Chronological
43 Gud, tag dig af min sag,[a]
red mig fra ugudelige mennesker.
Frels mig fra falske og onde folk.
2 For du er min tilflugt, Gud!
Hvorfor har du forkastet mig?
Hvorfor skal jeg plages af mine fjender?
3 Send dit lys og din sandhed,
så de kan lede mig frem
og føre mig til din bolig,
til Zions hellige bjerg.
4 Så vil jeg gå hen til dit alter, Gud,
du, som fylder mig med glæde,
og dér vil jeg takke dig med harpespil.
Oh, Gud, min Gud!
5 Jeg siger til mig selv:
„Vær ikke mismodig og nedtrykt.
Vent tålmodigt på, at Gud griber ind.”
Når Gud har reddet mig,
vil jeg synge en takkesang til ham.
Bøn efter et nederlag i krigen
44 Til korlederen: En visdomssang af Koras slægt.
2 Gud, vi har hørt om de mange undere,
du gjorde for vore forfædre i gamle dage.
3 Du drev Kana’ans folk bort
og lod dit folk bosætte sig i deres land.
4 De indtog ikke landet i egen kraft,
men du var med dem og hjalp dem.
5 Du er vor Konge og Gud.
Giv fortsat sejr til dit folk.
6 Med din hjælp får vi fjenderne under fod,
i dit navn besejrer vi vore modstandere.
7 Vi stoler ikke på bue og sværd,
8 for det er dig, der giver os sejr over fjenderne.
9 Vi er stolte af at tilhøre dig, Gud,
vi vil prise dit navn for evigt.
10 Hvordan kan det så være, at vi tabte slaget?
Hvorfor var du ikke med os i krigen?
Hvorfor har du forkastet os?
11 Du tillod fjenden at drive os på flugt.
De plyndrede hele vores hær.
12 Du udleverede os som får, der skal slagtes.
Du spredte os rundt blandt fremmede folk.
13 Du solgte os for en slik,
regnede os ikke for noget.
14 Vi blev til grin for nabofolkene,
de spotter og håner os.
15 Selv fjerne folkeslag ler ad os
og ser på os med foragt.
16 Vi føler os totalt ydmyget,
overvældet af skam.
17 Vore fjender ser ned på os
og udslynger hån og spot.
18 Hvordan kunne det ske, Gud?
Vi har da ikke svigtet dig
eller overtrådt den pagt, du oprettede med os.
19 Vi har ikke været utro imod dig,
men har adlydt de bud, du gav os.
20 Og dog blev vores by lagt i ruiner,
du sendte mørke og død over os.
21 Hvis vi var holdt op med at tilbede dig, Gud,
og havde dyrket afguder i stedet,
22 ville du da ikke vide besked?
Du kender jo vore inderste tanker.
23 Men på trods af, at vi tilhører dig,
er vi i livsfare hver eneste dag.
Vi er som får, der er på vej til slagtning.
24 Vågn op, Herre, hvorfor sover du?
Rejs dig, forkast os ikke længere!
25 Hvorfor ser du den anden vej
og ignorerer vores nød og sorg?
26 Vi ligger med ansigtet i støvet,
vore kroppe klæber til jorden.
27 Grib ind, Herre, kom os til hjælp!
Red os i din trofasthed og nåde.
En kongelig bryllupssang
45 Til korlederen: En kærlighedssang af Koras slægt. Synges til melodien „Liljerne”.
2 Jeg har en skøn sang i mit hjerte,
og jeg vil synge den til ære for kongen.
Jeg bruger min stemme til at udtrykke mine tanker,
som skriveren bruger pen og blæk.
3 Du er umådelig smuk, herre konge,
din stemme er dejlig at høre på,
for Guds velsignelse er over dig.
4 Spænd sværdet om livet, du mægtige helt,
stå frem i din herlighed og pragt.
5 Når du rider af sted på den kongelige hest,
kæmper du for sandhed og ret.
Da vil du opleve en mægtig sejr.
6 Dine pile er skarpe,
de vil ramme dine fjender i hjertet.
Hære vil falde for dine fødder.
7 Dit rige, herre,[b] skal bestå for evigt,
du regerer med retfærdighed.
8 Du elsker det gode og hader det onde.
Derfor har Gud udvalgt og salvet dig
med glædens olie frem for andre.
9 Dine klæder dufter af myrra, aloe og kassia,
du glædes ved strengespil i dit elfenbensudsmykkede palads.
10 De skønne prinsesser kommer dig i møde,
din kommende dronning er på vej,
smykket med Ofir-guld.
11 Hør, min datter, du kongelige brud,
tag afsked med dit land og dit folk.
12 Kongen begærer dig, du skønne.
Vis ham ære, for han er din herre.
13 Rige folk fra Tyrus vil komme med gaver
og søge at vinde din gunst.
14 Hvor er kongens brud dog bedårende,
kjolen er smykket med perler og guld.
15 Hun føres til kongen i al sin pragt,
fulgt af sine brudepiger.
16 De stråler af glæde, mens de går i procession,
langsomt kommer de ind i bryllupssalen.
17 Dine sønner skal videreføre din kongeslægt.
Du skal gøre dem til fyrster ud over landet.
18 Du vil blive hyldet i mange lande,
på grund af min sang vil du altid blive husket.
Rigdom set i dødens perspektiv
49 Til korlederen: En sang af Koras slægt.
2 Hør her, alle folkeslag,
lyt til mig, alle folk på jorden,
3 høj og lav, rig og fattig.
