Benjamins stamme: Ja’asiel, søn af Abner; for Dans stamme: Azarel, søn af Jeroham.

Den famøse mønstring af hæren

²³ Da David i sin tid mønstrede hæren, medregnede han ikke mændene fra 20 år og nedefter. Herren havde jo lovet at gøre sit folk talrigt som himlens stjerner. ²⁴ Joab begyndte mønstringen, men fuldførte den ikke, fordi Herrens vrede kom over Israel på grund af mønstringen. Resultatet blev derfor aldrig indført i beretningen om kong Davids bedrifter.

Administratorerne af kongens ejendom

^25-31 Det følgende er en liste over de mænd, der administrerede kongens ejendom:

Azmavet, søn af Adiel, havde ansvaret for de kongelige skatkamre; Jonatan, søn af Uzzija, administrerede forrådskamrene på landet, i alle byer, landsbyer og fæstninger; Ezri, søn af Kelub, havde opsyn med hoveriarbejderne, som dyrkede de kongelige marker; Shimi fra Rama havde opsyn med vingårdene, mens Zabdi fra Shefam havde ansvar for vinlagrene i vingårdene. Ba’al-Hanan fra Geder havde opsyn med oliven- og morbærfigenlundene på de vestlige bakkeskråninger, mens Joash havde ansvar for olivenolielagrene; Shitraj fra Saron havde ansvaret for kvæget, der græssede på Saronsletten; Shafat, søn af Adlaj, havde ansvaret for kvæget, der græssede i dalene; ishmaelitten Obil havde opsyn med kamelerne, Jehdeja fra Meronot med æslerne, og hagritten Jaziz med fårene og gederne.

Kongens nærmeste rådgivere

³² En farbror til kong David ved navn Jonatan var en vis og skriftlærd rådgiver. Jehiel, søn af Hakmoni, var ansvarlig for kongesønnernes opdragelse.

³³ Kongens officielle rådgiver hed Ahitofel, og hans personlige vejleder var arkitten Hushaj. ³⁴ Efter Ahitofel blev Jojada, søn af Benaja, og Ebjatar kongelige rådgivere. Joab var øverstbefalende for den israelitiske hær.

David forbereder Salomon på tempelbyggeriet

28 David sammenkaldte alle landets ledere til et møde i Jerusalem: Stammelederne, de 12 divisionschefer og mange andre officerer, alle der havde opsyn med kongens og hans sønners ejendom og besætning, hofmændene og en række heltemodige krigere. ² Da de var samlet, rejste kongen sig og sagde:

„Mine ledere og mit folk! Jeg havde på hjerte at bygge et tempel, hvor Herrens Ark kunne stå, og hvor Herren kunne bo. Jeg har tilvejebragt alt, hvad der er brug for til byggeriet, ³ men Gud har sagt ligeud: ‚Fordi du har udgydt så meget blod i dine krige, bliver det ikke dig, der kommer til at bygge mit tempel.’

⁴ Ikke desto mindre har Herren, Israels Gud, udvalgt mig til at begynde et dynasti, der skal regere over Israel til evig tid. Først udvalgte han Judas stamme til at være den, kongerne skulle komme fra. Dernæst udvalgte han af Judas stamme min familie, og endelig behagede det ham at udvælge mig blandt min fars sønner til at være konge over Israel. ⁵ Og blandt de mange børn, Herren har givet mig, har han udvalgt Salomon til at efterfølge mig som konge over sit folk, Israel. ⁶ Herren sagde nemlig til mig: ‚Din søn Salomon skal bygge mit tempel, for jeg har udvalgt ham som min søn, og jeg vil være hans far. ⁷ Hvis han fortsætter med at følge mine befalinger og forskrifter, som han gør i dag, vil jeg grundfæste hans kongedømme for evigt.’

⁸ Med Gud som vidne opfordrer jeg derfor jer alle, hele Israels folk, Herrens menighed, til at overholde alle Guds bud, så I kan beholde dette gode land og lade det gå i arv til jeres efterkommere til evig tid. ⁹ Og du, min søn Salomon, hold fast ved din fars Gud! Tjen ham helhjertet og med et villigt sind, for Herren ser til hjertet, og han kender hver en tanke! Hvis du søger ham, vil han lade sig finde. Men hvis du vender dig fra ham, vil han forkaste dig for evigt. ¹⁰ Du må forstå, at Herren har udvalgt dig til at bygge ham et hus, som skal være hans helligdom. Så vær blot frimodig og gå i gang med arbejdet.”

¹¹ Derpå overrakte David Salomon planerne over templet med forhallen og de øvrige bygninger, forrådskamrene, tagrummene, det hellige rum og det allerhelligste rum med forsoningsstedet, hvor Gud tilgiver folkets synder. ¹² Han gav ham også planerne for tempelforgården, de ydre kamre og rummene, hvor tempelredskaberne og alle gaverne til templet skulle opbevares. ¹³ Kongen gav endvidere Salomon instrukser vedrørende præsternes og levitternes skiftehold, og forklarede ham brugen af samtlige redskaber, der hørte til tjenesten i Herrens Hus.

