Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Den første påske

12 Mens de stadig var i Egypten, sagde Herren til Moses og Aron: ² „Fra nu af skal denne måned være den første måned i jeres kalender. ³ Bekendtgør for hele folket, at på den 10. dag i denne første måned skal hvert familieoverhoved udvælge et lam eller et gedekid til ofring. ⁴ Hvis en familie er for lille til at spise et helt dyr, kan den dele det med en anden familie i nabolaget, afhængigt af hvor mange medlemmer der er i hver familie, og hvor meget den enkelte kan spise.

⁵ Dyret skal være et etårs handyr—enten et lam eller et gedekid—og det må ikke have nogen fysisk defekt. ⁶ Pas godt på det indtil om aftenen på den 14. dag i samme måned. Da skal hver familie slagte deres offerdyr. ⁷ De skal tage noget af blodet og smøre det på dørkarmen i de huse, hvor offerdyret spises. ⁸ Den aften skal I alle spise kødet med usyrnet brød og bitre urter til. ⁹ Kødet må ikke spises råt eller kogt, men kun helstegt, altså med hoved, lår og indmad. ¹⁰ Gem ikke noget af det til næste dag, men det, som ikke bliver spist den aften, skal I brænde inden det bliver morgen.

¹¹ I skal spise det i al hast—iført jeres rejsetøj, så I er parat til øjeblikkeligt at begive jer ud på en lang rejse. I skal have vandresko på og vandrestav i hånden, for det er Herrens påskefest.

¹² Den nat vil jeg gå gennem Egypten og slå alle de førstefødte sønner og de førstefødte handyr ihjel. Jeg vil besejre alle Egyptens guder, for jeg er Herren! ¹³ Blodet, som I har smurt på dørkarmene, vil være et tegn. Når jeg ser blodet, vil jeg gå forbi^[a] det hus, så ingen af jer dør, når jeg straffer Egypten.

¹⁴ Den dag skal I altid mindes fra slægt til slægt. Hvert år skal I fejre påskefest for Herren.

Hjælp i dødsangst

²³ Det følgende er, hvad jeg har modtaget fra Herren, og hvad jeg også har givet videre til jer: Den nat, da Herren Jesus blev forrådt, tog han et brød, ²⁴ takkede Gud, brækkede det over og sagde: „Dette er mit legeme, som gives for jer. Spis det for at huske på, hvad jeg har gjort.” ²⁵ Efter måltidet tog han også vinbægeret og sagde: „Dette bæger vin er mit blod, som besegler den nye pagt. Hver gang I drikker det, så husk på, hvad jeg har gjort.” ²⁶ Indtil Herren kommer, forkynder I derfor budskabet om hans død, hver gang I spiser af brødet og drikker af bægeret.

Jesus vasker disciplenes fødder

13 Alt var klar til at påskehøjtiden kunne begynde. Jesus vidste, at tiden var kommet til, at han skulle gå bort fra denne verden og vende tilbage til Faderen. Den kærlighed, han hele tiden havde haft til dem, der fulgte ham her på jorden, ville han vise endnu engang på den sidste aften, hvor de var sammen.

² Jesus begyndte nu påskemåltidet sammen med sine disciple. Djævelen havde allerede indgivet Judas Iskariot den tanke, at han skulle forråde Jesus. ³ Og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder. Han vidste, at det var Gud, der havde sendt ham, og at han snart skulle vende tilbage til Gud.

⁴ Jesus rejste sig fra det sted, hvor han lå ved bordet, og tog sin yderkjortel^[a] af. Så tog han et håndklæde og bandt det om livet. ⁵ Derefter hældte han vand i et vandfad og gav sig til at vaske disciplenes fødder, mens de lå på deres pladser rundt om bordet, og han tørrede deres fødder med det håndklæde, han havde om livet. ⁶ Da han kom til Simon Peter, sagde Peter til ham: „Herre, vil du virkelig vaske mine fødder?”

⁷ „Lige nu forstår du ikke, hvorfor jeg gør det, men senere vil du forstå det.”

⁸ „Nej! Du skal bestemt ikke vaske mine fødder!”

„Hvis jeg ikke gør det, kan du ikke være en af mine disciple.”

⁹ „Så vask ikke bare fødderne, Herre, men også hænderne og hovedet!”

¹⁰ „Den, som har været i bad, er ren og behøver kun at vaske fødderne,” svarede Jesus. „Og I er rene—dog ikke alle.” ¹¹ Det sagde han, fordi han vidste, hvem der ville forråde ham.

¹² Da Jesus havde vasket deres fødder, tog han igen sin yderkjortel på, lagde sig ved bordet og spurgte: „Ved I, hvorfor jeg gjorde det? ¹³ I kalder mig ‚Herre’ og ‚Mester’, og det gør I med rette, for det er jeg. ¹⁴ Når nu jeg, der er jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, bør I også vaske hinandens fødder. ¹⁵ Jeg har givet jer et forbillede. Gør det samme for hinanden, som jeg nu har gjort for jer. ¹⁶ Det siger jeg jer: En tjener står ikke over sin herre, og de, der bliver sendt ud på en opgave, skal følge de instrukser, de har fået af dem, der sendte dem af sted. ¹⁷ Det ved I jo godt. Men I oplever først velsignelsen, når I handler på det, I ved.

Det nye bud, kærlighedsbudet

³¹ Da Judas var gået, sagde Jesus: „Nu er tiden kommet, hvor Menneskesønnen vil blive æret, og det, han gør, vil bringe Gud ære. ³² Siden han vil bringe Gud ære, vil Gud også bringe ham ære, og det kommer til at ske meget snart. ³³ Venner, nu varer det ikke længe, før jeg skal bort. I vil lede efter mig, men som jeg tidligere sagde til de jødiske ledere, siger jeg nu også til jer: Der, hvor jeg skal hen, kan I ikke komme. ³⁴ Derfor giver jeg jer en ny befaling: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal I elske hinanden! ³⁵ Hvis I har kærlighed til hinanden, vil alle kunne se, at I er mine disciple.”