Revised Common Lectionary (Complementary)
78 Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min Mund; 2 jeg vil åbne min Mund med Billedtale, fremsætte Gåder fra fordums Tid, 3 hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os; 4 vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om Herrens Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.
52 lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvæg i Ørkenen, 53 ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender; 54 han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt, 55 drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.
56 Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd; 57 de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue, 58 de krænkede ham med deres Offerhøje, æggede ham med deres Gudebilleder. 59 Det hørte Gud og blev vred følte højlig Lede ved Israel; 60 han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker; 61 han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehånd, 62 prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred på sin Arvelod; 63 Ild fortærede dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange, 64 dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.
65 Da vågnede Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin; 66 han slog sine Fjender på Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme. 67 Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke; 68 han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker; 69 han byggede sit Tempel himmelhøjt, grundfæstede det evigt som Jorden. 70 Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Fårenes Folde, 71 hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod; 72 han vogtede dem med oprigtigt Hjerte,ledede dem med kyndig Hånd.
21 David kom derpå til Præsten Ahimelek i Nob. Ahimelek kom ængstelig David i Møde og sagde til ham: "Hvorfor er du alene og har ingen med dig?" 2 David svarede Præsten Ahimelek: "Kongen overdrog mig et Ærinde og sagde til mig: Ingen må vide noget om det Ærinde, jeg sender dig ud i og overdrager dig! Derfor har jeg sat Folkene Stævne på et aftalt Sted. 3 Men hvis du har fem Brød ved Hånden, så giv mig dem, eller hvad du har!" 4 Præsten svarede David: "Jeg har intet almindeligt Brød ved Hånden, kun helligt Brød; Folkene har da vel holdt sig fra Kvinder?" 5 David svarede Præsten: "Ja visselig, vi har været afskåret fra Omgang med Kvinder i flere Dage. Da jeg drog ud, var Folkenes Legemer rene, skønt det var en dagligdags Rejse; hvor meget mere må de da i Dag være rene på Legemet!" 6 Præsten gav ham da det hellige Brød; thi der var ikke andet Brød der end Skuebrødene, som tages bort fra deres Plads for Herrens Åsyn, samtidig med at der lægges frisk Brød i Stedet.
5 Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem. 2 Men der er i Jerusalem ved Fåreporten en Dam, som på Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange. 3 I dem lå der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, (som ventede på, at Vandet skulde røres. 4 Thi på visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.) 5 Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive År. 6 Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: "Vil du blive rask?" 7 Den syge svarede ham: "Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, når Vandet bliver oprørt; men når jeg kommer, stiger en anden ned før mig." 8 Jesus siger til ham: "Stå op, tag din Seng og gå!" 9 Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat på den Dag; 10 derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredt: "Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt af bære Sengen." 11 Han svarede dem: "Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gå!" 12 Da spurgte de ham: "Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gå?" 13 Men han; som var bleven helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker på Stedet. 14 Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: "Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig,!" 15 Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask. 16 Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette på en Sabbat. 17 Men Jesus svarede dem: "Min Fader arbejder indtil nu; også jeg arbejder." 18 Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slå ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men også kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.