M’Cheyne Bible Reading Plan
13 I Ahazjas Søns, Kong Joas af Judas, tre og tyvende Regeringsår blev Joahaz, Jehus Søn, Konge over Israel, og han herskede sytten År i Samaria. 2 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrns Øjne, og vandrede i de Synder, Jeroboam, Nebats Søn, havde forledt Israel til; fra dem veg han ikke. 3 Da blussede Herrens Vrede op mod Israel, og han gav dem til Stadighed i Kong Hazael af Arams og hans Søn Benhadads Hånd. 4 Men Joahaz bad Herren om Nåde, og Herren bønhørte ham, fordi han så Israels Trængsel; thi Arams Konge bragte Trængsel over dem; 5 og Herren gav Israel en Befrier, som friede dem af Arams Hånd; så boede Israeliterne i deres Telte som før. 6 Dog veg de ikke fra de Synder, Jeroboams Hus havde forledt Israel til, men vandrede i dem; også Asjerastøtten blev stående i Samaria. 7 Thi Arams Konge levnede,ikke Joahaz flere Krigsfolk end halvtredsindstyve Ryttere, ti Stridsvogne og ti Tusinde Mand Fodfolk, men han tilintetgjorde dem og knuste dem til Støv.
8 Hvad der ellers er at fortælle om Joahaz, alt, hvad han udførte, og hans Heltegerninger står jo optegnet i Israels Kongers Krønike. 9 Så lagde Joahaz sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham i Samaria; og hans Søn Joas blev Konge i hans Sted.
10 I Kong Joas af Judas syv og tredivte Regeringsår blev Joas. Joahaz's Søn, konge over Israel, og han herskede seksten År i Samaria. 11 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens Øjne, og veg ikke fra nogen af de Synder, Jeroboam, Nebats Søn, havde forledt Israel til, men vandrede i dem.
12 Hvad der ellers er at fortælle om Joas, alt, hvad han udførte, og hans Heltegerninger, hvorledes han førte Krig med Kong Amazja af Juda, står jo optegnet i Israels Kongers Krønike. 13 Så lagde Joas sig til Hvile hos sine Fædre; og Jeroboam satte sig på hans Trone. Joas blev jordet i Samaria hos Israels Konger.
14 Da Elisa blev ramt af den Sygdom, han døde af, kom Kong Joas af Israel ned til ham, bøjede sig grædende over ham og sagde: "Min Fader, min Fader, du Israels Vogne. og Ryttere!" 15 Men Elisa sagde til ham: "bring Bue og Pile!" Og han bragte ham Bue og Pile. 16 Da sagde han til Israels Konge: "Læg din Hånd på Buen!" Og da han gjorde det, lagde Elisa sine Hænder på Kongens 17 og sagde: "Luk Vinduet op mod Øst!" Og da han havde gjort det, sagde Elisa: "Skyd!" Og han skød. Da sagde Elisa: "En Sejrspil fra Herren, en Sejrspil mod Aram! Du skal tilføje Aram et afgørende Nederlag ved Afek!" 18 Derpå sagde han: "Tag Pilene!" Og han tog dem. Da sagde han til Israels Konge: "Slå på Jorden!" Og han slog tre Gange, men holdt så op. 19 Da vrededes den Guds Mand på ham og sagde: "Du burde have slået fem-seks Gange, så skulde du have tilføjet Aram et afgørende Nederlag, men nu skal du kun slå Aram tre Gange!"
20 Så døde Elisa, og de jordede ham. År efter År trængte moabitiske Strejfskarer ind i Landet; 21 og da nogle Israeliter engang fik Øje på en sådan Skare, netop som de var ved at jorde en Mand, kastede de Manden i Elisas Grav og løb deres Vej. Men da Manden kom i Berøring med Elisas Ben, blev han levende og rejste sig op.
22 Kong Hazael af Aram trængle Israel hårdt, så længe Joabaz levede. 23 Men Herren forbarmede sig og ynkedes over dem og vendte sig til dem på Grund af sin Pagt med Abraham, Isak og Jakob; han vilde ikke tilintetgøre dem og havde endnu ikke stødt dem bort fra sit Åsyn. 24 Men da Kong Hazael af Aram døde, og hans Søn Benhadad blev Konge i hans Sted, 25 tog Joas, Joahaz's Søn, de Byer tilbage fra Benhadad, Hazaels Søn, som han i Krigen havde frataget hans Fader Joahaz. Tre Gange slog Joas ham og tog de israelitiske Byer tilbage.
3 Men vid dette,at i de sidste Dage skulle vanskelige Tider indtræde. 2 Thi Menneskene skulle være egenkærlige, pengegridske, praleriske, hovmodige, spottelystne, ulydige imod Forældre, utaknemmelige, ryggesløse, 3 ukærlige, uforligelige, bagtaleriske, uafholdne, rå, uden Kærlighed til det gode, 4 forræderske, fremfusende, opblæste, Mennesker, som mere elske Vellyst, end de elske Gud, 5 som have Gudfrygtigheds Skin, men have fornægtet dens Kraft. Og fra disse skal du vende dig bort! 6 Thi til dem høre de, som snige sig ind i Husene og fange Kvindfolk, der ere belæssede med Synder og drives af mange Hånde Begæringer 7 og altid lære og aldrig kunne komme til Sandheds Erkendelse. 8 Men ligesom Jannes og Jambres stode Moses imod, således modstå også disse Sandheden: Mennesker, fordærvede i Sindet, forkastelige i Troen. 9 Dog, de skulle ikke få Fremgang ydermere; thi deres Afsind skal blive åbenbart for alle, ligesom også hines blev.
