M’Cheyne Bible Reading Plan

14 I Joahaz' Søns, Kong Joas af Israel, andet Regeringsår blev Amazja, Joas's Søn, Konge over Juda. ² Han var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede ni og tyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Jehoaddan og var fra Jerusalem. ³ Han gjorde, hvad der var ret i Herrens Øjne, om end ikke som hans Fader David; han handlede ganske som sin Fader Joas. ⁴ Hun forsvandt Offerhøjene ikke. men Folket blev ved med at ofre og tænde Offerild på Højene.

⁵ Da han havde sikret sig Magten, lod han dem af sine Folk dræbe, der havde dræbt hans Fader Kongen; ⁶ men Mordernes Børn lod han ikke ihjelslå, i Henhold til hvad der står skrevet i Moses's Lovbog, hvor Herren byder: "Fædre skal ikke lide Døden for Børns Skyld, og Børn skal ikke lide Døden for Fædres Skyld. Men enhver skal lide Døden for sin egen Synd."

⁷ Det var ham, der slog Edom i Saltdalen, 10.000 Mand, og indtog Sela, og han kaldte det Jokte'el, som det hedder den Dag i Dag.

⁸ Ved den Tid sendte Amazja Sendebud til Jebus Søn Joahaz's Søn, Kong Joas af Israel, og lod sige: "Kom, lad os se hinanden under Øjne!" ⁹ Men Kong Joas af Israel sendte Kong Amazja af Juda det Svar: "Tidselen på Libanon sendte engang det Bud til Cederen på Libanon: Giv min Søn din Datter til Ægte! Men Libanons vilde byr løb hen over Tidselen og trampede den ned. ¹⁰ Du har slået Edom, og det har gjort dig overmodig; lad dig nu nøje med den Ære og bliv, hvor du er! Hvorfor vil du udfordre Ulykken og udsætte både dig selv og Juda for Fald?" ¹¹ Men Amazja vilde intet høre. Så drog Kong Joas af Israel ud, og han og Kong Amazja af Juda så hinanden under Øjne ved Bet Sjemesj i Juda; ¹² Juda blev slået af Israel, og de flygtede hver til sit. ¹³ Men Kong Joas af Israel tog Ahazjas Søn Joas's Søn. Kong Amazja af Juda, til Fange ved BetSjemesj og førte ham til Jerusalem. Derpå nedrev han Jerusalems Mur på en Strækning af 400 Alen, fra Efraimsporten til Hjørneporten; ¹⁴ og han tog alt det Guld og Sølv og alle de Kar, der fandtes i Herrens Hus og i Skatkammeret i Kongens Palads; desuden tog han Gidsler og vendte så tilbage til Samaria.

¹⁵ Hvad der ellers er at fortælle om Joas, alt, hvad han udførte, og alle hans Heltegerninger, og hvorledes han førte Krig med Kong Amazja af Juda, står jo optegoet i Israels Kongers Krønike. ¹⁶ Så lagde Joas sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i Samaria hos Israels Konger; og hans Søn Jeroboam blev Konge i hans Sted.

¹⁷ Joas's Søn, Kong Amazja af Juda, levede endnu femten År, efter at Joahaz's Søn, Kong Joas af Israel, var død.

¹⁸ Hvad der ellers er at fortælle om Amazja, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike. ¹⁹ Da der stiftedes en Sammensværgelse mod ham i Jerusalem, flygtede han til Lakisj; men der blev sendt Folk efter ham til Lakisj, og de dræbte ham der. ²⁰ Så løftede man ham op på Heste, og han blev jordet i Jerusalem hos sine Fædre i Davidsbyen. ²¹ Hele Folket i Juda tog så Azarja, der dengang var seksten År gammel, og gjorde ham til Konge i hans Fader Amazjas Sted. ²² Det var ham, der befæstede Elat og atter forenede det med Juda, efter at Kongen havde lagt sig til Hvile hos sine Fædre.

