Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Om at blive forrådt af sine venner
55 Til korlederen: En visdomssang af David. Synges til akkompagnement af strengeinstrumenter.
2 Hør min bøn, Gud,
lyt til mit råb om hjælp.
3 Hør mig og svar mig.
Jeg er ude af mig selv
og ryster af skræk.
4 Mine fjender gør mig bange
med deres voldsomme trusler.
De er rasende på mig
og klar til angreb.
5 Mit hjerte banker helt vildt,
dødsangsten overmander mig.
6 Jeg er grebet af skræk og rædsel,
jeg er lammet af frygt.
7 Jeg ville ønske, jeg havde vinger som en fugl,
så jeg kunne flygte og finde fred.
8 Jeg ville flyve langt bort,
slå mig ned i ødemarken og blive der.
9 Jeg ville skyndsomst søge ly
for det voldsomme uvejr.
10 Skab forvirring hos dem, Herre,
og forstyr deres planer.
Der er oprør og ufred i byen.
11 Der går vagter på bymuren dag og nat,
men den virkelige fare kommer indefra.
12 Der er vold og mord overalt,
trusler og bedrageri breder sig uhæmmet.
13 Hvis det var en fremmed, der rasede imod mig,
kunne jeg bedre holde det ud.
Hvis jeg blev hånet af mine fjender,
kunne jeg løbe væk fra dem.
14 Men det var dig, som jeg troede var min ven,
du var min følgesvend og min fortrolige.
15 Vi delte hinandens hemmeligheder,
vi fulgtes ad i festoptoget til Guds hus.
Elifaz’ anden tale til Job
15 Elifaz tog nu til genmæle:
2 „Har man hørt mage til opblæst snak?
Du kendes da ellers som en fornuftig mand.
3 Du burde tænke dig bedre om
og ikke bruge den slags tomme ord.
4 Du undergraver fromhed
og viser ingen respekt for Gud.
5 Du kommer med snedige udtalelser
for at dække over dine overtrædelser.
6 Jeg er ikke ude på at dømme dig,
du dømmer dig selv med dine ord.
7 Var du det første menneske i verden?
Blev du født, før jorden blev skabt?
8 Var du til stede, da Gud planlagde det hele?
Fik du monopol på alverdens visdom?
9 Hvad ved du, som vi ikke ved?
Tror du virkelig, du er klogere end os?
10 Vores viden stammer fra de gamle vismænd,
der er langt ældre end din far.
11 Er Guds trøst da ikke nok for dig?
Er andres venlige ord til ingen nytte?
12 Hvorfor hidser du dig sådan op
og sender os lynende blikke?
13 Husk lige, at det er Gud, du er vred på,
det er ham, du anklager med dine ord.
14 Tror du virkelig, nogen kan være helt uskyldig?
Kan et menneske være fuldstændig fejlfrit?
15 Ikke engang englene er uden synd.
Selv de himmelske væsener kan svigte Gud.
16 Hvor meget mere skyld har da ikke et menneske,
der tørster efter synd som var det vand.
17 Hør lige her, så skal jeg sige dig noget,
lad mig fortælle dig, hvad jeg selv har hørt,
18 hvad de gamle vismænd har fortalt,
det, de lærte af deres forfædre,
19 af dem, til hvem Gud gav dette land,
før de blev påvirket af fremmede folk.
20 De onde må lide alle deres dage,
de grusomme bliver selv grusomt behandlet.
21 Syndere må leve i evig angst,
selv i fredstid bliver de overfaldet.
22 De tør ikke gå ud om natten
af frygt for at blive myrdet.
23 De ved, at det vil gå galt til sidst,
at de ender som føde for gribbene.
24 Gru og rædsel omringer dem
som en hær, der venter på at angribe.
25 De har jo gjort oprør mod Gud,
trodset den Almægtige.
26 Stædigt satte de sig op mod Gud,
gik til angreb med sværd og skjold.
27 De ragede til sig på alle måder,
maven blev tyk og kinderne fede.
28 De kommer til at bo i ødelagte byer,
i forladte huse, der er ved at falde sammen.
29 Deres rigdom smuldrer og forgår,
de efterlader sig intet af værdi.
30 De undslipper ikke dødens mørke,
men fortæres af flammer, når Gud ånder på dem.
31 Fordi de stoler på den bedrageriske rigdom,
bliver hele deres liv et tomt bedrag.
32 De er som et frugttræ, der ikke blomstrer
og derfor bliver fældet i utide.
33 De er som en vinstok, der skæres ned, før druerne er modne,
som et oliventræ, der mister blomsterne og ikke giver frugt.
34 De gudløses liv bærer ikke frugt.
De, der har svindlet sig til rigdom, vil miste det hele.
35 De undfanger onde planer, som modnes i deres indre,
indtil de fødes som løgn og bedrag.”
Om ægteskabsbrud og skilsmisse(A)
27 I ved, at Toraen siger: ‚Du må ikke bryde ægteskabet.’[a] 28 Men jeg siger jer, at enhver mand, der ser på en kvinde med tanker om utroskab, han har allerede begået ægteskabsbrud i sit hjerte. 29 Hvis dit øje er årsag til, at du bukker under for fristelsen, så riv det ud og kast det bort. Det er bedre, at en enkelt del af dig bliver ødelagt, end at hele din krop bliver kastet i Helvedes ild. 30 Hvis det er din hånd, der fører dig i fristelse, så hug den af og kast den bort. Det er bedre for dig at miste et af dine lemmer, end at du med alle lemmer i behold ender i Helvede.
31 I har også hørt, at hvis en mand skiller sig fra sin kone, skal han give hende et skilsmissebrev.[b] 32 Men jeg siger jer, at den mand, der skiller sig fra sin kone, uden at hun har været ham utro, han får hende til at være skyldig i ægteskabsbrud, når hun gifter sig igen,[c] og manden, der gifter sig med hende, vil også være skyldig i ægteskabsbrud.
Om at sværge
33 Der blev også sagt til vores forfædre: ‚Du må ikke bryde en ed, som du har aflagt over for Gud, men du skal holde det, du har svoret.’[d] 34 Men jeg siger jer: Lad helt være med at sværge. Du skal ikke sige ‚ved Himlen’, for Himlen er Guds trone. 35 Du skal heller ikke sige ‚ved Jorden’, for Jorden er Guds fodskammel. Du må heller ikke sige: ‚Jeg sværger ved Jerusalem’, for Jerusalem er Den store Konges by. 36 Sig heller ikke: ‚Om det så koster mig mit hoved’, for du er ikke i stand til at gøre ét hår på dit hoved hvidt eller sort.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.