Chronological

Modstand mod templets og byens genopbygning på forskellige tidspunkter

4 Da Judas og Benjamins fjender fik at vide, at judæerne var kommet tilbage og var begyndt at genopbygge templet, ² henvendte de sig til Zerubbabel og de øvrige ledere. „Lad os hjælpe til,” sagde de, „for vi vil også gerne dyrke jeres Gud. Vi har ofret til ham, lige siden kong Esar-Haddon af Assyrien førte os hertil.”

³ Men Zerubbabel, Jeshua og de øvrige ledere svarede: „Nej, I kan ikke være med til at bygge vores Guds tempel. Vi må selv bygge templet for Herren, Israels Gud, sådan som kong Kyros har befalet.”

⁴ Så forsøgte de tilflyttede fremmede at skræmme dem til at standse arbejdet. ⁵ De gav penge til nogle ledere, som skulle modarbejde byggeplanerne. Sådan fortsatte det i hele perserkongen Kyros’ regeringstid og senere, mens kong Dareios^[a] regerede.

⁶ Da Xerxes^[b] blev konge over Persien, skrev Judas og Jerusalems fjender et klagebrev imod Jerusalems genopbygning, som de sendte til kongen. ⁷ Senere, da Artaxerxes blev konge, sendte Bishlam, Mitredat, Tabe’el og en lang række embedsmænd igen en skrivelse. Den var på aramæisk og blev oversat for kongen.

^8-9 Guvernøren Rehum og provinssekretæren Shimshaj sendte ligeledes et anklageskrift til kong Artaxerxes. Brevet blev underskrevet af adskillige dommere og lokale persiske og babyloniske embedsmænd fra Erek og Susa ¹⁰ og en lang række andre folk, som af den store og berømte Asnappar^[c] var blevet deporteret fra deres eget land til Samaria og de omliggende egne vest for Eufratfloden. ¹¹ Ordlyden af brevet til kongen var som følger:

Til kong Artaxerxes fra hans undersåtter vest for Eufratfloden. ¹² Vi gør kongen opmærksom på, at de judæere, som er kommet fra Babylonien til Jerusalem, er ved at genopbygge denne oprørske og onde by. De er snart færdige med at genopbygge byens mure, og de har udbedret fundamenterne.

¹³ Vi ønsker yderligere at gøre kongen opmærksom på, hvilke følger det kan få, hvis denne by bliver genopbygget. Først og fremmest vil judæerne snart nægte at betale skatter og afgifter, og det vil gå ud over kongens indtægter. ¹⁴ Eftersom vi er loyale undersåtter og ikke ønsker, at kongen skal lide tab, sender vi denne information. ¹⁵ Vi foreslår, at kongen undersøger de gamle optegnelser, hvoraf det klart vil fremgå, at Jerusalem er en oprørsk by. Den blev jo netop ødelagt som følge af oprør imod de konger og riger, som forsøgte at kontrollere den. ¹⁶ Vi ønsker hermed at udtrykke vor dybe ængstelse for, at kongen skal miste hele området vest for Eufratfloden, hvis han tillader en genopbygning af byen og dens fæstningsværker.

¹⁷ Kong Artaxerxes sendte følgende svar til guvernøren Rehum, provinssekretæren Shimshaj og deres forbundsfæller i Samaria og i hele området vest for Eufratfloden:

¹⁸ Vær hilset! Jeres skrivelse er blevet læst op og oversat for mig. ¹⁹ Jeg beordrede mine folk til at foretage en nøje gennemgang af de gamle optegnelser, og det blev derved bekræftet, at Jerusalem har gjort modstand imod en lang række konger, og at der ofte har fundet oprør og opstande sted. ²⁰ I tidens løb har der også været mægtige konger, som fra Jerusalem har regeret over hele området vest for Eufratfloden og har inddrevet skat, told og andre afgifter fra hele det område. ²¹ Derfor skal I sætte en stopper for byens genopbygning. Den by må ikke genopbygges, medmindre jeg personligt giver min tilladelse. ²² Sørg for straks at udføre ordren, så kongedømmet ikke kommer til at lide tab.

