Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Complementary)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with thematically matched Old and New Testament readings.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 145:1-8

Lovprisning af Herrens godhed

145 En lovsang af David.

Altid vil jeg prise dig, Herre,[a]
    du er min Konge og Gud for evigt.
Bestandig vil jeg synge til din ære,
    takke dig hver eneste dag.
Der er ingen så mægtig som dig, Herre,
    ingen kan fatte din storhed.
En generation skal fortælle det videre til den næste,
    at dine underfulde gerninger er uden sidestykke.
Folk skal fortælle om din herlighed og magt,
    og jeg vil altid mindes dine undere.
Gang på gang bliver dine gerninger berømmet,
    jeg vil fortælle om din storhed igen og igen.
Hvor er din godhed dog stor,
    din retfærdighed bliver husket med glæde.
Ingen er nådig og barmhjertig som dig,
    du er tålmodig og utrolig trofast.

Zefanias 2:13-15

13     og det samme gælder landene mod nord.
Herren vil ødelægge Assyrien
    og gøre Nineve til en ruinhob,
        ubeboelig som en ørken.
14 Byen ender som græsgang for får
    og tilholdssted for alle mulige dyr.
Hornugler og natugler vil sidde og sove på søjlehovederne,
    krager vil skrige fra vinduesåbninger og dørtærskler.
        De fornemme cedertræspaneler udsættes for vejr og vind.
15 Sådan bliver Nineves skæbne,
    den før så stolte og prægtige by.
Den var sikker på sig selv
    og følte sig som verdens centrum.
Men nu er den blevet en ruinhob,
    et tilholdssted for vilde dyr.
De forbipasserende vil fnyse i foragt,
    ryste på hovedet med undrende afsky.

Matthæus 19:23-30

23 Så sagde Jesus til disciplene: „Det siger jeg jer: Det er ikke let at komme ind i Guds rige, når man er bundet af sin rigdom. 24 Ja, faktisk er det lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje, end det er for en rig at gå ind i Guds rige.”

25 Disciplene var dybt rystede. „Hvem kan så få det evige liv?” spurgte de. 26 Jesus så på dem og sagde: „Det kan intet menneske opnå af sig selv, men Gud kan gøre alt.”

Lønnen for at følge Jesus(A)

27 „Men vi har forladt alt for at følge dig. Hvad får vi så ud af det?” spurgte Peter.

28 Jesus svarede: „Det siger jeg jer: Når Menneskesønnen sidder på sin herlighedstrone i den kommende verden, så skal I, mine disciple, sidde på 12 troner og regere over Israels 12 stammer. 29 Alle, som har forladt deres hjem, brødre, søstre, far, mor, børn eller deres job for at følge mig, skal få det 100 gange igen—og de skal få det evige liv! 30 Men mange, der her på jorden regnes blandt de store, vil i Guds rige være de mindste. Og mange af dem, der her er blandt de mindste, vil dér være de største.”

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.