The Daily Audio Bible
Today's audio is from the CSB. Switch to the CSB to read along with the audio.
19 Da kom Guds Ånd over Amasaj, der senere blev en af lederne blandt „De Tredive”, og han udbrød:
„Vi står bag dig, David!
Vi er med dig, Isajs søn!
Fred og fremgang til dig!
De, der hjælper dig, får succes,
for din Gud er med dig!”
Da bød David dem velkommen og gjorde dem til officerer i sin hær.
20 En flok mænd fra Manasses stamme deserterede fra Sauls hær til David, da han var sammen med filistrenes hær og klar til kamp mod Saul. Filistrenes officerer nægtede imidlertid at lade David og hans mænd deltage i slaget. Efter at have diskuteret sagen sendte filistrene dem hjem til Ziklag. De var bange for at miste livet, hvis David pludselig gik tilbage til sin tidligere herre.
21 Følgende højtstående officerer fra Manasses stamme fulgte med David tilbage til Ziklag: Adna, Jozabad, Jediael, Mikael, Jozabad, Elihu og Zilletaj. 22 Det var tapre og dygtige krigere, som ved tilbagekomsten til Ziklag hjalp David med at bekæmpe de amalekitiske plyndringsbander, og de blev senere officerer i Davids hær.
23 For hver dag der gik, sluttede flere og flere sig til David, indtil han rådede over en mægtig hær. 24 Kort efter flyttede David til Hebron med hele sit følge, og de var alle opsat på at få David til konge i stedet for Saul, sådan som Herren havde lovet. Hæren inkluderede krigere fra alle stammerne:
25 Fra Judas stamme: 6800 krigere bevæbnet med skjolde og spyd; 26 fra Simeons stamme: 7100 erfarne krigere; 27 fra Levis stamme: 4600; 28 fra præsteslægten, Arons efterkommere: 3700 mænd under ledelse af Jojada 29 samt en ung dygtig kriger, Zadok, med 22 ledende medlemmer af sin slægt; 30 fra Benjamins stamme, som Saul tilhørte: 3000 mænd—hovedparten af denne stamme var stadig loyale over for Saul; 31 fra Efraims stamme: 20.800 tapre krigere, der var fremtrædende mænd i deres respektive slægter; 32 fra Manasses halve stamme blev 18.000 mænd sendt af sted for at hjælpe David til at vinde kongemagten; 33 fra Issakars stamme: 200 ledere og deres slægtninge, som alle forstod at tolke tidens tegn og forstod, hvad der var bedst for Israels fremtid; 34 fra Zebulons stamme: 50.000 dygtige, fuldt bevæbnede krigere, der var 100 procent loyale mod David; 35 fra Naftalis stamme: 1000 officerer og 37.000 krigere udrustet med skjolde og spyd; 36 fra Dans stamme: 28.600 mænd rede til kamp; 37 fra Ashers stamme: 40.000 veltrænede og kamplystne krigere; 38 fra den anden side af Jordanfloden hvor Ruben, Gad og Manasses anden halve stamme hørte hjemme: 120.000 fuldt rustede krigere.
39 Alle disse krigere kom til Hebron rede til kamp og fast besluttet på at gøre David til konge over Israel, for hele folket ønskede, at David skulle være deres konge. 40 I tre dage fejrede de kroningen af David; de spiste og drak af de forsyninger, deres slægtninge kom med. 41 Folk kom fra nær og fjern—ja, helt fra Issakars, Zebulons og Naftalis egne—med madvarer på æsler, kameler, muldyr og okser: store mængder mel, figenkager, rosiner, vin, olivenolie, kvæg og får. Al denne overflod var udtryk for den forventningens glæde, der havde bredt sig ud over hele Israel.
David henter pagtens ark(A)
13 Efter at David havde rådført sig med sin militære ledelse og alle sine officerer, 2 sagde han til den store forsamling af krigere, der var kommet fra alle Israels stammer:
„Hvis I mener, det er rigtigt, og at det er Guds vilje, så lad os sende bud ud over hele Israels land om, at alle stammeledere skal komme herned til os. Der skal også sendes besked til præsternes og levitternes ledere i de byer, de har fået tildelt at bo i. 3 Når alle lederne er samlet, vil vi så hente Guds Ark, for lige siden Saul blev konge, har man ikke taget Herren med på råd.”
