Revised Common Lectionary (Complementary)
De gudløses straf og de gudfrygtiges fremtid
37 En sang af David.[a]
At de onde synes at klare sig godt
må ikke få dig til at misunde dem,
2 for der kommer en dag, hvor det hele er forbi,
og de vil falme og visne som blomster.
3 Bestræb dig på at leve ærligt og sandt.
Sæt din lid til Herren og gør det gode.
4 Så vil du opleve glæden fra Herren,
og han vil give dig, hvad dit hjerte ønsker.
5 Din fremtid skal du lægge i Herrens hænder,
stol på ham, så griber han ind.
6 Bliver du udsat for falske anklager,
vil Herren selv bevise din uskyld.
7 Er der en synder, som klarer sig godt,
skal du ikke blive sur over det.
Sæt dig stille i Herrens nærhed,
vent tålmodigt, så griber han ind.
8 For selv om det ikke ser retfærdigt ud,
skal du ikke fare op i vrede.
9 De onde får deres straf engang,
men de, som adlyder Herren, har en lovende fremtid.
Fornyede trusler
8 Den assyriske næstkommanderende var i mellemtiden vendt tilbage til Lakish, hvor han fik at vide, at kong Sankerib havde forladt byen og var i færd med at belejre en anden by, Libna. 9 Midt i det hele fik Sankerib efterretning om, at kong Tirhaka fra Kush havde sendt sin hær for at angribe ham. Så sendte han et skriftligt budskab til kong Hizkija:
10 „Lad ikke din gud give dig falske forhåbninger. Tro ikke på ham, når han påstår, jeg ikke kan indtage Jerusalem. 11 Du har jo hørt, hvordan assyrerkongen har lagt utallige lande under sig. Hvordan kan du tro, at du kan undslippe? 12 Har de andre guder kunnet redde deres tilhængere? Tænk på nationer som Gozan, Karan, Retzef og Eden i landet Telassar—de er alle blevet knust af assyriske konger. 13 Glem ikke, hvad der skete med kongerne af Hamat, Arpad, Lair, Sefarvajim, Hena og Ivva.”
Hizkija beder Herren om hjælp
14 Da Hizkija havde læst assyrerkongens brev, gik han ind i helligdommen og lagde det frem for Herren. 15 „Herre, Israels Gud!” bad han. „Du sidder på din trone højt over de mægtigste engle. Du alene er Herre over alle jordens riger. Du skabte himlen og jorden. 16 Bøj dig ned, Herre, og lyt til min bøn! Se det brev her fra kong Sankerib, hvor han håner den levende Gud! 17 Herre, det er sandt, at assyrerkongerne har knust alle de nævnte folkeslag, lagt deres lande øde 18 og brændt deres guder. Men de var jo ikke virkelige guder, kun menneskeværk lavet af træ og sten. Derfor kunne de blive ødelagt. 19 Herre, du er vores Gud, frels os fra assyrerkongens magt. Så vil alle jordens folk kunne se, at du er den eneste sande Gud!”
Herrens dom over assyrerkongen
20 Derefter sendte Esajas følgende besked til kong Hizkija: „Herren, Israels Gud, siger, at han har hørt din bøn angående assyrerkongen.
Herren ødelægger den assyriske hær
35 Samme nat gik Herrens engel gennem assyrernes lejr og slog 185.000 krigere ihjel. Næste morgen lå der døde kroppe overalt. 36 Da brød kong Sankerib op og vendte hjem til Nineve. 37 Engang, da han bad i sin gud Nisroks tempel, trængte hans sønner Adrammelek og Sarezer derind og myrdede ham, hvorefter de flygtede til Ararats land. Sankeribs søn Asarhaddon blev konge i hans sted.
Budskabet til menigheden i Pergamon
12 Skriv til menigheden i Pergamon: Dette budskab kommer fra ham, der har det skarpe, tveæggede sværd.
13 Jeg ved, at du bor dér, hvor Satan har sin trone. Men du holder fast ved mit navn og har ikke fornægtet troen på mig, ikke engang da Satans håndlangere slog min trofaste tjener Antipas ihjel. 14 Men jeg har ikke desto mindre nogle få ting at udsætte på dig. Du huser nemlig nogle, der følger Bileams lære. Husk, at han fik kong Balak til at lokke israelitterne med til at spise kød, der var ofret til afguderne, og tage del i religiøs prostitution.[a] 15 Du har også nogle, der følger nikolaitternes falske lære, og derved forføres de til at synde på samme måde, som israelitterne gjorde dengang. 16 Du må tage skarpt afstand fra sådan en lære. Hvis du ikke gør det, kommer jeg hurtigt for at slå disse mennesker ned med min munds sværd.
17 Den, som har øre, vil forstå, hvad Ånden siger til menighederne: Den, der sejrer, vil jeg give af den skjulte manna.[b] Jeg vil også give ham en hvid sten, og på den er der skrevet et nyt navn, som ingen forstår betydningen af, undtagen den, der får det.
Budskabet til menigheden i Tyatira
18 Skriv til menigheden i Tyatira: Dette budskab kommer fra Guds Søn, hvis øjne lyser som ild, og hvis fødder skinner som blankt metal.
19 Jeg ved, hvad du har udrettet, og jeg kender din kærlighed, din trofaste og gode tjeneste og din udholdenhed, ja, du arbejder hårdere nu end i begyndelsen. 20 Men jeg har det imod dig, at du finder dig i kvinden Jezabel, som kalder sig selv profet. Hun lærer mine tjenere at tage del i festmåltider for afguderne og i religiøs prostitution. 21 Jeg har givet hende tid til at ændre holdning, men det har hun ikke gjort. 22 Nu vil jeg straffe hende med sygdom. De, der følger hende, vil komme til at lide forfærdeligt, hvis de ikke tager afstand fra hendes handlinger, 23 ja, jeg sender hendes ‚børn’ i døden. Så vil alle menighederne forstå, at jeg kender ethvert menneskes tanker og motiver, og jeg giver hver især løn som forskyldt.
24 Med hensyn til jer andre i Tyatira, som ikke følger den falske lære, og som ikke kender til ‚Satans dybe mysterier’, som de kalder det, jer vil jeg ikke lægge nye byrder på. 25 Men hold fast ved det, I har, indtil jeg kommer. 26-28 De, der vinder sejr og bliver ved med at udføre mine gerninger lige til det sidste, vil jeg give autoritet over folkeslagene, den samme magt og myndighed, som min Far har givet mig. Med jernscepter skal de knuse de genstridige, som man slår de mislykkede lerkar i stykker.[c] Den, der sejrer, vil jeg også give morgenstjernen.
29 Den, som har øre, vil forstå, hvad Ånden siger til menighederne.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.