Beginning

9 Navnene på slægtsoverhovederne i alle Israels stammer findes optegnet i Israels Kongers Bog.

Hjemvendte eksiljøder, især fra Judas og Benjamins stamme

Judas folk blev ført i landflygtighed i Babylonien, fordi de var utro mod Herren og dyrkede afguder.

² De første, som vendte tilbage fra eksilet og bosatte sig i de byer, de oprindeligt kom fra, var præsterne, levitterne og tempeltjenerne, alle fra Levis stamme, samt nogle folk fra de andre stammer.

³ En del familier fra Judas, Benjamins, Efraims og Manasses stammer bosatte sig i Jerusalem.

⁴ En af de hjemvendte familier blandt Judas efterkommere var under ledelse af Utaj, søn af Ammihud, søn af Omri, søn af Imri, søn af Bani, som nedstammede fra Peretz, en af Judas sønner. ⁵ En anden familie var efterkommere af Shela. De blev anført af Asaja, der var familiens overhoved. ⁶ Af Zerachs^[a] efterkommere var der en familie, som blev anført af Jeuel.

Fra Judas stamme var der i alt 690 familier, der vendte hjem.

⁷ Fra Benjamins stamme vendte blandt andet følgende tilbage: Sallu, søn af Meshullam, søn af Hodavja, søn af Hassenua; ⁸ Jibneja, søn af Jeroham; Ela, søn af Uzzi, som var søn af Mikri; Meshullam, søn af Shefatja, søn af Reuel, søn af Jibneja. ⁹ Disse mænd var overhoveder for deres familier i Benjamins stamme ifølge slægtsbøgerne, og de anførte en gruppe på i alt 956 familier, der nu vendte hjem.

Hjemvendte præster

^10-11 Følgende præstefamilier vendte tilbage: Jedaja, Jojarib, Jakin og Azarja. Azarja var den ledende præst ved Guds hus, og han var søn af Hilkija, søn af Meshullam, søn af Zadok, søn af Merajot, søn af Ahitub. ^12-13 I alt vendte 1760 præster tilbage fra eksilet. De nævnte mænd var hver især overhoved for deres familie—dygtige mænd med ansvar for tjenesten i Guds hus. Blandt dem var også Adaja, søn af Jeroham, søn af Pashhur, søn af Malkija, og Masaj, søn af Adiel, søn af Jahzera, søn af Meshullam, søn af Meshillemit, søn af Immer.

Hjemvendte levitter

¹⁴ Blandt de hjemvendte levitter var: Shemaja, søn af Hasshub, søn af Azrikam, søn af Hashabja fra Merari-slægten; ¹⁵ Bakbakkar; Heresh; Galal; Mattanja, søn af Mika, søn af Zikri, en efterkommer af Asaf; ¹⁶ Obadja, søn af Shemaja, søn af Galal, søn af Jedutun; og Berekja, søn af Asa, søn af Elkana, som boede i Netofa-området.

Hjemvendte tempelvagter

¹⁷ Blandt de hjemvendte tempelvagter var Shallum, Akkub, Talmon og Ahiman og deres slægtninge. Shallum var leder for dem, ¹⁸ og hans slægt har altid holdt vagt ved den østlige port ind til tempelområdet, den der kaldes Kongeporten. ¹⁹ Shallum var søn af Kore, en efterkommer af Ebjasaf af Kora-slægten. Han og hans nærmeste slægtninge, koraitterne, holdt vagt ved indgangen til helligdommen, ligesom deres forfædre havde holdt vagt ved indgangen til åbenbaringsteltet. ²⁰ Pinehas, Eleazars søn, var dengang den øverste leder ved åbenbaringsteltet, og Herren velsignede ham.

²¹ På Davids tid havde Zekarja, Meshelemjas søn, ansvaret for, at indgangen til teltet blev godt bevogtet. ²² I alt havde David på grundlag af slægtsbøgerne udvalgt 212 dørvogtere, som boede rundt omkring i landsbyerne. På samme måde havde profeten Samuel udvalgt deres forgængere blandt levitterne. ²³ Disse mænd—og nu deres efterkommere—havde opsynet med Herrens helligdom ²⁴ på alle fire sider: mod øst, vest, nord og syd. ²⁵ Dørvogterne arbejdede i skiftehold, syv dage ad gangen, og de kom ind fra landsbyerne, hvor de boede, når det var deres tur til at holde vagt ²⁶ og hjælpe de fire ledende tempelvagter, som altid var i tjeneste.

De fire ledere havde også ansvar for lagerrummene og skattene i Guds hus. ²⁷ De boede tæt ved helligdommen, for de havde altid tilkaldevagt, og det var deres opgave at åbne portene om morgenen.

Andre opgaver for levitterne

²⁸ Nogle af levitterne havde ansvaret for de redskaber, der blev brugt til ofringerne. De talte dem, hver gang de blev taget frem, og hver gang de blev lagt til side. ²⁹ Andre havde ansvar for helligdommens indbo og forsyningerne af fintmalet mel, vin, olivenolie, røgelse og aromatiske stoffer. ³⁰ Men det var præsterne, der blandede røgelsen. ³¹ Levitten Mattitja fra Kora-slægten, Shallums førstefødte søn, havde til opgave at bage de brød, der blev brugt til ofringerne. ³² Nogle andre levitter fra Kehats slægt skulle bage de hellige brød og lægge dem frem hver sabbat.