4 Davids forslag blev enstemmigt vedtaget, for de mente alle, at det var det rigtige at gøre.
5 På den måde fik David samlet hele Israels folk fra nord til syd, så de kunne være med til at hente Guds Ark i Kirjat-Jearim. 6 Derefter drog David af sted i spidsen for den store skare til Kirjat-Jearim, som også kaldes Ba’ala, i Judas stammeområde for at hente Gud Herrens Ark—den Gud, som troner mellem keruberne. 7 Arken, der i lang tid havde stået i Abinadabs hus, blev anbragt på en ny oksekærre—og Uzza og Ahjo styrede okserne. 8 David og Israels øvrige ledere dansede og sang af alle kræfter til Guds ære til musik fra lyrer, harper, tamburiner, bækkener og trompeter.
9 Men da de nåede til tærskepladsen ved Kidon, snublede okserne, og Uzza rakte hånden ud for at støtte arken. 10 Da blev Herren vred og straffede Uzza, fordi han ikke viste ærefrygt for arken, som ikke måtte røres, og han døde på stedet. 11 David var oprørt over, at Herren havde straffet Uzza så hårdt. Derfor kaldte han stedet for „Peretz-Uzza”,[a] hvilket det hedder den dag i dag.
12 Episoden gjorde, at David blev bange for Gud. „Hvordan tør jeg så bringe Guds Ark hjem til mig?” sagde han. 13 Derfor ombestemte han sig, og i stedet for at føre arken ind i Davidsbyen, lod han den indtil videre opbevare hos Obed-Edom fra Gat. 14 Der stod den i tre måneder—og Herren velsignede Obed-Edom og hans familie.
David befæster sin position som konge(B)
14 Kong Hiram af Tyrus sendte kong David en masse cedertræ som venskabsgave. Samtidig sendte han stenhuggere og tømrere, der skulle hjælpe med at bygge et flot palads til ham. 2 Da forstod David, at Herren havde valgt ham til konge og styrket hans kongemagt for sit udvalgte folks skyld.
3 Efter at David var flyttet til Jerusalem, tog han flere koner, og han fik mange sønner og døtre. 4 Her følger navnene på de sønner, der blev født i Jerusalem: Shammua, Shobab, Natan, Salomon, 5 Jibhar, Elishua, Elpelet, 6 Noga, Nefeg, Jafia, 7 Elishama, Be’eljada og Elifelet.
David besejrer filistrene(C)
8 Da filistrene hørte, at David var blevet kronet til konge over Israel, mobiliserede de deres styrker og tog af sted for at tage ham til fange. Men David fik meddelelse om det og samlede sin egen hær imod dem. 9 Filistrenes hær kom og invaderede Refaimdalen. 10 Da spurgte David Gud til råds: „Skal jeg gå ud og kæmpe imod dem? Vil du give mig sejr over dem?”
Herren svarede: „Ja, jeg vil udlevere dem til dig.”
11 Derefter rykkede David ud og besejrede dem. „Det var Gud, der gjorde det!” erklærede han. „Gud brød gennem fjendens slagrækker som en flodbølge!” Derfor kaldte han stedet for Ba’al-Peratzim.[b]
12 De flygtende filistre havde efterladt deres afgudsbilleder på slagmarken, og David gav ordre til, at de skulle brændes.
13 Men filistrene kom tilbage og invaderede endnu engang dalen. 14 David rådførte sig igen med Gud, og svaret lød: „Undgå et frontalt angreb! Gå bag om fjenden og slå til ved baka-træerne.[c] 15 Så snart du hører lyden af taktfaste skridt i toppen af træerne, skal du gå til angreb, for det betyder, at Gud selv er gået i forvejen for at tilintetgøre fjendens hær.”