4 Jeg taler med visdom,
og mine tanker er fulde af indsigt.
5 Jeg har lyttet til mange ordsprog
og giver min indsigt videre med sang og musik.
6 Jeg har intet at frygte i vanskelige tider,
selv om bedragere omringer mig på alle sider.
7 De stoler på deres rigdom,
praler af alt det, de ejer.
8 Men ingen kan betale sig fra at skulle dø,
for Gud bestemmer, hvornår livet er slut.
9 Gud har sat prisen så højt,
at den slags aldrig kan lade sig gøre.
10 Ellers kunne den rige jo leve evigt
og aldrig opleve død og grav.
11 Alle ved, at selv vise folk dør.
De ender i graven akkurat som tåberne
og efterlader deres rigdom til andre.
12 Selv om de er kendt og ejer både gods og guld,
bliver graven deres hjem til slut,
og de vender aldrig tilbage derfra.
13 Selv de rige lever ikke evigt.
De dør ligesom dyrene og forsvinder.
14 Sådan går det med de selvsikre,
dem, der tror, de kan klare alt.
15 Som får bliver de gennet ned i dødsriget.
Det er døden, der driver dem af sted.
Næste morgen går mennesker hen over deres grav,
mens de selv rådner op i deres nye bolig.
16 Men Gud har magt til at redde mit liv,
han kan rive mig ud af dødens kløer.
17 Derfor skal du ikke blive modløs,
hvis nogle bliver styrtende rige,
18 for i døden tager de intet med sig,
deres velstand må de lade tilbage.
19 Om end de er selvsikre hele livet,
og folk berømmer dem for deres succes,
20 så ender de dog hos deres forfædre
og ser aldrig dagens lys igen.
21 De, der stoler på deres rigdom, er uden forstand,
for det går dem som dyrene, de skal alle dø.
I Guds hus
84 Til korlederen: Brug et strengeinstrument.[a] En sang af en af Koras efterkommere.
2 Hvor herlig er din bolig,
Almægtige Gud!
3 Min sjæl længes efter at være i dit tempel,
alt i mig glæder sig over den levende Gud.
4 Spurvene bygger rede tæt ved dit alter,
svalerne slår sig ned dér og får unger.
De ønsker at være i din nærhed, Herre,
min almægtige konge og Gud.
5 Velsignede er de, der bor i dit hus,
for de kan altid synge lovsange til dig!
6 Velsignede er de, der søger styrke hos dig,
som af hjertet ønsker at komme til dit bjerg.
7 Skal de end vandre gennem tårernes dal,
forfrisker du dem med dit kildevand,
de mættes af regnens velsignelser.
8 Deres styrke forøges og vokser,
de træder frem for Gud på Zions høj.
9 Hør mig, Herre, almægtige Gud,
lyt til min bøn, du Israels Gud.
10 Se i nåde til din udvalgte konge,
hjælp ham, som beskytter dit folk.
11 Én dag i din helligdom er bedre
end tusinde dage andre steder.
Hellere være dørvogter i Guds hus
end have overflod i de gudløses telte.
12 For Herren er vores sol og skjold,
han giver nåde og herlighed.
De, der er ærlige og oprigtige,
nægter han intet godt.
13 Almægtige Herre,
velsignede er alle, der stoler på dig.
Landets genopbygning
85 Til korlederen: En sang af en af Koras efterkommere.
2 Du var nådig mod dit land, Herre,
du vendte Israels skæbne,
3 du tilgav dit folks synder,
du fjernede al deres skyld!
4 Du vendte dig væk fra din vrede,
din heftige harme holdt op.
5 Genopret os, Gud, vor Frelser,
lad dit mishag imod os høre op.
6 Vil du være vred på os for evigt?
Skal din vrede vare fra slægt til slægt?
7 Tag imod os endnu en gang,
så vi atter kan glæde os i dig.
8 Vis os din trofaste kærlighed, Herre,
red os endnu en gang.
9 Jeg vil lytte omhyggeligt til Herrens ord,
for han taler om fred til sit folk,
lad dem ikke gentage deres dumheder.
10 De, der adlyder ham, skal opleve hans frelse,
landet skal fyldes af hans herlighed igen.
11 Troskab og pålidelighed skal mødes,
godhed og fred skal kysse hinanden.
12 Sandhed spirer frem af jorden,
retfærdighed kommer ned fra Himlen.
13 Ja, Herren vil velsigne os igen,
så jorden giver en rigelig høst.
14 Godhed skal gå foran ham
og bane en vej for hans fødder.
Jerusalem—Guds by og hans folks hjem
87 En sang af Koras slægt.
Han grundlagde sin by på de hellige høje.
2 Ja, Herren elsker Zions stad
langt mere end andre byer i Israel.
3 Jerusalem, du er Guds egen by,
der siges mange herlige ting om dig.
4 I Egypten og Babylonien,
i filistrenes land, i Tyrus og Kush
er der folk, der kender Gud
og føler, at Jerusalem er deres hjem.
5 I Jerusalem siger man til hinanden:
„Vi hører alle til på dette sted,
og den Almægtige tager hånd om sin by.”
6 Herren fører regnskab over alle mennesker,
og noterer dem, der hører Jerusalem til.
7 De danser af glæde, mens de lovpriser byen:
„Du er alt, hvad vi har brug for.”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.