³³ Tempelsangerne var alle fremtrædende levitter, der boede på tempelområdet. De var fritaget for anden tjeneste og måtte være til rådighed døgnet rundt.

³⁴ Alle disse ledende levitter var slægtsoverhoveder ifølge slægtsbøgerne; og de boede i Jerusalem.

Sauls slægt endnu en gang

³⁵ En mand ved navn Jeiel grundlagde byen Gibeon og bosatte sig der sammen med sin kone Ma’aka. ³⁶ Hans sønner var i rækkefølge efter alder: Abdon, Zur, Kish, Ba’al, Ner, Nadab, ³⁷ Gedor, Ahjo, Zekarja og Miklot.

³⁸ Miklot blev far til Shima. De boede alle sammen tæt ved deres slægtninge i Jerusalem.

³⁹ Ner blev far til Kish, og Kish blev far til Saul. Saul fik sønnerne Jonatan, Malkishua, Abinadab og Eshba’al. ⁴⁰ Jonatan fik sønnen Meribba’al, som fik sønnen Mika. ⁴¹ Mika fik sønnerne Piton, Melek, Tarea og Ahaz.

⁴² Ahaz blev far til Ja’adda, som blev far til Alemet, Azmavet og Zimri.

Zimri blev far til Moza, ⁴³ som blev far til Bina. Bina blev far til Refaja, som blev far til Elasa, som igen blev far til Atzel.

⁴⁴ Atzel fik sønnerne Azrikam, Bokeru, Jishmael, Shearja, Obadja og Hanan.

Sauls død^(A)

10 Engang angreb filistrene israelitternes lejr på Gilboahøjen. Israels hær flygtede og efterlod mange faldne rundt om på højens skråninger. ² Filistrene satte efter Saul og hans sønner, Jonatan, Abinadab og Malkishua, og det lykkedes dem at dræbe sønnerne.

³ Kampen rasede omkring Saul, og det lykkedes filistrenes bueskytter at få ram på ham. Han blev såret ⁴ og råbte til sin våbendrager: „Træk dit sværd og gennembor mig, før de ugudelige og uomskårne filistre kommer og vanærer mig.” Men våbendrageren kunne ikke få sig selv til at dræbe Saul. Derfor tog Saul sit sværd og kastede sig mod det, så sværdet gennemborede ham. ⁵ Da våbendrageren så, at Saul var død, fulgte han sin herres eksempel og kastede sig mod sit eget sværd. ⁶ Den dag døde både Saul og hans tre sønner, og dermed var hans slægt uddød.

⁷ Da de israelitter, der boede i dalen, blev klar over, at hæren var flygtet, og at Saul og hans sønner var døde, flygtede de fra deres byer, og filistrene overtog byerne.

⁸ Næste dag drog filistrene ud for at plyndre de faldne, og de fandt Sauls og hans sønners lig på Gilboahøjen. ⁹ Så tog de Sauls våben og huggede hovedet af ham, hvorefter de sendte sejrsbudskabet hjem til alle deres afgudstempler og landsmænd. ¹⁰ Sauls våben blev udstillet på afgudstemplets væg, og hans hoved blev hængt op på Dagontemplets mur.

¹¹ Men da indbyggerne i Jabesh i Gilead hørte, hvad filistrene havde gjort ved Saul, ¹² drog deres tapre krigere af sted for at hente Sauls og hans sønners lig. De begravede dem under egetræet i Jabesh, hvorefter de sørgede og fastede i syv dage.

Hvorfor Saul døde

¹³ Saul døde på grund af sin utroskab mod Herren. Han adlød ikke Herrens befalinger, men søgte endog råd hos en åndemaner. ¹⁴ Han søgte ikke råd hos Herren, og derfor lod Herren ham dø og overgav riget til David, Isajs søn.

David bliver konge over Israel^(B)

11 Alle Israels ledere kom nu til David i Hebron. „Vi tilhører jo et og samme folk,” sagde de. ² „Og du har altid været vores leder i krig—selv da Saul var konge! Det er Herren selv, der har sagt, at du skal være hyrde og leder for hele hans folk.” ³ Derpå sluttede alle Israels ledere en venskabspagt med David for Herrens ansigt, og de salvede ham til konge over Israel, sådan som Herren gennem profeten Samuel havde sagt, at det ville ske.

David indtager Jerusalem^(C)

⁴ Derefter drog David sammen med sine folk til Jerusalem, som dengang hed Jebus. Men jebusitterne, som boede der, ⁵ sagde til David: „Her kommer du aldrig ind!” Ikke desto mindre indtog David klippeborgen Zion, som derefter blev kaldt Davidsbyen.

⁶ David havde lovet, at den, der først slog en jebusit ihjel, ville blive hans hærfører. Da Joab, hvis mor hed Zeruja, var den første, som nåede ind i byen og slog en af fjenderne ihjel, blev han anfører for Davids hær.

