Old/New Testament
David gør klar til, at et tempel kan bygges
22 Derefter bekendtgjorde David: „Her er stedet, hvor Herrens Hus skal bygges. Her skal Israels folk bringe brændofre.” 2 Så befalede han, at alle udlændinge, der boede i landet, skulle samles og sættes i arbejde med at tilhugge stenblokke til templet. 3 Han skaffede også en masse jern til at smede søm og hængsler til portene foruden en umådelig mængde bronze. 4 Fra Tyrus og Sidon skaffede han enorme mængder af cedertræ til byggeriet.
5 David tænkte nemlig: „Det tempel, som skal bygges for Herren, skal være så storslået, at det bliver berømt ud over hele verden. Men min søn Salomon, som skal bygge det, er stadig ung og uerfaren, så jeg vil hjælpe ham ved at gøre det hele klar.” Det var grunden til, at David inden sin død gjorde alle disse forberedelser.
6 David gav derpå Salomon ansvaret for at bygge et tempel for Herren, Israels Gud. 7 „Det var min plan at bygge et hus til Herren, min Gud,” forklarede David ham, 8 „men han sagde til mig: ‚Du har dræbt mange mennesker i de hårde krige, du har udkæmpet. Fordi du har udgydt så meget blod, bliver det ikke dig, der kommer til at bygge mit tempel. 9 Men du skal få en søn, som vil blive en fredens mand. Jeg vil sørge for, at han kan leve i fred med alle nabofolkene rundt omkring jer. Han skal hedde Salomon,[a] for i hans regeringstid vil Israel have fred. 10 Han skal bygge mig et hus og være min søn. Jeg vil være hans far, og jeg vil gøre hans herredømme over Israel urokkeligt for evigt.’
11 Og nu, min søn, må Herren hjælpe dig, så du kan få bygget det hus for Herren, din Gud, som han har talt om. 12 Og må han give dig visdom og dømmekraft, så han kan gøre dig til konge over Israel, og så du følger Herren, din Guds, bud. 13 Hvis du nøje følger de love og forskrifter, han gav Israel gennem Moses, vil det gå dig godt. Vær frimodig og stærk. Vær ikke bange og lad dig ikke skræmme. 14 Med hensyn til templet har jeg gjort et stort forarbejde. Jeg har samlet næsten 4000 tons guld og 40.000 tons sølv samt umådelige mængder af jern og bronze. Jeg har også skaffet bjælker og stenblokke, og du kan selv sørge for mere. 15-16 Mange erfarne arbejdere står til din rådighed, både stenhuggere, murere og tømrere, samt kunsthåndværkere, der kan udføre al slags arbejde i guld, sølv, bronze og jern. Gå blot i gang! Og må Herren være med dig!”
17 David befalede alle Israels ledere at hjælpe Salomon med projektet. 18 „Herren vil være med jer!” sagde han. „Han har givet os fred med nabofolkene. Han har hjulpet mig med at besejre dem, og de er nu underlagt Herren og hans folk. 19 Sæt derfor alt ind på at adlyde Herren, jeres Gud, og tag fat på at bygge hans helligdom, så Herrens Pagts Ark og alle de andre hellige ting kan blive anbragt deri.”
Levitternes opgaver
23 David var nu en gammel mand, og han indsatte derfor sin søn Salomon som konge over Israel. 2 Derefter indkaldte han alle landets stammeledere, præster og levitter til et stort møde. 3 Ved den lejlighed optalte man alle mænd over 30 år af Levis stamme, og det blev til 38.000.
4 „24.000 af disse mænd skal udføre det normale arbejde ved templet,” beordrede David. „6000 skal forestå det administrative arbejde og fungere som dommere, 5 4000 skal bevogte tempelområdet, og 4000 skal lovprise Herren med de musikinstrumenter, jeg har ladet fremstille.”
