Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Lovsang som tak for sejr^[a]

^17-18 I mellemtiden var Sisera undsluppet og var nået til kenitten Hebers lejr. Hebers slægt havde nemlig indgået en venskabspagt med kong Jabin af Hatzor. Hebers kone, Jael, gik nu Sisera i møde og sagde: „Her har du intet at frygte. Kom med ind i mit telt.” Så fulgte han med hende ind i teltet, hvor hun dækkede ham til med et tæppe. ¹⁹ „Giv mig lidt vand,” sagde han til hende, „jeg er så tørstig.” Hun gav ham lidt mælk fra lædersækken og dækkede ham til igen. ²⁰ „Stil dig i teltdøren,” fortsatte han, „og hvis der kommer nogen og spørger, om der er en kriger her, skal du sige nej.”

²¹ Men da Sisera var faldet i søvn af udmattelse, tog Jael en spids teltpløk og en hammer og sneg sig hen til ham. Så hamrede hun pløkken gennem tindingen på ham og ned i jorden.

²² Da Barak senere kom for at lede efter Sisera, gik Jael ham i møde og sagde: „Kom, så skal jeg vise dig ham, du leder efter.” Da fulgte Barak efter hende ind i teltet og fandt Sisera død med teltpløkken gennem tindingen.

²³ Den dag så israelitterne, hvordan Herren gav dem sejr over kana’anæerkongen Jabin,

Derefter var der fred i landet i 40 år.

Kvinden og dragen

12 Et stort tegn kom til syne på himlen. Det var en kvinde, der strålede som solen og stod med fødderne på månen. På hovedet havde hun en sejrskrans med 12 stjerner på. ² Hun var gravid og var allerede begyndt at føde. Hun skreg af smerte under fødselsveerne.

³ Så kom der et andet tegn på himlen. Det var en stor, ildrød drage. Den havde ti horn og syv hoveder med en lille krone på hvert hoved. ⁴ Dens hale fejede en tredjedel af himlens stjerner ned på jorden. Dragen stillede sig foran kvinden, som var ved at føde sit barn, parat til at sluge barnet, så snart det var født. ⁵ Hun fødte en søn, som skal herske over alle folkeslagene med et jernscepter. Barnet blev taget op til Gud og hans trone, ⁶ mens kvinden flygtede ud i ørkenen hen imod et sted, som Gud havde gjort parat til hende, hvor hun kunne overleve i 1260 dage.

⁷ Der blev krig i himmelrummet. Mikael og hans engle gik til angreb på dragen. Dragen og dens onde ånder gjorde modstand, ⁸ men de var ikke stærke nok, så de måtte forlade himmelrummet. ⁹ Så blev den store Drage, den gamle Slange, som kaldes Djævelen og Satan, han, som bedrager hele verden, kastet ned på jorden. Det samme skete med alle hans onde ånder.

¹⁰ Så hørte jeg en høj stemme i Himlen råbe: „Nu er vores Guds herredømme brudt igennem med kraft og frelse, og nu har hans Messias fået magten. For han, der dag og nat anklagede vores medkristne over for Gud, er blevet styrtet. ¹¹ De sejrede over ham på grund af Lammets forsoningsdød, og fordi de ikke fornægtede deres tro på ham. De havde ikke deres liv for kært til at gå i døden. ¹² Derfor: Glæd jer, I som opholder jer i Himlen, men ve jer, der er på landjorden og på havet, for Djævelen er kommet ned til jer, og han er rasende. Han er nemlig klar over, at hans tid er kort.”