⁷ David flyttede nu sin residens til klippeborgen, som derfor blev kaldt Davidsbyen. ⁸ Han udbyggede byen og befæstede bymuren hele vejen rundt fra forsvarstårnet. Resten af byens genopbygning tog Joab sig af. ⁹ I de følgende år styrkede David sit kongedømme, for Herren, den Almægtige, var med ham.

Davids krigshelte^(D)

¹⁰ Her skal nævnes nogle af de dygtigste og tapreste af Davids krigere, der sammen med resten af Israels ledere støttede ham, så han blev valgt til konge og fik magten over riget, sådan som Herren havde lovet.

¹¹ Jashobeam, søn af Hakmoni, var den mest berømte af de tre store helte. Med sit spyd dræbte han engang 300 modstandere i ét slag.

¹² Den næste af de tre store var Elazar, en søn af ahohitten Dodo. ¹³ Han kæmpede sammen med David i slaget mod filistrene ved Pas-Dammim. Kampen foregik midt i en bygmark, og den israelitiske hær flygtede. ¹⁴ Men Elazar og hans mænd holdt stand og huggede filistrene ned. Den dag gav Herren israelitterne en stor sejr.

¹⁵ Foruden de tre store helte var der en større gruppe tapre krigere, som blev kaldt „De Tredive”. Engang da David opholdt sig ved Adullams klippehule, og filistrenes hær havde slået lejr i Refaimdalen, drog tre af „De Tredive” tapre krigere ned til David. ¹⁶ Han opholdt sig som sagt i klippeborgen, mens en af filistrenes garnisoner havde besat Betlehem, som lå i nærheden. ¹⁷ David var tørstig og sagde henkastet: „Det kunne være skønt med et krus vand fra brønden ved byporten hjemme i Betlehem!” ¹⁸ Da sneg de tre mænd sig gennem filistrenes lejr, øste vand fra brønden ved byporten og bragte det til David. Men han kunne ikke få sig selv til at drikke det. I stedet hældte han det ud på jorden som et offer til Herren. ¹⁹ „Gud forbyde, at jeg skulle drikke det!” udbrød han. „Det ville jo være som at drikke de tre mænds blod, der satte livet på spil for at hente det!” Derfor drak han det ikke. Det er blot ét eksempel på de tre heltes vovemod.

^20-21 Abishaj, Joabs bror, var anfører for „De Tredive”. Engang dræbte han 300 fjendtlige soldater med sit spyd! Det var på grund af sådanne heltegerninger, at „De Tredive” så op til ham som deres anfører, men han kom ikke på højde med de tre store helte.

²² Benaja, Jojadas søn fra Kabtze’el, var en anden heltemodig kriger. Det var ham, der dræbte Ariels to sønner, kæmperne fra Moab. Det var også ham, der kravlede ned i en cisterne og dræbte en løve en dag, hvor det sneede. ²³ Ved en anden lejlighed gik han løs på en egyptisk kæmpe, der var næsten to og en halv meter høj og havde et enormt spyd. Benaja slog spyddet ud af hånden på ham med sin stok og dræbte ham med det. ²⁴ Det var den slags heltegerninger, som gjorde Benaja lige så berømt som de tre store helte, ²⁵ selv om han ikke regnedes med blandt dem. Men „De Tredive” så op til ham, og David udnævnte ham til chef for sin livvagt.

^26-47 Her følger en liste over Davids heltemodige krigere: Asael, Joabs bror; Elhanan, Dodos søn fra Betlehem; Shammot fra Harod; Heletz fra Pelon; Ira, Ikkesh’ søn fra Tekoa; Abiezer fra Anatot; Sibbekaj fra Husha; Ilaj fra Ahoa; Maharaj fra Netofa; Heled, Ba’anas søn fra Netofa; Ittaj, Ribajs søn fra Gibea i Benjamins land; Benaja fra Piraton; Huraj fra Ga’ashkløften; Abiel fra Arba; Azmavet fra Baharum; Eljahba fra Sha’albon; Jashens sønner fra Gizon; Jonatan, Shages søn fra Harar; Ahiam, Sakars søn fra Harar; Elifal, Urs søn; Hefer fra Mekera; Ahija fra Pelon; Hetzro fra Karmel; Na’araj, Ezbajs søn; Joel, Natans bror; Mibhar, Hagris søn; Zelek fra Ammon; Nahraj, Joabs våbendrager, fra Be’erot; Ira fra Jattir; Gareb fra Jattir; hittitten Urias; Zabad, Ahlajs søn; Adina, Shizas søn—en leder fra Rubens stamme med 30 krigere under sig; Hanan, Ma’akas søn; Joshafat fra Mitan; Uzzija fra Ashtarot; Shama og Jeuel, Hotams sønner fra Aroer; Jediael, Shimris søn; Joha, hans bror fra Titz; Eliel fra Mahava; Jeribaj og Joshavja, Elna’ams sønner; Jitma fra Moab; og endelig Eliel, Obed og Ja’asiel fra Zoba.