6 David inddelte dem i grupper ud fra deres slægtskab med Levis tre sønner, Gershon, Kehat og Merari.
7 Gershon-slægten blev opdelt i to afdelinger, som havde navn efter to af Gershons efterkommere, Ladan[b] og Shimi. 8-9 De blev igen delt op i ni grupper, hvoraf tre havde navn efter Ladans sønner Jehiel (slægtens overhoved), Zetam og Joel, tre havde navn efter Shimis sønner Shelomit, Haziel og Haran, 10-11 og tre havde navn efter Shimis sønner Jahat, Ziza, Jeush og Beria. Jeush’ og Berias slægter blev slået sammen til én gruppe, fordi de begge var forholdsvis små.
12 Kehat-slægten blev opdelt i fire afdelinger, som havde navn efter Kehats sønner Amram, Jitzhar, Hebron og Uzziel. 13 Amram var far til Moses og Aron. Aron og hans efterkommere var for altid indviet til at være præster, så de kunne arbejde med de hellige ting og ofre brændofre og røgelse til Herren og i det hele taget udføre tjeneste i helligdommen. De skulle også velsigne folket i Herrens navn.
14-15 Moses’ efterkommere gennem sønnerne Gershom og Eliezer arbejdede som levitter. 16 Shubael var overhoved for de slægter, der stammede fra Gershoms sønner. 17 Rehabja, der var Eliezers eneste søn, blev overhoved for de slægter, der stammede fra hans mange sønner.
18 Kehats anden søn Jitzhar havde en søn ved navn Shelomit, som blev overhoved for sin slægt. 19 Kehats tredje søn Hebron havde fire sønner, Jerija (slægtens overhoved), Amarja, Jahaziel og Jekamam. 20 Kehats fjerde søn Uzziel havde to sønner, Mika (slægtens overhoved), og Jisshija.
21 Merari-slægten blev opdelt i to afdelinger, som havde navn efter Meraris sønner Mahli og Mushi. Mahli havde to sønner, Eleazar og Kish. 22 Elazar havde ingen sønner, og hans døtre blev gift med Kish’ sønner. 23 Mushi havde tre sønner: Mahli, Eder og Jeremot.
24 Således blev Levis efterkommere omhyggeligt registreret under navnet på deres slægtsoverhoveder. En mand skulle være mindst 20 år for at få lov at arbejde ved templet. 25 David sagde: „Nu har Herren, Israels Gud, givet os fred til alle sider. Nu kan han bo i Jerusalem for evigt. 26 Så behøver levitterne heller ikke længere bære rundt på Herrens bolig og dens inventar fra sted til sted.”
27 Ifølge Davids sidste forordninger var det levitterne fra 20 år og opefter, der skulle gøre tjeneste i templet. 28 De skulle hjælpe præsterne med deres tjeneste i templet, og de fik ansvaret for forgårdene og siderummene i tempelbygningen. De skulle rengøre alle de hellige redskaber og i øvrigt udføre alt forefaldende arbejde i templet. 29 De skulle også sørge for bagningen af de hellige brød, de usyrnede brød og de brød, der bages på plade, blandet med olivenolie. De skulle endvidere skaffe det særlige mel til afgrødeofrene og sørge for, at alt blev afmålt i de foreskrevne mængder.
30 Hver morgen og aften trådte en gruppe levitter frem for Herren for at lovprise ham. 31 Andre hjalp til i forbindelse med brændofrene, sabbatsofrene, nymånefesterne og de øvrige højtider. Der var nøje forskrifter for, hvor mange levitter der skulle gøre tjeneste ved de forskellige lejligheder. 32 Deres ansvar var at tage sig af de praktiske gøremål ved det hellige rum og åbenbaringsteltet i almindelighed og i det hele taget hjælpe præsterne med deres arbejde.
Præsternes opdeling i skiftehold
24 1-2 Arons slægt, præsterne, blev opdelt i to afdelinger, som havde navn efter Arons sønner Eleazar og Itamar. Aron havde to sønner mere, Nadab og Abihu, men de døde før deres far og efterlod sig ingen børn. Derfor blev det Eleazar og Itamar, der blev præster og førte slægten videre.
