The Daily Audio Bible

Salomon beder Gud om visdom^(A)

1 Salomon, kong Davids søn, styrkede sit greb om magten i Israel, for Herren, hans Gud, hjalp ham og gjorde ham til en mægtig konge. ² Han sammenkaldte alle officererne i hæren, dommerne, stammelederne og slægtsoverhovederne, ³ og gik i spidsen for dem til offerhøjen i Gibeon, for dér stod åbenbaringsteltet, som Herrens tjener Moses havde ladet fremstille i ørkenen. ⁴ Pagtens ark stod dog i Jerusalem i det telt, som kong David havde rejst, dengang han hentede arken fra Kirjat-Jearim. ⁵ Men det bronzealter, som Betzalel, søn af Uri, som var søn af Hur, havde lavet, stod stadig foran det gamle åbenbaringstelt. Derfor tog Salomon og Israels ledere derhen for at søge Herren og bringe ofre til ham. ⁶ Salomon ofrede tusind brændofre på alteret.

⁷ Samme nat viste Gud sig for Salomon i en drøm og sagde: „Bed om, hvad du vil, og jeg vil give det til dig!”

⁸ Salomon svarede: „Du har været umådelig god imod min far, David, og nu har du gjort mig til hans efterfølger. ⁹ Jeg beder om din hjælp, så dit løfte til min far kan gå i opfyldelse, for du har gjort mig til konge over et folk så talrigt som jordens støv. ¹⁰ Giv mig da den visdom og indsigt, der skal til for at regere dem på den rette måde, for hvem kan i egen kraft regere over dit mægtige folk?”

¹¹ Gud svarede: „Fordi dit største ønske er at hjælpe dit folk, og fordi du ikke bad om personlig rigdom og ære eller død over dine fjender eller et langt liv, men du bad om visdom og indsigt til at regere mit folk, som jeg gjorde dig til konge over, ¹² så vil jeg give dig den visdom og indsigt du bad om. Men jeg giver dig mere end det! Jeg giver dig også større rigdom og ære, end nogen konge har haft før dig, eller nogen konge siden skal få.”

¹³ Den næste dag vendte Salomon tilbage til Jerusalem, og han regerede med visdom over Israel i mange år.

Salomons rigdom^(B)

¹⁴ Salomon anskaffede sig masser af stridsvogne og heste. Han havde 1400 stridsvogne og 12.000 heste, som han stationerede i de dertil indrettede vognbyer og i selve Jerusalem. ¹⁵ Salomons rigdom betød, at guld og sølv blev lige så almindeligt et syn i Jerusalem som stenene i byens gader, og det kostbare cedertræ blev lige så almindeligt som morbærfigentræ fra de vestlige bakkeskråninger. ¹⁶ Salomons heste blev importeret fra Egypten og Kilikien, hvor hans opkøbere konstant var på udkig. ¹⁷ En egyptisk stridsvogn leveret i Jerusalem kostede syv kilo sølv, og en hest kostede godt halvandet kilo sølv. En del af disse heste og vogne blev solgt videre til de hittitiske og aramæiske konger.

Tempelbyggeriet forberedes^(C)

¹⁸ Salomon gav nu ordre til at igangsætte byggeriet af Herrens hus og sit eget palads.

2 Til arbejdet udskrev han 80.000 mænd til at hugge stenblokke i bjergene, 70.000 mænd til at transportere stenene og 3600 arbejdsformænd.

² Salomon sendte følgende brev til kong Hiram^[a] af Tyrus: „Send mig noget cedertræ, som det du sendte til min far, da han byggede sit palads. ³ Jeg skal nemlig til at bygge et tempel til ære for Herren, min Gud. Der vil jeg brænde røgelse for ham, fremlægge de hellige brød og ofre brændofre hver morgen og aften, samt på sabbatten, ved nymånefesten og de andre årlige fester som Herren, vores Gud, har fastlagt. Han har sagt, at vi altid skal holde disse fester. ⁴ Det skal være et prægtigt tempel, som passer til en mægtig Gud, der er større end alle andre guder. ⁵ Og dog, hvordan skulle jeg kunne bygge en bolig, som er Gud værdig, når ikke engang Himlen kan rumme hans storhed? Det eneste, jeg kan bygge for Gud, er et sted, hvor vi kan bringe ofre og tilbede ham.

