Beginning

Davids voksende hær

12 Følgende krigere sluttede sig til David i Ziklag, mens han skjulte sig for kong Saul. De kæmpede tappert ved hans side, ² og de var alle fremragende bueskytter og slyngekastere—og de skød lige så godt med venstre som med højre hånd. Ligesom kong Saul hørte de til Benjamins stamme.

³ Deres anfører var Ahiezer, Shema’as søn fra Gibea, som blev assisteret af sin bror, Joash. Dernæst var der Jeziel og Pelet, Azmavets sønner; Beraka; Jehu fra Anatot; ⁴ Jishmaja fra Gibeon—en berømt kriger, som var en af lederne blandt „De Tredive”; ⁵ Jirmeja; Jahaziel; Johanan; Jozabad fra Gedera; ⁶ Eluzaj; Jerimot; Bealja; Shemarja; Shefatja fra Haruf; ⁷ Elkana; Jishija; Azarel; Joezer; Jashobeam—alle af Koras slægt. ⁸ Desuden Joela og Zebadja, Jerohams sønner fra Gedor.

⁹ Mens David opholdt sig i klippeborgen i ørkenen, sluttede flere mænd fra Gads stamme sig til ham. Det var elitesoldater, trænet i at håndtere skjold og spyd, frygtindgydende som løver og hurtige som gazeller.

¹⁰ Deres øverste anfører hed Ezer. De øvrige var efter rang: Obadja, Eliab, ¹¹ Mishmanna, Jirmeja, ¹² Attaj, Eliel, ¹³ Johanan, Elzabad, ¹⁴ Jirmeja og Makbannaj. ¹⁵ Disse 11 mænd var officerer i hæren. Den ringeste af dem havde 100 soldater under sig, og den bedste 1000. ¹⁶ Engang da Jordanfloden gik over sine bredder, som den plejer i årets første måned, satte disse mænd over floden og fordrev alle indbyggerne i dalene fra øst til vest.

¹⁷ En anden gang opsøgte en flok mænd fra Benjamins og Judas stammer David i klippeborgen for at slutte sig til ham. ¹⁸ David gik dem i møde og sagde: „Hvis I kommer for at hjælpe mig, er vi venner; men hvis jeres hensigt er at forråde mig til mine fjender, skønt jeg er uskyldig, vil vores fædres Gud føre min sag og dømme jer.”

¹⁹ Da kom Guds Ånd over Amasaj, der senere blev en af lederne blandt „De Tredive”, og han udbrød:

²⁰ En flok mænd fra Manasses stamme deserterede fra Sauls hær til David, da han var sammen med filistrenes hær og klar til kamp mod Saul. Filistrenes officerer nægtede imidlertid at lade David og hans mænd deltage i slaget. Efter at have diskuteret sagen sendte filistrene dem hjem til Ziklag. De var bange for at miste livet, hvis David pludselig gik tilbage til sin tidligere herre.

²¹ Følgende højtstående officerer fra Manasses stamme fulgte med David tilbage til Ziklag: Adna, Jozabad, Jediael, Mikael, Jozabad, Elihu og Zilletaj. ²² Det var tapre og dygtige krigere, som ved tilbagekomsten til Ziklag hjalp David med at bekæmpe de amalekitiske plyndringsbander, og de blev senere officerer i Davids hær.

²³ For hver dag der gik, sluttede flere og flere sig til David, indtil han rådede over en mægtig hær. ²⁴ Kort efter flyttede David til Hebron med hele sit følge, og de var alle opsat på at få David til konge i stedet for Saul, sådan som Herren havde lovet. Hæren inkluderede krigere fra alle stammerne:

²⁵ Fra Judas stamme: 6800 krigere bevæbnet med skjolde og spyd; ²⁶ fra Simeons stamme: 7100 erfarne krigere; ²⁷ fra Levis stamme: 4600; ²⁸ fra præsteslægten, Arons efterkommere: 3700 mænd under ledelse af Jojada ²⁹ samt en ung dygtig kriger, Zadok, med 22 ledende medlemmer af sin slægt; ³⁰ fra Benjamins stamme, som Saul tilhørte: 3000 mænd—hovedparten af denne stamme var stadig loyale over for Saul; ³¹ fra Efraims stamme: 20.800 tapre krigere, der var fremtrædende mænd i deres respektive slægter; ³² fra Manasses halve stamme blev 18.000 mænd sendt af sted for at hjælpe David til at vinde kongemagten; ³³ fra Issakars stamme: 200 ledere og deres slægtninge, som alle forstod at tolke tidens tegn og forstod, hvad der var bedst for Israels fremtid; ³⁴ fra Zebulons stamme: 50.000 dygtige, fuldt bevæbnede krigere, der var 100 procent loyale mod David; ³⁵ fra Naftalis stamme: 1000 officerer og 37.000 krigere udrustet med skjolde og spyd; ³⁶ fra Dans stamme: 28.600 mænd rede til kamp; ³⁷ fra Ashers stamme: 40.000 veltrænede og kamplystne krigere; ³⁸ fra den anden side af Jordanfloden hvor Ruben, Gad og Manasses anden halve stamme hørte hjemme: 120.000 fuldt rustede krigere.

