Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

² Må Herren svare på din bøn, når du er i nød,
    må Jakobs Gud bevare dig fra alt ondt.
³ Må han sende dig hjælp fra sin helligdom,
    styrke dig fra sin bolig på Zion.
⁴ Må han mindes alle dine gaver
    og acceptere dine brændofre.
⁵ Må han opfylde dit hjertes længsler
    og lade dine planer lykkes.
⁶ Må vi få anledning til at råbe af glæde,
    når vi hører om dine sejre.
Må vi få anledning til at lovsynge vor Gud.
    Må Herren svare på alle dine bønner.

⁷ Jeg er sikker på, at Herren vil hjælpe sin udvalgte konge.
    Han svarer mig fra sin himmelske bolig,
        hjælper mig med sin mægtige styrke.
⁸ Nogle stoler på vogne og ryttere,
    men vi stoler på Herren, vor Gud.
⁹ De skal falde og gå til grunde,
    men vi rejser os og står fast.

² Herre, jeg har hørt om dit ry.
    Jeg er fuld af ærefrygt for de undere, du udførte.
Gør det igen, Herre.
    Vis os snart dine underfulde gerninger.
        Men vær barmhjertig midt i din vrede.
³ Den hellige Gud drog op fra Parans bjerg,
    han førte sit folk gennem Teman i Edom.^[a]
Hans herlighed dækkede himlen,
    og hans storhed fyldte jorden.
⁴ Han kom med sit skarpe lys,
    og de lyn, han kastede, viste hans kraft.
⁵ Han sendte plager mod sine fjender,
    og lod pesten hærge dem.
⁶ Når han standsede op, rystede jorden af skræk,
    et blik fra ham fik folkeslagene til at bæve.
De ældgamle bjerge slog revner,
    de evige høje sank sammen.
        Hans kraft er for evigt den samme.
⁷ Midjans telte faldt sammen,
    Kushans teltduge blev revet i stykker.
⁸ Var det floden, du var ude efter, Herre,
    da du standsede dens løb?
Var det havet, du var vred på, da du skilte vandene ad,
    og reddede os med dine heste og stridsvogne?
⁹ Du blottede din bue,
    skød dine lyn mod det fastsatte mål,
        lod tordenskyller lave kløfter i jorden.
¹⁰ Bjergene så dig og vred sig i panik,
    et skybrud passerede forbi.
Havdybet^[b] råbte i rædsel
    og rakte fortvivlet hænderne i vejret.
¹¹ Solen og månen stod stille i deres baner,
    overvældet af dine lynglimt
        og lyset fra dine glinsende spyd.
¹² I vrede trampede du på jorden,
    du trådte på alle dine fjender.
¹³ Du drog ud for at frelse dit folk,
    for at redde din udvalgte tjener.
Du knuste ondskabens herre
    og tilintetgjorde hele hans hær.
¹⁴ Fjendernes hær stormede frem
    og frydede sig over det lette bytte.
Men du sendte dine pile imod dem
    og gennemborede deres hoveder.
¹⁵ Du brugte vandmasserne som dine stridsvogne
    og tilintetgjorde fjenden i et frådende hav.