The Daily Audio Bible
Today's audio is from the ESV. Switch to the ESV to read along with the audio.
Issakars slægt
7 Issakar fik fire sønner: Tola, Pua, Jashub og Shimron. 2 Tola fik seks sønner: Uzzi, Refaja, Jeriel, Jamaj, Jibsam og Shemuel; de blev slægtsoverhoveder for de forskellige grene af Tola-slægten. Under kong David udgjorde antallet af våbenføre mænd fra denne slægt i alt 22.600.
3-4 Uzzi fik en søn ved navn Jizrahja. Jizrahja og hans fire sønner, Mikael, Obadja, Joel og Jisshija, blev overhoveder for de forskellige grene af Uzzi-slægten. I den slægt havde de mange koner og børn, så under kong David udgjorde antallet af våbenføre mænd fra denne slægt i alt 36.000.
5 Ifølge slægtsbøgerne var det samlede antal våbenføre mænd fra Issakars stamme 87.000.
Benjamins slægt
6 Benjamin fik sønnerne Bela, Beker og Jediael.
7 Bela fik fem sønner: Etzbon, Uzzi, Uzziel, Jerimot og Iri, og de blev slægtsoverhoveder i Benjamins stamme. Ifølge deres slægtsbog var der 22.034 våbenføre mænd.
8 Beker fik ni sønner: Zemira, Joash, Eliezer, Eljoenaj, Omri, Jeremot, Abija, Anatot og Alemet. 9 De blev slægtsoverhoveder, og ifølge deres slægtsbog var der 20.200 våbenføre mænd.
10 Jediael fik en søn, Bilhan, som fik syv sønner: Jeush, Binjamin, Ehud, Kena’ana, Zetan, Tarshish og Ahishahar. 11 De blev slægtsoverhoveder for Jediaels slægt—alle dygtige krigere—og deres slægt kunne mønstre 17.200 våbenføre mænd.
12 Shuppim og Huppim var efterkommere af Ir. Hushim var efterkommer af Aher.[a]
Naftalis slægt
13 Naftali havde fire sønner: Jahtze’el, Guni, Jetzer og Shallum. De var efterkommere af Jakobs medhustru, Bilha.
Manasses slægt
14 Med sin aramæiske medhustru fik Manasse to sønner: Asriel[b] og Makir. Makir blev far til Gilead.
15 Det var Makir, der fandt koner til Huppim og Shuppim. Hans søster hed Ma’aka. En anden berømt efterkommer var Zelofhad, som udelukkende havde døtre.
16 Makirs kone, der også hed Ma’aka, fødte to sønner, som hun kaldte Peresh og Sheresh. Peresh fik to sønner: Ulam og Rekem, 17 og Ulam fik en søn ved navn Bedan. Hele denne slægt blev kaldt gileaditter efter Gilead, Makirs søn, Manasses sønnesøn.
18 Hans søster Hammoleket fødte sønnerne Ishhod, Abiezer og Mahla.
19 Shemida[c] fik fire sønner: Ahjan, Shekem, Likhi og Aniam.
Efraims slægt
20 Efraim fik en søn ved navn Shutela, som blev far til Bered. Bered fik sønnen Tahat, som blev far til Eleada, som igen fik sønnen Tahat. 21 Tahat fik sønnen Zabad, som blev far til Shutela.
To mænd fra denne slægt ved navn Ezer og Elead blev engang dræbt af filistrene i Gat, da de forsøgte at stjæle filistrenes kvæg.[d] 22 Deres far, Efraim, sørgede over dem i lang tid, mens hans slægtninge forsøgte at trøste ham. 23 Derefter gik han ind til sin kone, og hun blev gravid og fødte en søn, som han gav navnet Beria[e] for at mindes den ulykke, der var overgået deres familie. 24 Han fik også en datter ved navn She’era, som grundlagde byerne Nedre og Øvre Bet-Horon og Uzzen-She’era.
25-27 Efraim blev forfar til Josva gennem følgende slægtslinie: Efraim, Refa, Reshef, Tela, Tahan, Ladan, Ammihud, Elishama, Nun, Josva.
28 Efraims stamme bosatte sig i området, der indbefattede Betel og de omliggende landsbyer mod syd, og det strakte sig mod øst til Na’aran og mod vest til Gezer og de omliggende landsbyer. Området indbefattede også byerne Sikem og Ajja med deres omliggende landsbyer mod nord.
29 Manasses stamme besad byerne Bet-Shan, Ta’anak, Megiddo og Dor med tilhørende landsbyer. Det var altså efterkommerne af Jakobs søn Josef, der boede i disse byer.
Ashers slægt
30 Asher fik sønnerne Jimna, Jishva, Jishvi og Beria samt en datter ved navn Sera. 31 Beria fik sønnerne Heber og Malkiel. Malkiel grundlagde byen Birzajit.[f]
32 Heber fik sønnerne Jaflet, Shomer og Hotam samt en datter ved navn Shua. 33 Jaflet fik sønnerne Pasak, Bimhal og Ashvat. 34 Hans bror Shomer fik sønnerne Roga, Hubba og Aram.[g] 35 Hans bror Hotam fik sønnerne Zofa, Jimna, Shelesh og Amal.
