Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Chronological

Read the Bible in the chronological order in which its stories and events occurred.
Duration: 365 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 111-118

Herrens storhed og mægtige undere

111 Halleluja!
Af hele mit hjerte vil jeg takke Herren,[a]
    berømme ham midt i de gudfrygtiges forsamling.
De ting, han gør, er vidunderlige,
    enhver, der oplever dem, må juble og glæde sig.
Fantastiske er alle hans undere,
    glem ikke hans uendelige godhed.
Herren er nådig og barmhjertig,
    ingen må glemme hans velgerninger.
Jeg ved, at han altid sørger for sit folk.
    Kan han nogensinde glemme sin pagt med dem?
Landet, som tilhørte de fremmede, gav han til sit eget folk,
    med magt drev han de andre væk for øjnene af sine udvalgte.
Når han handler, gør han altid det rigtige,
    ordene fra ham kan man stole på.
Pas på, at I trofast adlyder hans bud,
    retsindighed har evighedsværdi.
Sit folk har han sat i frihed,
    til evig tid varer hans pagt med dem.
Underfuld og hellig er Herren.
10     Visdom udspringer af ærefrygt for Gud.
Ypperlig er den indsigt, man får ved at adlyde ham.
    Æren er hans for evigt!

At adlyde Herren giver velsignelse

112 Halleluja!
At adlyde Herren giver velsignelse.[b]
    Budene er til for at blive overholdt.
Du og dine efterkommere får fremgang og magt,
    enhver, der handler ret, bliver velsignet.
Familien vil opleve velstand,
    gode mennesker vil altid blive husket.
Herren gør de gudfrygtige til et lys midt i mørket,
    især når de er venlige og barmhjertige.
Ja, velsignet er de gavmilde og hjælpsomme,
    kendetegnet på deres handlinger er ærlighed.
Lever de sådan, får de styrke og fasthed,
    mennesker med et godt ry bliver husket længe.
Når modgangen kommer, som kunne skabe frygt,
    opgiver de ikke, for de stoler på Herren.
På trods af fjendens angreb
    rider de stormen af og ender med sejr.
Sådanne mennesker giver gavmildt til dem, der er i nød,
    taknemmelighed og ære bliver dem til del,
uselvisk godhed vil aldrig blive glemt.
10     Ved at se en sådan velsignelse bliver de gudløse vrede.
Ynkeligt sidder de tilbage med tomme hænder,
    ærgrelsen står malet i deres ansigter.

Den almægtige Guds godhed

113 Halleluja!
Pris Herren, alle hans tjenere,
    lovpris den almægtige Gud!
Hans er æren,
    både nu og i al evighed.
Alle mennesker på jorden[c]
    bør lovprise Herren, den Almægtige.
Herren er ophøjet over alle jordens folk,
    hans herlighed fylder universet.
Ingen når på højde med Herren, vor Gud,
    han sidder på sin trone i Himlen.
Han må bøje sig frem
    for at kigge ned på himmelrummet og jorden.
Han løfter de hjælpeløse op fra støvet,
    han giver de fortvivlede nyt mod.
Han ærer dem som kongebørn,
    bænker dem på hæderspladsen.
Han giver den barnløse kvinde børn,[d]
    gør hende til en lykkelig mor.
Halleluja!

Herren hjælper sit folk

114 Da Israels folk forlod Egypten,
    hvor de havde levet blandt et fremmed folk,
blev de Herrens ejendomsfolk,
    de blev hans eget, hellige folk.
Havets vandmasser flygtede fra dem,
    Jordanfloden holdt sig ærbødigt tilbage.[e]
Bjergene sprang rundt som væddere,
    bakkerne var kåde som lam.
Hvad går der af dig, hav, siden du flygter?
    Jordanflod, hvorfor holder du dig tilbage?
Hvorfor springer I bjerge som væddere?
    Bakker, hvorfor er I kåde som lam?
Når jorden står overfor den Almægtige, må den skælve,
    ryste af angst for Israels Gud,
han, som gav drikkevand fra en ørkensten,
    gjorde klippevæg til kildevæld.

Den sande Gud

115 Dig tilhører æren, Herre, ikke os,
    for du er pålidelig og trofast.
Hvorfor siger de fremmede folkeslag:
    „Nå, hvor er så jeres Gud?”
Vores Gud er i Himlen,
    og han gør, hvad han vil.
Deres gudebilleder er lavet af sølv og guld,
    de er skabt af mennesker,
de har mund, men kan ikke tale,
    øjne, men kan intet se,
de har ører, men kan ikke høre,
    næse, men kan intet lugte.
De har hænder, men udretter intet,
    fødder, men kan ikke gå,
    de kan ikke frembringe en eneste lyd.
De, som fremstiller og tilbeder den slags guder,
    ender med at blive lige så døde som dem.

