M’Cheyne Bible Reading Plan

15 I Kong Jeroboams, Nebats Søns, attende Regeringsår blev Abija Konge over Juda. ² Tre År herskede han i Jerusalem. Hans Moder hed Ma'aka og var en datter af Absalom. ³ Han vandrede i alle de Synder, hans Fader havde begået før ham, og hans Hjerte var ikke helt med Herren hans Gud som hans Fader Davids. ⁴ Men for Davids Skyld lod Herren hans Gud ham få en Lampe i Jerusalem, idet han ophøjede hans Sønner efter ham og lod Jerusalem bestå, ⁵ fordi David havde gjort, hvad der var ret i Herrens Øjne, og ikke, så længe han levede, var veget fra noget af, hvad han havde pålagt ham, undtagen over for Hetiten Urias. ⁶ (Rehabeam lå i Krig med Jeroboam, så længe han levede).

⁷ Hvad der ellers er at fortælle om Abija, alt, hvad han gjorde, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike. Abija og Jeroboam lå i Krig med hinanden. ⁸ Så lagde Abija sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham i Davidsbyen; og hans Søn Asa blev Konge i hans Sted.

⁹ I Kong Jeroboam af Israels tyvende Regeringsår blev Asa Konge over Juda, ¹⁰ og han herskede een og fyrretyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Ma'aka og var en Datter af Absalom. ¹¹ Asa gjorde, hvad der var ret i Herrens Øjne, ligesom hans Fader David; ¹² han jog Mandsskøgerne ud af Landet og fjernede alle Afgudsbillederne, som hans Fædre havde ladet lave. ¹³ Han fratog endog sin Moder Ma'aka Værdigheden som Herskerinde, fordi hun havde ladet lave et Skændselsbillede til Ære for Asjera; Asa lod hendes Skændselsbillede nedbryde og brænde i Kedrons Dal. ¹⁴ Vel forsvandt Offerhøjene ikke, men alligevel var Asas Hjerte helt med Herren, så længe han levede. ¹⁵ Og han bragte sin Faders og sine egne Helliggaver ind i Herrens Hus, Sølv, Guld og forskellige Kar.

¹⁶ Asa og Kong Basja af Israel lå i Krig med hinanden, så længe de levede. ¹⁷ Kong Basja af Israel drog op imod Juda og befæstede Rama for at hindre, at nogen af Kong Asa af Judas Folk drog ud og ind. ¹⁸ Da tog Asa alt det Sølv og Guld, der var tilbage i Skatkamrene i Herrens Hus og i Kongens Palads, overgav det til sine Folk og sendte dem til Kong Benhadad af Aram, en Søn af Hezjons Søn Tabrimmon, som boede i Damaskus, idet han lod sige: ¹⁹ "Der består en Pagt mellem mig og dig, mellem min Fader og din Fader; her sender jeg dig en Gave af Sølv og Guld; bryd derfor din Pagt med Kong Basja af Israel, så at han nødes til at drage bort fra mig!" ²⁰ Benhadad gik ind på Kong Asas Forslag og sendte sine Hærførere mod Israels Byer og indtog Ijjon, Dan, Abel-Bet-Ma'aka og hele Kinnerot tillige med hele Naftalis Land. ²¹ Da Basja hørte det, opgav han at befæste Rama og vendte tilbage til Tirza. ²² Men Kong Asa stævnede hver eneste Mand i hele Juda sammen, og de førte Stenene og Træværket bort, som Basja havde brugt ved Befæstningen af Rama; dermed befæstede Kong Asa så Geba i Benjamin og Mizpa.

²³ Hvad der ellers er at fortælle om Asa, alle hans Heltegerninger, alt, hvad han gjorde, og de Byer, han befæstede, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike. I øvrig led han i sin Alderdom af en Sygdom i Fødderne. ²⁴ Så lagde han sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet hos sine Fædre i sin Fader Davids By; og hans Søn Josafat blev Konge i hans Sted.