⁶ Send mig derfor en dygtig kunsthåndværker, som kan arbejde i guld, sølv, bronze og jern, som kan fremstille blåt, rødt og purpurfarvet klæde, og som er god til gravering. Han skal arbejde side om side med de kunsthåndværkere i Jerusalem og Judas land, som min far David udpegede. ⁷ Send mig ceder-, cypres- og sandeltræ fra Libanons skove. Jeg vil sende nogle af mine folk, som kan hjælpe dine fortræffelige skovhuggere med arbejdet. ⁸ Der er brug for en stor mængde tømmer, for jeg har i sinde at bygge et stort og prægtigt tempel. ⁹ Til at bespise skovhuggerne vil jeg så give dig 20.000 sække hvede, 20.000 sække byg, 20.000 ankre^[b] med vin og 20.000 ankre med olivenolie.”

¹⁰ Kong Hiram svarede med følgende brev: „Når Herren har gjort dig til konge, må det være, fordi han elsker sit folk! ¹¹ Lovet være Herren, Israels Gud, som skabte himlen og jorden, og som har givet David en intelligent og dygtig søn til at bygge et tempel til Herren og et palads til sig selv.

^12-13 Jeg sender dig en dygtig kunsthåndværker ved navn Huram-Abi. Denne fremragende mand er søn af en jødisk kvinde fra Dan i Israel, men hans far er her fra Tyrus. Han er uddannet til at arbejde med guld, sølv, bronze, jern, sten, træ og linned, samt blåt, rødt og purpurfarvet klæde. Han har erfaring inden for al slags gravering og kan udføre enhver opgave, han præsenteres for. Han kan hjælpe dine kunsthåndværkere og dem, min herre David udpegede. ¹⁴ Du må gerne sende den hvede, byg, olivenolie og vin, du tilbød, ¹⁵ så skal vi straks i Libanons bjerge hugge alt det tømmer, du har brug for, og sende det ned langs kysten som tømmerflåder til Jafo, hvorfra du kan fragte det videre til Jerusalem.”

¹⁶ Salomon foretog derefter en optælling af alle udlændinge, som boede i landet, sådan som hans far tidligere havde gjort. Det samlede antal udlændinge var 153.600, ¹⁷ og Salomon gav dem som før nævnt følgende opgaver: 80.000 skulle hugge stenblokke i bjergene, 70.000 skulle transportere stenene og 3600 skulle være arbejdsformænd.

Salomon bygger templet^(D)

3 ^1-2 I kong Salomons fjerde regeringsår i årets anden måned begyndte byggeriet af Herrens tempel. Det blev bygget på toppen af Morijabjerget^[c] i Jerusalem. Det var dér, Herren havde vist sig for David, hvorefter David havde købt bjergtoppen af jebusitten Ornan, der brugte den som tærskeplads.

³ Fundamentet var 27 m langt og 9 m bredt efter gammelt mål. ⁴ Foran indgangen til templet blev der bygget en forhal, 9 m på den lange led svarende til templets bredde og 9 m i højden.

Templet blev indvendigt belagt med rent guld. ⁵ I det største rum i templet blev der først lagt et lag af cyprestræ. Væggene blev dekoreret med udskårne palmetræer og kædemønstre og belagt med rent guld. ⁶ Templet blev desuden smykket med kostbare ædelsten, og det guld, der blev brugt, var importeret fra Parvajim. ⁷ Alle templets vægge, loftsbjælker, døre og karme blev belagt med guld, og væggene blev dekoreret med udskårne keruber.^[d]

⁸ Det inderste og allerhelligste rum i templet målte 9 gange 9 m. Til beklædningen af dette rum gik der over 20 tons guld, ⁹ og de guldsøm, der blev brugt, vejede over et halvt kilo hver. De øvre rum blev også beklædt med rent guld.

¹⁰ I det allerhelligste rum anbragte Salomon to udskårne keruber, som også var belagt med guld. ^11-13 De to keruber stod oprejst med ansigtet mod indgangen og med vingerne udspændt på tværs af rummet, så vingespidserne rørte hinanden. Keruberne havde et vingefang på 4,5 m, så de tilsammen kunne nå fra den ene væg til den anden. ¹⁴ Foran indgangen til det allerhelligste rum hængte han et blåt, rødt og purpurfarvet klæde dekoreret med billeder af keruber.