3-4 I samråd med Zadok, der var overhoved for Eleazar-slægten, og Ahimelek, der var overhoved for Itamar-slægten, inddelte David nu Arons efterkommere i 24 skiftehold. Eleazars slægt blev inddelt i 16 hold og Itamars i 8, for Eleazars slægt var den største.
5 I hvilken rækkefølge holdene skulle gøre tjeneste blev afgjort ved lodtrækning, så den ene slægt ikke blev foretrukket frem for den anden. Der var nemlig kvalificerede ledere i begge slægter. 6 Eleazars og Itamars efterkommere skiftedes til at trække lod, sådan at hver gang Itamar trak én gang, trak Eleazar to gange,[c] mens Shemaja, der var søn af levitten Netanel, skrev holdledernes navne ned i overværelse af kongen og hans officerer, præsten Zadok, Ebjatars søn Ahimelek, og præsternes og levitternes slægtsoverhoveder.
7-18 Lodtrækningen gav følgende resultat: Jojarib blev nr. 1, Jedaja nr. 2, Harim nr. 3, Seorim nr. 4, Malkija nr. 5, Mijjamin nr. 6, Hakkotz nr. 7, Abija nr. 8, Jeshua nr. 9, Shekanja nr. 10, Eljashib nr. 11, Jakim nr. 12, Huppa nr. 13, Jeshebab nr. 14, Bilga nr. 15, Immer nr. 16, Hezir nr. 17, Happizetz nr. 18, Petahja nr. 19, Ezekiel nr. 20, Jakin nr. 21, Gamul nr. 22, Delaja nr. 23 og Ma’azja nr. 24. 19 Hvert af disse skiftehold udførte deres opgaver i Herrens, Israels Guds, Hus efter de forordninger, Herren havde givet gennem deres forfar Aron.
Slægtsoverhoveder blandt levitterne og lodtrækningen
20-21 Følgende efterkommere af Levi var slægtsoverhoveder:[d]
Jehdeja fra Shubael-slægten og Jisshija fra Rehabja-slægten, der begge var en del af Amram-slægten; 22 Jahat fra Shelomot-slægten, der var en del af Jitzhar-slægten; 23 Jerija, Amarja, Jahaziel og Jekamam, der alle var fra Hebron-slægten; 24 Shamir fra Mika-slægten, der var en del af Uzziel-slægten; 25 Zekarja fra den slægt, der stammede fra Mikas bror Jisshija.
26-27 Beno, Shoham, Zakkur og Ibri var efterkommere af Ja’azija, der nedstammede fra Mushi, en søn af Merari; 28-29 Jerahme’el var efterkommer af Kish, der var søn af Mahli, Meraris anden søn. (Eleazar, som var bror til Kish, havde ingen sønner). 30 Desuden var der slægtsoverhoveder, der nedstammede fra Mushis tre sønner: Mahli, Eder og Jerimot. Det var Levis slægt, optalt efter deres slægtsoverhoveder.
31 I lighed med præsterne blev det afgjort ved lodtrækning i hvilken rækkefølge de forskellige hold[e] skulle udføre deres arbejde i templet uden hensyntagen til, hvilke overhoveder der blev anset for de fornemste. Kong David, Zadok, Ahimelek og slægtsoverhovederne for både præsterne og levitterne var vidner til lodtrækningen.
28 Da sagde Jesus: „Når I har fået Menneskesønnen løftet op, vil I forstå, at jeg er den, jeg er. Jeg gør intet af egen vilje, men jeg siger det, min Far har sagt, jeg skal sige. 29 Han, som har sendt mig, står bag mig. Han har ikke forladt mig, for jeg gør altid det, der er hans vilje.”
Mange i skaren kommer til tro
30 Mens Jesus talte, kom mange i folkeskaren til tro på ham, 31 og til dem sagde han: „Hvis I holder fast ved mine ord, er I virkelig mine disciple. 32 I vil lære sandheden at kende, og sandheden skal sætte jer fri.”