²³ Så snart denne skrivelse fra Artaxerxes var blevet læst op for Rehum, Shimshaj og de øvrige embedsmænd, skyndte de sig til Jerusalem og tvang judæerne til at standse arbejdet med at genopbygge bymuren.

²⁴ Det var en lignende modstand, som tidligere havde resulteret i, at arbejdet med templet gik i stå, indtil kong Dareios af Persiens andet regeringsår.

5 Dengang var der to profeter i Jerusalem og Juda, nemlig Haggaj og Zakarias, søn af Iddo, som bragte bud til folket fra Israels Gud om at genoptage arbejdet. ² Zerubbabel og Jeshua fulgte opfordringen og fortsatte med at genopbygge templet, og profeterne støttede dem.

³ Det varede dog ikke længe før Tattenaj, der på den tid var guvernør for området vest for Eufratfloden, og Shetar-Bozenaj ankom til Jerusalem ledsaget af flere andre embedsmænd. De spurgte: „Hvem har givet jer tilladelse til at opføre et nyt tempel? ⁴ Og hvad hedder de mænd, som er ansvarlige for arbejdet?” ⁵ Men Herren beskyttede judæernes ledere, og man blev enige om at forelægge sagen for kong Dareios, så han kunne tage afgørelsen.

⁶ Guvernør Tattenaj, Shetar-Bozenaj og de andre embedsmænd sendte derfor følgende brev til kong Dareios:

⁷ Fredshilsen til kong Dareios! ⁸ Vi ønsker at informere kongen om vort besøg i provinsen Juda, hvor man er i fuld gang med at opføre et tempel for Judas store Gud. Man har allerede placeret flere lag kvadersten i templets mure og et lag træ ovenpå. Arbejdet bliver udført med stor omhu og skrider godt fremad. ⁹ Vi forhørte judæernes ledere om, hvem der havde givet tilladelse til byggeriet, ¹⁰ og vi udbad os navnene på de ansvarlige, så vi kunne underrette kongen. ¹¹ På vore spørgsmål svarede lederne: „Vi tjener Himlens og jordens Gud, og vi er i færd med at genopbygge det tempel, som blev opført på dette sted for flere hundrede år siden af en stor konge i Israel. ¹² Men senere vakte vore forfædre Guds vrede, og han lod dem blive besejret af kong Nebukadnezar, som ødelagde templet og bortførte folket til Babylonien.”

¹³ Judæerne insisterer imidlertid på, at kong Kyros, kort efter at han var blevet konge, udsendte en skriftlig erklæring om, at templet skulle genopbygges. ¹⁴ De påstår tilmed, at kong Kyros tilbageleverede de guld- og sølvkar, som Nebukadnezar havde taget fra templet i Jerusalem og anbragt i sit tempel i Babylon. De siger, at en lang række værdigenstande blev overgivet til en mand ved navn Sheshbatzar, som kong Kyros havde udpeget til guvernør i Judas land. ¹⁵ Kongen skulle have givet Sheshbatzar ordre til at returnere karrene til Jerusalem og genopbygge Guds tempel på dets gamle plads. ¹⁶ Derfor påstås det, at Sheshbatzar var den, der kom og lagde fundamentet til templet i Jerusalem. Lige siden da har folket arbejdet på genopbygningen, men det er dog endnu ikke færdigt.

¹⁷ Hvis det kan behage kongen, vil vi derfor anmode om, at man gennemsøger det kongelige bibliotek i Babylon for at finde ud af, om kong Kyros overhovedet har udstedt en sådan befaling. Vi vil så afvente kongens afgørelse i denne sag.