¹⁵ Foran templet blev der rejst to søjler med en højde på 8,1^[e] m og et søjlehoved på 2,25 m. ¹⁶ Øverst på søjlerne blev der hængt et fletværk af kæder, hvorpå der blev anbragt 100 granatæbler. ¹⁷ Efter at søjlerne var blevet opstillet foran indgangen til templet, gav han den mod syd navnet Jakin og den mod nord navnet Boaz.

Synden har ikke magten længere

6 „Skal vi så ikke fortsætte med at synde, så Guds nåde kan blive endnu større?” er der måske nogle, der vil spørge. ² Nej, bestemt ikke! Det er da meningsløst at fortsætte et syndigt liv, når synden ikke længere har magten over os! ³ Ved I ikke, at alle vi, der er døbt til at tilhøre Jesus, vores Frelser, blev ét med ham i hans død? ⁴ Jesus døde og blev begravet, men fik nyt liv ved Guds kraft. På samme måde er vores gamle liv dødt, og det blev begravet, da vi blev døbt, for at vi skulle leve et helt nyt liv. ⁵ Vi blev ét med Jesus i dåben. Da vi altså er ét med ham i en død, der ligner hans, skal vi også være ét med ham i et liv, der ligner hans. ⁶ Vi ved, at vores gamle levevis er korsfæstet med Kristus, så synden ikke længere har ret til at regere over os. Derfor er vi ikke længere slaver af synden. ⁷ Den, som er død, er nemlig løst fra syndens herredømme.

⁸ Vi døde sammen med Kristus. Derfor tror vi på, at vi også skal leve sammen med ham. ⁹ Vi ved, at Kristus blev oprejst fra de døde og aldrig dør igen. Døden har intet at skulle have sagt over ham. ¹⁰ Ved sin død gjorde han sig én gang for alle fri af synden, og det liv, han nu lever, lever han for Gud.

¹¹ Husk på, at I er sluppet fri af syndens herredømme. Derfor kan I nu sammen med Kristus leve for Gud. ¹² Selvom I stadig er dødelige mennesker, må I ikke lade synden regere i jeres liv, så I adlyder jeres syndige tilbøjeligheder. ¹³ Lad jer ikke rive med af ondskaben og uretfærdigheden. Nej, nu da I er gået over fra døden til livet, skal I stille jer til rådighed for Gud og gøre det, som er godt og ret. ¹⁴ Synden skal ikke herske over jer, for I lever ikke under loven, men under Guds nåde.

Synd straffes med døden, men Gud skænker livet

¹⁵ „Skal vi så bare synde løs, fordi vi ikke lever under loven, men under Guds nåde?” spørger nogen måske. På ingen måde! ¹⁶ Ved I ikke, at hvis man lader sig styre af noget, bliver man slave af det? Lader du synden styre dit liv, fører det til død. Men lader du lydighed mod Gud styre dit liv, fører det til Guds accept og velbehag. ¹⁷ I har været slaver af synden, men Gud ske tak, at I med liv og sjæl er blevet lydige mod den undervisning, I har modtaget. ¹⁸ I er løst fra syndens slaveri og er nu ivrige efter at gøre det, som er ret. ¹⁹ Jeg bruger disse menneskelige billeder om slaveri for at hjælpe jer, da I stadig er svage i troen. Før i tiden var I behersket af urene tanker og onde handlinger, som førte til et udsvævende liv. Men nu skal jeres liv være kendetegnet af rene tanker og gode gerninger.

²⁰ Dengang I var slaver af synden, tænkte I ikke på, om det, I gjorde, var godt i Guds øjne. ²¹ Hvad førte det jer ud i? Kun ting, som I nu skammer jer over. Sådan et liv ender nemlig med død. ²² Nu, da I er løst fra syndens lænker og er kommet ind i et lydighedsforhold til Gud, fører det til et liv, som Gud kan acceptere, og det ender med evigt liv. ²³ Synd straffes med døden, men Gud skænker det evige liv gennem Jesus, vores Frelser og Herre.

Glæden i Guds nærvær

16 En sang af David.