10 Du derimod har efterfulgt mig i Lære, i Vandel, i Forsæt, Tro, Langmodighed, Kærlighed, Udholdenhed, 11 i Forfølgelser, i Lidelser, sådanne, som ere komne over mig i Antiokia, i Ikonium, i Lystra, sådanne Forfølgelser, som jeg har udstået, og Herren har friet mig ud af dem alle. 12 Ja, også alle de, som ville leve gudfrygtigt i Kristus Jesus, skulle forfølges. 13 Men onde Mennesker og Bedragere ville gå frem til det værre; de forføre og forføres.
14 Du derimod, bliv i det, som du har lært, og som du er bleven forvisset om, efterdi du ved, af hvem du har lært det, 15 og efterdi du fra Barn af kender de hellige Skrifter, som kunne gøre dig viis til Frelse ved Troen på Kristus Jesus. 16 Hvert Skrift er indåndet af Gud og nyttig til Belæring, til Irettesættelse, til Forbedring, til Optugtelse i Retfærdighed, 17 for at Guds-Mennesket må vorde fuldkomment, dygtiggjort til al god Gerning.
5 Hører dette, I Præster, lyt til du Israels hus, lån Øre, du Kongehus, thi eder gælder Dommen. Thi I blev en Snare for Mizpa, et Garn bredt ud over Tabor, 2 en dyb Faldgrube i Sjittim; men jeg er en Lænke for alle. 3 Efraim kender jeg, ej skjult er Israel for mig; thi du har bolet, Efraim, uren er Israel blevet. 4 Deres Gerninger tillader ikke, at de vender sig til deres Gud; thi Horeånd har de i sig, Herren kender de ej. 5 Mod Israel vidner dets Hovmod; Efraim styrter for sin Brøde, med dem skal og Juda styrte. 6 Da går de med Småkvæg og Hornkvæg hen for at søge Herren; men ham skal de ikke finde, thi bort fra dem vil han vige. 7 Troløse var de mod Herren, thi uægte Børn har de født; nu vil han opsluge dem, Plovmand sammen med Mark.
8 Lad Hornet gjalde i Gibea, Trompeten i Rama, opløft Råb i Bet-Aven, Benjamin, var dig! 9 Til Ørk skal Efraim blive på Straffens Dag. Jeg kundgør om Israels Stammer, hvad sikkert skal ske. 10 Som Folk, der flytter Skel, blev Judas Fyrster, over dem vil jeg øse min Harme som Vand.
11 Efraim er undertrykt, Retten knust; frivilligt løb han efter Fjenden.
12 Jeg er som Møl for Efraim, Edder for Judas Hus. 13 Da Efraim mærked sin Sygdom og Juda mærked sin Byld, gik Efraim hen til Assur, Storkongen sendte han Bud. Men han kan ej give jer Helse, han læger ej eders Byld. 14 Thi jeg er som en Løve for Efraim, en Løveunge for Judas Hus; jeg, jeg river sønder og går, slæber bort, og ingen redder.
15 Jeg går til mit sted igen, indtil de bøder for skylden og søger frem for mit Åsyn, søger mig i deres Trængsel. 6 1 "Kom, vi vil tilbage til Herren! Han sønderrev, han vil og læge, han slog os, vil også forbinde. 2 Om to Dage gør han os levende, rejser os op den tredje; da lever vi for hans Åsyn. 3 Så lad os da kende, jage efter at kende Herren! Som Morgenrøden er hans Opgang vis. Da kommer han til os som Regn, som Vårregn, der væder Jorden." 4 Hvor kan jeg hjælpe dig, Efraim, hvor kan jeg hjælpe dig, Juda? Eders Kærlighed er Morgentåge, Dug, som årle svinder! 5 Thi hugged jeg løs ved Profeter, dræbte med Ord af min Mund, min Ret stråler frem som Lys: 6 Ej Slagtoffer Kærlighed vil jeg, ej Brændofre Kendskab til Gud!
7 De bryder Pagten i Adam er mig utro der; 8 Gilead er Udådsmænds By, den er sølet i Blod. 9 Som en Stimandsflok er Præsternes Flok, de myrder på Vejen til Sikem gør Niddingsværk. 10 Grufulde Ting har jeg set i Israels Hus, der har Efraim bolet, Israel blev uren. 11 Juda, også for dig er der fastsat en Høst, når jeg vender mit Folks Skæbne, når jeg læger Israel.
145 Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, Herre, jeg agter på dine Vedtægter. 146 Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd! 147 Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord. 148 Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord. 149 Hør mig efter din Miskundhed, Herre, hold mig i Live efter dit Lovbud! 150 De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov. 151 Nær er du, o Herre, og alle dine Bud er Sandhed. 152 For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
153 Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov. 154 Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord! 155 Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde. 156 Din Barmhjertighed er stor, o Herre, hold mig i Live efter dine Lovbud! 157 Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke. 158 Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord. 159 Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, Herre, hold mig i Live efter din Miskundhed! 160 Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
161 Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord. 162 Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte. 163 Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær. 164 Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud. 165 Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem. 166 Jeg håber på din Frelse, Herre, og jeg har holdt dine Bud. 167 Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære. 168 Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
169 Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, Herre, giv mig Indsigt efter dit Ord! 170 Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord! 171 Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter. 172 Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd. 173 Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger. 174 Jeg længes efter din Frelse, Herre, og din Lov er min Lyst. 175 Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp! 176 Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.