²⁵ Nadab, Jeroboams Søn, blev Konge over Israel i Kong Asa af Judas andet Regeringsår, og han herskede to År over Israel. ²⁶ Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens Øjne, og vandrede i sin Faders Spor og i de Synder, han havde forledt Israel til. ²⁷ Da stiftede Basja, Ahijas Søn af Issakars Hus, en Sammensværgelse imod ham, og Basja huggede ham ned ved Gibbeton, der tilhørte Filisterne, medens Nadab og hele Israel belejrede Byen. ²⁸ Basja dræbte ham i Kong Asa af Judas tredje Regeringsår og blev Konge i hans Sted; ²⁹ nu da han var blevet Konge, lod han hele Jeroboams Hus nedhugge, idet han ikke skånede en eneste Sjæl af Jeroboams Slægt, men udryddede dem efter det Ord, Herren havde talet ved sin Tjener Ahija fra Silo, ³⁰ for de Synders Skyld, Jeroboam havde begået og forledt Israel til, for den Krænkelse, han havde tilføjet Herren, Israels Gud.

³¹ Hvad der ellers er at fortælle om Nadab, alt, hvad han gjorde, står jo optegnet i Israels Kongers Krønike ³² ( Asa og kong Ba'sja af Israel lå i Krig med hinanden, så længe de levede.)

³³ I Kong Asa af Judas tredje Regeringsår blev Basja, Ahijas Søn, Konge over hele Israel, og han herskede tre og tyve År i Tirza. ³⁴ Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens Øjne, og vandrede i Jeroboams Spor og de Synder, han havde forledt Israel til.

2 Thi jeg vil, at I skulle vide, hvor stor en Kamp jeg har for eder og for dem i Laodikea og for alle, som ikke have set mit Åsyn i Kødet, ² for at deres Hjerter må opmuntres, idet de sammenknyttes i Kærlighed og til den fuldvisse Indsigts hele Rigdom, til Erkendelse af Guds Hemmelighed, Kristus. ³ i hvem alle Visdommens og Kundskabens Skatte findes skjulte.

⁴ Dette siger jeg, for at ingen skal bedrage eder med lokkende Tale. ⁵ Thi om jeg også i Kødet er fraværende, så er jeg dog i Ånden hos eder og glæder mig ved at se eders Orden og Fastheden i eders Tro på Kristus. ⁶ Derfor, ligesom I have modtaget Kristus Jesus, Herren, så vandrer i ham, ⁷ idet I ere rodfæstede og opbygges i ham og, stadfæstes ved Troen, således som I bleve oplærte, så I vokse i den med Taksigelse. ⁸ Ser til, at der ikke skal være nogen, som gør eder til Bytte ved den verdslige Visdom og tomt Bedrag efter Menneskers Overlevering, efter Verdens Børnelærdom og ikke efter Kristus;

⁹ thi i ham bor Guddommens hele Fylde legemlig, ¹⁰ og i ham have I eders Fylde, ham, som er Hovedet for al Magt og Myndighed; ¹¹ i hvem I også ere blevne omskårne med en Omskærelse, som ikke er gjort med Hænder, ved Afførelsen af Kødets Legeme, ved Kristi Omskærelse, ¹² idet I bleve begravne med ham i Dåben, i hvilken I også bleve medoprejste ved Troen på Guds Virkekraft, som oprejste ham fra de døde. ¹³ Også eder, som vare døde i eders Overtrædelser og eders Køds Forhud, eder gjorde han levende tillige med ham, idet han tilgav os alle vore Overtrædelser ¹⁴ og udslettede det imod os rettede Gældsbrev med dets Befalinger, hvilket gik os imod, og han har taget det bort ved at nagle det til Korset; ¹⁵ efter at have afvæbnet Magterne og Myndighederne, stillede han dem åbenlyst til Skue, da han i ham førte dem i Sejrstog.