36 Zofa fik sønnerne Sua, Harnefer, Shual, Beri, Jimra, 37 Betzer, Hod, Shamma, Shilsha, Jitran og Be’era.
38 Jeter[h] fik sønnerne Jefunne, Pispa og Ara.
39 Ulla fik sønnerne Ara, Hanniel og Ritzja.
40 Alle de mænd nævnt her var slægtsoverhoveder og dygtige, militære ledere. Ifølge deres slægtsbøger kunne slægten mønstre 26.000 våbenføre mænd.
Benjamins slægt
8 Benjamin fik følgende sønner i rækkefølge efter alder: Bela, Ashbel, Ahiram, 2 Noha og Rafa. 3 Fra Bela nedstammer slægtsoverhovederne Addar, Gera, Abihud, 4 Abishua, Na’aman, Ahoa, 5 Gera, Shefufan og Huram.
6-7 Ehuds sønner Na’aman, Ahija og Gera var slægtsoverhoveder for dem, der boede i Geba. Men befolkningen blev drevet bort og flyttede til Manahat. Gera, som blev far til Uzza og Ahihud, var deres leder.[i]
8-10 Shaharajim lod sig skille fra sine koner, Hushim og Ba’ara, og flyttede til Moabs land, hvor han giftede sig med Hodesh, og fra ham nedstammer slægtsoverhovederne Jobab, Zibja, Mesha, Malkam, Jeutz, Sakeja og Mirma.
11 Med Hushim havde Shaharajim tidligere fået sønnerne Abitub og Elpa’al. 12 Elpa’al fik sønnerne Eber, Misham og Shemed. Sidstnævnte grundlagde byerne Ono og Lod med tilhørende landsbyer. 13 Desuden fik han sønnerne Beria og Shema, der var overhoveder for den del af slægten, som slog sig ned i Ajjalon og fordrev Gats indbyggere. 14 Elpa’al fik også sønnerne Shashak og Jeremot.[j]
15-16 Fra Beria nedstammer følgende slægtsoverhoveder: Zebadja, Arad, Eder, Mikael, Jishpa og Joha.
17-18 Fra Elpa’al nedstammer Zebadja, Meshullam, Hizki, Heber, Jishmeraj, Jizlia og Jobab.
19-21 Fra Shimi nedstammer Jakim, Zikri, Zabdi, Elienaj, Zilletaj, Eliel, Adaja, Beraja og Shimrat.
22-25 Fra Shashak nedstammer Jishpan, Eber, Eliel, Abdon, Zikri, Hanan, Hananja, Elam, Antotija, Jifdeja og Penuel.
26-27 Fra Jeroham nedstammer Shamsheraj, Sheharja, Atalja, Ja’areshja, Elija og Zikri. 28 De var slægtsoverhoveder i Benjamins slægt, og de boede alle i Jerusalem.
Folkene i Gibeon og Sauls slægt
29 En mand ved navn Jeiel[k] grundlagde byen Gibeon og bosatte sig der sammen med sin kone Ma’aka. 30 Hans sønner var i rækkefølge efter alder: Abdon, Zur, Kish, Ba’al, Ner,[l] Nadab, 31 Gedor, Ahjo, Zeker[m] og Miklot. 32 Miklot blev far til Shima. De boede alle sammen tæt ved deres slægtninge i Jerusalem.
33 Ner blev far til Kish,[n] og Kish blev far til Saul. Saul fik sønnerne Jonatan, Malkishua, Abinadab og Eshba’al. 34 Jonatan fik sønnen Meribba’al,[o] som fik sønnen Mika. 35 Mika fik sønnerne Piton, Melek, Tarea og Ahaz.
36 Ahaz blev far til Jeho’adda, som blev far til Alemet, Azmavet og Zimri.
Zimri blev far til Moza, 37 som blev far til Bina. Bina blev far til Rafa, som blev far til Elasa, som igen blev far til Atzel.
38 Atzel fik sønnerne Azrikam, Bokeru, Jishmael, Shearja, Obadja og Hanan.
39 Atzels bror Eshek fik sønnerne Ulam, Jeush og Elifelet. 40 Ulams sønner var dygtige bueskytter, og han havde ualmindeligt mange børn og børnebørn, i alt 150. Alle de her nævnte personer tilhørte Benjamins stamme.
Skibbrud under sejladsen til Rom
27 Det var nu afgjort, at vi skulle sejle til Italien, og derfor blev Paulus sammen med en del andre fanger sat under opsyn af en officer ved navn Julius fra den kejserlige hærafdeling. 2 Vi gik om bord i et skib, der var på vej hjem til Adramyttion og på turen skulle anløbe havne langs Lilleasiens kyst. Aristark fra Thessaloniki var også med os.
