Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Chronological

Read the Bible in the chronological order in which its stories and events occurred.
Duration: 365 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Daniel 1-3

Ved kong Nebukadnezars hof

I kong Jojakim af Judas tredje regeringsår kom Babylons konge, Nebukadnezar, med sin hær og belejrede Jerusalem, 2-4 og Herren hjalp ham, så Jojakim måtte overgive sig. Derefter tog Nebukadnezar de hellige kar fra Herrens hus med hjem til Babylon, hvor han anbragte dem i sin guds skatkammer. Han tog også en del unge mænd fra kongehuset og de fornemste familier i Israel med sig til Babylon.

Da han var kommet hjem, befalede han sin hofmarskal, Ashpenaz, at udvælge nogle af de unge mænd og undervise dem i tre år i kaldæisk sprog og kultur. De skulle være velskabte, se godt ud, være veluddannede, lærenemme og egnede til at gøre tjeneste i kongens palads.

I de tre år deres uddannelse varede, fik de unge mænd samme slags mad og vin som kongen selv. Hans plan var at gøre dem til sine personlige rådgivere.

Blandt de udvalgte var der fire unge mænd fra Judas stamme, som hed Daniel, Hananja, Mishael og Azarja. Hofmarskalen gav dem babyloniske navne.[a] Daniel kom til at hedde Belteshazzar, Hananja blev kaldt Shadrak, Mishael blev kaldt Meshak, og Azarja blev kaldt Abed-Nego.

Daniel besluttede af religiøse grunde,[b] at han ikke ville spise den mad og drikke den vin, som blev serveret, så han bad hofmarskalen om, at de måtte få noget andet at spise. Gud gjorde det sådan, at hofmarskalen blev venligt stemt over for Daniel, 10 men han var alligevel meget betænkelig ved sagen. „Hvis I ikke spiser den kongelige mad,” indvendte han, „er jeg bange for, at I bliver blege og tynde i sammenligning med de andre unge mænd, og i sidste ende bliver det mig, det går ud over. Kongen vil hugge hovedet af mig, fordi jeg har forsømt mine pligter.”

11 Daniel henvendte sig nu til den opsynsmand, som Ashpenaz havde udpeget til at tage sig af de fire unge mænd. 12 „Prøv i ti dage at give os grønsager og vand,” foreslog han. 13 „Derefter kan du sammenligne os med de unge mænd, som spiser kongens mad, og så afgøre, om du vil tillade, at vi fortsætter med at spise grønsager.”

14 Opsynsmanden gik med på det, 15 og da prøvetiden var overstået, så Daniel og hans tre venner både bedre og sundere ud end de andre, der havde spist kongens mad. 16 Derfor lod han dem fortsætte med at spise grønsager, og gav dem ikke mad og vin fra kongens køkken.

17 Gud gjorde disse fire unge mænd usædvanligt lærenemme, så de snart var godt kendt med datidens videnskab, og Gud gav Daniel en særlig evne til at tyde drømme og syner.

18-19 Da den treårige uddannelse var afsluttet, førte hofmarskalen alle de unge mænd frem for kongen, som stillede dem en række spørgsmål. Ingen kunne måle sig med Daniel, Hananja, Mishael og Azarja i visdom, så kongen tog dem straks i sin tjeneste. 20 Hver gang der kom et problem, som krævede særlig visdom og dømmekraft, var det kongens erfaring, at disse fire unge mænd var ti gange dygtigere end alle hans øvrige rådgivere, astrologer og drømmetydere. 21 På den måde blev Daniel kongelig rådgiver i Babylon, indtil perserrigets kong Kyros erobrede byen.

Nebukadnezars drøm

I sit andet regeringsår havde Nebukadnezar nogle drømme, der gjorde ham så urolig, at han ikke kunne sove. Han sammenkaldte da alle sine astrologer, præster og vismænd og bad dem fortælle, hvad han havde drømt. „Jeg har haft en foruroligende drøm,” forklarede han, „og jeg falder ikke til ro, før jeg forstår, hvad den drejer sig om.”

„Deres Majestæt længe leve!” sagde de alle sammen på aramæisk.[c] „Fortæl os drømmens indhold, så skal vi nok forklare dig dens betydning.”