¹⁶ Lad derfor ingen dømme eder for Mad eller for Drikke eller i Henseende til Højtid eller Nymåne eller Sabbat, ¹⁷ hvilket er en Skygge af det, som skulde komme, men Legemet er Kristi. ¹⁸ Lad ingen frarøve eder Sejrsprisen, idet han finder Behag i Ydmyghed og Dyrkelse af Englene, idet han indlader sig på, hvad han har set i Syner, forfængeligt opblæst af sit kødelige Sind, ¹⁹ og ikke holder fast ved Hovedet, ud fra hvem hele Legemet, idet det hjælpes og sammenknyttes ved sine Bindeled og Bånd, vokser Guds Vækst. ²⁰ Når I med Kristus ere døde fra Verdens Børnelærdom, hvorfor lade I eder da pålægge Befalinger, som om I levede i Verden: ²¹ "Tag ikke, smag ikke, rør ikke derved!" ²² (hvilket alt er bestemt til at forgå ved at forbruges) efter Menneskenes Bud og Lærdomme? ²³ thi alt dette har Ord for Visdom ved selvgjort Dyrkelse og Ydmyghed og Skånselsløshed imod Legemet, ikke ved noget, som er Ære værd, kun til Tilfredsstillelse af Kødet.

45 Når I udskifter landet ved lodkastning, skal i yde Herren en Offerydelse, en hellig Del af Landet, 25 000 Alen lang og 20 000 Alen bred; hellig skal den være i hele sin Udstrækning." ³ Af denne Strækning skal du afmåle et Stykke på 25000 Alens Længde og 10000 Alens Bredde; der skal Helligdommen, den højhellige, ligge. ⁴ Det er en hellig Gave af Landet og skal tilfalde Præsterne, som gør Tjeneste i Helligdommen, dem, som træder frem for at gøre Tjeneste for Herren; og det skal give dem Plads til Boliger og Græsgang. ² Deraf skal til Helligdommen fratages et firkantet Stykke på 500 Alen til alle Sider, omgivet af en åben Plads på 50 Alen. ⁵ Et Stykke på 25000 Alens Længde og 10000 Alens Bredde skal som Grundejendom tilfalde Leviteme, som gør Tjeneste i Templet, til Byer at bo i. ⁶ Byens Grundejendom skal I give en Bredde af 5000 Alen og en Længde af 25000 Alen, samme Længde som den hellige Offerydelse; den skal tilhøre hele Israels Hus. ⁷ Og Fyrsten skal på begge Sider af den hellige Offerydelse og Byens Grundejendom have et Område langs den hellige Offerydelse og Byens Grundejendom både på Vestsiden og Østsiden af samme Længde som en af Stammelodderne fra Landets Vestgrænse til Østgrænsen; ⁸ det skal tilhøre ham som Grundejendom i Israel, for at mine Fyrster ikke fremtidig skal undertrykke mit Folk; men det øvrige Land skal gives Israels Hus, Stamme for Stamme.

⁹ Så siger den Herre Herren: Lad det nu være nok, I Israels Fyrster! Afskaf Vold og Undertrykkelse, gør Ret og Skel og hør op med eders Overgreb mod mit Folk, lyder det fra den Herre Herren. ¹⁰ Vægt, som vejer rigtigt, Efa og Bat, som holder Mål, skal I have. ¹¹ Efa og Bat skal have ens Mål, så at en Bat holder en Tiendedel Homer, og en Efa ligeledes en Tiendedel Homer; efter en Homer skal Målet fastslås. ¹² En Sekel skal holde tyve Gera; fem Sekel skal være fem, ti Sekel ti, og til halvtredsindstyve Sekel skal l regne en Mine. ¹³ Dette er den offerydelse, I skal yde: En Sjetedel Efa af hver Homer Hvede og en Sjetedel Efa af hver Homer Byg. ¹⁴ Den fastsatte Ydelse af Olien: En Tiendedel Bat af hver Kor, ti Bat udgør jo en Kor; ¹⁵ et Lam fra Småkvæget af hver 200 som Offerydelse fra alle Israels Slægter til Afgrødeofre, Brændofre og Takofre for at skaffe eder Soning, lyder det fra den Herre Herren ¹⁶ Alt Folket i Landet skal give Fyrsten i Israel denne Offerydelse. ¹⁷ Men Fyrsten skal det påhvile at udrede Brændofrene, Afgrødeofrene og Drikofrene på Højtiderne, Nymånefesterne og Sabbaterne, alle Israels Huses Fester; han skal sørge for Syndofrene, Afgrødeofrene, Brændofrene og Takofrene for at skaffe Israels Hus Soning.