²³ I Joas's Søns, Kong Amazja af Judas, femtende Regeringsår ble Jeroboam, Joas's Søn, Konge over Israel, og han herskede een og fyrretyve År i Samaria. ²⁴ Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens Øjne, og veg ikke fra nogen af de Synder, Jeroboam, Nebats Søn, havde forledt Israel til. ²⁵ Han tog Israels Landområde tilbage fra Egnen hen imod Hamat og til Arabasøen, efter det Ord, Herren, Israels Gud, havde talet ved sin Tjener, Profeten Jonas, Amittajs Søn, fra Gat-Hefer. ²⁶ Thi Herren havde set Israels bitre Kvide, hvorledes de reves bort alle som een, fordi Israel ikke havde nogen Hjælper; ²⁷ og Herren havde ikke talet om, at han vilde udslette Israels Navn under Himmelen, derfor frelste han dem ved Jeroboam, Joas's Søn.

²⁸ Hvad der ellers er at fortælle om Jeroboam, alt, hvad han udførte, og hans Heltegerninger, hvorledes han førte Krig, og hvorledes han tog Damaskus og Hamat til bage til Israel, står jo optegnet i Israels Kongers Krønike. ²⁹ Så lagde Jeroboam sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i Samaria hos Israels Konger; og hans Søn Zekarja blev Konge i hans Sted.

4 Jeg besværger dig for Guds og Kristi Jesu Åsyn, som skal dømme levende og døde, og ved hans Åbenbarelse og hans Rige: ² Prædike Ordet, vær rede i Tide og i Utide, irettesæt, straf, forman med al Langmodighed og Belæring! ³ Thi den Tid skal komme, da de ikke skulle fordrage den sunde Lære, men efter deres egne Begæringer tage sig selv Lærere i Hobetal, efter hvad der kildrer deres Øren, ⁴ og de skulle vende Ørene fra Sandheden og vende sig hen til Fablerne. ⁵ Du derimod, vær ædru i alle Ting, lid ondt, gør en Evangelists Gerning, fuldbyrd din Tjeneste!

⁶ Thi jeg ofres allerede, og Tiden til mit Opbrud er for Hånden. ⁷ Jeg har stridt den gode Strid, fuldkommet Løbet og bevaret Troen. ⁸ I øvrigt henligger Retfærdighedens Krans til mig, hvilken Herren, den retfærdige Dommer, skal give mig på hin Dag, og ikke alene mig, men også alle dem, som have elsket hans Åbenbarelse.

⁹ Gør dig Flid for at komme snart til mig; ¹⁰ thi Demas forlod mig, fordi han fik Kærlighed til den nærværende Verden, og drog til Thessalonika; Kreskens drog til Galatien, Titus til Dalmatien. ¹¹ Lukas er alene hos mig. Tag Markus og bring ham med dig; thi han er mig nyttig til Tjenesten. ¹² Men Tykikus har jeg sendt til Efesus. ¹³ Når du kommer, da bring min Rejsekjortel med dig, som jeg lod blive i Troas hos Karpus, og Bøgerne, især dem på Pergament.

¹⁴ Smeden Aleksander har gjort mig meget ondt; Herren vil betale ham efter hans Gerninger. ¹⁵ For ham skal også du vogte dig;thi han stod vore Ord hårdt imod. ¹⁶ Ved mit første Forsvar kom ingen mig til Hjælp, men alle lode mig i Stikken; (gid det ikke må tilregnes dem! ) ¹⁷ Men Herren stod hos mig og styrkede mig, for at Ordets Prædiken skulde fuldbyrdes ved mig, og alle Hedningerne høre det; og jeg blev friet fra Løvens Gab. ¹⁸ Herren vil fri mig fra al ond Gerning og frelse mig til sit himmelske Rige; ham være Æren i Evighedernes Evigheder! Amen.