„Nej!” svarede kongen. „Hvis I ikke fortæller mig både drømmen og dens betydning, bliver I skåret i småstykker og jeres huse jævnet med jorden. Men hvis I kan fortælle mig drømmens indhold, og hvad den betyder, vil jeg til gengæld overøse jer med gaver og hædersbevisninger. Kom nu i gang!”

„Hvordan kan vi fortælle Dem, hvad drømmen betyder, hvis De ikke vil fortælle os, hvad drømmen handler om?” protesterede vismændene.

8-9 Da udbrød kongen: „Hør, I er kun ude på at trække tiden ud med den slags omsvøb. I ved jo godt, at jeg ikke er bange for at gøre alvor af min trussel. Sig mig nu, hvad jeg drømte, for det er kun på den måde, jeg kan være sikker på, at I virkelig kan tyde den.”

10 „Men, Deres Majestæt,” indvendte de, „der findes ikke det menneske på jorden, som kan gøre, hvad De forlanger! Aldrig har en konge krævet noget lignende af en drømmetyder! 11 Hvad De forlanger, er en umulighed! Ingen uden guderne kan vide, hvad De har drømt, og guderne bor ikke blandt dødelige mennesker.”

12 Deres svar gjorde kongen rasende, og han befalede, at alle vismænd i Babylonien skulle henrettes. 13 Dødsdommen blev bekendtgjort over hele landet, og der blev sendt mænd af sted for at lede efter Daniel og hans tre venner, så de også kunne blive henrettet. 14 Daniel henvendte sig da med kloge og velovervejede ord til Arjoch, chefen for kongens livvagt, som havde ansvar for henrettelsen. 15 „Hvorfor har kongen udstedt en så hård befaling?” spurgte han. Arjoch forklarede ham så, hvad der var sket.

16 Daniel gik straks ind til kongen og lovede, at hvis tidsfristen blev forlænget, ville han tyde drømmen. 17 Derpå gik han hjem og fortalte sine tre venner, Hananja, Mishael og Azarja, hvad der var sket, 18 og han anmodede dem om at bede Himlens Gud om nåde. Kun hvis Gud åbenbarede kongens drøm for dem, kunne de og de øvrige vismænd undgå at blive henrettet. 19-20 Samme nat viste Gud i et syn Daniel, hvad kongen havde drømt.

Da priste Daniel Himlens Gud og sagde:

„Priset være Herren for evigt.
    Han har al visdom og magt.
21 Tiderne er i hans hånd.
    Han indsætter og afsætter konger.
Han giver visdom til de vise
    og klogskab til de kloge.
22         Han åbenbarer dybe hemmeligheder.
Han bringer lys over alle ting
    og afslører, hvad der gemmer sig i mørket.
23 Jeg takker og priser dig, mine fædres Gud,
    for du har givet mig visdom og styrke.
Du har gjort, hvad vi bad om.
    Du har åbenbaret kongens drøm for mig.”

Daniel tyder kongens drøm

24 Daniel gik derefter til Arjoch og sagde: „Slå ikke vismændene ihjel! Før mig til kongen, så vil jeg forklare ham, hvad drømmen betyder.”

25 Arjoch førte straks Daniel til kongen og sagde: „Jeg har blandt de bortførte judæere fundet en, som kan fortælle Dem, hvad drømmen betyder.”

26 „Er det sandt?” spurgte kongen Daniel, som han kaldte Belteshazzar. „Kan du fortælle mig, både hvad jeg drømte, og hvad det betyder?”

27 Til det svarede Daniel: „Der findes ingen vismand eller drømmetyder, som kan åbenbare sådan en hemmelighed for Deres Majestæt, 28 men der findes en Gud i Himlen, som åbenbarer hemmeligheder, og han har i en drøm vist Dem, hvad der skal ske i fremtiden. 29 De lå og tænkte over fremtiden, og Gud, som åbenbarer hemmeligheder, talte til Dem. 30 Og når Gud åbenbarede hemmeligheden for mig, er det ikke, fordi jeg har større visdom end andre, men for at Deres Majestæt kan forstå, hvad drømmen betyder.

31 De så i Deres drøm en enorm statue. Den var storslået og strålende, men også frygtindgydende. 32 Dens hoved var af rent guld; brystet og armene var af sølv; maven, hofterne og det øverste af lårene var af bronze; 33 resten af benene var af jern, og fødderne var lavet af en blanding af jern og ler.