3 Efter en dags sejlads gjorde vi et kort ophold i Sidon. Julius var meget venlig over for Paulus og lod ham gå i land, så han kunne besøge sine venner og nyde godt af deres gæstfrihed. 4 Da vi skulle sejle videre mod vest, havde vi modvind, og derfor drejede vi i stedet mod nord og sejlede i læ af Cypern. 5 Vi passerede efterhånden provinserne Kilikien og Pamfylien og lagde ind til byen Myra i Lykien.
6 Dér fandt officeren et egyptisk skib med hjemsted i Alexandria. Eftersom det skulle til Italien, blev vi alle overført til det skib, og vi sejlede af sted. 7-8 I flere dage gik det kun langsomt fremad, da vi havde stiv modvind, og med meget besvær nåede vi på højde med Knidos. Her blev vestenvinden os for stærk, så vi drejede mod syd for at komme i læ af Kreta. Da vi havde passeret Kap Salmone på øens østlige spids, sejlede vi med stort besvær vestpå langs kysten og kom endelig til „Gode Havne” i nærheden af byen Lasæa. 9 På grund af den megen modvind havde vi spildt en masse tid. Det var allerede tiden for efterårsstormene,[a] og en lang sørejse over åbent hav ville være yderst risikabel. Paulus advarede både kaptajnen, styrmanden og Julius. 10 „Mine herrer,” sagde han, „jeg forudser vanskeligheder. Hvis vi fortsætter rejsen nu, vil det føre til skibbrud med tab af både skibet og lasten. Ja, også menneskeliv vil gå tabt.” 11 Men Julius foretrak at lytte til styrmanden og kaptajnen frem for Paulus. 12 Og da den lille havn, vi var i, var uegnet til overvintring, holdt et flertal af besætningen på, at de skulle sejle videre langs kysten til Føniks, der var en havneby på Kreta, som havde indsejling fra sydvest og kunne yde beskyttelse mod storme fra nordvest.[b] Dér kunne de så afvente, at det blev forår.
13 Da der var en let vind fra syd, så det ud til, at de kunne gennemføre deres plan. De lettede derfor anker og sejlede langs kysten. 14 Men inden længe slog vejret pludselig om, og der kom en orkan af den slags, som er kendt under navnet „Nordøstorkanen”. 15 Der var ikke andet at gøre end at lade skibet drive for vinden og blive ført til havs. 16 En kort tid lå vi i læ bag en lille ø, som hedder Kauda, hvor det med nød og næppe lykkedes os at få skibsjollen hevet indenbords. 17 Derefter surrede mandskabet tov rundt om skibet og under kølen for at styrke skroget. Da de var bange for at blive blæst helt ned til den nordafrikanske kyst, hvor skibet ville gå på grund på sandbankerne, firede de drivankeret ned.[c] På den måde drev skibet af sted for vinden. 18 Næste dag var stormen lige voldsom, og besætningen begyndte at kaste skibets last over bord. 19 Dagen efter kastede de også størstedelen af sejlene og skibsgrejet over bord.
20 Den frygtelige storm rasede med uformindsket styrke i flere døgn. Vi så hverken sol eller stjerner, og der var ikke længere noget håb om redning.
Bøn om hjælp mod fjenderne
7 En sang David sang til Herren på grund af benjaminitten Kush.
2 Min Herre og Gud, jeg stoler på dig,
red mig fra alle mine forfølgere.
3 Lad dem ikke sønderrive mig som løver,
slæbe mig bort, uden at nogen kommer til hjælp.
4 Herre, hvis jeg havde forbrudt mig,
hvis jeg virkelig var skyldig,
5 hvis jeg havde svigtet mine venner
eller uden grund udplyndret mine fjender,
6 kunne de med god ret sønderrive mig
og trampe mig ned i støvet.
7 Grib ind mod mine fjenders raseri, Herre!
Giv dem den straf, de fortjener.
8 Lad folkene samles foran dig.
Tag plads på din høje trone.
9 Det er dig, Herre, der dømmer folkeslagene.
Frikend mig, for jeg er uskyldig.
Jeg har ikke gjort noget forkert.
10 Herre, gør en ende på de gudløses ondskab,
men hjælp dem, der er uden skyld.
For du er god og retfærdig, du kender hjertets dyb,
du vejer vore motiver og inderste tanker.
11 Den almægtige Gud er mit skjold,
han redder dem, der handler ret.
12 Gud er en retfærdig dommer,
han dømmer de gudløse dag efter dag.
13 Hvis de ikke omvender sig,
hvæsser han sværdet og spænder buen.
14 Han affyrer sine dødbringende våben,
sender de brændende pile af sted.
15 De gudløse undfanger uret,
er svangre med ondskab og føder løgn.
16 De sætter fælder for andre, men bliver selv fanget.
De graver faldgruber, men falder selv i dem.
17 Deres onde planer giver bagslag,
deres rænker rammer dem selv.
18 Jeg priser Herren, for han er god.
Jeg vil lovsynge den almægtige Gud.
22 Lykkelig den mand, som finder sig en god kone,
det er et udtryk for Herrens velsignelse.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.