Old/New Testament
Kong Uzzija af Juda
15 I kong Jeroboam af Israels 27. regeringsår blev Amatzjas søn Uzzija konge i Juda 2 i en alder af 16 år. Hans mor hed Jekolja og var fra Jerusalem. Han regerede i Jerusalem i 52 år.
3 Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne i samme udstrækning som sin far Amatzja. 4 Men som sine forgængere ødelagde han ikke offerstederne rundt omkring i landet, hvor folk bragte brændofre. 5 Herren ramte kongen med spedalskhed, som han led af til sin dødsdag. Han boede i et hus for sig selv, mens hans søn Jotam overtog regeringsmagten og ledelsen af paladset. 6 Resten af Uzzijas liv og virke er beskrevet i Judas kongers krønikebog. 7 Da han døde, blev han begravet sammen med sine forfædre i Davidsbyen, og hans søn Jotam blev nu officielt kronet som konge.
Forskellige konger i Israel
8 I kong Uzzija af Judas 38. regeringsår blev Jeroboams søn Zekarja konge i Israel. Han regerede i Samaria i seks måneder.
9 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne som sine forfædre. Han fortsatte den afgudsdyrkelse, som Jeroboam, Nebats søn, i sin tid havde indført. 10 Shallum, Jabesh’ søn, gjorde oprør imod ham og stak ham ned med sit sværd i fuld offentlighed, hvorefter han overtog magten. 11 De øvrige begivenheder, som fandt sted under kong Zekarja, er beskrevet i Israels kongers krønikebog. 12 Med Zekarja var Herrens løfte til kong Jehu gået i opfyldelse, for Herren havde sagt, at Jehus efterkommere skulle være konger i Israel i fire generationer.
13 I kong Uzzija af Judas 39. regeringsår blev Shallum, søn af Jabesh, konge i Israel. Han regerede i Samaria i en måned.
14 Da en måned var gået, kom Gadis søn Menahem fra Tirtza til Samaria. Han myrdede kongen og overtog magten. 15 Shallums liv og virke samt oplysninger om den sammensværgelse, han stiftede mod kongen, er beskrevet i Israels kongers krønikebog.
16 Allerede mens Menahem holdt til i Tirtza, havde han ødelagt byen Tappuach og dens opland, da indbyggerne i byen nægtede at støtte ham i ønsket om at blive konge. Alle indbyggerne blev sablet ned, og byens gravide kvinder fik maven sprættet op.
17 I kong Uzzija af Judas 39. regeringsår blev Menahem, Gadis søn, konge i Israel. Han regerede i Samaria i ti år. 18 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, og fortsatte med den afgudsdyrkelse, som Jeroboam havde indført. Mens han var konge, 19-20 invaderede kong Pul[a] af Assyrien landet, men Menahem købte sig fri ved at betale 34 tons sølv, hvorefter den assyriske konge trak sig tilbage og vendte hjem. Menahem tog disse penge fra de rige ved at pålægge dem alle en særskat på et halvt kilo sølv. 21 Resten af kong Menahems liv og virke er beskrevet i Israels kongers krønikebog. 22 Da han døde, overtog hans søn Pekaja magten.
23 I kong Uzzija af Judas 50. regeringsår blev Pekaja, Menahems søn, konge i Israel. Han regerede i Samaria i to år. 24 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, og fortsatte den afgudsdyrkelse, Jeroboam havde indført. 25 Hans øverstkommanderende, som hed Peka, Remaljas søn, lavede en sammensværgelse imod ham sammen med 50 mænd fra Gilead. Peka myrdede ham i paladset i Samaria og tog derefter selv magten. 26 Resten af Pekajas liv og virke er beskrevet i Israels kongers krønikebog.
