Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
En bøn om frelse med lovprisning af Herrens trofaste hjælp
22 Til korlederen: Synges til melodien „Morgenrødens rådyr”. En sang af David.
2 Min Gud! Min Gud!
Hvorfor har du forladt mig?
Hvorfor hjælper du mig ikke?
Hvorfor lytter du ikke til mit skrig?
3 Dag efter dag råber jeg til dig,
men du svarer mig ikke.
Hver nat hører du min røst,
men du giver mig ingen trøst.
4 Du sidder på din hellige trone,
du er den, som Israel lovsynger.
5 Vore forfædre stolede på dig,
og du reddede dem.
6 Du hørte deres nødråb og befriede dem,
du skuffede aldrig deres tillid til dig.
7 Men jeg føler mig som en ussel orm,
jeg bliver hånet og foragtet af alle.
8 Enhver, der ser mig, griner ad mig,
ryster på hovedet eller vrænger ad mig.
9 „Er det ham, der stoler på Herren?” håner de.
„Så lad os se, om Herren redder ham.
Hvis Herren elsker ham så meget,
så burde han gribe ind og frelse ham!”
10 Herre, du var der, da jeg blev født,
du gav mig tryghed ved min mors bryst.
11 Fra fødslen har du været den, der hjalp mig,
hele mit liv har du været min Gud.
12 Hold dig ikke borte fra mig nu,
for jeg er undergangen nær,
og ingen andre kan hjælpe mig.
13 Frygtindgydende fjender har omringet mig,
som en hjord af vilde tyre fra Bashan.
14 Som sultne og brølende løver
kommer de imod mig med åbent gab.
15 Min styrke er sivet bort som vand i sandet,
alle mine knogler føles, som er de gået af led,
mit hjerte hamrer i halsen på mig.
Zofars anden tale til Job
20 Derefter tog Zofar til genmæle:
2 „Jeg bliver nødt til at sætte dig på plads,
for det, du siger, er oprørende.
3 Det er nemt nok at anklage os,
men jeg ved, hvordan jeg skal svare dig.
4 Ved du ikke, at fra tidernes morgen,
så længe der har været mennesker til,
5 har de gudløses triumf været kort,
og deres glæde kun varet et øjeblik?
6 Selv om deres selvglæde når til himlen,
og de går med næsen i sky,
7 bliver de kastet bort som affald,
og deres venner spørger, hvor de blev af.
8 De forsvinder som en drøm, når man vågner,
fordufter, som var det hele et synsbedrag.
9 Deres venner ser dem ikke mere,
aldrig vender de tilbage til deres hjemby.
10 Børnene må levere tilbage, hvad deres fædre har stjålet,
for de svage skal have det igen, som blev taget fra dem.
11 De gudløse dør og bliver lagt i graven,
selv om de stadig var unge og stærke.
12 De elsker smagen af synd,
nyder den i fulde drag,
13 lader den smelte langsomt på tungen,
synker den med stort velbehag.
14 Men i maven giver den voldsomme smerter,
som var det slangegift, de havde slugt.
15 Gud sørger for, at de kaster den op,
den velstand de guffede i sig, kommer op igen.
16 Men giften har gjort sin virkning,
de går til som bidt af en slange.
17 De kan ikke længere skumme fløden
eller nyde en overflod af honning.
18 De må aflevere deres uretmæssige bytte,
får ikke glæde af det, de har ranet.
19 For de knuste ubarmhjertigt de hjælpeløse,
overtog huse, som ikke var deres.
20 Altid skrabede de til sig,
men intet af det får de gavn af.
21 De stjal, hvad de kunne få fat i,
men den slags rigdom varer ikke ved.
22 Midt i velstanden rammes de af ulykken,
katastroferne regner ned over dem.
23 Mens de sidder i fred og spiser,
rammes de af Guds vrede,
han lader slagene hagle ned over dem.
24 De prøver at flygte for sværdet,
men bliver ramt i ryggen af en pil.
25 Når de trækker pilen ud,
drypper spidsen af galde.
Dødens rædsler står malet i deres ansigter,
26 deres skatte ender i glemslens mørke.
Guds ild fortærer dem,
opbrænder alle deres ejendele.
27 Himlens magter straffer dem for deres synd,
jorden vidner imod dem.
28 Guds vrede regner ned over dem,
deres huse skylles væk af en flodbølge.
29 Sådan er de gudløses skæbne.
Det er Gud selv, der straffer dem.”
Guds befalinger og menneskelige traditioner(A)
15 En dag kom nogle farisæere og skriftlærde fra Jerusalem for at få en samtale med Jesus. 2 „Hvorfor overtræder dine disciple de regler, vores forfædre har pålagt os?” begyndte de. „De vasker jo ikke hænder på den foreskrevne måde, før de spiser!”
3 Jesus svarede: „Og hvorfor overtræder I Guds befalinger for at kunne følge jeres egne traditioner? 4 Gud har jo sagt: ‚Du skal ære din far og din mor!’ og: ‚Den, der forbander sin far eller mor, skal dø!’[a]
5 Men I hævder, at hvis blot man siger til sin far eller mor: ‚Det, du skulle have haft, vil jeg i stedet give som gave til templet,’ 6 så behøver man ikke at ære sine forældre. På den måde ophæver I Guds ord til fordel for jeres egne traditioner.
7 I er nogle hyklere! Det er sådan nogle som jer, Gud har talt om i profeten Esajas’ bog:
8 ‚Dette folk ærer mig i det ydre,
men deres hjerte er fjernt fra mig.
9 Det er forgæves, de dyrker mig,
når deres lære blot er menneskebud.’[b]”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.