Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Complementary)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with thematically matched Old and New Testament readings.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 84:8-12

Deres styrke forøges og vokser,
    de træder frem for Gud på Zions høj.
Hør mig, Herre, almægtige Gud,
    lyt til min bøn, du Israels Gud.
10 Se i nåde til din udvalgte konge,
    hjælp ham, som beskytter dit folk.
11 Én dag i din helligdom er bedre
    end tusinde dage andre steder.
Hellere være dørvogter i Guds hus
    end have overflod i de gudløses telte.
12 For Herren er vores sol og skjold,
    han giver nåde og herlighed.
De, der er ærlige og oprigtige,
    nægter han intet godt.

1 Samuel 2:1-10

Hannas lovprisning

Da lovpriste Hanna Herren med følgende ord:

Jeg fryder mig over dig, Herre.
    Du har gjort mig glad.
Nu kan jeg le ad mine fjender
    og glæde mig over, at du har reddet mig.
Ingen er hellig, som du er.
    Du hjælper og beskytter os.
        Din lige findes ikke.
Intet menneske må være hovmodigt
    eller bruge pralende ord,
for Herren er den alvidende Gud,
    han dømmer vores handlinger.
Den overlegne lider nederlag,
    men den segnefærdige finder styrke.
Den rige må arbejde for føden,
    mens den sultende spiser sig mæt.
Den barnløse kvinde føder syv børn,
    mens den børnerige sidder og sygner hen.
Herren bringer død, og Herren giver liv.
    Nogle lægges i graven, andre oprejses fra den.
Herren gør nogle fattige og andre rige,
    han ydmyger nogle og ophøjer andre.
Han løfter de hjælpeløse op fra støvet,
    han giver de fortvivlede nyt mod.
Han ærer dem som kongebørn,
    bænker dem på hæderspladsen.
Jordens grundvold har Herren skabt,
    på den byggede han hele verden.
Herren beskytter sine trofaste tjenere,
    men de onde omkommer i mørket.
Ingen kan klare sig i egen kraft.
10     De, som kæmper mod Herren, kvæstes.
Han tordner imod dem fra Himlen.
    Herren dømmer alle på jorden.
Han giver sin konge styrke
    og stor magt til sin salvede.[a]

1 Peter 4:12-19

Om lidelser og dom

12 Elskede venner, I skal ikke undre jer over den ildprøve, I gennemgår, som om det er noget mærkeligt, der sker med jer. 13 Nej, glæd jer over at få lov at lide på samme måde, som Kristus led, for så kan I også glæde og fryde jer over at møde ham, når han kommer i al sin herlighed. 14 Når I bliver hånet, fordi I er kristne, skal I tænke på, hvor velsignede I er, for Guds herligheds og krafts Ånd er over jer. 15 Ingen af jer har jo begået kriminelle handlinger såsom vold, tyveri eller hæleri,[a] som I derfor med skam må lide straffen for. 16 Hvis I lider ondt, fordi I er kristne, har I ingen grund til at skamme jer. I skal hellere lovprise Gud for den ære, det er at få lov at være kristen.

17 Guds dom vil komme, og han er allerede begyndt med at rense ud blandt sit eget folk. Men hvis det, der sker med os nu, kun er begyndelsen, hvordan skal det så ende for dem, der afslår Guds tilbud om frelse? 18 Skriften spørger:

„Hvis retskafne mennesker med nød og næppe bliver frelst,
    hvordan skal det så gå de ugudelige syndere?”[b]

19 Altså skal de, der lider efter Guds vilje, fortsætte med at gøre det gode og overlade deres sjæls skæbne til den trofaste Skaber.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.