¹⁸ Så siger den Herre Herren: På den første Dag i den første Måned skal I fage en lydefri ung Tyr og rense Helligdommen for Synd. ¹⁹ Præsten skal tage noget af Syndofferets Blod og stryge det på Templets Dørstolper, Alterfremspringets fire Hjørner og Dørstolperne til den indre Forgårds Port. ²⁰ Det samme skal han gøre på den første Dag i den syvende Måned for deres Skyld, som har fejlet af Vanvare eller Uvidenhed, og således skaffe Templet Soning. ²¹ På den fjortende Dag i den første Måned skal I fejre Påskefesten: syv Dage skal I spise usyret Brød; ²² og Fyrsten skal på den Dag for sig selv og for alt Folket i Landet ofre en Tyr som Syndoffer; ²³ på de syv Festdage skal han som Brændoffer for Herren ofre syv Tyre og syv Vædre, lydefri Dyr, på hver af de syv Dage, og ligeledes daglig som Syndoffer en Gedebuk; ²⁴ og som Afgrødeoffer skal han ofre en Efa med Tyren og ligeledes een med Væderen, desuden en Hin Olie med Efaen. ²⁵ På den femtende Dag i den syvende Måned skal han på Festen ofre lige så meget som Syndoffer, Brændoffer, Afgrødeoffer og lige så megen Olie; det skal han gøre syv Dage.

99 Herren har vist, han er Konge, Folkene bæver, han troner på Keruber, Jorden skælver! ² Stor er Herren på Zion, ophøjet over alle Folkeslag; ³ de priser dit Navn, det store og frygtelige; hellig er han! ⁴ Du er en Konge, der elsker Retfærd, Retten har du grundfæstet, i Jakob, øved du Ret og Retfærd. ⁵ Ophøj Herren vor Gud, bøj eder for hans Fødders Skammel; hellig er han! ⁶ Moses og Aron er blandt hans Præster og Samuel blandt dem, der påkalder hans Navn; de råber til Herren, han svarer; ⁷ i Skystøtten taler han til dem, de holder hans Vidnesbyrd, Loven, han gav dem; ⁸ Herre vor Gud, du svarer dem. Du var dem en Gud, som tilgav og frikendte dem, for hvad de gjorde. ⁹ Ophøj Herren vor Gud, bøj eder for hans hellige Bjerg, thi hellig er Herren vor Gud!

100 Råb af Fryd for Herren, al jorden, ² tjener Herren med Glæde, kom for hans Åsyn med Jubel! ³ Kend, at Herren er Gud! Han skabte os, vi er hans, hans Folk og den Hjord, han vogter. ⁴ Gå ind i hans Porte med Takkesang, med Lovsange ind i hans Forgårde, tak ham og lov hans Navn! ⁵ Thi god er Herren, hans Miskundhed varer evindelig, fra Slægt til Slægt hans Trofasthed!

101 Om Nåde og Ret vil jeg synge, dig vil jeg lovsynge, Herre. ² Jeg vil agte på uskyldiges Vej, når den viser sig for mig, vandre i Hjertets Uskyld bag Hjemmets Vægge, ³ på Niddingsdåd lader jeg aldrig mit Øje hvile. Jeg hader den, der gør ondt, han er ej i mit Følge; ⁴ det falske Hjerte må holde sig fra mig, den onde kender jeg ikke; ⁵ den, der sværter sin Næste, udrydder jeg; den opblæste og den hovmodige tåler jeg ikke. ⁶ Til Landets trofaste søger mit Øje, hos mig skal de bo; den, der vandrer uskyldiges Vej, skal være min Tjener; ⁷ ingen, der øver Svig, skal bo i mit Hus, ingen, som farer med Løgn, bestå for mit Øje. ⁸ Alle Landets gudløse gør jeg til intet hver Morgen for at udrydde alle Udådsmænd af Herrens By.