Revised Common Lectionary (Complementary)

78 Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min Mund; ² jeg vil åbne min Mund med Billedtale, fremsætte Gåder fra fordums Tid, ³ hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os; ⁴ vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om Herrens Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.

⁵² lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvæg i Ørkenen, ⁵³ ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender; ⁵⁴ han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt, ⁵⁵ drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.

⁵⁶ Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd; ⁵⁷ de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue, ⁵⁸ de krænkede ham med deres Offerhøje, æggede ham med deres Gudebilleder. ⁵⁹ Det hørte Gud og blev vred følte højlig Lede ved Israel; ⁶⁰ han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker; ⁶¹ han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehånd, ⁶² prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred på sin Arvelod; ⁶³ Ild fortærede dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange, ⁶⁴ dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.

⁶⁵ Da vågnede Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin; ⁶⁶ han slog sine Fjender på Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme. ⁶⁷ Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke; ⁶⁸ han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker; ⁶⁹ han byggede sit Tempel himmelhøjt, grundfæstede det evigt som Jorden. ⁷⁰ Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Fårenes Folde, ⁷¹ hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod; ⁷² han vogtede dem med oprigtigt Hjerte,ledede dem med kyndig Hånd.

²⁷ Alligevel var der nogle blandt Folket, der gik ud på den syvende Dag for at samle; men de fandt intet. ²⁸ Da sagde Herren til Moses: "Hvor længe vil I vægre eder ved at holde mine Bud og Love? ²⁹ Betænk dog, at Herren har givet eder Sabbaten! Derfor giver han eder på den sjette Dag Brød til to Dage. Enhver af eder skal blive, hvor han er, og ingen må forlade sin Bolig på den syvende Dag!" ³⁰ Da hvilede Folket på den syvende Dag.

³¹ Men Israeliterne kaldte det Manna; det lignede hvide Korianderfrø og smagte som Honningkager. ³² Moses sagde fremdeles: "Således har Herren påbudt: En Omer fuld deraf skal gemmes til eders Efterkommere, for at de kan se det Brød, jeg gav eder at spise i Ørkenen, da jeg førte eder ud af Ægypten!" ³³ Og Moses sagde til Aron: "Tag en Krukke, kom en Omer Manna deri og stil den foran Herrens Åsyn for at gemmes til eders Efterkommere!" ³⁴ Og Aron gjorde, som Herren havde pålagt Moses, og han stillede den foran Vidnesbyrdet for at gemmes. ³⁵ Og Israeliterne spiste Manna i fyrretyve År, indtil de kom til beboede Egne; de spiste Manna, indtil de kom til Grænsen af Kana'ans Land. ³⁶ En Omer er Tiendedelen af en Efa.

15 Og der kom nogle ned fra Judæa, som lærte Brødrene: "Dersom I ikke lade eder omskære efter Mose Skik, kunne I ikke blive frelste." ² Da nu Paulus og Barnabas kom i en ikke ringe Splid og Strid med dem, så besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulde drage op til Jerusalem til Apostlene og de Ældste i Anledning af dette Spørgsmål. ³ Disse bleve da sendte af Sted af Menigheden og droge igennem Fønikien og Samaria og fortalte om Hedningernes Omvendelse, og de gjorde alle Brødrene stor Glæde. ⁴ Men da de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlene og de Ældste, og de kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort med dem. ⁵ Men nogle af Farisæernes Parti, som vare blevne troende, stode op og sagde: "Man bør omskære dem og befale dem at holde Mose Lov."

²² Da besluttede Apostelene og de Ældste tillige med hele Menigheden at udvælge nogle Mænd af deres Midte og sende dem til Antiokia tillige med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, kaldet Barsabbas, og Silas, hvilke Mænd vare ansete iblandt Brødrene. ²³ Og de skreve således med dem: "Apostlene og de Ældste og Brødrene hilse Brødrene af Hedningerne i Antiokia og Syrien og Kilikien. ²⁴ Efterdi vi have hørt, at nogle, som ere komne fra os, have forvirret eder med Ord og voldt eders Sjæle Uro uden at have nogen Befaling fra os, ²⁵ så have vi endrægtigt forsamlede, besluttet at udvælge nogle Mænd og sende dem til eder med vore elskelige Barnabas og Paulus, ²⁶ Mænd, som have vovet deres Liv for vor Herres Jesu Kristi Navn. ²⁷ Vi have derfor sendt Judas og Silas, der også mundtligt skulle forkynde det samme. ²⁸ Thi det er den Helligånds Beslutning og vor, ingen videre Byrde at pålægge eder uden disse nødvendige Ting: ²⁹ At I skulle afholde eder fra Afgudsofferkød og fra Blod og fra det kvalte og fra Utugt. Når I holde eder derfra, vil det gå eder godt. Lever vel!"

³⁰ Så lod man dem da fare, og de kom ned til Antiokia og forsamlede Mængden og overgave Brevet. ³¹ Men da de læste det, bleve de glade over Trøsten. ³² Og Judas og Silas, som også selv vare Profeter, opmuntrede Brødrene med megen Tale og styrkede dem. ³³ Men da de havde opholdt sig der nogen Tid, lode Brødrene dem fare med Fred til dem, som havde udsendt dem. (34 Men Silas besluttede at blive der.) ³⁵ Men Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, hvor de tillige med mange andre lærte og forkyndte Herrens Ord.