Chronological
Issakars slægt
7 Issakar fik fire sønner: Tola, Pua, Jashub og Shimron. 2 Tola fik seks sønner: Uzzi, Refaja, Jeriel, Jamaj, Jibsam og Shemuel; de blev slægtsoverhoveder for de forskellige grene af Tola-slægten. Under kong David udgjorde antallet af våbenføre mænd fra denne slægt i alt 22.600.
3-4 Uzzi fik en søn ved navn Jizrahja. Jizrahja og hans fire sønner, Mikael, Obadja, Joel og Jisshija, blev overhoveder for de forskellige grene af Uzzi-slægten. I den slægt havde de mange koner og børn, så under kong David udgjorde antallet af våbenføre mænd fra denne slægt i alt 36.000.
5 Ifølge slægtsbøgerne var det samlede antal våbenføre mænd fra Issakars stamme 87.000.
Benjamins slægt
6 Benjamin fik sønnerne Bela, Beker og Jediael.
7 Bela fik fem sønner: Etzbon, Uzzi, Uzziel, Jerimot og Iri, og de blev slægtsoverhoveder i Benjamins stamme. Ifølge deres slægtsbog var der 22.034 våbenføre mænd.
8 Beker fik ni sønner: Zemira, Joash, Eliezer, Eljoenaj, Omri, Jeremot, Abija, Anatot og Alemet. 9 De blev slægtsoverhoveder, og ifølge deres slægtsbog var der 20.200 våbenføre mænd.
10 Jediael fik en søn, Bilhan, som fik syv sønner: Jeush, Binjamin, Ehud, Kena’ana, Zetan, Tarshish og Ahishahar. 11 De blev slægtsoverhoveder for Jediaels slægt—alle dygtige krigere—og deres slægt kunne mønstre 17.200 våbenføre mænd.
12 Shuppim og Huppim var efterkommere af Ir. Hushim var efterkommer af Aher.[a]
Naftalis slægt
13 Naftali havde fire sønner: Jahtze’el, Guni, Jetzer og Shallum. De var efterkommere af Jakobs medhustru, Bilha.
Manasses slægt
14 Med sin aramæiske medhustru fik Manasse to sønner: Asriel[b] og Makir. Makir blev far til Gilead.
15 Det var Makir, der fandt koner til Huppim og Shuppim. Hans søster hed Ma’aka. En anden berømt efterkommer var Zelofhad, som udelukkende havde døtre.
16 Makirs kone, der også hed Ma’aka, fødte to sønner, som hun kaldte Peresh og Sheresh. Peresh fik to sønner: Ulam og Rekem, 17 og Ulam fik en søn ved navn Bedan. Hele denne slægt blev kaldt gileaditter efter Gilead, Makirs søn, Manasses sønnesøn.
18 Hans søster Hammoleket fødte sønnerne Ishhod, Abiezer og Mahla.
19 Shemida[c] fik fire sønner: Ahjan, Shekem, Likhi og Aniam.
Efraims slægt
20 Efraim fik en søn ved navn Shutela, som blev far til Bered. Bered fik sønnen Tahat, som blev far til Eleada, som igen fik sønnen Tahat. 21 Tahat fik sønnen Zabad, som blev far til Shutela.
To mænd fra denne slægt ved navn Ezer og Elead blev engang dræbt af filistrene i Gat, da de forsøgte at stjæle filistrenes kvæg.[d] 22 Deres far, Efraim, sørgede over dem i lang tid, mens hans slægtninge forsøgte at trøste ham. 23 Derefter gik han ind til sin kone, og hun blev gravid og fødte en søn, som han gav navnet Beria[e] for at mindes den ulykke, der var overgået deres familie. 24 Han fik også en datter ved navn She’era, som grundlagde byerne Nedre og Øvre Bet-Horon og Uzzen-She’era.
25-27 Efraim blev forfar til Josva gennem følgende slægtslinie: Efraim, Refa, Reshef, Tela, Tahan, Ladan, Ammihud, Elishama, Nun, Josva.
28 Efraims stamme bosatte sig i området, der indbefattede Betel og de omliggende landsbyer mod syd, og det strakte sig mod øst til Na’aran og mod vest til Gezer og de omliggende landsbyer. Området indbefattede også byerne Sikem og Ajja med deres omliggende landsbyer mod nord.
29 Manasses stamme besad byerne Bet-Shan, Ta’anak, Megiddo og Dor med tilhørende landsbyer. Det var altså efterkommerne af Jakobs søn Josef, der boede i disse byer.