Kong Dareios’ kendelse

6 Da kong Dareios modtog brevet, iværksatte han en efterforskning i de babyloniske arkiver, hvor man opbevarede gamle dokumenter. ² I fæstningen i Ekbatana i provinsen Medien fandt man en skriftrulle med følgende ordlyd:

³ I kong Kyros’ første regeringsår udsendte han følgende erklæring angående Guds tempel i Jerusalem: Templet skal genopbygges, så judæerne kan have et sted at bringe deres slagtofre og brændofre. Templet skal være 27 m højt og 27 m bredt. ⁴ Murene skal bygges med tre lag kvadersten og et lag træ ovenpå. Alle udgifter hertil skal dækkes af kongen. ⁵ Derudover skal alle de guld- og sølvkar, som Nebukadnezar tog fra Guds tempel, føres til Jerusalem og sættes tilbage i templet, hvorfra de blev taget.

⁶ Efter fundet af Kyros’ befaling sendte kong Dareios følgende besked til guvernør Shetar-Bozenaj og de andre embedsmænd vest for Eufratfloden:

Lad være at standse tempelbyggeriet. ⁷ Lad blot templet blive opført på sit oprindelige sted, og forsøg ikke at genere Judas guvernør og de andre ledere under arbejdet. ⁸ Jeg befaler endvidere, at I fremover uden tøven skal betale alle byggeomkostninger med de kongelige indtægter fra skatteopkrævningen i området vest for Eufratfloden. ⁹ Giv præsterne i Jerusalem de unge tyre, væddere og lam, som de har brug for til deres brændofre til Himlens Gud. Giv dem også den hvede, vin, salt og olivenolie, de skal bruge til deres daglige ofringer. ¹⁰ Når de på den måde ofrer til Himlens Gud, kan de også gå i forbøn for mig og mine sønner.

¹¹ Hvis nogen ikke retter sig efter denne befaling, skal en bjælke rives ud af hans hus, og han skal til straf nagles fast på den, hvorefter hans hus skal jævnes med jorden. ¹² Den Gud, som har valgt at bo i Jerusalem, vil tilintetgøre en hvilken som helst konge eller nation, der modsætter sig denne befaling og ødelægger hans tempel i Jerusalem. Jeg, Dareios, har udstedt denne befaling. Sørg for, at den bliver omhyggeligt overholdt.

Templet færdiggøres og indvies

¹³ Guvernør Tattenaj, Shetar-Bozenaj og de øvrige embedsmænd var nødt til at tage kong Dareios’ befaling til efterretning og adlyde hvert et ord. ¹⁴ Det betød, at de judæiske ledere kunne fortsætte arbejdet, og de fattede nyt mod gennem profeterne Haggajs og Zakarias’ profetiske ord. Tempelbyggeriet blev efter Guds vilje fuldført, sådan som det var blevet befalet af perserkongerne Kyros, Dareios og Artaxerxes. ¹⁵ Den tredje dag i adar måned i kong Dareios’ sjette regeringsår stod templet færdigt.

¹⁶ Under stor jubel blev templet derefter indviet af præsterne, levitterne og alle dem, som var vendt tilbage fra eksilet. ¹⁷ Ved indvielsen blev der ofret 100 unge tyre, 200 væddere og 400 lam foruden 12 gedebukke som syndoffer for Israels 12 stammer. ¹⁸ Derpå blev præsterne og levitterne inddelt i skiftehold og sat til at varetage tempeltjenesten for Herren i Jerusalem i overensstemmelse med instrukserne i Toraen.

Påsken

¹⁹ De hjemvendte judæere fejrede påsken den fjortende dag i den første måned. ²⁰ Præsterne og levitterne havde alle gennemgået renselsesritualet, så de var ceremonielt rene. De udvalgte præster slagtede nu påskelammene for alle de hjemvendte og for sig selv og de øvrige præster. ^21-22 De hjemvendte judæere fejrede påsken sammen med de andre i landet, som havde vendt sig fra afguderne for at søge Herren, Israels Gud, og de fejrede de usyrnede brøds fest i syv dage med stor glæde, fordi Herren havde ladet perserkongen^[d] vise forståelse for dem og støtte arbejdet på templet, Israels Guds hus.

Sørgesang i Babylonien