Book of Common Prayer
En kongelig bryllupssang
45 Til korlederen: En kærlighedssang af Koras slægt. Synges til melodien „Liljerne”.
2 Jeg har en skøn sang i mit hjerte,
og jeg vil synge den til ære for kongen.
Jeg bruger min stemme til at udtrykke mine tanker,
som skriveren bruger pen og blæk.
3 Du er umådelig smuk, herre konge,
din stemme er dejlig at høre på,
for Guds velsignelse er over dig.
4 Spænd sværdet om livet, du mægtige helt,
stå frem i din herlighed og pragt.
5 Når du rider af sted på den kongelige hest,
kæmper du for sandhed og ret.
Da vil du opleve en mægtig sejr.
6 Dine pile er skarpe,
de vil ramme dine fjender i hjertet.
Hære vil falde for dine fødder.
7 Dit rige, herre,[a] skal bestå for evigt,
du regerer med retfærdighed.
8 Du elsker det gode og hader det onde.
Derfor har Gud udvalgt og salvet dig
med glædens olie frem for andre.
9 Dine klæder dufter af myrra, aloe og kassia,
du glædes ved strengespil i dit elfenbensudsmykkede palads.
10 De skønne prinsesser kommer dig i møde,
din kommende dronning er på vej,
smykket med Ofir-guld.
11 Hør, min datter, du kongelige brud,
tag afsked med dit land og dit folk.
12 Kongen begærer dig, du skønne.
Vis ham ære, for han er din herre.
13 Rige folk fra Tyrus vil komme med gaver
og søge at vinde din gunst.
14 Hvor er kongens brud dog bedårende,
kjolen er smykket med perler og guld.
15 Hun føres til kongen i al sin pragt,
fulgt af sine brudepiger.
16 De stråler af glæde, mens de går i procession,
langsomt kommer de ind i bryllupssalen.
17 Dine sønner skal videreføre din kongeslægt.
Du skal gøre dem til fyrster ud over landet.
18 Du vil blive hyldet i mange lande,
på grund af min sang vil du altid blive husket.
Kongen over alle konger
47 Til korlederen: En sang af Koras slægt.
2 Klap i hænderne af glæde, alle folkeslag!
Bryd ud i jubelråb for vor Gud!
3 For Herren er Gud over alle guder,
den mægtigste hersker over hele jorden.
4 Han undertvinger folkeslagene,
og lægger vore fjender for vore fødder.
5 Han udvalgte et land, som han gav os.
Hans elskede folk, Israel, er stolt over at eje det.
6 Gud stiger op på sin trone under jubelråb
til fanfarer fra vædderhornet.
7 Lovsyng Gud, ja syng!
Lovsyng Kongen, ja syng!
8 For Gud er Konge over hele jorden,
pris ham med sang!
9 Han sidder på sin hellige trone,
hvorfra han regerer over alle folkeslag.
10 Lad nationernes fyrster samles
og prise ham sammen med Abrahams Guds folk.
Han har autoritet over alle jordens fyrster.
Han er større end alt og alle.
Guds udvalgte by, Jerusalem
48 En sang af Koras slægt.
2 Herren er stor og værdig til al ære,
vi priser ham i den by, han har valgt.
3 Se, hvor Zions hellige bjerg
knejser smukt mod nord.[a]
Zion er hele jordens glæde,
den store Konges bolig.
4 Gud er til stede midt i sin by,
han er selv dens stærkeste fæstning.
5 Jordens konger sluttede sig sammen,
rykkede frem i flok.
6 Hvad de så, gjorde dem skrækslagne,
så de skyndte sig bort.
7 Pludselig gik de i panik,
blev grebet af angst som af fødselsveer.
8 Gud knuste dem som de store skibe,
der kan splintres af en orkan.
9 Vi har hørt om Guds undere i fortiden,
og nu har vi set dem med egne øjne.
Den almægtige Gud har reddet sin by,
og han vil beskytte den til hver en tid.
10 Vi mindes din urokkelige kærlighed, Gud,
når vi tilbeder dig i dit hellige tempel.
11 Hele verden har hørt om din storhed,
du bliver lovprist over alt på jorden.
Du er en god konge,
12 og derfor er der glæde i Jerusalem.
Judas byer, bryd ud i jubel
over Guds godhed.
13 Gå ud og se på Guds by,
gå rundt om den og tæl dens tårne.
14 Læg mærke til dens enorme bymur,
undersøg dens fæstninger,
så I kan fortælle de kommende slægter:
15 „Den almægtige Gud skal altid være vores Gud,
han er for evigt vores leder.”
16 Både den vise og tåben skal dø, og ingen af dem huskes for evigt, for med tiden bliver alting glemt. 17 Da blev jeg led ved livet, for uanset hvad vi foretager os, er det alt sammen meningsløst.
Ligger livets mening i at få succes?
18 Jeg blev frustreret over mit slid og slæb, for alt det, jeg har bygget op, må jeg jo overlade til min efterfølger. 19 Og hvem ved, om det bliver en vismand eller en tåbe? Alligevel er jeg tvunget til at overlade resultatet af alle mine anstrengelser i hans hænder. Hvor meningsløst!