34-35 Mens De så alt det her, var der en stor sten, der blev revet løs på overnaturlig vis. Den ramte statuens fødder, som den fuldstændigt knuste. Pludselig lå hele statuen knust på jorden, både jern, ler, bronze, sølv og guld, og det hele blev blæst væk af vinden som avner på en tærskeplads i stormvejr. Men den sten, der knuste statuen, blev til et mægtigt bjerg, der dækkede hele jorden.

36 Sådan var Deres drøm, og her er dens betydning:

37 De er selv kongen over alle konger, og Himlens Gud har givet Dem magt, styrke og ære, 38 De, som er en verdenshersker uden lige og har magt over alle verdens dyr og fugle, De er statuens hoved af guld.

39 Når Deres rige engang er forbi, vil der komme et andet rige, ringere end Deres. Derefter kommer bronzeriget, som vil strække sig vidt ud over jorden. 40 Det vil bliver afløst af et fjerde rige, stærkt som jern, der vil knuse og undertrykke alle andre riger. 41-43 Når statuens fødder og tæer var en blanding af jern og ler, betyder det, at det næste rige vil være en alliance af forskellige riger og konger. Nogle riger vil være stærke som jern, andre skrøbelige som ler. Blandingen af jern og ler symboliserer de enkelte rigers forskellighed. Kongerne vil forsøge at holde sammen på det fælles rige, men det vil ikke lykkes for dem, for jern og ler kan ikke blandes.

44 På de kongers tid vil Himlens Gud oprette et nyt rige, som aldrig skal forgå og aldrig vil blive besejret. Det nye rige vil besejre de andre riger og gøre dem til intet, men det nye rige skal bestå for evigt. 45 Det er betydningen af den sten, som blev revet løs fra et bjerg på overnaturlig vis og knuste både jern, ler, bronze, sølv og guld. Den mægtige Gud har åbenbaret for Deres Majestæt, hvad der skal ske i fremtiden. Drømmen står fast, og tydningen er troværdig.”

46 Kong Nebukadnezar faldt på knæ med ansigtet mod jorden i ærefrygt for Daniel, og han befalede, at man skulle bringe et røgelsesoffer som hyldest. 47 „Din Gud har i sandhed bevist, at han er Gud over alle guder og Konge over alle konger. Han er en Gud, der åbenbarer hemmeligheder, siden du var i stand til at tyde den mystiske drøm.”

48 Kongen forfremmede derefter Daniel og gjorde ham til sin øverste rådgiver og til overhoved for alle sine vismænd. Han udpegede ham tillige til hersker over hele provinsen Babylon og gav ham mange kostbare gaver. 49 Daniel bad derefter kongen indsætte Shadrak, Meshak og Abed-Nego som guvernører for provinsen Babylon, så han selv kunne blive i sin tjeneste ved kongens hof.

Daniels venner nægter at tilbede den gyldne statue

Kong Nebukadnezar lod fremstille en forgyldt statue, der var 27 m høj og 2,7 m bred, og den blev opstillet på Durasletten i provinsen Babylon. Derpå sendte han bud til alle sine statholdere, generaler, administratorer, rådgivere, skatmestre, dommere, jurister og andre embedsmænd i provinsen og inviterede dem til indvielse af statuen. Da de alle sammen var ankommet og havde taget opstilling foran statuen, råbte kongens herold så højt, han kunne: „Hør, hvad kongen har befalet mennesker af alle folkeslag, stammer og sprog at gøre: Når orkestret med alle dets forskellige instrumenter begynder at spille, skal I falde på knæ med ansigtet mod jorden og tilbede kong Nebukadnezars gyldne statue! Hvis nogen ikke gør det, bliver de kastet i den gloende ovn!”

Da orkestret med alle dets forskellige instrumenter begyndte at spille, faldt alle de tilstedeværende fra alle folkeslag, stammer og sprog på knæ med ansigtet mod jorden og tilbad Nebukadnezars gyldne statue.