Ashers slægt
30 Asher fik sønnerne Jimna, Jishva, Jishvi og Beria samt en datter ved navn Sera. 31 Beria fik sønnerne Heber og Malkiel. Malkiel grundlagde byen Birzajit.[f]
32 Heber fik sønnerne Jaflet, Shomer og Hotam samt en datter ved navn Shua. 33 Jaflet fik sønnerne Pasak, Bimhal og Ashvat. 34 Hans bror Shomer fik sønnerne Roga, Hubba og Aram.[g] 35 Hans bror Hotam fik sønnerne Zofa, Jimna, Shelesh og Amal.
36 Zofa fik sønnerne Sua, Harnefer, Shual, Beri, Jimra, 37 Betzer, Hod, Shamma, Shilsha, Jitran og Be’era.
38 Jeter[h] fik sønnerne Jefunne, Pispa og Ara.
39 Ulla fik sønnerne Ara, Hanniel og Ritzja.
40 Alle de mænd nævnt her var slægtsoverhoveder og dygtige, militære ledere. Ifølge deres slægtsbøger kunne slægten mønstre 26.000 våbenføre mænd.
Benjamins slægt
8 Benjamin fik følgende sønner i rækkefølge efter alder: Bela, Ashbel, Ahiram, 2 Noha og Rafa. 3 Fra Bela nedstammer slægtsoverhovederne Addar, Gera, Abihud, 4 Abishua, Na’aman, Ahoa, 5 Gera, Shefufan og Huram.
6-7 Ehuds sønner Na’aman, Ahija og Gera var slægtsoverhoveder for dem, der boede i Geba. Men befolkningen blev drevet bort og flyttede til Manahat. Gera, som blev far til Uzza og Ahihud, var deres leder.[i]
8-10 Shaharajim lod sig skille fra sine koner, Hushim og Ba’ara, og flyttede til Moabs land, hvor han giftede sig med Hodesh, og fra ham nedstammer slægtsoverhovederne Jobab, Zibja, Mesha, Malkam, Jeutz, Sakeja og Mirma.
11 Med Hushim havde Shaharajim tidligere fået sønnerne Abitub og Elpa’al. 12 Elpa’al fik sønnerne Eber, Misham og Shemed. Sidstnævnte grundlagde byerne Ono og Lod med tilhørende landsbyer. 13 Desuden fik han sønnerne Beria og Shema, der var overhoveder for den del af slægten, som slog sig ned i Ajjalon og fordrev Gats indbyggere. 14 Elpa’al fik også sønnerne Shashak og Jeremot.[j]
15-16 Fra Beria nedstammer følgende slægtsoverhoveder: Zebadja, Arad, Eder, Mikael, Jishpa og Joha.
17-18 Fra Elpa’al nedstammer Zebadja, Meshullam, Hizki, Heber, Jishmeraj, Jizlia og Jobab.
19-21 Fra Shimi nedstammer Jakim, Zikri, Zabdi, Elienaj, Zilletaj, Eliel, Adaja, Beraja og Shimrat.
22-25 Fra Shashak nedstammer Jishpan, Eber, Eliel, Abdon, Zikri, Hanan, Hananja, Elam, Antotija, Jifdeja og Penuel.
26-27 Fra Jeroham nedstammer Shamsheraj, Sheharja, Atalja, Ja’areshja, Elija og Zikri. 28 De var slægtsoverhoveder i Benjamins slægt, og de boede alle i Jerusalem.
Folkene i Gibeon og Sauls slægt
29 En mand ved navn Jeiel[k] grundlagde byen Gibeon og bosatte sig der sammen med sin kone Ma’aka. 30 Hans sønner var i rækkefølge efter alder: Abdon, Zur, Kish, Ba’al, Ner,[l] Nadab, 31 Gedor, Ahjo, Zeker[m] og Miklot. 32 Miklot blev far til Shima. De boede alle sammen tæt ved deres slægtninge i Jerusalem.
33 Ner blev far til Kish,[n] og Kish blev far til Saul. Saul fik sønnerne Jonatan, Malkishua, Abinadab og Eshba’al. 34 Jonatan fik sønnen Meribba’al,[o] som fik sønnen Mika. 35 Mika fik sønnerne Piton, Melek, Tarea og Ahaz.
36 Ahaz blev far til Jeho’adda, som blev far til Alemet, Azmavet og Zimri.
Zimri blev far til Moza, 37 som blev far til Bina. Bina blev far til Rafa, som blev far til Elasa, som igen blev far til Atzel.
