Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Herren hjælper sit folk
124 En valfartssang af David.
„Hvad hvis Herren ikke havde hjulpet os?
Lad hele Israel svare.”
2 Hvis Herren ikke havde hjulpet os,
da fjenderne gik til angreb,
3 havde de slugt os med hud og hår,
for de nærede et bundløst had.
4 De ville have skyllet os fuldstændigt væk,
som en flodbølge kom de imod os.
5 Det brusende vand
ville have revet os bort fra de levendes land.
6 Men lovet være Herren,
han lod dem ikke udslette os.
7 Vi var fanget som en fugl i en fælde,
men Herren slap os fri.
Han åbnede fælden for os
og reddede os fra den visse død.
8 Det var Herren, der kom os til hjælp,
himlens og jordens Skaber.
En ny begyndelse
8 1-2 Men Gud glemte ikke Noa og dyrene i arken. Han standsede vandstrømmen fra jordens indre og lukkede himlens sluser, så styrtregnen holdt op. Samtidig sendte han en vind, så vandet begyndte at synke. 3 Vandet sank lidt efter lidt, og efter at arken i 150 dage havde været prisgivet vandmasserne, 4 gik den på grund i Ararats bjerge. Det skete den 17. dag i den syvende måned. 5 Vandet fortsatte langsomt med at synke. Først i den tiende måned kom bjergtinderne til syne.
6 Noa ventede i endnu 40 dage. Derefter åbnede han en luge 7 og sendte en ravn af sted. Ravnen kom ikke tilbage, men fløj omkring, indtil vandet var borte fra jorden. 8 Derefter sendte Noa en due af sted for at se, om den kunne finde tørt land, 9 men duen fandt ingen steder at lande. Vandet stod endnu for højt, så den vendte tilbage til arken. Noa rakte hånden ud og tog duen ind igen.
10 Syv dage senere sendte Noa duen af sted for anden gang, 11 og denne gang vendte den tilbage ved aftenstid med et frisk olivenblad i næbbet. Så var Noa klar over, at jorden var ved at blive tør. 12 En uge senere sendte han duen af sted igen, og denne gang vendte den ikke tilbage.
13 På den første dag i den første måned i det år, Noa fyldte 601 år, fjernede han noget af arkens tag og så, at det meste af vandet var væk. 14 Men først to måneder senere var jorden tilstrækkelig tør, så de kunne gå ud.
15 Så sagde Gud til Noa: 16 „Gå ud af arken med din kone, dine sønner og deres koner 17 og tag alle fuglene og dyrene med dig, så de kan formere sig og sprede sig over jorden.” 18 Noa forlod da arken sammen med sin kone, sine sønner og deres koner. 19 Og alle dyrene forlod arken parvis.
Synden har ikke magten længere
6 „Skal vi så ikke fortsætte med at synde, så Guds nåde kan blive endnu større?” er der måske nogle, der vil spørge. 2 Nej, bestemt ikke! Det er da meningsløst at fortsætte et syndigt liv, når synden ikke længere har magten over os! 3 Ved I ikke, at alle vi, der er døbt til at tilhøre Jesus, vores Frelser, blev ét med ham i hans død? 4 Jesus døde og blev begravet, men fik nyt liv ved Guds kraft. På samme måde er vores gamle liv dødt, og det blev begravet, da vi blev døbt, for at vi skulle leve et helt nyt liv. 5 Vi blev ét med Jesus i dåben. Da vi altså er ét med ham i en død, der ligner hans, skal vi også være ét med ham i et liv, der ligner hans. 6 Vi ved, at vores gamle levevis er korsfæstet med Kristus, så synden ikke længere har ret til at regere over os. Derfor er vi ikke længere slaver af synden. 7 Den, som er død, er nemlig løst fra syndens herredømme.
8 Vi døde sammen med Kristus. Derfor tror vi på, at vi også skal leve sammen med ham. 9 Vi ved, at Kristus blev oprejst fra de døde og aldrig dør igen. Døden har intet at skulle have sagt over ham. 10 Ved sin død gjorde han sig én gang for alle fri af synden, og det liv, han nu lever, lever han for Gud.
11 Husk på, at I er sluppet fri af syndens herredømme. Derfor kan I nu sammen med Kristus leve for Gud.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.