20 Det ærgrede mig at tænke på alt det arbejde, jeg havde udført. 21 Man har slidt og slæbt for at realisere sine planer med visdom, kundskab og dygtighed kun for at overlade sit livsværk til en anden, som ikke har rørt en finger. Det er jo meningsløst og direkte uretfærdigt! 22 Hvad får man ud af alle de anstrengelser og bekymringer, man gør sig her i livet? 23 Kun lidelser og skuffelser. Selv om natten finder tankerne ingen hvile. Hvor meningsløst!
Livet som en gave
24 Det bedste, man kan gøre, er derfor at spise og drikke og glæde sig over sit arbejde. Jeg indså, at denne glæde egentlig er en gave fra Gud. 25 For hvem kan spise eller glæde sig uden at være taknemmelig til Gud? 26 Han giver jo visdom, kundskab og glæde til dem, der ønsker at gøre hans vilje. Men syndere giver han det slidsomme arbejde at samle rigdom for derefter at give det til dem, der gør hans vilje. Altså er synderes slid meningsløst.
18 Først tre år efter, at Jesus havde vist sig for mig, tog jeg til Jerusalem for at lære apostlen Peter at kende, og jeg blev hos ham i to uger. 19 Jeg så ikke noget til de andre apostle, undtagen Jesu bror, Jakob. 20 Gud er mit vidne på, at det, jeg skriver her, er den absolutte sandhed. 21 Efter opholdet i Jerusalem tog jeg til Syrien og Kilikien. 22 De kristne menigheder i Judæa havde aldrig mødt mig personligt. 23 Men de havde gentagne gange hørt, at den mand, som før i tiden forfulgte dem, nu udbredte den selv samme tro, som han før prøvede at udrydde. 24 Og de takkede Gud for, hvad der var sket med mig.
Paulus’ budskab blev accepteret af apostlene i Jerusalem
2 14 år efter tog jeg igen til Jerusalem, denne gang sammen med Barnabas. Jeg tog også Titus med. 2 Gud havde gennem en åbenbaring vist mig, at jeg skulle tage derhen. Jeg mødtes så med lederne i menigheden i Jerusalem, som alle var jødekristne, og forelagde dem det budskab, som jeg forkynder for alle folkeslagene. Det gjorde jeg for at sikre mig, at mit arbejde ikke ville blive modarbejdet af de andre og derfor være forgæves. 3 Titus, som jeg havde med, var aldrig blevet omskåret, fordi han ikke er jøde. Men lederne i Jerusalem accepterede ham som en kristen uden at kræve, at han først skulle omskæres.
4 Jeg tog til Jerusalem, fordi nogle jøder var kommet til Antiokia og havde påstået, at man ikke kunne være kristen uden at blive omskåret. De havde sneget sig ind i menigheden under påskud af at være kristne, men de var ude på at ødelægge den frihed, vi har i Jesus, vores Frelser, og gøre os alle til slaver af de jødiske love. 5 Men vi nægtede at bøje os for deres krav. At leve i Guds nåde er nemlig selve kernen i vores budskab.
6 Under mødet i Jerusalem blev det klart, at lederne dér ikke havde noget at indvende imod det budskab, jeg forkynder. (At disse ledere var meget ansete, er uvæsentligt for mig, for Gud vurderer ikke mennesker efter, hvilken status de har.) 7 Tværtimod accepterede de fuldt ud, at Gud har givet mig den opgave at forkynde budskabet om Jesus for de andre folkeslag, mens Peter har fået til opgave at forkynde det for jøderne. 8 De accepterede, at ligesom Gud står bag Peters tjeneste som apostel for jøderne, på samme måde står han også bag min tjeneste som apostel for de andre folkeslag. 9 Da Jakob, Peter og Johannes, der regnes for de øverste ledere, hørte, hvordan Gud havde velsignet min tjeneste, gav de Barnabas og mig hånden på, at vi alle skulle stå sammen i tjenesten for Gud. De accepterede, at vi skulle koncentrere os om de øvrige folkeslag, mens de selv ville gå til jøderne. 10 Dog bad de os om at hjælpe de fattige kristne i Jerusalem, men det har jeg også altid været mere end villig til.
Messias bliver mødt med vantro i sin hjemby(A)
53 Da Jesus havde afsluttet sin billedtale, fortsatte han vandringen sammen med disciplene 54 og kom snart til sin hjemby, Nazaret. Her underviste han en sabbatsdag i synagogen, og folk blev slået af forundring og udbrød: „Hvor har han fået den visdom fra? Hvordan har han kunnet udføre de undere, vi hører om? 55 Hans far er jo en ganske almindelig håndværker! Vi kender både hans mor, Maria, og hans brødre, Jakob, Josef, Simon og Judas. 56 Alle hans søstre bor lige heromkring. Hvem har han så lært alt det her af?” 57 Og fordi de kendte ham, ville de ikke acceptere, at han kunne være Messias. Da sagde Jesus til dem: „Ingen steder bliver der set så meget ned på en profet som i hans egen by og i hans eget hjem.”
58 På grund af deres mangel på tro kunne han ikke udføre ret mange undere der.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.