27 I kong Uzzija af Judas 52. regeringsår blev Peka, Remaljas søn, konge i Israel. Han regerede i Samaria i 20 år. 28 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, og fortsatte den afgudsdyrkelse, Jeroboam havde indført. 29 Mens han regerede, angreb den assyriske konge Tiglat-Pileser igen Israel og indtog byerne Ijjon, Abel-Bet-Ma’aka, Janoha, Kadesh og Hatzor samt områderne Gilead, Galilæa og Naftali. Indbyggerne tog han med sig til Assyrien som fanger.
30 Hosea, Elas søn, lavede en sammensværgelse mod Peka og myrdede ham, hvorefter han selv overtog magten. Det skete i kong Jotams, Uzzijas søns, 20. regeringsår. 31 Resten af Pekas liv og virke er beskrevet i Israels kongers krønikebog.
Kong Jotam af Juda
32 I kong Peka af Israels andet regeringsår blev Jotam, Uzzijas søn, konge i Juda. 33 Han var 25 år, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i 16 år. Hans mor hed Jerusha og var en datter af Zadok.
34 Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, som hans far Uzzija havde gjort. 35 Dog ødelagde han ikke offerstederne rundt omkring i landet, hvor folk bragte brændofre. I øvrigt var det under kong Jotam, at nordporten i Herrens tempel blev bygget. 36 Resten af Jotams liv og virke er beskrevet i Judas kongers krønikebog.
37 På den tid lod Herren kong Retzin af Aram og kong Peka af Israel angribe Juda. 38 Da Jotam døde, blev han begravet ved siden af Judas konger i Davidsbyen. Hans søn Ahaz blev konge efter ham.
Kong Ahaz af Juda
16 I kong Peka af Israels 17. regeringsår blev Ahaz, Jotams søn, konge i Juda. 2 Han var 20 år gammel, og han regerede i Jerusalem i 16 år.
I modsætning til sin forfar David gjorde han ikke, hvad der var ret i Herrens øjne. 3 Han var ikke bedre end Israels onde konger, ja, han gik tilmed så vidt, at han ofrede sin egen søn på bålet. Derved fulgte han de afskyelige skikke, som fandtes hos de folk, Herren i sin tid jog ud af landet for at lade israelitterne bosætte sig der. 4 Han bragte slagtofre og røgelsesofre til afguderne på offerstederne rundt omkring i landet, både på højene og under de store træer.
5 Kong Retzin af Aram og kong Peka af Israel gik nu til angreb på Ahaz. De belejrede Jerusalem, men de måtte opgive at indtage byen. 6 Samtidig tilbageerobrede Edoms konge Eilat og fordrev Judas folk fra byen, hvorefter edomitterne flyttede ind igen, og der bor de den dag i dag.
7 Kong Ahaz sendte bud til kong Tiglat-Pileser af Assyrien og bad ham om hjælp mod Arams og Israels konger. 8 Ahaz tog alt det guld og sølv, som var tilbage i templets og paladsets skatkamre, og sendte det som gave til den assyriske konge. 9 Assyrerkongen opfyldte hans ønske, gik til angreb på Damaskus og indtog byen. Indbyggerne blev taget til fange og bortført til Kir, og kong Retzin selv blev dræbt.
10 Kong Ahaz tog nu til Damaskus for at møde kong Tiglat-Pileser. Under sit ophold i byen bemærkede Ahaz et usædvanligt imponerende alter i et hedensk tempel, og han lavede en tegning af alteret og sendte tegningen til præsten Urija med en detaljeret beskrivelse af dets dimensioner. 11-12 Urija sørgede straks for at bygge et alter i overensstemmelse med Ahaz’ beskrivelse. Da kongen kom tilbage fra Damaskus, stod alteret klar til indvielsen og den første offerceremoni. 13 Kongen foretog indvielsen ved først at ofre et brændoffer og dernæst et afgrødeoffer. Han bragte også et drikoffer og et takoffer, hvor offerdyrets blod blev stænket på alteret. 14 Så fjernede han det gamle bronzealter, der hidtil havde stået foran templet (mellem indgangen og det nye alter), og anbragte det i stedet nord for det nye alter. 15 For fremtiden skulle præsten Urija bruge det nye alter til følgende ofre: Brændofferet om morgenen, afgrødeofferet om aftenen, kongens og folkets egne brændofre og afgrødeofre, og endelig folkets drikofre. Blodet fra offerdyrene skulle stænkes på det nye alter. „Det gamle bronzealter må jeg overveje, hvad jeg skal gøre ved,” sagde kongen.