¹⁹ Hils Priska og Akvila og Onesiforus's Hus! ²⁰ Erastus blev i Korinth, men Trofimmus efterlod jeg syg i Milet. ²¹ Gør dig Flid for at komme før Vinteren! Eubulus og Pudens og Linus og Klaudia og alle Brødrene hilse dig. ²² Den Herre Jesus være med din Ånd! Nåden være med eder!

7 Afsløret er Efraims Brøde, Samarias ondskab, thi Svig er, hvad de har for, og Tyve gør Indbrud, Ransmænd røver på Gaden. ² De tænker ej på, at jeg husker al deres Ondskab. Nu står deres Gerninger om dem, de er for mit Åsyn.

³ Med ondt i Sinde glæder de Kongen, under sleske Lader Fyrster. ⁴ Horkarle er de alle. De ligner en gloende Ovn, som en Bager standser med at ilde, fra Æltning til Dejgen er syret. ⁵ De gør på Kongens Dag Fyrsterne syge af Rus. Spottere giver han Hånden, ⁶ thi lumskelig nærmed de sig. Hjertet er som en Ovn; deres Vrede sover om Natten, men brænder i Lue ved Gry. ⁷ Som Ovnen gløder de alle, deres Herskere æder de op; alle deres Konger falder, ej en af dem påkalder mig.

⁸ Efraim er iblandt Folkene, aflægs er han; Efraim er som en Kage, der ikke er vendt. ⁹ Fremmede tæred hans Kraft, han mærker det ej; hans Hår er også grånet, han mærker det ej. ¹⁰ Mod Israel vidner dets Hovmod; de vendte ej om til Herren deres Gud og søgte ham ikke trods alt. ¹¹ Efraim er som en Due, tankeløs, dum; de kalder Ægypten til Hjælp og vandrer til Assur. ¹² Men medens de vandrer, kaster jeg Nettet over dem, bringer dem ned som Himlens Fugle og revser dem for deres Ondskab.

¹³ Ve dem, fordi de veg fra mig, Død over dem for deres Frafald! Og jeg skulde genløse dem, endskønt de lyver imod mig! ¹⁴ De råber ej til mig af Hjertet, når de jamrer på Lejet, sårer sig for Korn og Most og er genstridige mod mig. ¹⁵ Jeg gav deres Arme Styrke, men ondt har de for imod mig. ¹⁶ De vender sig, dog ej opad, de er som en slappet Bue. Deres Fyrster skal falde for Sværd ved deres Tunges Frækhed. Det spottes de for i Ægypten.

120 Jeg råbte til Herren i Nød, og han svarede mig. ² Herre, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge! ³ Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge! ⁴ Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel. ⁵ Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte! ⁶ Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred. ⁷ Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

121 Jeg løfter mine Øjne til Bjergene: Hvorfra kommer min Hjælp? ² Fra Herren kommer min Hjælp, fra Himlens og Jordens Skaber. ³ Din fod vil han ej lade vakle, ej blunder han, som bevarer dig; ⁴ nej, han blunder og sover ikke, han, som bevarer Israel. ⁵ Herren er den, som bevarer dig, Herren er din Skygge ved din højre; ⁶ Solen stikker dig ikke om Dagen, og Månen ikke om Natten; ⁷ Herren bevarer dig mod alt ondt, han bevarer din Sjæl; ⁸ Herren bevarer din Udgang og Indgang fra nu og til evig Tid!

122 Jeg frydede mig, da de sagde til mig: "Vi drager til Herrens Hus!" ² Så står vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem, ³ Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles; ⁴ thi did op drager Stammerne, Herrens Stammer en Vedtægt for Israel om at prise Herrens Navn. ⁵ Thi der står Dommersæder, Sæder for Davids Hus.

⁶ Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig! ⁷ Der råde Fred på din Mur, Tryghed i dine Borge! ⁸ For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred, ⁹ for Herren vor Guds hus's skyld vil jeg søge dit bedste.