Konfrontationen med de jødiske ledere tilspidses
33 „Sætte os fri?” afbrød de jødiske ledere ham. „Hvad mener du med det? Vi har aldrig været slaver af nogen. Vi er jo børn af Abraham!”[a]
34 Jesus svarede: „Det siger jeg jer: Enhver, som lever i synd, er slave af synden. 35 Slaver har ingen frihed og ingen rettigheder. De kan når som helst blive sendt bort. Sønnen, derimod, hører til i familien, og det bliver han ved med at gøre. 36 Hvis Sønnen får sat jer fri, bliver I virkeligt frie.
37 Jeg ved, at I er børn af Abraham, men alligevel er I ude på at slå mig ihjel, for I har ikke plads til mit ord i jeres hjerter. 38 Jeg taler om det, jeg har set hos min Far. Men I handler efter det, I har hørt fra jeres far.”
39 „Vores far, det er Abraham,” sagde de.
„Hvis I virkelig var Abrahams børn, ville I gøre, som han gjorde,” fortsatte Jesus. 40 „Men nu prøver I at slå mig ihjel, jeg, som har sagt jer sandheden, den sandhed, jeg har fået fra Gud. Det ville Abraham aldrig have gjort. 41 Nej, I adlyder jeres virkelige far, når I bærer jer sådan ad.”
„Vi er ikke uægte børn,” råbte de. „Vi har kun én far, og det er Gud!”
42 „Hvis Gud havde været jeres far, så ville I have elsket mig, for det er Gud, der har sendt mig. 43 Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I er ude af stand til at høre efter. 44 Jeres far er Djævelen, og I er villige til at gøre alt det onde, som han gerne vil have jer til at gøre. Han har altid været ude på at ødelægge mennesker. Han har sat sig op imod sandheden, og der findes ikke noget sandt i ham. Det er helt naturligt for ham at lyve, for han er ophavsmand til alle former for løgn og bedrag. 45 Mig tror I ikke på, fordi jeg siger sandheden. 46 Hvem af jer kan påvise, at jeg skulle have gjort noget forkert? Når nu det, jeg siger, er sandt, hvorfor tror I så ikke på mig? 47 Den, der tilhører Gud, lytter til hans ord. Men I lytter ikke til Guds ord, fordi I ikke er hans børn.”
48 „Din samaritaner!” snerrede de. „Har vi ikke hele tiden sagt, at du er besat af en ond ånd?”
49 „Jeg er ikke besat af nogen ond ånd,” svarede Jesus. „Jeg ærer min Far, men I vanærer mig. 50 Jeg søger ikke min egen ære. Det er der en anden, der gør, og han skal dømme jer. 51 Det siger jeg jer: Den, der adlyder mit ord, skal aldrig dø.”
52 „Nu ved vi, at du er besat af en ond ånd!” sagde de jødiske ledere triumferende. „Abraham er død. Profeterne er døde. Og nu kommer du og siger, at hvis man bare adlyder dig, skal man aldrig dø. 53 Du påstår vel ikke, at du er større end vores far Abraham, der dog ligger i sin grav. Eller større end profeterne, som måtte dø. Hvem tror du egentlig, du er?”
54 Jesus svarede: „Hvis jeg lovpriste mig selv, ville det ikke være noget værd. Nu er det imidlertid min Far, der giver mig ære, ham, som I kalder jeres Gud, 55 selv om I slet ikke kender ham. Men jeg kender ham, og hvis jeg sagde, at jeg ikke kendte ham, ville jeg være lige så stor en løgner, som I er. Ikke alene kender jeg ham, men jeg adlyder hans ord. 56 Jeres stamfar Abraham så med glæde frem til den dag, jeg skulle komme. Han fik lov at se mig, og han frydede sig over det.”
57 „Du er ikke engang 50 år, og så påstår du at have set Abraham!” protesterede de.
58 Jesus svarede: „Det siger jeg jer: Jeg har levet, fra længe før Abraham blev født.”[b]
59 Det blev dem for meget, og de begyndte at samle sten op for at slå ham ihjel, men Jesus forsvandt i mængden og gik bort fra tempelområdet.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.