Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 80:1-7

Bøn for nationens genopbygning

80 Til korlederen: En sang af Asaf. Synges til melodien „Pagtens lilje.”

Hør os, du Israels Hyrde,
    du, som leder dit folk med omsorg,
du, som troner blandt hellige keruber,
    bøj dig og lyt til vor bøn.
Træd frem i magt og stråleglans.
    Hjælp Efraim, Benjamin og Manasse.
        Stå frem i din vælde og red os.
Genopret dit folk, Gud.
    Se i nåde til os og frels os.

Herre, almægtige Gud,
    hvor længe vil du blive ved at være vred?
        Hvor længe er du døv for vore bønner?
Du gav os sorg i overflod,
    tårer i rigeligt mål,
vore nabofolk foragter os,
    vore fjender ler ad os.

Salme 80:17-19

17 Din vinstok er nu hugget ned og brændt.
    Dit folk er bukket under for din vrede.

18 Velsign det folk, som vil tjene dig,
    den nation, som du selv har udvalgt.
19         Så skal vi aldrig svigte dig mere.
Genopret dit folk,
    så vi igen kan påkalde dit navn.

2 Samuel 7:18-22

18 David gik da ind i teltet, hvor arken stod, og han satte sig for Herrens ansigt og bad: „Herre, min Gud, du har allerede gjort så meget for mig. 19 Og nu giver du mig tilmed løfter, der gælder mine efterkommere langt ud i fremtiden! Min Herre og Gud, måtte mennesker forstå, hvad det her betyder.[a] 20 Hvad mere kan jeg sige? Du ved, at jeg ønsker at tjene dig. 21 Du har gjort dette for at stadfæste dit ord, og fordi du ville det. Det er store løfter, du har åbenbaret for din tjener. 22 Herre, du er uendelig stor—der er ingen anden Gud end dig! Det ved vi så godt.

Galaterne 4:1-7

1-2 Lad mig bruge et eksempel. Tænk på et lille barn, som er arving til al sin fars ejendom. Indtil barnet når den myndighedsalder, som faderen forud har bestemt, har det ingen rettigheder over arven og kan derfor sammenlignes med faderens slaver. Barnet er under opsyn af en værge, og arven er i andres varetægt indtil det rette tidspunkt. Sådan er det også med os. Indtil Kristus kom, levede vi som umyndige børn. Vi levede som slaver af religiøse regler og denne verdens tankegang. 4-5 Men da den tid kom, som Gud forud havde fastsat, sendte han sin Søn her til jorden, født af en kvinde. Kristus gik ind under den jødiske lovs herredømme for at kunne løskøbe os fra at være slaver af den og give os de fulde rettigheder som Guds sande børn.

Da I nu er blevet Guds børn, har Gud givet jer sin egen Søns Ånd, og det er den Ånd, som gør, at vi kan kalde Gud vores Far. Altså er I ikke længere slaver, men børn af Gud. Men når I er børn, er I også retmæssige arvinger til alt, hvad Gud har til sine børn.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.