³⁹ Alle disse krigere kom til Hebron rede til kamp og fast besluttet på at gøre David til konge over Israel, for hele folket ønskede, at David skulle være deres konge. ⁴⁰ I tre dage fejrede de kroningen af David; de spiste og drak af de forsyninger, deres slægtninge kom med. ⁴¹ Folk kom fra nær og fjern—ja, helt fra Issakars, Zebulons og Naftalis egne—med madvarer på æsler, kameler, muldyr og okser: store mængder mel, figenkager, rosiner, vin, olivenolie, kvæg og får. Al denne overflod var udtryk for den forventningens glæde, der havde bredt sig ud over hele Israel.

David henter pagtens ark^(A)

13 Efter at David havde rådført sig med sin militære ledelse og alle sine officerer, ² sagde han til den store forsamling af krigere, der var kommet fra alle Israels stammer:

„Hvis I mener, det er rigtigt, og at det er Guds vilje, så lad os sende bud ud over hele Israels land om, at alle stammeledere skal komme herned til os. Der skal også sendes besked til præsternes og levitternes ledere i de byer, de har fået tildelt at bo i. ³ Når alle lederne er samlet, vil vi så hente Guds Ark, for lige siden Saul blev konge, har man ikke taget Herren med på råd.”

⁴ Davids forslag blev enstemmigt vedtaget, for de mente alle, at det var det rigtige at gøre.

⁵ På den måde fik David samlet hele Israels folk fra nord til syd, så de kunne være med til at hente Guds Ark i Kirjat-Jearim. ⁶ Derefter drog David af sted i spidsen for den store skare til Kirjat-Jearim, som også kaldes Ba’ala, i Judas stammeområde for at hente Gud Herrens Ark—den Gud, som troner mellem keruberne. ⁷ Arken, der i lang tid havde stået i Abinadabs hus, blev anbragt på en ny oksekærre—og Uzza og Ahjo styrede okserne. ⁸ David og Israels øvrige ledere dansede og sang af alle kræfter til Guds ære til musik fra lyrer, harper, tamburiner, bækkener og trompeter.

⁹ Men da de nåede til tærskepladsen ved Kidon, snublede okserne, og Uzza rakte hånden ud for at støtte arken. ¹⁰ Da blev Herren vred og straffede Uzza, fordi han ikke viste ærefrygt for arken, som ikke måtte røres, og han døde på stedet. ¹¹ David var oprørt over, at Herren havde straffet Uzza så hårdt. Derfor kaldte han stedet for „Peretz-Uzza”,^[a] hvilket det hedder den dag i dag.

¹² Episoden gjorde, at David blev bange for Gud. „Hvordan tør jeg så bringe Guds Ark hjem til mig?” sagde han. ¹³ Derfor ombestemte han sig, og i stedet for at føre arken ind i Davidsbyen, lod han den indtil videre opbevare hos Obed-Edom fra Gat. ¹⁴ Der stod den i tre måneder—og Herren velsignede Obed-Edom og hans familie.

David befæster sin position som konge^(B)

14 Kong Hiram af Tyrus sendte kong David en masse cedertræ som venskabsgave. Samtidig sendte han stenhuggere og tømrere, der skulle hjælpe med at bygge et flot palads til ham. ² Da forstod David, at Herren havde valgt ham til konge og styrket hans kongemagt for sit udvalgte folks skyld.

³ Efter at David var flyttet til Jerusalem, tog han flere koner, og han fik mange sønner og døtre. ⁴ Her følger navnene på de sønner, der blev født i Jerusalem: Shammua, Shobab, Natan, Salomon, ⁵ Jibhar, Elishua, Elpelet, ⁶ Noga, Nefeg, Jafia, ⁷ Elishama, Be’eljada og Elifelet.

David besejrer filistrene^(C)

⁸ Da filistrene hørte, at David var blevet kronet til konge over Israel, mobiliserede de deres styrker og tog af sted for at tage ham til fange. Men David fik meddelelse om det og samlede sin egen hær imod dem. ⁹ Filistrenes hær kom og invaderede Refaimdalen. ¹⁰ Da spurgte David Gud til råds: „Skal jeg gå ud og kæmpe imod dem? Vil du give mig sejr over dem?”

Herren svarede: „Ja, jeg vil udlevere dem til dig.”

¹¹ Derefter rykkede David ud og besejrede dem. „Det var Gud, der gjorde det!” erklærede han. „Gud brød gennem fjendens slagrækker som en flodbølge!” Derfor kaldte han stedet for Ba’al-Peratzim.^[b]

¹² De flygtende filistre havde efterladt deres afgudsbilleder på slagmarken, og David gav ordre til, at de skulle brændes.

¹³ Men filistrene kom tilbage og invaderede endnu engang dalen. ¹⁴ David rådførte sig igen med Gud, og svaret lød: „Undgå et frontalt angreb! Gå bag om fjenden og slå til ved baka-træerne.^{[c] 15} Så snart du hører lyden af taktfaste skridt i toppen af træerne, skal du gå til angreb, for det betyder, at Gud selv er gået i forvejen for at tilintetgøre fjendens hær.”

¹⁶ David gjorde, som Gud havde sagt, og hans hær huggede filistrene ned fra Gibeon og helt til Gezer. ¹⁷ Davids ry spredtes nu vidt omkring. Herren sørgede for, at alle de omkringboende folkeslag fik stor respekt for kong David.