Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Marias lovprisning
46 Maria brød nu ud i en lovprisning til Gud:
„Jeg priser Herren af hele mit hjerte!
47 Jeg fryder mig over Gud, min Frelser,
48 for han har udvalgt mig, sin ringe tjener.
Alle kommende slægter vil kalde mig velsignet,
49 for den Almægtige har gjort store ting mod mig.
Han er en hellig Gud,
50 og hans trofaste nåde gælder alle, der ærer ham.
51 Han straffer enhver, som har hovmod i hjertet,
og spreder dem for alle vinde.
52 Verdens fyrster styrter han fra tronen,
men de ydmyge ophøjer han.
53 De sultne mætter han med alt godt,
men de rige sender han tomhændet bort.
54 Han er kommet for at hjælpe sin tjener Israel
ved at opfylde sit løfte om nåde,
55 det løfte, han gav vores forfædre,
om at velsigne Abraham og hans børn for evigt.”
17 Jeres øjne skal få kongen at se i al hans skønhed, og I skal se et stort og vidtstrakt land. 18 Da bliver fortidens fjendtlige regenter, som krævede store skatter af jer, kun et uhyggeligt minde. 19 Snart er de borte, de grusomme barbarer med det fremmedartede sprog, som I ikke forstår.
20 Da vil I se Jerusalem som et sted, hvor man samles til højtidsfester. Byen skal være tryg og urokkelig. 21 Herren giver os et sted med brede floder og vandstrømme, hvor ingen af fjendens mægtige skibe kan sejle. 22 For Herren er vores Dommer, Hersker og Konge. Han tager sig af os og redder os.
Afsluttende ord
6 Derpå sagde englen til mig: „Det, du har hørt og set, er troværdigt og sandt. Gud, Herren, som giver profeterne sin Ånd, sendte sin engel for at vise sine tjenere, hvad der snart skal ske. 7 Hør efter! Jeg kommer snart! Velsignet er den, der tager de profetiske ord i denne bog til sig.”
18 Jeg understreger kraftigt for enhver, som hører de profetiske ord i denne bog: Hvis I lægger noget til, vil Gud lægge alle de plager på jer, som er beskrevet i denne bog. 19 Og hvis I tager noget væk, vil Gud fratage jer retten til livets træ og den hellige by, som der er skrevet om i denne bog.
20 Han, som fortæller de her ting, siger: „Jeg kommer snart!”
Ja, Herre Jesus, kom snart!
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.