Revised Common Lectionary (Complementary)

Det harmoniske fællesskab

133 En valfartssang af David.

Jakobs død og begravelse

²⁹ Til sidst sagde Jakob til sine sønner: „Nu skal jeg dø. Begrav mig hos mine forfædre i Kana’ans land i hulen på Makpela-marken øst for Mamre, den mark, som Abraham købte af hittitten Efron. ^30-32 I den gravhule ligger Abraham og Sara begravet. Der ligger også Isak og Rebekka, og der har jeg selv begravet Lea.” ³³ Med disse ord til sine sønner udtrykte Jakob sin sidste vilje. Så lagde han sig til rette i sengen og drog sit sidste åndedrag.

50 Josef kastede sig over sin døde far og græd og kyssede ham. ² Derefter gav han sine bedemænd ordre til at balsamere liget. ³ Balsameringen tog 40 dage, og der var landesorg i Egypten i 10 uger.

⁴ Da sørgetiden var forbi, henvendte Josef sig til Faraos rådgivere og bad dem tale hans sag. ⁵ „Sig til Farao, at min far lod mig sværge på, at jeg ville opfylde hans sidste ønske,” forklarede Josef. „Min far sagde til mig, at når han var død, skulle jeg bringe hans lig tilbage til Kana’an og begrave ham i den hule, hvor hans forfædre ligger begravet. Derfor er jeg nødt til at tage af sted og begrave min far. Når det er gjort, vil jeg straks vende tilbage hertil.”

⁶ Farao gav Josef lov til at rejse. „Tag du bare af sted og begrav din far, som du har lovet,” sagde han.

⁷ Så tog Josef af sted med et større følge af Faraos rådgivere og højtstående embedsmænd. ⁸ Han tog også sine brødre og deres familier med. Men de lod deres mindre børn og fåre- og kvægflokke blive tilbage i Goshens land. ⁹ Det var således et større følge af vogne og ryttere, som ledsagede Josef.

¹⁰ Da de kom til tærskepladsen ved Atad nær ved Jordanfloden, holdt de en højtidelig sørgeceremoni, hvor de begræd Josefs far i syv dage. ¹¹ Senere kaldte de lokale indbyggere, kana’anæerne, det sted Abel-Mitzrajim,^[a] for de sagde: „På dette sted holdt egypterne dyb sorg!” ¹² Således gjorde Jakobs sønner, som deres far havde befalet dem: ¹³ De bragte hans lig ind i Kana’ans land og begravede ham i hulen ved Makpela, som Abraham havde købt for at bruge den til familiegravsted. ¹⁴ Derefter vendte Josef tilbage til Egypten sammen med sine brødre og alle dem, som var fulgt med ham til hans fars begravelse.

Byg op i stedet for at rive ned

¹³ Hold op med at dømme hinanden. I skulle hellere tage den beslutning aldrig at gøre noget, der kan føre til, at en medkristen mister troen. ¹⁴ Jeg er overbevist om, at ifølge Herren Jesus er der ingen mad, der i sig selv er uren, og derfor ikke må spises. Men de, der har samvittighedskvaler ved at spise visse ting, skal hellere lade være. ¹⁵ Hvis du sårer en af dine medkristne ved det, du spiser, handler du ikke længere i kærlighed. Lad ikke din frihed til at spise hvad som helst ødelægge et menneske, som Kristus døde for. ¹⁶ Frihed er godt, men det må ikke føre til, at I får et dårligt ry. ¹⁷ Guds rige er nemlig ikke et spørgsmål om, hvad man spiser og drikker, men om at opleve den accept, fred og glæde, der kommer fra Helligånden. ¹⁸ Hvis I tjener Kristus med den holdning, vil I glæde Gud og blive respekteret af mennesker.

¹⁹ Gør alt, hvad I kan, for at leve i harmoni med hinanden og styrke fællesskabet. ²⁰ Ødelæg ikke Guds værk på grund af maden. Det er tilladt at spise alt, men det bliver til noget forkert for dem, der spiser, hvad deres samvittighed forbyder dem. ²¹ Du bør derfor hverken spise kød, drikke vin eller foretage dig andre ting, hvis dine handlinger får en medkristen til at miste troen. ²² Den overbevisning du har om frihed til at spise alt, bør du holde for dig selv. Vær du glad, hvis du ikke er i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre, ²³ men de, der tvivler på, at de gør det rigtige, har allerede dømt sig selv, for så handler de ikke ud fra deres egen overbevisning. Gør du noget, du mener, er forkert—ja, så er det forkert.

Styrk hinanden for enhedens skyld

15 Vi, som er „stærke”, skal bære over med andres svagheder og ikke kun tænke på os selv. ² Vi skal alle gøre, hvad vi kan, for at glæde og styrke vores næste.