16 David gjorde, som Gud havde sagt, og hans hær huggede filistrene ned fra Gibeon og helt til Gezer. 17 Davids ry spredtes nu vidt omkring. Herren sørgede for, at alle de omkringboende folkeslag fik stor respekt for kong David.
Indledende hilsen—Jesus som Guds Søn
1 Kære medkristne i Rom!
Dette brev er fra Paulus, som er kaldet til at være apostel i tjenesten for Jesus Kristus. Det var Gud, der udvalgte mig til at sprede det glædelige budskab, 2 som han for længe siden talte om gennem sine profeter, og som er nedskrevet i de hellige Skrifter. 3-4 Profeterne forudsagde, at der skulle komme en Frelser, og det er Jesus, Guds Søn og vores Herre. Hvad hans menneskelighed angår, nedstammer han fra Kong David, men hvad hans hellige åndsnatur angår, blev han ved opstandelsen fra de døde anerkendt som Guds magtfulde Søn. 5 Det er ham, der har givet os nåde og kraft til at være hans apostle og hjælpe folk fra alle folkeslag til at leve i tillidsfuld lydighed over for Gud. 6 Det gælder også jer i Rom, som er kaldet til at tilhøre Jesus Kristus.
7 Nåde være med jer og fred fra Gud, vores Far, og Jesus Kristus, vores Herre. I skal vide, at Gud elsker jer, og at I er kaldet til at leve for ham.
Paulus ønsker at besøge de kristne i Rom
8 Først af alt takker jeg Gud for alt, hvad han har gjort for jer gennem Jesus Kristus. Jeres tro er jo blevet kendt i hele verden! 9 Gud er mit vidne på, at jeg tit tænker på jer og beder for jer, alt imens jeg sætter hele mit liv ind på at forkynde budskabet om hans Søn. 10 Og jeg beder til stadighed om, at Gud snart vil gøre det muligt for mig at komme og besøge jer. 11 Jeg længes efter at se jer, for at jeg kan udruste jer med Åndens gaver, så I kan blive styrket i jeres tro, 12 eller snarere, at vi kan opmuntre og styrke hinanden gennem vores fælles tro.
13 I skal vide, kære venner, at jeg tit har tænkt på at besøge jer, så jeg kunne være til hjælp for jer ligesom for de andre menigheder. Men der er altid kommet noget i vejen. 14-15 Jeg længes efter at forkynde budskabet om Jesus også i Rom, for det er min opgave at forkynde det for alle mennesker, uanset om de er veluddannede eller uuddannede, om de bliver set op til eller set ned på.
Kristendommens kerne
16 Jeg skammer mig bestemt ikke over at fortælle budskabet om Jesus, for det indeholder en guddommelig kraft, som er i stand til at give evigt liv til alle, der tror på ham. Budskabet kom først til jøderne, men nu når det ud til alle mennesker. 17 Kernen i budskabet er, at vi bliver accepteret af Gud og erklæret skyldfri bare ved at overgive os til ham i tro og leve i den tro. Der står jo også i Skriften: „Den retskafne får livet ved sin tro.”[a]
13 Han husker og hævner uret og drab,
han glemmer ikke de svages råb.
14 Vær mig nådig, Herre,
for mine fjender er ude efter mig.
Herre, riv mig ud af dødens gab.
15 Så vil jeg prise dig på Jerusalems torve,
og fryde mig over, at du frelste mig.
16 Fjenderne ender i deres egen faldgrube,
de bliver fanget i deres egne fælder.
17 Herren er kendt for sin retfærdighed,
de onde indfanges af deres egen ondskab.
18 De ugudelige ender i den evige død,
det gælder alle, som gør oprør mod Gud.
19 Men de ydmyge bliver ikke ladt i stikken,
de undertryktes håb bliver ikke gjort til skamme.
20 Herre, lad ikke de onde sejre,
men udmål den straf, de fortjener.
4 Rigdom tiltrækker mange venner,
det gør fattigdom ikke.
5 Et falsk vidne får sin straf,
en løgner undslipper ikke.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.