Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 80:1-7

Bøn for nationens genopbygning

80 Til korlederen: En sang af Asaf. Synges til melodien „Pagtens lilje.”

Hør os, du Israels Hyrde,
    du, som leder dit folk med omsorg,
du, som troner blandt hellige keruber,
    bøj dig og lyt til vor bøn.
Træd frem i magt og stråleglans.
    Hjælp Efraim, Benjamin og Manasse.
        Stå frem i din vælde og red os.
Genopret dit folk, Gud.
    Se i nåde til os og frels os.

Herre, almægtige Gud,
    hvor længe vil du blive ved at være vred?
        Hvor længe er du døv for vore bønner?
Du gav os sorg i overflod,
    tårer i rigeligt mål,
vore nabofolk foragter os,
    vore fjender ler ad os.

Salme 80:17-19

17 Din vinstok er nu hugget ned og brændt.
    Dit folk er bukket under for din vrede.

18 Velsign det folk, som vil tjene dig,
    den nation, som du selv har udvalgt.
19         Så skal vi aldrig svigte dig mere.
Genopret dit folk,
    så vi igen kan påkalde dit navn.

2 Samuel 7:23-29

23 Hvilket andet folk på den vide jord har du gjort så meget for som for Israel, dit eget folk? Du har befriet dit folk, så de kunne bringe ære til dit navn. Du har udført mægtige undere ved at frelse dit folk fra slaveriet i Egypten og drive de andre folkeslag og deres guder bort foran dig. 24 Du udvalgte Israels folk til at være dit folk for evigt, og du blev Israels Gud.

25-26 Min Herre og Gud, gid det løfte, du har givet mig og min slægt, må stå fast for evigt. Må dets opfyldelse bringe dig evig ære, så folk erkender, at Israels Gud er den almægtige Gud. Må din tjener Davids slægt altid tjene dig. 27 Almægtige Herre, Israels Gud, du har sagt, at du vil bygge mig et kongehus. Det er derfor, jeg drister mig til at komme med følgende bøn til dig. 28 Almægtige Herre, min Gud, dine ord kan man altid regne med, og du har givet mig gode løfter for fremtiden. 29 Velsign min slægt, så den altid må bestå for dit ansigt. Min Herre og min Gud, det er dit løfte, og når du velsigner min slægt, vil den altid være velsignet!”

Johannes 3:31-36

Tro fører til liv—ulydighed fører til dom

31 Han, som er kommet ovenfra, står over alt og alle, men de, som kommer fra denne verden, hører denne verden til og er optaget af det, som hører denne verden til. Han, som er kommet fra Himlen, står over alt. 32 Han fortæller om det, han selv har set og hørt, og alligevel vil næsten ingen tro ham. 33 Men enhver, som er kommet til tro på hans ord, kan skrive under på, at Gud taler sandt. 34 Han, som Gud har sendt, taler Guds ord, for Gud giver ham af sin Ånd uden begrænsning. 35 Faderen elsker Sønnen og har overgivet alt i hans hænder. 36 Alle, der tror på Sønnen, har evigt liv, men de, der ikke adlyder ham, får ikke del i det liv. De forbliver under Guds dom.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.