38 Atzel fik sønnerne Azrikam, Bokeru, Jishmael, Shearja, Obadja og Hanan.
39 Atzels bror Eshek fik sønnerne Ulam, Jeush og Elifelet. 40 Ulams sønner var dygtige bueskytter, og han havde ualmindeligt mange børn og børnebørn, i alt 150. Alle de her nævnte personer tilhørte Benjamins stamme.
9 Navnene på slægtsoverhovederne i alle Israels stammer findes optegnet i Israels Kongers Bog.
Hjemvendte eksiljøder, især fra Judas og Benjamins stamme
Judas folk blev ført i landflygtighed i Babylonien, fordi de var utro mod Herren og dyrkede afguder.
2 De første, som vendte tilbage fra eksilet og bosatte sig i de byer, de oprindeligt kom fra, var præsterne, levitterne og tempeltjenerne, alle fra Levis stamme, samt nogle folk fra de andre stammer.
3 En del familier fra Judas, Benjamins, Efraims og Manasses stammer bosatte sig i Jerusalem.
4 En af de hjemvendte familier blandt Judas efterkommere var under ledelse af Utaj, søn af Ammihud, søn af Omri, søn af Imri, søn af Bani, som nedstammede fra Peretz, en af Judas sønner. 5 En anden familie var efterkommere af Shela. De blev anført af Asaja, der var familiens overhoved. 6 Af Zerachs[p] efterkommere var der en familie, som blev anført af Jeuel.
Fra Judas stamme var der i alt 690 familier, der vendte hjem.
7 Fra Benjamins stamme vendte blandt andet følgende tilbage: Sallu, søn af Meshullam, søn af Hodavja, søn af Hassenua; 8 Jibneja, søn af Jeroham; Ela, søn af Uzzi, som var søn af Mikri; Meshullam, søn af Shefatja, søn af Reuel, søn af Jibneja. 9 Disse mænd var overhoveder for deres familier i Benjamins stamme ifølge slægtsbøgerne, og de anførte en gruppe på i alt 956 familier, der nu vendte hjem.
Hjemvendte præster
10-11 Følgende præstefamilier vendte tilbage: Jedaja, Jojarib, Jakin og Azarja. Azarja var den ledende præst ved Guds hus, og han var søn af Hilkija, søn af Meshullam, søn af Zadok, søn af Merajot, søn af Ahitub. 12-13 I alt vendte 1760 præster tilbage fra eksilet. De nævnte mænd var hver især overhoved for deres familie—dygtige mænd med ansvar for tjenesten i Guds hus. Blandt dem var også Adaja, søn af Jeroham, søn af Pashhur, søn af Malkija, og Masaj, søn af Adiel, søn af Jahzera, søn af Meshullam, søn af Meshillemit, søn af Immer.
Hjemvendte levitter
14 Blandt de hjemvendte levitter var: Shemaja, søn af Hasshub, søn af Azrikam, søn af Hashabja fra Merari-slægten; 15 Bakbakkar; Heresh; Galal; Mattanja, søn af Mika, søn af Zikri, en efterkommer af Asaf; 16 Obadja, søn af Shemaja, søn af Galal, søn af Jedutun; og Berekja, søn af Asa, søn af Elkana, som boede i Netofa-området.
Hjemvendte tempelvagter
17 Blandt de hjemvendte tempelvagter var Shallum, Akkub, Talmon og Ahiman og deres slægtninge. Shallum var leder for dem, 18 og hans slægt har altid holdt vagt ved den østlige port ind til tempelområdet, den der kaldes Kongeporten. 19 Shallum var søn af Kore, en efterkommer af Ebjasaf af Kora-slægten. Han og hans nærmeste slægtninge, koraitterne, holdt vagt ved indgangen til helligdommen, ligesom deres forfædre havde holdt vagt ved indgangen til åbenbaringsteltet. 20 Pinehas, Eleazars søn, var dengang den øverste leder ved åbenbaringsteltet, og Herren velsignede ham.
21 På Davids tid havde Zekarja, Meshelemjas søn, ansvaret for, at indgangen til teltet blev godt bevogtet. 22 I alt havde David på grundlag af slægtsbøgerne udvalgt 212 dørvogtere, som boede rundt omkring i landsbyerne. På samme måde havde profeten Samuel udvalgt deres forgængere blandt levitterne. 23 Disse mænd—og nu deres efterkommere—havde opsynet med Herrens helligdom 24 på alle fire sider: mod øst, vest, nord og syd. 25 Dørvogterne arbejdede i skiftehold, syv dage ad gangen, og de kom ind fra landsbyerne, hvor de boede, når det var deres tur til at holde vagt 26 og hjælpe de fire ledende tempelvagter, som altid var i tjeneste.