Inden længe kom nogle af kaldæerne[d] til kongen for at anklage judæerne. „Deres Majestæt længe leve!” sagde de. 10 „De har påbudt, at når orkestret med alle dets instrumenter spiller, skal alle falde på knæ og tilbede den gyldne statue, 11 og De har bestemt, at de, der nægter at gøre det, skal kastes i den gloende ovn. 12 Men der er nogle judæiske mænd, som ikke retter sig efter Deres påbud. Det drejer sig om Shadrak, Meshak og Abed-Nego, som De har sat til at administrere provinsen Babylon. De judæere nægter at dyrke Deres gud og tilbede den statue, De har ladet opstille.”

13 Nebukadnezar blev rasende og lod straks Shadrak, Meshak og Abed-Nego hente. Da de blev ført frem for ham, sagde han: 14 „Shadrak, Meshak og Abed-Nego, er det for at trodse mig, at I ikke vil dyrke min gud og tilbede den statue, jeg har ladet opstille? 15 Jeg giver jer én chance mere! Hvis I falder på knæ og tilbeder min statue, når orkestret med alle dets instrumenter om lidt begynder at spille igen, så vil jeg tilgive jer. Men hvis I ikke gør det, bliver I omgående kastet i den gloende ovn. Og hvilken gud kan så redde jer?”

16 „Ærede Kong Nebukadnezar,” svarede de tre judæere, „vi har ikke gjort noget forkert over for Dem. 17 Men hvis vi alligevel bliver kastet i den gloende ovn, skal De vide, Deres Majestæt, at den Gud, vi tjener, har magt til at redde os. 18 Og skulle han ikke redde os, vil vi dog under ingen omstændigheder dyrke Deres gud eller tilbede den statue, De har ladet opstille.”

19 Da Nebukadnezar hørte det svar, skar han tænder af raseri og befalede, at ovnen skulle gøres syv gange varmere end normalt. 20 Derefter befalede han nogle af sine stærkeste soldater at binde Shadrak, Meshak og Abed-Nego og kaste dem i den gloende ovn.

21 De tre judæere blev bundet med alt tøjet på og ført hen til den gloende ovn. 22 Fordi kongen i sit raseri havde forlangt at få ovnen ekstra ophedet, slikkede store flammer ud og brændte soldaterne ihjel, da de skubbede judæerne ind i ovnen. 23 De tre mænd faldt ned i bunden af ovnen.

24 Kong Nebukadnezar sad og iagttog det hele. Pludselig sprang han op og udbrød bestyrtet til sine rådgivere: „Var det ikke kun tre mænd, vi smed bundne ind i ovnen?”

„Jo,” svarede de.

25 „Jamen, se!” råbte Nebukadnezar. „Der er jo fire! Og de er ikke bundne! De går omkring i ilden helt uberørt af flammerne! Og den fjerde ligner en gud!”

26 Da gik Nebukadnezar så tæt hen til ovndøren, som han kunne, og råbte: „Shadrak, Meshak og Abed-Nego, I er den højeste Guds tjenere. Kom ud igen! Skynd jer!”

Så trådte de tre mænd ud af ilden, 27 og alle statholderne, generalerne, administratorerne og rådgiverne stimlede sammen om dem og så, at ilden ikke havde gjort dem noget. Deres tøj var uskadt, der var ingen brandlugt ved dem, og ikke et hår på deres hoved var svedet!

28 Da sagde Nebukadnezar: „Priset være Shadraks, Meshaks og Abed-Negos Gud! Han sendte sin engel for at frelse sine tjenere, der i tillid til ham trodsede en kongelig befaling og var villige til at dø frem for at tjene eller tilbede nogen anden gud end deres egen. 29 Derfor befaler jeg nu, at hvis noget menneske, uanset hvilket land eller folkeslag de kommer fra, siger et ondt ord om judæernes Gud, bliver han skåret i småstykker og hans hus jævnet med jorden. For ingen gud kan gribe ind og frelse, som denne Gud har gjort!”

30 Derefter genindsatte kongen de tre judæere i deres stillinger i provinsen Babylon.

Nebukadnezars anden drøm

31 Kong Nebukadnezar udsendte senere følgende bekendtgørelse til sine undersåtter fra alle folkeslag, stammer og sprog:

Hilsen med ønsket om alt godt! 32 Jeg ønsker at informere jer om de tegn og undere, den højeste Gud har ladet mig opleve! 33 Hvilke utrolige tegn! Hvilke mægtige undere! Hans rige ophører aldrig. Han hersker over alt og alle fra slægt til slægt.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.