Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Complementary)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with thematically matched Old and New Testament readings.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 3

Tryghed hos Herren

En sang af David, da han flygtede fra sin søn Absalom.

Åh Herre, mine fjender er så mange,
    de er alle imod mig, de gør mig bange.
        „Gud vil ikke redde ham!” siger de.
Men Herren er mit skjold og min styrke,
    han gav mig modet tilbage.
Jeg råbte til ham om hjælp,
    og han svarede mig fra sit hellige bjerg.
Jeg lagde mig trygt til at sove,
    for Herren skærmede mig med sin hånd.
Jeg bliver ikke overmandet af frygt,
    om så tusinder af fjender omringer mig.
Men jeg råber til Herren:
    „Grib ind, Herre! Red mig, Gud!”
Herren ydmyger alle mine fjender,
    det er ham, der bryder de ondes magt.
Han er den, som redder os.
    Ja, velsign dit folk, Herre!

Habakkuk 2:5-11

Babylonierne er berusede af deres magt,
    deres hovmod giver dem ingen hvile.
De er grådige som dødsriget,
    der aldrig kan få nok.
De skraber alle folkeslag til sig,
    men får aldrig fanger nok.
Engang vil de undertrykte folkeslag håne dem og sige:
„Ve jer, der stjæler og røver fra andre.
    Hvor længe vil I udnytte andre for selv at blive rige?”

Pludselig en dag vil de undertrykte rejse sig
    og gøre oprør imod jer babyloniere.
Så bliver det jeres tur til at skælve,
    og jer, der bliver udplyndret.
Fordi I har plyndret mange lande,
    vil de resterende lande nu plyndre jer.
I må bøde for alle de voldshandlinger og mord,
    I har begået i andre byer og lande.

Ve jer, der bliver rige på andres bekostning.
    I tror I kan købe sikkerhed,
        både for jer selv og jeres familie.
10 Men fordi I har taget så mange menneskers liv,
    har I selv mistet retten til livet.
11 Hvis mursten kunne tale, ville de anklage jer,
    tagbjælkerne ville afsløre, hvad I har gjort.

1 Johannes 5:1-5

Troens sejr over verden

Alle, som tror, at Jesus er den lovede Messias, er Guds børn. Hvis vi elsker ham, som vi er børn af, må vi også elske de andre børn, han har. Vi ved, at vi elsker Guds børn, hvis vi elsker Gud og adlyder hans befalinger. Vi viser vores kærlighed til Gud ved at adlyde hans befalinger, og det er ikke nogen tung byrde. For alt, hvad der er født af Gud, sejrer over verden. Det er altså gennem vores tro, at verden bliver besejret.

Evigt liv fås ved troen på Guds Søn, der kom til jorden i menneskeskikkelse

Kun de, der tror, at Jesus er Guds Søn, kan sejre over verden.

1 Johannes 5:13-21

13 Jeg har skrevet det her til jer, som tror på Guds Søn, for at I skal vide, at I har evigt liv.

Om at bede efter Guds vilje

14 Vi har den tillid til ham, at han svarer os, når vi beder, lige meget hvad det drejer sig om, så længe det er i overensstemmelse med hans vilje. 15 Hvis vi altså ved, at han svarer os, hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi får,[a] hvad vi har bedt om.

Om synd og oprør, liv og død

16 Hvis I ser en kristen begå en synd, som ikke fører til døden, så skal I bede til Gud for ham, og Gud vil give ham livet, hvis han da ikke er en af dem, der synder med døden til følge. Der er en synd, som fører til død, og det er ikke angående den, I skal bede. 17 Enhver oprørsk handling er synd, men ikke alle former for synd ender med død.

Afsluttende resume

18 Vi ved, at de, som er Guds børn, ikke lever i synd, men Guds Søn[b] beskytter dem, så den Onde ikke kan gøre dem noget.

19 Vi ved, at vi tilhører Gud, men hele verden er i den Ondes magt.

20 Vi ved, at Guds Søn er kommet og har givet os indsigt, så vi kan lære den sande Gud at kende. Ja, vi tilhører Sandheden, Jesus Kristus, Guds Søn. Han er den sande Gud, og hos ham er det evige liv.

21 Mine kære børn, vær på vagt over for alle former for afgudsdyrkelse.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.