De fire ledere havde også ansvar for lagerrummene og skattene i Guds hus. 27 De boede tæt ved helligdommen, for de havde altid tilkaldevagt, og det var deres opgave at åbne portene om morgenen.
Andre opgaver for levitterne
28 Nogle af levitterne havde ansvaret for de redskaber, der blev brugt til ofringerne. De talte dem, hver gang de blev taget frem, og hver gang de blev lagt til side. 29 Andre havde ansvar for helligdommens indbo og forsyningerne af fintmalet mel, vin, olivenolie, røgelse og aromatiske stoffer. 30 Men det var præsterne, der blandede røgelsen. 31 Levitten Mattitja fra Kora-slægten, Shallums førstefødte søn, havde til opgave at bage de brød, der blev brugt til ofringerne. 32 Nogle andre levitter fra Kehats slægt skulle bage de hellige brød og lægge dem frem hver sabbat.
33 Tempelsangerne var alle fremtrædende levitter, der boede på tempelområdet. De var fritaget for anden tjeneste og måtte være til rådighed døgnet rundt.
34 Alle disse ledende levitter var slægtsoverhoveder ifølge slægtsbøgerne; og de boede i Jerusalem.
Sauls slægt endnu en gang
35 En mand ved navn Jeiel grundlagde byen Gibeon og bosatte sig der sammen med sin kone Ma’aka. 36 Hans sønner var i rækkefølge efter alder: Abdon, Zur, Kish, Ba’al, Ner, Nadab, 37 Gedor, Ahjo, Zekarja og Miklot.
38 Miklot blev far til Shima. De boede alle sammen tæt ved deres slægtninge i Jerusalem.
39 Ner blev far til Kish, og Kish blev far til Saul. Saul fik sønnerne Jonatan, Malkishua, Abinadab og Eshba’al. 40 Jonatan fik sønnen Meribba’al, som fik sønnen Mika. 41 Mika fik sønnerne Piton, Melek, Tarea og Ahaz.
42 Ahaz blev far til Ja’adda, som blev far til Alemet, Azmavet og Zimri.
Zimri blev far til Moza, 43 som blev far til Bina. Bina blev far til Refaja, som blev far til Elasa, som igen blev far til Atzel.
44 Atzel fik sønnerne Azrikam, Bokeru, Jishmael, Shearja, Obadja og Hanan.
Sauls død(A)
10 Engang angreb filistrene israelitternes lejr på Gilboahøjen. Israels hær flygtede og efterlod mange faldne rundt om på højens skråninger. 2 Filistrene satte efter Saul og hans sønner, Jonatan, Abinadab og Malkishua, og det lykkedes dem at dræbe sønnerne.
3 Kampen rasede omkring Saul, og det lykkedes filistrenes bueskytter at få ram på ham. Han blev såret 4 og råbte til sin våbendrager: „Træk dit sværd og gennembor mig, før de ugudelige og uomskårne filistre kommer og vanærer mig.” Men våbendrageren kunne ikke få sig selv til at dræbe Saul. Derfor tog Saul sit sværd og kastede sig mod det, så sværdet gennemborede ham. 5 Da våbendrageren så, at Saul var død, fulgte han sin herres eksempel og kastede sig mod sit eget sværd. 6 Den dag døde både Saul og hans tre sønner, og dermed var hans slægt uddød.
7 Da de israelitter, der boede i dalen, blev klar over, at hæren var flygtet, og at Saul og hans sønner var døde, flygtede de fra deres byer, og filistrene overtog byerne.
8 Næste dag drog filistrene ud for at plyndre de faldne, og de fandt Sauls og hans sønners lig på Gilboahøjen. 9 Så tog de Sauls våben og huggede hovedet af ham, hvorefter de sendte sejrsbudskabet hjem til alle deres afgudstempler og landsmænd. 10 Sauls våben blev udstillet på afgudstemplets væg, og hans hoved blev hængt op på Dagontemplets mur.
11 Men da indbyggerne i Jabesh i Gilead hørte, hvad filistrene havde gjort ved Saul, 12 drog deres tapre krigere af sted for at hente Sauls og hans sønners lig. De begravede dem under egetræet i Jabesh, hvorefter de sørgede og fastede i syv dage.
Hvorfor Saul døde
13 Saul døde på grund af sin utroskab mod Herren. Han adlød ikke Herrens befalinger, men søgte endog råd hos en åndemaner. 14 Han søgte ikke råd hos Herren, og derfor lod Herren ham dø og overgav riget til David, Isajs søn.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.