Men Israels folk, I skal stole på Herren,
    for han er jeres skjold, og han kommer jer til hjælp.
10 Arons præsteslægt, I skal stole på Herren,
    for han er jeres skjold, og han kommer jer til hjælp.
11 Alle I, der tilbeder Herren, I skal stole på ham,
    for han er jeres skjold, og han kommer jer til hjælp.
12 Herren har omsorg for os og velsigner os.
    Han velsigner Israels folk og Arons slægt,
13 han velsigner alle, der adlyder ham,
    både små og store.
14 Herren vil lade jeres antal vokse,
    give jer mange efterkommere.
15 Herren, der skabte himlen og jorden,
    vil velsigne jer.
16 Himlen er Herrens område,
    men jorden har han givet til menneskene.
17 De døde lovsynger ikke Herren,
    i stilhedens rige prises han ikke.
18 Men vi, der lever, vi lover Herren,
    vi vil prise ham nu og altid.[f]
Halleluja!

Hjælp i dødsangst

116 Jeg elsker Herren,
    for han hører min bøn.
Han lytter til mit råb om hjælp,
    jeg vil bede til ham, så længe jeg lever.
Døden holdt mig i sit kvælertag,
    jeg var dødsens angst og dybt fortvivlet.
Da råbte jeg: „Herre, red mig fra at dø!”

Herren er god og nådig.
    Vor Gud er fuld af barmhjertighed.
Han hjælper dem, der råber om hjælp,
    han frelste mig i nødens stund.
Min sjæl, fald til ro igen,
    for Herren har bevist sin godhed.
Han reddede mig fra døden,
    mit øje fra gråd, min fod fra fald.
Jeg er stadig i live,
    og jeg vil altid følge Herrens vej.

10 Jeg troede, og derfor talte jeg.
    „Herre!” råbte jeg. „Jeg er i stor nød!”
11 I min bitre angst sagde jeg:
    „De er alle sammen fulde af løgn!”

12 Hvad kan jeg give til Herren
    for al hans godhed imod mig?
13 Jeg vil takke ham for min redning
    med et drikoffer.
14 Jeg vil bringe ham de ofre, jeg har lovet,
    for øjnene af hele folket.

15 Herren elsker sit folk,
    han griber ind, hvis nogen er nær ved at dø.
16 Herre, jeg er din tjener, en simpel slave.
    Tak, fordi du reddede mig fra døden.
17 Jeg vil bringe dig takofre
    og lovprise dig.
18 Jeg vil bringe de ofre, jeg lovede,
    for øjnene af hele folket,
19 midt i din helligdom, Herre,
    midt i Jerusalem.
Halleluja!

Herrens godhed og trofasthed

117 Pris Herren, alle nationer.
    Lovsyng ham, alle folkeslag.
For hans godhed mod os er stor,
    hans trofasthed varer for evigt.
Halleluja!

Lovsang som tak for sejr[g]

118 Tak Herren, for han er god.
    Hans trofasthed varer til evig tid.
Syng med, Israels menighed:
    „Hans trofasthed varer til evig tid!”
Syng med, Arons præsteslægt:
    „Hans trofasthed varer til evig tid!”
Syng med, alle I, der kender Herren:
    „Hans trofasthed varer til evig tid!”

I min nød bad jeg til Herren,[h]
    han svarede og satte mig fri.
Herren er med mig, så jeg vil intet frygte.
    Hvad kan mennesker gøre mig?
Herren hjælper mig,
    han besejrer alle mine fjender.
Det er bedre at stole på Herren
    end at sætte sin lid til mennesker.
Det er bedre at søge hjælp hos ham
    end at stole på stormænd og fyrster.
10 Jeg var omringet af fjendtlige hære,
    men i Herrens kraft slog jeg dem tilbage.
11 De kom imod mig fra alle sider,
    men i Herrens kraft sejrede jeg over dem.
12 De sværmede om mig som bier,
    de blussede op som ild i en bunke kvas,
        men i Herrens kraft slog jeg dem tilbage.
13 Jeg blev angrebet hårdt og var ved at bukke under,
    men Herren kom mig til undsætning.
14 Herren hjalp mig og gav mig styrke,
    han gav mig sejr over mine fjender.
15 Der høres jubel og sejrsråb i de gudfrygtiges telte:
    „Herren gav os sejr!
16 Herren er stor og mægtig!
    Det var ham, der gav os sejren!”
17 Jeg er ikke død, jeg lever stadig.
    Jeg vil fortælle, hvad Herren har gjort.
18 Selv om Herren satte mig på en hård prøve,
    skånede han dog mit liv.
19 Luk helligdommens porte op,
    så jeg kan gå ind og lovsynge Herren.
20 De porte fører ind til Guds nærhed,
    kun de gudfrygtige kan gå derind.
21 Jeg takker dig, Herre,
    for du hørte min bøn og gav mig sejr.

22 Den sten, bygmestrene kasserede,
    er blevet selve hjørnestenen.[i]
23 Det er Herren, der har gjort det,
    og det er forunderligt at se.
24 Det er Herrens dag i dag,
    kom, lad os juble og fryde os.
25 Herre, hjælp os, når vi er i nød,
    red os og giv os fremgang!

26 Velsignet være den, som kommer i Herrens navn.
    Vi velsigner jer fra Herrens hus.
27 Herren er vor Gud, og han har givet os glæde.
    Lad folk komme i festligt optog
        til alterets horn med flettede grene.[j]
28 Du er min Gud, og jeg vil takke dig.
    Jeg vil fortælle om din storhed og magt.

29 Tak Herren, for han er god.
    Hans trofasthed varer til evig tid!

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.