16 Præsten Urija gjorde, som kongen havde befalet. 17 Så tog kongen pladerne af rullebordene, som stod ved templets langsider, og han fjernede de store bronzebaljer fra dem. Han fjernede også bronzehavet, der hvilede oven på de 12 okser af bronze, og satte det på et fundament af sten på jorden. 18 I sit forsøg på at behage den assyriske konge fjernede Ahaz tilmed sabbatsbaldakinen i templets forgård samt den kongelige indgang til templet.
19 Resten af Ahaz’ liv og virke er beskrevet i Judas kongers krønikebog. 20 Da Ahaz døde, blev han begravet blandt sine forfædre i Davidsbyen. Hans søn Hizkija blev konge efter ham.
De, der bliver genfødt ved Guds Ånd, får evigt liv
3 En aften efter mørkets frembrud kom en af de jødiske ledere, en farisæer ved navn Nikodemus, for at tale med Jesus. 2 „Mester,” sagde han, „vi er klar over, at Gud har sendt dig, for ingen kunne gøre de mirakler, du gør, hvis ikke Gud var med ham.”
3 Da sagde Jesus: „Det siger jeg dig: Det er kun, hvis et menneske bliver født igen,[a] at det kan komme ind i Guds rige.”
4 „Hvad mener du?” udbrød Nikodemus. „Et voksent menneske kan da umuligt komme ind i sin mors mave igen og blive født endnu en gang?”
5 Jesus svarede: „Det siger jeg dig: Det er kun, hvis et menneske bliver født af både vand[b] og ånd, at det kan komme ind i Guds rige. 6 Et menneske føder et menneskebarn, men Guds Ånd føder et åndeligt barn. 7 Du skal ikke være så forundret over, at jeg sagde, at I skal fødes igen. 8 Tænk på vinden.[c] Den blæser, hvorhen den vil. Du kan ikke se, hvor den kommer fra, eller hvor den skal hen, men du kan høre dens susen. Sådan er det også, når Guds Ånd giver et menneske åndeligt liv.”
9 „Jamen, hvordan kan det ske?” spurgte Nikodemus.
10 Jesus svarede: „Du er lærer for Israels folk. Forstår du det ikke? 11 Det siger jeg dig: Vi taler om det, vi kender til, og vi fortæller om det, vi har set—men I tror ikke på os! 12 Hvis I ikke tror mig, når jeg fortæller jer om de jordiske ting, hvordan skulle I så kunne tro mig, hvis jeg begyndte at fortælle jer om de himmelske? 13 Intet menneske har fået lov at se, hvad der er i Himlen, undtagen Menneskesønnen, som jo er kommet ned fra Himlen.
14-15 Ligesom Moses løftede kobberslangen op og satte den fast på en stang ude i ørkenen, og de, der så hen på den, reddede livet,[d] sådan skal Menneskesønnen løftes op, så enhver, der ser hen til ham og tror på ham, vil få det evige liv.”
16 Gud elskede nemlig verden så højt, at han gav sin eneste Søn, for at enhver, der tror på ham, ikke skal gå fortabt, men få det evige liv. 17 Gud sendte ikke sin Søn til verden for at dømme verden, men for at verden gennem ham kunne opleve frelse.
18 De, der tror på ham, bliver ikke dømt. Men de, der ikke tror på ham, er allerede dømt, for de har nægtet at tro på Guds egen Søn.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.