Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Profeten mindes befrielsen fra slaveriet i Egypten og folkets utroskab
7 Jeg vil mindes Herrens trofasthed. Jeg vil takke ham for alt, hvad han gjorde for os, glæde mig over hans godhed imod Israels folk, over hans barmhjertighed og urokkelige troskab. 8 Han sagde: „Det er jo mit folk, og de vil ikke svigte mig.” Da befriede han dem fra slaveriet. 9 Han sendte ikke en engel eller et sendebud for at redde dem, men han greb selv ind. På grund af sin kærlighed ynkedes han over dem og befriede dem. Han har jo båret dem og beskyttet dem helt fra begyndelsen.
Hele skabningen skal lovsynge Herren
148 Halleluja!
Lad Herrens pris lyde fra himlen.
Lovsyng ham, I, der hører hjemme i det høje.
2 Pris ham, I engle,
lad den himmelske hærskare lovsynge ham.
3 Pris ham, sol og måne,
lovsyng ham, alle I blinkende stjerner.
4 Pris ham, I højeste himle,
lovsyng ham, I vande højt over skyerne.
5 I skal alle prise Herren,
for I er skabt på hans befaling.
6 Han gav jer hver jeres faste plads
ved en befaling, som ikke kan trækkes tilbage.
7 Lad Herrens pris lyde fra jorden,
lovsyng ham, alle I havets skabninger.
8 Pris ham, lyn og hagl, sne og tåge,
lovsyng ham, I vinde, der udfører hans befalinger.
9 Pris ham, I bjerge og bakker,
lovsyng ham, I frugttræer og cederskove.
10 Pris ham, både rovdyr og husdyr,
lovsyng ham, I krybdyr og fugle.
11 Pris ham, I jordens konger,
lovsyng ham, alle I fyrster og ledere.
12 Pris ham, I unge mænd og unge piger,
lovsyng ham, både I børn og I ældre.
13 I skal alle prise Herren, for han er større end alt andet.
Han har al magten i himlen og på jorden.
14 Han har ført sit folk frem til sejr,
han har givet sine tjenere grund til glæde,
det er Israel, som står hans hjerte nær.
Halleluja!
10 Gud, som har skabt hele verden med et bestemt mål for øje, havde besluttet, at Jesus skulle nå fuldendelsen gennem lidelser. Da han led på korset, åbnede han døren til vores frelse og skabte muligheden for, at mange mennesker kan opleve den herlighed, det er at blive Guds børn. 11 Både han, der banede vejen til frelse, og vi, der fulgte vejen, har samme Far. Derfor er Jesus heller ikke bange for at kalde os for sine venner,[a] 12 som der står skrevet:
„Jeg vil fortælle om dig til mine venner,
jeg vil synge din pris midt i en stor forsamling.”[b]
13 Endvidere står der: „Jeg sætter al min lid til ham.”[c] Og det fortsætter: „Her er jeg sammen med de børn, som Gud gav mig.”
14 Da nu de børn, der er tale om, er mennesker af kød og blod, var han nødt til selv at blive et menneske af kød og blod, for at han ved sin død kunne erobre magten fra ham, som ellers var herre over døden, nemlig Djævelen. 15 Således satte han menneskene fri fra dødsangstens tyranni, som de ellers skulle leve under hele livet. 16 Det er jo ikke engle, han er kommet for at hjælpe, men dem, der er børn af Abraham.[d] 17 Derfor var han nødt til på enhver måde at blive som os, så han kunne blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst i tjenesten for Gud og dermed gøre forsoning mulig for alle mennesker. 18 Fordi han selv måtte igennem prøvelser og lidelser, er han i stand til at hjælpe dem, der står midt i prøvelserne.
Flugten til Egypten
13 Da stjernetyderne var taget af sted, viste en engel sig for Josef i en drøm. „Stå op og flygt til Egypten med barnet og dets mor,” sagde englen. „Kong Herodes leder efter barnet for at slå det ihjel. Bliv i Egypten, indtil jeg siger til.” 14 Samme nat tog Josef af sted med Maria og barnet, og de bosatte sig i Egypten, 15 indtil Herodes var død. Sådan gik det i opfyldelse, som Herren havde talt gennem en af sine profeter:
„Jeg kaldte min søn ud af Egypten.”[a]
Massakren på børnene i Betlehem
16 Herodes blev rasende, da han opdagede, at stjernetyderne havde narret ham. Han sendte straks soldater til Betlehem og omegn for at dræbe alle drengebørn på to år og derunder ud fra de oplysninger, stjernetyderne havde givet ham.
17 Med den massakre opfyldtes profeten Jeremias’ ord:
18 „I Rama høres der skrig,
jamren og højlydt gråd.
Det er Rakel, der græder over sine børn.[b]
Hun vil ikke lade sig trøste,
for børnene er borte.”
Hjemrejsen fra Egypten
19 Efter at Herodes var død, viste englen sig igen i en drøm for Josef i Egypten og sagde: 20 „Rejs tilbage til Israel sammen med barnet og hans mor. De, som ville slå barnet ihjel, er selv døde.” 21 Josef begav sig da på vej tilbage mod Israel med Jesus og Maria. 22 Men da han hørte, at Herodes’ søn, Arkelaos, var blevet konge i Judæa efter sin far, var han bange for at tage derhen. Desuden blev han advaret i endnu en drøm og besluttede derfor at tage til Galilæa, 23 hvor han bosatte sig i den by, der hedder Nazaret. På den måde opfyldtes det profetiske ord om, at Messias skulle kaldes „nazaræer”.[c]
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.