¹⁴ David forklarede, hvor meget guld og sølv der skulle bruges til de forskellige tempelredskaber, ¹⁵ hvor meget der skulle bruges til guld- og sølvlysestagerne og de tilhørende lamper af guld eller sølv, afhængig af deres funktion. ¹⁶ Han forklarede, hvor meget guld der skulle bruges til bordet, hvor de hellige brød skulle lægges frem, og hvor meget sølv der skulle bruges til sølvbordene i templet. ¹⁷ Derefter forklarede han, hvor meget guld der skulle bruges til kødgafler, stænkeskåle og kander, og hvor meget guld og sølv der skulle bruges til guld- og sølvbægrene. ¹⁸ Endelig forklarede han, hvor meget rent guld der skulle bruges til røgelsesalteret og til keruberne, hvis vinger dækker over pagtens ark.

¹⁹ „Hver eneste detalje i denne plan blev givet mig af Herren,” understregede David. ²⁰ „Gå derfor blot frimodigt i gang med arbejdet. Lad dig ikke overvælde af det store projekt, for Herren, min Gud, vil være med dig. Han vil ikke svigte dig. Han vil hjælpe dig til at fuldføre det hele, indtil alt arbejdet med Herrens Hus er færdigt. ²¹ Alle præsterne og levitterne er parat til at udføre deres opgaver i templet. Du har mange folk til rådighed, som både er villige og kvalificerede til al slags arbejde. Alle lederne og hele folket vil gøre, hvad du befaler dem.”

David og forsamlingen bringer gaver til Herren

29 Henvendt til hele forsamlingen sagde David: „Min søn Salomon, som Gud har udvalgt til at efterfølge mig på Israels trone, er endnu ung og uerfaren. Den opgave, der er ham betroet, er stor, for det er ikke et palads til et menneske, han skal bygge, men Herrens eget hus! ² Jeg har derfor gjort, hvad der stod i min magt for at forberede arbejdet. Jeg har samlet alt det guld, sølv, bronze, jern og træ, der skal bruges, foruden alle slags farvede smykkesten og mængder af marmor. ³ For at bevise mit stærke ønske om at se Herrens hus blive bygget giver jeg derudover, hvad jeg personligt ejer af guld og sølv: ^4-5 100 tons rent guld og 240 tons rent sølv til at overtrække bygningens vægge med og til anden udsmykning i templet. Hvem iblandt jer vil følge mit eksempel og bringe gaver til Herren?”

^6-7 Straks kom stamme- og slægtsoverhovederne, officererne og de ledende embedsmænd frivilligt og gav følgende til opførelsen af Herrens hus: 170 tons guld og 10.000 guldmønter, 340 tons sølv, 610 tons bronze og 3400 tons jern. ⁸ De, som ejede smykkesten, gav dem til Herrens hus, og de blev opbevaret i templets skatkammer under Jehiels varetægt. ⁹ Alle glædede sig over at få lov at give, for de gav af hele deres hjerte til Herren, og David var rørt af glæde.

Davids takkesang til Herren

¹⁰ David brød ud i lovsang til Herren i hele folkets påhør:

¹⁴ David fortsatte: „I virkeligheden kan hverken jeg eller mit folk give dig noget som helst, for alt, hvad vi ejer, har vi fået af dig, så vi giver dig kun, hvad der allerede er dit. ¹⁵ Vi er kun gæster på besøg i denne verden, ligesom vores forfædre var det. Vores liv på jorden er som en skygge, der passerer forbi. ¹⁶ Al den rigdom, som vi nu har skaffet til veje for at bygge dit hus, kom fra dig. Det hele tilhører dig. ¹⁷ Min Gud, jeg ved, at du kender menneskers motiver og glæder dig over et oprigtigt hjerte. Jeg gav med glæde og uden bagtanke, og nu har jeg set, at hele dit folk har givet frivilligt og med glæde.

¹⁸ Herre, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, jeg beder om, at dit folk altid må bevare den samme indstilling, og at du vil drage deres hjerter til dig. ¹⁹ Giv også min søn Salomon et helhjertet ønske om at adlyde alle dine befalinger, love og forordninger, så han kan bygge det tempel, som jeg har gjort forberedelser til.”

²⁰ Derefter sagde David til hele forsamlingen: „Lovsyng Herren, jeres Gud!” Alle lovpriste nu deres fædres Gud og bøjede sig til jorden for Gud og for kongen.

Salomon anerkendes som konge

²¹ Dagen efter bragte forsamlingen 1000 unge tyre, 1000 væddere og 1000 lam som slagtofre og brændofre til Herren. Der var også drikofre og takofre i massevis, så der var nok at spise til hele forsamlingen. ²² Hele dagen spiste og drak de med stor glæde for Herrens ansigt. Derpå indsatte de endnu en gang kong Davids søn Salomon til konge. Ind for Herrens ansigt salvede de ham som regent, og de salvede samtidig Zadok som ypperstepræst. ²³ Efter sin fars død overtog Salomon tronen. Han fik stor fremgang, og hele Israels folk adlød ham. ²⁴ Alle landets ledere, hærens officerer og kong Davids andre sønner aflagde troskabsløfte over for ham. ²⁵ Herren gjorde ham til en populær konge i Israel, som fik større ære og fremgang end nogen anden konge i Israel før ham.

Davids død

^26-27 David var konge over Israel i 40 år. I syv år regerede han fra Hebron og i 33 år fra Jerusalem. ²⁸ Han døde i en høj alder som en velhavende og respekteret mand, og hans søn Salomon blev konge i hans sted. ²⁹ Beskrivelser af kong Davids liv og bedrifter findes i profeterne Samuel, Natan og Gads bøger. ³⁰ De fortæller i detaljer om hans regeringstid, og hvad der ellers skete med ham og Israels folk og nabolandene.

Herrens velsignelse over arbejde og hjem

127 En valfartssang af Salomon.